Udmalkning

Udmalkning med elektrisk pumpe
Faktaboks
  • Ved udmalkning fjerner man mælk fra brystet med hænderne eller en pumpe.
  • Der kan være mange forskellige årsager til at malke ud - fx adskillelse, problemer hos barnet med at sutte effektivt, behov for stimulering af produktionen eller ønske om at donere mælk til andre.
  • Hvis din nyfødte ikke kan komme til brystet hurtigt, er det en god idé at starte udmalkning så tidligt som muligt efter fødslen. 
  • Fuld udmalkning kan gøre det muligt at give dit barn din egen mælk, hvis amning direkte ved brystet ikke kan lade sig gøre. 
  • Håndudmalkning kan være særlig godt i de første timer efter fødslen.
  • Hvis der er behov for meget udmalkning er en elektrisk pumpe mest effektiv.
  • Brystpumper findes i flere udgaver - manuel pumpe eller elektrisk pumpe. En elektrisk pumpe kan være batteridrevet eller strømkrævende, og den kan være til et bryst ad gangen (enkelt) eller til begge på en gang (dobbelt). 
  • Kun pumper beregnet til flere brugere bør købes brugt.

Artiklen er revideret i oktober 2019.

Tilbage til toppen

1) Indledning

Når man malker ud, fjerner man mælk fra brystet, enten ved hjælp af en pumpe eller med hånden. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer fuldamning som fuld ernæring med modermælk, uanset om det er gennem amning direkte ved brystet eller udmalket mælk givet på anden vis [1]. 

Vi vil i denne wiki komme ind på, hvornår udmalkning kan være gavnligt, hvordan du bedst malker ud i forskellige situationer og meget andet, som kan være relevant at vide for dig, hvis du skal malke ud.

Du kan læse mere om håndtering af den udmalkede mælk her.

  Tilbage til toppen

2) Hvorfor malke ud?

Måske har du et barn, der har svært ved at sutte og stimulere brystet ordentligt; måske ønsker du at samle et lager til fryseren; eller måske bryder du dig ikke om fornemmelsen af at amme direkte ved brystet, men ønsker alligevel at give dit barn din modermælk. 

Herunder kan du læse om en række forskellige årsager, og hvilken udmalkningsmetode der kan være mest effektiv til hvad. 

2.1) Før fødsel

Sprøjte med modermælkNogle mødre vælger at malke ud før fødslen, fx for at have råmælk liggende i tilfælde af adskillelse efter fødslen. Udmalkning før fødslen ser ud til at kunne medføre, at amningen etableres hurtigere [2]. 

Mødre med diabetes er i risiko for at føde et barn med for lavt blodsukker, og her kan det være nødvendigt at supplere umiddelbart efter fødslen [3] for at få stabiliseret blodsukkeret. Har du malket ud før fødslen, kan du bruge din egen råmælk til dette.

Forskning har vist, at det er sikkert for gravide med lav risiko for komplikationer at malke ud fra uge 36 [4].

Bedste udmalkningsmetode:
Når du udmalker råmælk er håndudmalkning den bedste løsning, da råmælken er tyk og klæbrig, og de gyldne dråber nemt kan klistre til en pumpe.

Mængden af råmælk, der kan udmalkes, er ofte meget lille, hvilket passer til den nyfødtes mavesæk [5]. For at undgå spild, kan det være en god idé at malke ud direkte ned i små sprøjter (5-10 ml) og fryse råmælken heri. 

2.2) Efter fødsel

Hvis dit barn ikke kan komme til brystet efter fødslen eller har svært ved at sutte effektivt, vil udmalkning være nødvendigt for at etablere amning. Dette gælder også ved for tidlig fødsel

Sondemadning af nyfødt med udmalket mælkHormonet prolaktin er vigtigt for produktionen af modermælk. I de første dage og uger efter fødslen dannes receptorer (modtagere) for prolaktin i brystet [6], når der fjernes mælk via amning ved brystet eller udmalkning. Mangel på disse receptorer kan senere føre til lav mælkeproduktion [6]. Det er derfor vigtigt for etablering af produktionen at starte på udmalkning, så snart det står klart, at amning ved brystet ikke er en mulighed, helst indenfor den første time efter fødslen [7].

For at brystet kan blive stimuleret tilstrækkeligt, bør du amme eller malke ud hver 2-3. time døgnet rundt, dog minimum 8 gange i døgnet og gerne mere [8]. Senere kan frekvensen måske sættes ned - det er meget individuelt, og det kan du læse mere om i afsnittet om fuld udmalkning.

Bedste udmalkningsmetode:
I de første timer er håndudmalkning ofte bedst, og du kan med fordel malke ud med hånden direkte på en ske, som så kan tilbydes baby. 
Herefter kan en dobbelt brystpumpe beregnet til flere brugere være rigtig effektiv, og det kan være en god idé at kombinere pumpe og håndudmalkning. 

