Hvad er det?
Mange mødre oplever fysiologisk brystspænding 2-5 dage efter fødslen (1,2).
Brystspændingerne kommer af accelereret mælkeproduktion og ophobning af venøs og lymfatisk væske i det væv, der omgiver mælkekirtlerne. Brystspændingerne forekommer fordi blodgennemstrømningen i brysterne øges for at de bedre kan producere mælk (1,2). Risikoen for at opleve fysiologisk brystspænding stiger, hvis man som fødende får væske ind i en åre (5). Denne ophobede væske kommer ikke ud, når man malker ud, men via diffusion (spredning i vævet) (1).
Symptomer
Brystet vil opleves som værende hårdt, ømt, med spændt hud, der kan skinne. Huden kan være varm og øm, og der kan være dunkende smerte. Huden omkring brystvorten, areola, vil ofte være hård, og brystvorten kan blive sværere for barnet at få fat i. Nogle mødre får let feber (2).
Brystspændingerne kan forekomme helt oppe i armhulen, da brystvævet strækker sig helt derop. Det er normalt, men kan være meget ubehageligt. Her er det vigtigt, at man ikke har en stram BH eller bluse på, da det kan mindske dræningen og resultere i tilstoppede mælkegange og brystbetændelse (1).
Brystspændingerne kan være meget smertefulde, men det er der heldigvis råd for (1).
Hvordan kan fysiologisk brystspænding lindres?
Der er flere ting, der kan lindre fysiologisk brystspændinger – fx at tilbyde brystet ofte og at sørge for, at barnet har god og effektiv sutteteknik (1,2,3,4). Det er en god idé at benytte friamning. Hvis barnet sover meget, kan barnet vækkes hver 2.-3. time om dagen og hver 4.-5. om natten. Vent med at tilbyde barnet det næste bryst, til det selv slipper eller falder i søvn. Det er vigtigt ikke at begrænse barnets muligheder for at sutte ved brystet (2,4).
Nogle mødre oplever, at brysterne bliver så spændte, at barnet ikke kan få fat. Her anbefales det at tage et varmt bad, massere brystet og evt. malke lidt ud, så barnet bedre kan få fat. Hvis barnet af en eller anden årsag ikke ammer eller sutter effektivt, anbefales udmalkning for at undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse (1,2,4).
Kølige omslag eller kålblade i BH’en kan også være lindrende imellem amningerne (4).
Hvis man som fødende har fået væskedrop, kan man opleve kraftig ophobning af væske i brysterne.
Reversed Pressure Method
For at barnet bedre skal få fat i brystvorten, kan man bruge fingrene til at trykke væsken væk. Dette gøres ved at holde et tryk på kanten mellem brystvorten og areola ind mod brystkassen i minimum 1 minut. Derefter bevæges fingrene rundt på areola og trykker. Det kan tage noget tid at få brystvorten blødgjort, så barnet kan få fat, og amning eller udmalkning er en vigtig del af behandlingen (1,4).
Læs mere om ovenstående teknik og se billeder (engelsk).
Se video af metoden.
Hvis brystspændingerne behandles korrekt og barnet sutter effektivt, er spændingerne ofte bedre eller væk efter 12-48 timer. Uden behandling går der som regel 7-10 dage (2).