Støt os – Har vi hjulpet dig? Så vil vi elske hvis du vil hjælpe os! Mobilepay 82 56 02

Fysiologisk brystspænding

Indholdsfortegnelse

Opdateret December 2025

Hvad er Fysiologisk brystspænding? 

Inden for de første 2-5 dage efter du har født, kan du opleve det, der kaldes fysiologisk brystspænding. 

Fysiologisk brystspænding kan genkendes ved, at:

  • dine bryster bliver hårde og ømme
  • huden på brysterne er spændt ud og kan se skinnende ud

 

Mange med fysiologisk brystspænding oplever også:

  • Dunkende smerte i brysterne
  • Varme bryster
  • Let feber, dog under 38,5 C (3)
  • Spændinger, der går fra brystet og helt op i din armhule (hele området, hvor der er brystvæv)
  • at areola (det mørke område rundt om brystvorten) bliver hård, og brystvorten bliver flad (1)

 

Oplever du fysiologisk brystspænding, kan det gøre det svært for din baby at få godt fat ved brystet.

 

Symptomer på fysiologisk brystspænding kan forveksles med forsnævrede mælkegange (tidligere kaldet tilstoppede mælkegange) eller brystbetændelse (mastitis). Er det brystbetændelse vil du oftest opleve, at din feber stiger mere, og du vil få influenza lignende symptomer, med mindre der sættes ind med behandling (1). Brystbetændelse vil oftest også opleves i et bryst af gangen.  

 

Hvorfor opstår det? 

Den fysiologiske brystspænding sker af flere årsager (1,2).
2-5 dage efter din fødsel, vil din krop begynde at lave større mængder mælk. Når det sker, vil der komme mere blod og væske til brystet. Det optager plads i brystet, og derfor kan brystet føles mere spændt. Samtidig vil den øgede mængde af mælk også kræve mere plads. 

Der findes ikke meget forskning på området, men et mindre studie fra 2015 tyder på, at hvis du får væske-drop under din fødsel, er der lidt større risiko for, at du oplever mere voldsom fysiologisk brystspænding (4) 

 

Hvad kan du selv gøre 

Der er ikke så meget forskning på, hvad der hjælper, når du rammes af fysiologisk brystspænding (1). Heldigvis findes der mange erfaringer og gode råd fra andre ammende. 

Du kan f.eks.; 

  • lægge kolde omslag på brysterne  (5)
  • være opmærksom på, at din baby har en god teknik ved brystet (smertefri) 
  • amme ofte og gerne lade baby have fri adgang til brysterne
  • bruge behageligt og løst tøj, så der ikke er noget, der strammer om brysterne
  • smertestillende efter aftale med din læge 
  • så vidt muligt undgå at bruge en brystpumpe, da det kan trække mere væske ud i vævet, og gøre spændingerne værre (6)

 

Hvis du malker ud, kan du opleve, at der ikke kommer særlig meget mælk ud. Det skyldes hævelserne i vævet. Du kan også opleve, at dine spændinger i brystet kan forværres let, da pumpens sug kan trække væske ud i brysternes væv. Her kan mange af de samme råd og teknikker også benyttes. 

Derudover findes der nogle forskellige metoder, som kan hjælpe med at mindske væsken og ubehaget, som du kan læse om herunder.

 

Reversed pressure softening

Reversed pressure softening er en af de mest brugte metoder herhjemme. Når du bruger den, flytter du væske væk fra området omkring brystvorten, så det bliver nemmere at lægge dit barn til brystet. Mange steder bliver teknikken også omtalt som ‘Cottermans greb’.

Du kan vælge at bruge én hånd eller begge hænder. 

 

Ved brug af én hånd:

  1. Placér dine fingre i overgangen mellem brystvorten og areola (det mørke område omkring brystvorten) og læg et blidt tryk ind mod brystkassen i mindst 1 minut
  2. Flyt derefter fingrene til et nyt sted på areola og gentag trykket

 

Ved brug af begge hænder:

 

 

 

 

 

 

  1. Sæt pege og langefinger fra hver hånd, på hver side af brystvorten og hold et blidt tryk ind mod brystkassen i mindst 1 minut.
  2. Flyt derefter fingrene til et nyt sted og gentag trykket.

 

*Billeder af Reversed pressure softening er fra Healthdirect Australia 

Det kan tage noget tid, før området omkring brystvorten bliver blødt nok til, at din baby kan få godt fat – det er helt normalt.

På linket her kan du se en video af teknikken 

 

Blid massage (Lymfedrænage)

Lymfedrænage er en meget blid form for massage, der hjælper kroppens lymfesystem med at flytte overskydende væske væk fra et hævet område.
Du har måske hørt det omtalt ved hævede ben eller ansigt, men det kan også bruges på brysterne – og det er især effektivt, når spændingerne skyldes væske. 

Fordi lymfesystemet ligger lige under huden, er det vigtigt, at du bruger meget lette berøringer. Du skal ikke trykke hårdt.

 

Sådan gør du:

  • Start øverst på brystet
    Placer dine fingre lige over brystet og stryg blidt op mod kravebenet 5-10 gange
  • Fortsæt mod armhulen
    Flyt fingrene lidt, og stryg 5-10 gange mod armhulen – stadig med meget let berøring
  • Afslut tæt på areola (det mørke område omkring brystvorten)
    Placer fingrene ca. 1-2 cm uden for areola og stryg 5-10 gange mod det nærmeste lymfe punkt (kravebenet eller armhulen)

 

Gentag disse trin indtil du oplever lindring. 

Husk: det skal være helt blidt – næsten som at stryge en kat. 

*Billede af lymfedrænage fra ABM Protocol #36

 

Brystgymnastik

Brystgymnastik er en metode med blide bevægelser, der kan hjælpe, når du oplever brystspændinger.

Du kan se en video fra Maya Bolman, IBCLC her: Breast Gymnastics — Maya Bolman IBCLC 

 

Kilder:

  1. Treatments for breast engorgement during lactation – PMC
  2. Pathological Postpartum Breast Engorgement: Prediction, Prevention, and Resolution – PMC
  3. Amning – en håndbog for sundhedspersonale 9.2.1
  4. Maternal intravenous fluids and postpartum breast changes: a pilot observational study | International Breastfeeding Journal
  5. A Comparison of Cabbage Leaves vs. Hot and Cold Compresses in the Treatment of Breast Engorgement – PubMed
  6. BFM-2022-29207-kbm-ver9-Mitchell_2P 360..376

Faktaboks