2.3) Øget produktion

Nogle mødre oplever i løbet af deres ammeperiode at have for lidt mælk. Her kan udmalkning være en god hjælp, hvis du ønsker at øge produktionen. Hos nogle fungerer det bedst at malke ud hver gang barnet har været til brystet (evt kun i dagtimerne), mens andre finder power pumping effektivt. 

Bedste udmalkningsmetode:
En elektrisk pumpe vil ofte være det bedste redskab til at øge produktionen, men nogle kan også have glæde af en manuel pumpe.

2.4) Donation

Modermælk i fryserMødre med meget mælk kan donere overskydende modermælk til mælkebanker eller direkte til andre mødre. Donation af modermælk kan også være en mulighed i en periode for mødre, som har mistet deres nyfødte eller spæde barn.

I Danmark findes der enkelte mælkebanker, man kan sælge overskydende modermælk til:

Mælken, der doneres hertil, bliver brugt til for tidligt fødte på neonatalafdelingen, samt til barselsafsnit og til syge børn. De forskellige mælkebanker har specifikke krav til håndteringen af den donerede modermælk, som du kan få oplyst ved at tage kontakt til dem.

I løbet af de senere år er privat donation af modermælk blevet mere udbredt i Danmark. Her donerer mødre af forskellige årsager til hinandens børn. 

Da der ikke er nogle former for kontrol af mælken ved privat donation, er det vigtigt at have særligt fokus på nogle forskellige ting [9]:

  • Vær meget opmærksom på hygiejnen og håndteringen af modermælken inden og når den udmalkes. 
  • Mælken bør sættes på køl så hurtigt som muligt efter udmalkning, og derefter nedfryses til mindst -18 grader. 
  • Når den frosne mælk skal transporteres, bør den pakkes i en lufttæt og isoleret beholder. For at holde mælken frossen kan man fx benytte frosne gel-pakker eller tøris. 

Mange mødre, der vælger at malke ud til andre, har i forvejen en overproduktion. Hvis du gerne vil donere mælk, og din produktion er reguleret til dit eget barn, er det godt at huske på, at du med udmalkningen vil skabe en overproduktion. Ved overproduktion, uanset årsag, er det vigtigt at være opmærksom på tegn på tilstoppede mælkegange og begyndende brystbetændelse, særligt når der trappes ned for udmalkningen.

Her er nogle tips til at øge din produktion, så du kan donere: 

  • Begynd at malke ud efter amning - og øg så gradvist tiden, du bruger på udmalkning. 
  • Ammer du fra et bryst af gangen, kan du malke på det modsatte imens. 
  • Benyt evt. en elektrisk pumpe. 

Bedste udmalkningsmetode:
Hvis du dagligt skal malke ud for at donere, kan du bruge en elektrisk pumpe til personlig brug, eller en elektrisk pumpe beregnet til flere brugere.

2.5) Start af arbejde

Hvis du starter på arbejde efter barsel, mens dit barn stadig fuldammes, kan du opretholde din produktion ved at malke ud, mens du er på arbejde. Er du fx vant til at amme ca hver 3. time, vil en 8 timers arbejdsdag uden amning ved brystet eller udmalkning betyde, at brystet i disse timer får signal om at sænke produktionen. Du kan også opleve tilstoppede mælkegange med risiko for brystbetændelse.

Har du ikke malket ud inden jobstart, kan det måske være en fordel at starte op lidt før og få etableret en fast udmalkningsrutine, der svarer til dit barns ammemønster. Du kan fx malke ud efter at dit barn har været ved brystet.

Der findes ingen lovgivning omkring ekstra pauser til at malke ud, så det kan være en god idé at snakke med din chef om mulighederne i god tid inden opstart - måske kan dine sædvanlige pauser deles op i mindre bidder i løbet af dagen.  

Hvis du starter på arbejde, efter at dit barn er begyndt at få fast føde ved siden af amningen, er det meget individuelt, om du har brug for at malke ud, mens du er af sted. 
Mange oplever dog de såkaldte “mandags-bryster”: efter en weekend med masser af amning er du tilbage i hverdagen, hvor brysterne ikke bliver tømt lige så hyppigt og derfor spænder op. For nogle mødre i den situation kan det være nødvendigt at malke ud i løbet af arbejdsdagen for at undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.
Læs evt. mere i wikien her om arbejdsliv og amning.

Bedste udmalkningsmetode:
Hvis du skal malke ud i pauser flere gange dagligt, vil en elektrisk pumpe til personlig brug være et godt valg. Måske du også vil kunne bruge en batteridrevet pumpe
Hvis du blot skal malke ud af og til for at lindre spændinger, kan du malke ud med hånden eller manuel pumpe.

2.6) Brystbetændelse

Hvis du får brystbetændelse, er det vigtigt at supplere amningen med udmalkning for at få tømt brystet bedst muligt. Medicinsk behandling alene er ikke nok [10]. Du kan læse mere om brystbetændelse her

Bedste udmalkningsmetode:
Her kan håndudmalkning, evt med varme på (i badet fx), kan være rigtig godt, men ellers kan alle typer pumper også anvendes. Mærk efter, hvad der fungerer bedst for dig.
Hot bottle-metoden kan være effektiv, hvis du ikke føler du kan få tømt brystet ordentligt. 

2.7) Når amning ved brystet ikke er muligt

Hvis det ikke er muligt at amme direkte ved brystet, kan fuld udmalkning til dit barn være din måde at fuldamme. Det har vi skrevet et helt afsnit om.

  Tilbage til toppen

3) Sådan malker du ud

Der findes flere forskellige måder at malke ud på. Hvilken, der passer bedst til dig, afhænger af dine behov. Nedenfor kan du læse om de forskellige metoder. 

3.1) Håndudmalkning

Håndudmalkning af modermælkHåndudmalkning er en skånsom og effektiv teknik, der kan bruges i alle situationer. Dette gælder både, når du udmalker råmælk (før og efter fødslen), og når du malker ud senere hen. Håndudmalkning kan også bruges efter udmalkning med pumpe for at stimulere brystet mest muligt. Forskning har vist, at en kombination af håndudmalkning og udmalkning med pumpe kan få mere mælk ud af brystet end udmalkning med pumpe alene [11].
Teknikken kan også være effektiv til at få startet et langsomt nedløb.

Inden du går i gang med at malke ud, kan det være en fordel at stimulere nedløbet med en let brystmassage med varme hænder. Du kan fx lave cirkelbevægelser rundt på hele brystet, ‘ælte’ brystet blidt med knoerne eller lave små blide tap med fingerspidserne. Prøv dig frem og se, hvad der føles rigtigt for dig. 

Efter den lette massage placerer du tommel og pegefinger bag brystvorten og trykker blidt, så mælken begynder at flyde. Det kan være, du skal rykke lidt rundt på fingrenes placering for at finde det rette sted. Nogle oplever at kunne få endnu mere mælk ud ved at bruge en ekstra finger fra modsatte hånd. 
Efterhånden som der kommer mindre mælk ud, kan du flytte fingrene for at komme hele brystet rundt. 

Når du malker ud med hånden, handler det ikke om at du skal gøre det på en bestemt måde eller ramme et bestemt sted - det er nemlig forskelligt fra person til person, og det kan også ændre sig, efterhånden som brystet tømmes. Jo flere gange du malker ud, jo bedre bliver du til at finde de steder på lige præcis dit bryst, som giver mest mælk. 

Denne video viser massage og håndudmalkning:

 

I denne video fortælles om udmalkning med hånden lige efter fødslen. De demonstrerer også, hvordan man kan udmalke på ske og give baby:

3.2) Brystpumper 

BrystpumperEn brystpumpe består af en tragt (mundstykke) til at sætte på brystet, en pumpe (evt. elektrisk) og en beholder, som mælken løber ud i. Pumper kan være manuelle eller elektriske, og de elektriske kan opdeles i flere kategorier, som du kan læse om nedenfor. 

Elektriske pumper kan være enkelte, dvs til ét bryst, eller dobbelte, dvs til begge bryster samtidig. De er designet til at efterligne babys adfærd ved brystet og kan derfor ofte indstilles både mht rytme og sugestyrke. Sugestyrken skal indstilles efter komfort. Et kraftigt sug er altså ikke nødvendigvis bedre end et mindre kraftigt - hvis du oplever ubehag, er suget for kraftigt. 

Afhængigt af model har nogle elektriske pumper til personlig brug et lukket system til opsamling af mælk. Det betyder, at mælk ikke kan samle sig steder i pumpen, som ikke kan rengøres.

Brug af elektriske brystpumper har vist sig at give et højere udbytte af mælk end brug af håndudmalkning og manuel pumpe [12]. Hvis du bruger en bh med huller til de to tragte, kan udmalkning være helt håndfrit, og du kan vælge at bruge hænderne til massage og brystkompression under udmalkningen for at øge udbyttet [8].

Hvilken type pumpe, der er bedst for dig, afhænger af dine behov [8]. Læs mere om de enkelte typer her.

3.2.1) Manuel

Manuel brystpumpeEn manuel brystpumpe er enkelt, dvs bruges på ét bryst ad gangen, og aktiveres med hånden (enkelte med foden). Det er ofte den billigste type pumpe, og den er typisk nem at tage med på farten, fordi den ikke fylder ret meget og kan bruges alle vegne.

Bedst til:
Manuelle pumper er særligt anvendelige til udmalkning, som ikke skal gøres fast men blot nu og da. Det kan fx være for at malke ud til adskillelse en aften af og til, eller for at lindre spændinger [12].

3.2.2) Batteri

Batteridrevne pumper kan være både enkelte og dobbelte - dobbelte sparer tid på udmalkningen. Batteridrevne pumper er beregnede til en enkelt bruger, og deres maskinkraft er begrænset. De er ofte nemme at transportere, fordi de fylder meget lidt, og nogle kan bruges mens man går rundt. Nogle elektriske pumper til personlig brug kan både anvendes med strøm og batteri. Sugestyrke og rytme kan oftest reguleres.

Batteridrevet brystpumpeBedst til:
Disse pumper kan du bruge til udmalkning i mindre udstrækning, fx ved korte adskillelser [12]. De kan også bruges i stedet for manuelle pumper til samme situationer, hvis du oplever at den manuelle pumpe er for hård at bruge.

3.2.3) Elektrisk, til personlig brug 

Elektriske pumper til personlig brug er dem, der er beregnet til en enkelt bruger, og derfor er deres maskinkraft begrænset. Mange har lukkede systemer - se ovenfor. 

Du kan finde både enkelte og dobbelte elektriske - dobbelte sparer tid på udmalkningen. Sugestyrke og rytme kan reguleres, og disse pumper har større effekt end manuelle og batteridrevne pumper [12]. Nogle modeller malker ikke ud på begge bryster samtidig, selvom de er dobbelte, men i stedet skiftevis, hvilket kan betyde mindre udbytte. 

Elektriske pumper kræver strøm og er derfor mindre rejsevenlige end batteridrevne og manuelle typer.

Bedst til:
Denne pumpetype er god til fast udmalkning ved siden af amning ved brystet for at holde produktionen oppe, fx til udmalkning på arbejdet efter endt barsel [12], men du kan naturligvis også bruge den i stedet for en batteridrevet eller manuel pumpe til alle situationer, hvor disse ellers kan bruges.

3.2.4) Elektrisk, til flere brugere

Elektrisk brystpumpe med håndfri anvendelseElektriske pumper til flere brugere er dem, du finder på hospitaler og til udlejning. De er designet med lukkede systemer (se ovenfor), og da de er beregnet til længerevarende brug, har de større maskinkraft end pumper til enkelte brugere. Dette er den eneste type pumpe, som sikkert kan anvendes brugt.

De er dobbelte og kan indstilles mht sugestyrke og rytme. Derudover har de ofte den bedste komfort af alle pumpetyper og giver det største udbytte [12]. De kan fylde en del og er derfor ikke så nemme at transportere som andre typer pumper.

Disse pumper er meget dyre i anskaffelse og kan derfor ofte med fordel lejes - fx hos Falck, gennem apoteket eller ved flere babyudstyrsforretninger.

Fordi  det kan være svært at gennemskue, om en pumpe er til personlig brug eller flere brugere, har vi valgt her at skrive navnene på de pumper på det danske marked, som er til flere brugere. Vi anbefaler ikke bestemte pumper, og vi er ikke sponsoreret af de nævnte firmaer. Listen er udelukkende tænkt som en hjælp til dig, der synes det er svært at finde ud af forskellen på de forskellige elektriske pumpetyper.

Disse pumper er beregnet til flere brugere og kan enten købes eller lejes i Danmark:

  • Ameda Elite
  • Ameda Platinum
  • Medela Lactina Select
  • Medela Symphony

Spectra, Nibble og Hygiea brystpumper findes ikke i Danmark endnu. Hvis du kender til andre brystpumper til flere brugere på det danske marked, hører vi meget gerne fra dig.

Bedst til:
Disse pumper er ideelle til dig, som skal malke fuldt ud til dit barn, eller til dig som skal etablere mælkeproduktion uden at have hjælp fra baby ved brystet [13]. 

3.2.5) Tragtens størrelse

Tragt til brystpumpe, som passer i størrelsenStørrelsen på tragten har stor betydning for den optimale udmalkning [6]. Er tragten enten for stor eller for lille, kan det resultere i, at brystet ikke bliver ordentligt tømt, og at produktionen af modermælk derfor falder. En tragt, der ikke passer i størrelsen, kan også give sår og smerter. Du kan se efter følgende, når du vurderer tragtens størrelse:

  • Brystvorten skal kunne bevæge sig frit i tragten. 
  • Der skal kun suges meget lidt eller intet af areola (det brune område omkring brystvorten) ind i tragten under pumpning.
  • Bevægelsen i brystet under pumpning skal være blid og rytmisk.
  • Det skal føles komfortabelt - altså ingen smerter.
  • Der må ikke opstå sår eller rifter på brystvorten, og den skal heller ikke blive blå eller hvid.

Du kan bruge dette værktøj (kommer snart) til at måle størrelsen af din brystvorte efter amning ved brystet eller udmalkning for at vurdere, hvilken størrelse er rigtig for dig. Bemærk i øvrigt, at der kan være forskel på størrelsen fra det ene bryst til det andet.

Når du printer værktøjet ud, kan du sikre dig at den er printet ud i den rigtige størrelse ved at måle med lineal på papiret. Følg anvisningerne på printet for at bruge den.

3.3) Om brugte pumper

Brystpumper kan være dyre, og det kan derfor virke oplagt at købe en brugt pumpe. Det er dog ikke alle pumper, som bør anvendes brugt.

Pumper beregnet til flere brugere (som dem, du kan finde på hospitaler og til udlejning) er velegnede til at købe brugt. De er sikret imod overførsel af bakterier ved at anvende lukkede systemer til mælkeopsamling, og alle dele, som kommer i kontakt med mælk, udskiftes for hver bruger. Fordi de er designet til anvendelse over lang tid eller af flere brugere, er motorkraften stor, og de kan derfor bruges længe, før de er slidt op.

Manuelle pumper bør ikke købes brugt, da de ikke kan rengøres tilstrækkeligt og derfor kan udgøre en sundhedsrisiko for baby.

Elektriske og batteridrevne pumper til personlig brug bør heller ikke købes brugt, selvom de anvender et lukket system til mælkeopsamling. Dette gælder også selvom alle dele, som kommer i kontakt med mælk, udskiftes til den nye bruger.
De er designet til en enkelt bruger, og motorens levetid er derfor relativt kort, hvilket kan påvirke udbyttet af udmalkningen negativt. 
Du kan ofte se forventet levetid på motoren i manualen til pumpen. 

Der er i Danmark ingen særlige anbefalinger vedr. brug af brugte brystpumper, men i USA fraråder sundhedsmyndighederne køb af brugte pumper, som ikke er beregnet til flere brugere.  

3.4) Hot bottle-metoden 

Hot bottle-metoden er særligt god ved brystbetændelse. Nogle oplever, at det er meget vanskeligt at malke ud ved brystbetændelse, fx på grund af tilstopninger i mælkegangene eller stærke smerter. 

Hot bottle-metoden kan også bruges til: 

  • At lindre fysiologisk brystspænding i de første dage efter mælken er “løbet til”. 
  • At lindre meget ømme og overfyldte bryster. 

Da udmalkning er en vigtig del af behandlingen for brystbetændelse [10], anbefaler fx WHO denne metode, hvis det er vanskeligt ellers at malke ud [14]. 

Til hot bottle-metoden skal du bruge: 

  • En egnet flaske. Flasken skal være af glas og kunne indeholde mindst 700ml - dog meget gerne 1-3 liter. Flaskehalsen skal være bred, mindst 2 cm i diameter og gerne 4 cm. Din brystvorte skal kunne passe ind. 
  • Kogende vand.
  • Koldt vand til at køle flaskens hals.
  • Grydelapper eller en klud til at holde om den varme flaske.

Sådan gør du:

  1. Fyld langsomt flasken op med det kogende vand og lad den stå i nogle minutter for at varme glasset op.
  2. Efter opvarmning, tømmes vandet ud af flasken igen. 
  3. Køl flaskens hals (ikke resten af flasken) ned med koldt vand, så du ikke brænder din brystvorte. Det kan du fx gøre ved at holde flaskehalsen nede i en skål med koldt vand eller holde den under rindende koldt vand.
  4. Når flaskehalsen er kølet ned, sættes flaskens hals over brystvorten, så den rører huden hele vejen rundt. Vær forsigtig, så du ikke brænder dig på den varme flaske. Du kan fx stille flasken på et spisebord og læne dig ind over den for at undgå at holde på den varme flaske imens.
  5. Pga. varmen vil der ganske langsomt dannes undertryk (vakuum) i flasken, som suger brystvorten ind. Det er ikke farligt, men føles det ubehageligt for dig, kan du altid bryde vakuum med en finger og starte forfra igen. 
  6. Efter lidt tid vil varmen samt vakuum aktivere din nedløbsrefleks, og mælken vil begynde at flyde ned i flasken. 
  7. Hold flasken hvor den er og bevar undertrykket, indtil mælken holder op med at flyde.
  8. Gentag på modsatte bryst, hvis det er nødvendigt.

For de fleste forsvinder smerten efter en gang eller to, hvorefter udmalkning med hånd eller pumpe bliver muligt igen. 
Det er dog ikke alle, der har glæde af hot bottle-metoden, da nogle oplever, at den ikke formår at aktivere deres nedløb.

3.5) Power pumping 

Power pumping bruger hyppig stimulering af brystet indenfor et kort tidsrum til at øge produktionen [6]. Det kan med fordel anvendes, hvis du skal øge din produktion, men ikke har tid til at malke ud efter hver amning ved brystet i løbet af dagen.
Inden du pumper, kan du hjælpe nedløbet lidt på vej ved hjælp af let massage og/eller varme. Brystkompressioner kan også være gode at bruge imens. 

Her er et eksempel på, hvordan du kan gøre: 

  • Pump i 20 minutter
  • Hold pause i 10 minutter
  • Pump i 10 minutter
  • Hold pause i 10 minutter
  • Pump i 10 minutter

Oplever du smerte eller andet ubehag, mens du pumper, kan det være, at din brystpumpes tragtstørrelse ikke passer til dit bryst, eller at der er for kraftigt sug på din elektriske pumpe. Det er vigtigt at få justeret disse ting, da produktionen af mælk ellers ikke vil blive stimuleret efter hensigten. 

  Tilbage til toppen

4) Fuld udmalkning 

Håndfri udmalkning, imens der mades med flaskeVi kalder det fuld udmalkning, når der ikke ammes direkte men malkes ud til barnets behov. Når barnet ernæres fuldt ud gennem modermælk, defineres det ifølge WHO som fuldamning - fuld udmalkning er altså også fuldamning [1].
Der kan være flere grunde til fuld udmalkning. Der kan fx være anatomiske udfordringer såsom læbe-ganespalte, der gør amning ved brystet svært. Det kan også være, at din partner tager barslen, men I stadig ønsker at give jeres barn modermælk. Eller måske bryder du dig ikke om følelsen af at amme, men ønsker stadig at dit barn skal have din modermælk. 

Bedste udmalkningsmetode:
Ved fuld udmalkning er en dobbelt brystpumpe beregnet til flere brugere det bedste redskab til at opnå det mest optimale resultat, da denne type pumpe er bedst til at etablere og vedligeholde mælkeproduktion uden amning ved brystet [13]. 

4.1) Hvor meget og hvor længe?

Antallet af nødvendige udmalkninger pr. døgn for at malke fuldt ud, samt hvor længe den enkelte udmalkning skal vare, afhænger af din lagerkapacitet i brystet - altså hvilken mængde modermælk, dit bryst kan indeholde [8]. Du kan læse mere om brystet og lagerkapaciteten her. Lagerkapacitet siger ikke noget om den samlede mængde mælk, brystet kan producere - den siger noget om, hvor meget mælk brystet kan indeholde på en gang.

Indtil din produktion er etableret (ca. den første måned efter fødslen), anbefales det at udmalke minimum 8-10 gange i døgnet [15]. Herefter kan du måske nøjes med færre gange, afhængigt af din lagerkapacitet.

De første par dage efter fødslen anbefales det at udmalke i 10-15 minutter pr. gang. Senere kan du vælge at udmalke i op til 30 minutter, eller til to minutter efter at de sidste dråber mælk er løbet ud [8]. 

4.2) Tips til fuld udmalkning

For at gøre fuld udmalkning mere overskueligt, kan disse tips måske hjælpe: 

  • Lav et fast sted i dit hjem, hvor alle dine ting til udmalkningen er samlet. På den måde undgår du at mangle noget - fx en del til din pumpe - når du er i gang. 
  • Hvis du anvender en bh med huller til de to pumpe-tragter, bliver udmalkning håndfrit - så kan du malke ud, imens du giver din baby flaske, eller imens du læser højt for et større barn. Du kan også massere dine bryster og bruge brystkompressioner under udmalkningen for at maksimere mængden af udmalket mælk.
  • Det kan være en hjælp at have mere end 1 pumpe-kit, fordi du så ikke er så afhængig af, om du har haft tid til rengøring af sættet, når du skal pumpe igen.
  • Det kan være en god ide, at du øver dig i at pumpe også når du er ude af huset - du kan evt. have en lille kurv med dit pumpeudstyr, som du kan tage med dig på farten. 
  • Skal du på ferie eller længere ture, kan det være en fordel, at du på forhånd har sat dig ind i, hvor og hvordan du bedst opbevarer mælken. 
  • For nogle mødre kan mælkefremmende substanser være en hjælp til at opretholde produktionen. 
  • Sørg for at flytte det ældste mælk til forrest i fryseren, hver gang du fryser ned. På den måde får du brugt det ældste mælk først, så der ikke er noget, der går til spilde.
  • Se også generelle tips til udmalkning længere nede

4.3) Vedligeholdelse af produktionen

Håndfri udmalkning, imens der mades med flaskeUdmalkning af modermælk kan være hårdt arbejde. Især vedligeholdelse af produktionen kan være udfordrende [6]. 

Mælkeproduktion er baseret på udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at så længe der bliver fjernet mælk fra brystet, bliver der dannet nyt [16]. Hvis du på trods af hyppige udmalkninger ikke føler, du kan producere nok, kan der være flere årsager til det - i wikien her kan du læse mere om det

Det kan kræve lidt øvelse at aktivere nedløbet uden en ammende baby [6] . Når du begynder at malke ud, er det derfor ikke sikkert, at du får særlig store mængder ud. Det betyder dog ikke, at du har for lidt mælk
I afsnittet her kan du se nogle tips, der kan hjælpe dig på vej. 

4.4) Er din produktion faldet?

En del mødre, der malker fuldt ud, beskriver at de oplever et fald i deres produktion på et tidspunkt. Hvis du oplever sådan et fald, vil det ofte skyldes følgende:

  • Der er sket ændringer i din rutine, så du ikke har fået pumpet lige så meget som normalt. Du kan øge produktionen igen ved at malke ud hyppigere.
  • Ventiler og membraner i din pumpe kan være blevet slidt og trænge til en udskiftning. Det kan være en god ide at udskifte disse med 3-4 måneders mellemrum. 
  • Har du købt en brugt pumpe, eller lejer en, kan selve pumpen være for slidt og derfor ikke effektiv nok. Her bør selve pumpen udskiftes.

Har du behov for hjælp, kan du kontakte vores frivillige vejledning her. I vores netværksgruppe for udmalkning kan du finde sparring og støtte fra andre, som malker fuldt ud.

  Tilbage til toppen

5) Hygiejne ved udmalkning 

Det er vigtigt at opretholde en god hygiejne ved udmalkning, uanset om det er til eget brug eller til donation. Undersøgelser har vist, at de fleste bakterier i udmalket mælk stammer fra manglende håndvask. Det er derfor vigtigt, at du vasker dine hænder grundigt med vand og sæbe inden udmalkning [17]. 

5.1) Rengøring af udstyr

Det er vigtigt, at alle dele af pumpen, der kommer i kontakt med mælken, er rene ved brug - urene pumpedele kan blive grobund for uønskede bakterier i den udmalkede mælk.

Der findes forskellige måder at rengøre pumper på - er du i tvivl kan du benytte dig af vejledningen, der følger med pumpen eller er tilgængelig på firmaets hjemmeside. 

Følgende vejledning i rengøring er generel for alle typer pumper:

  • Skil pumpen ad og skyl alle dele, der kommer i kontakt med både brystet og mælken. Delene må ikke ligge i blød. Det kan være en god ide at bruge en balje kun til din pumpe. Nogle pumper har dele, der kan gå i opvaskemaskinen. 
  • Put delene i den rene balje og tilføj sæbe og varmt vand. 
  • Skrub delene med en børste, du kun bruger til pumpedelene. 
  • Rens dem i rent vand og lad dem lufttørre på et rent viskestykke eller et stykke papir.

Imellem brug kan det være en god idé at opbevare både flasker og pumpedele i en lukket og ren kasse. 

Undersøg regelmæssigt din pumpe og kig efter mug i de små samlinger. Er der dannet mug, skal det ramte stykke skiftes med det samme. 

5.2) Ved donation

Malker du ud for at donere til hospitaler, har de nogle specifikke krav til hygiejnen. Du kan forhøre dig hos den specifikke instans for mere information. Se mere i afsnittet om donation.

  Tilbage til toppen

6) Opbevaring af den udmalkede modermælk 

Afhængigt af hvornår den udmalkede modermælk skal bruges, kan den opbevares på forskellige måder. Det kan du læse mere om her.

  Tilbage til toppen

7) Når du skal stoppe udmalkning

Når du stopper med at malke ud, kan det være godt at gøre det gradvist ved at fjerne én udmalkning ad gangen, så du undgår tilstoppede mælkegange og brystbetændelse [8].

Det kan gøres på flere måder: 

  • Fjern en daglig udmalkning hver 3.-4. dag. Når du fjerner en udmalkning hver 3.-4. dag, giver du kroppen tid til at sænke produktionen. For hver gang en udmalkning fjernes, kan det være nødvendigt at justere i tidspunkterne for de resterende udmalkninger, så der går lige lang tid imellem [8]. Når du er nede på to udmalkninger pr. døgn, bør der derfor være ca. 12 timer imellem. 
  • Øg gradvist intervallet imellem udmalkningerne. Hvis du f.eks malker ud hver 2. time, kan du trække tiden, så der går 2½ - 3 timer imellem. Efter en 3-4 dage kan du øge tiden igen, indtil din produktion er så lav, at du ikke føler, at det er nødvendigt længere. 
  • Gør udmalkningerne kortere og malk mindre ud pr. gang. Plejer du normalt at få 120mL ud, kan du vælge kun at malke 90 mL ud pr. gang. Efter 3-4 dage kan du så sænke mængden yderligere. 

Enkelte mødre oplever så voldsom overproduktion, at det er meget vanskeligt at skære ned på udmalkninger. Du kan kontakte vores vejledning, hvis du har brug for hjælp og støtte.

Tilbage til toppen

8) Tips og tricks til udmalkning 

Brystkompression under udmalkning med elektrisk pumpeFor at optimere din udmalkning kan du benytte dig af lidt forskellige tricks. 

  • Påfør varme på brystet inden og under udmalkning. Nogle pumper beregnet til flere brugere kan opvarme tragten inden brug, hvilket kan give et bedre udbytte [13]
  • Kombinér brystpumpe med håndudmalkning. Et studie har vist, at mødre der kombinerede pumpe med håndudmalkning fik 48% mere mælk ud end ved kun at bruge brystpumpen [18]. Et andet studie har vist, at kombinationen også medførte, at den udmalkede modermælk havde et højere fedtindhold [11].
  • Let massage inden udmalkning kan hjælpe med at starte nedløbet. Denne video (https://player.vimeo.com/video/65196007) viser en massageteknik. Under håndudmalkning kan du læse mere om massagen. Det er vigtigt at massagen ikke er for voldsom og at du ikke trykker for hårdt, da dette kan afklemme mælkegangene. 
  • Brystkompressioner under udmalkning kan hjælpe med at starte nedløbet.
  • Udnyt at nedløbsrefleksen kan være betinget. Ved at sidde i den samme stol eller tænke på det samme hver gang du malker ud, kan du over tid få hjernen til at udløse oxytocin og dermed sætte gang i nedløbet, alene ved at du sætter dig i netop den stol eller tænker præcis den tanke. 
  • Brug teknikker til afslapning. Jo mere afslappet du er, jo nemmere kan din krop frigive hormonet oxytocin, som er ansvarligt for nedløbsrefleksen.
  • Pak flasken ind i en sok eller andet, der kan skjule mængden af mælk, du malker ud. På den måde fjerner du den ubevidste stress, mange kan opleve, hvis der ikke kommer lige så store mængder mælk som måske forventet eller ønsket. 
  • Få nogen til at give dig blid massage mellem skulderbladene.
  • Hav hudkontakt med baby imens, hvis det er muligt. Et stykke af babys tøj, et billede eller andet, der får dine tanker hen på baby, kan også bruges. Hudkontakt medvirker til at frigive oxytocin.

I vores netværksgruppe kan du finde støtte og hjælp fra andre mødre, der også malker ud. 


Har du erfaring med at malke ud? Kunne du tænke dig at dele din oplevelse med andre? Skriv din beretning her.


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen
Kilder:
  1. Organisation mondiale de la santé, Who, World Health Organisation Staff, World Health Organization, UNAIDS. Global Strategy for Infant and Young Child Feeding. World Health Organization; 2003.
  2. Lamba S, Chopra S, Negi M. Effect of Antenatal Breast Milk Expression at Term Pregnancy to Improve Post Natal Lactational Performance. The Journal of Obstetrics and Gynecology of India. 2016. pp. 30–34. doi:10.1007/s13224-014-0648-7
  3. Casey JRR, Banks J, Braniff K, Buettner P, Heal C. The effects of expressing antenatal colostrum in women with diabetes in pregnancy: A retrospective cohort study. Aust N Z J Obstet Gynaecol. 2019. doi:10.1111/ajo.12966
  4. Forster DA, Moorhead AM, Jacobs SE, Davis PG, Walker SP, McEgan KM, et al. Advising women with diabetes in pregnancy to express breastmilk in late pregnancy (Diabetes and Antenatal Milk Expressing [DAME]): a multicentre, unblinded, randomised controlled trial. Lancet. 2017;389: 2204–2213.
  5. Bergman NJ. Neonatal stomach volume and physiology suggest feeding at 1-h intervals. 2013.
  6. Wambach K, Riordan J. Breastfeeding and Human Lactation. Jones & Bartlett Learning; 2014.
  7. Parker LA, Sullivan S, Krueger C, Mueller M. Association of timing of initiation of breastmilk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low-birth-weight infants. Breastfeed Med. 2015;10: 84–91.
  8. Mohrbacher N. Breastfeeding Answers Made Simple: A Guide for Helping Mothers. Hale Pub L P; 2010.
  9. Sriraman NK, Evans AE, Lawrence R, Noble L, the Academy of Breastfeeding Medicine’s Board of Directors. Academy of Breastfeeding Medicine’s 2017 Position Statement on Informal Breast Milk Sharing for the Term Healthy Infant. Breastfeeding Medicine. 2018. pp. 2–4. doi:10.1089/bfm.2017.29064.nks
  10. Amir LH, Academy of Breastfeeding Medicine Protocol Committee. ABM clinical protocol #4: Mastitis, revised March 2014. Breastfeed Med. 2014;9: 239–243.
  11. Morton J, Wong RJ, Hall JY, Pang WW, Lai CT, Lui J, et al. Combining hand techniques with electric pumping increases the caloric content of milk in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2012;32: 791–796.
  12. Green D, Moye L, Schreiner RL, Lemons JA. The relative efficacy of four methods of human milk expression. Early Hum Dev. 1982;6: 153–159.
  13. Meier PP, Patel AL, Hoban R, Engstrom JL. Which breast pump for which mother: an evidence-based approach to individualizing breast pump technology. Journal of Perinatology. 2016. pp. 493–499. doi:10.1038/jp.2016.14
  14. Handa P. Breastfeeding. Peacock Books; 2006.
  15. Hill PD, Aldag JC, Chatterton RT. Initiation and frequency of pumping and milk production in mothers of non-nursing preterm infants. J Hum Lact. 2001;17: 9–13.
  16. Amning - en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen; 2018.
  17. Academy of Breastfeeding Medicine. ABM Clinical Protocol #8: Human Milk Storage Information for Home Use for Full-Term Infants, Revised 2017. 2017 [cited 24 Aug 2019]. Available: https://abm.memberclicks.net/assets/DOCUMENTS/PROTOCOLS/8-human-milk-st…
  18. Morton J, Hall JY, Wong RJ, Thairu L, Benitz WE, Rhine WD. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2009;29: 757–764.