Brystet

Brystets opbygning

Brystet er beliggende udenpå brystmuskulaturen kun adskilt fra denne af et tyndt lag bindevæv.

Brystet består af kirtelvæv, bindevæv, blod, lymfevæske, nerver, fedtvæv.

Kirtelvævet, som består af mælkekirtler og mælkegange, producerer og transporterer mælken. Tidligere mente man også, at der fandtes mælkekamre i kirtelvævet, men nye ultralydsscanninger har vist at der ingen mælkekamre er i brystet. Blodet forsyner brystet med de nødvendige næringsstoffer til at danne mælk. Lymfevæsken fjerner affaldsstoffer fra brystet gennem lymfesystemet. Nerverne sender besked til hjernen og fedtvævet beskytter brystet mod skader.

Brystet består groft sagt af ca. 2/3 kirtelvæv og 1/3 fedtvæv. Kirtelvævet er koncentreret omkring brystvorten. Det er således inden for de første 3 cm fra brystvorten, at 70 % af brystets kirtelvæv findes.

Mælkekirtler

Mælkekirtlerne, som ligger for enden af mælkegangene, er det sted modermælken produceres. Herfra føres mælken ud i mælkegangene og ud til brystvorten. Mælkekirtlerne samler sig i klynger omkring enden af mælkegangene som bladene på et træ samler sig på grenene.

Mælkegange

Mælkegangene er forbindelsesleddet mellem mælkekirtlerne og brystvorten. Et sted mellem 4 og 18 mælkegange udmunder på brystvorten, hvilket er færre end man tidligere har antaget. Mælkegangene deler sig lige under areola i et indviklet netværk som rødderne på et træ.

Selvom diameteren på mælkegangene er større, hvor de forgrener sig, finder man ingen mælkekamre i brystet, som tidligere antaget. Nye ultralydsscanninger har vist at mælkegangene lige bagved brystvorten udvider sig under amningen, men efter amning er endt løber mælken tilbage til mælkekirtlerne og mælkegangene vender tilbage til deres oprindelige form.

Areola

Areola er det pigmenterede mørke område omkring brystvorten.
Mange kvinder har små buler på areola som kaldes Montgomery’ske kirtler (glandulae areolares). Disse er små talgkirtler som producerer et fedtholdigt olieagtigt sekret, der beskytter brystvorten og areola under amning.

Brystvorte

Brystvorten er placeret i midten af areola i nærheden af centeret på brystet.

Brystvorten og areola består til dels af erektilt væv og glat muskulatur. Vævet kan udvide sig ved berøring, hvilket fremkalder en erektion af brystvorten, så den stikker ud og bliver hård. Ændringen af brystvorten sker efter frigørelsen af oxytocin fra hjernen. Oxytocin er det samme hormon, som er ansvarlig for nedløbsrefleksen.

Brysternes størrelse, produktion og lagerkapacitet

Mængden af kirtelvæv i brystet hænger sammen med den samlede mængde brystvæv. Derfor har kvinder med store bryster også meget kirtelvæv. Dette betyder dog ikke at kvinder med store bryster har mere mælk end kvinder med små bryster. Der er nemlig ikke fundet nogen sammenhæng mellem mængden af kirtelvæv og mælkeproduktion og heller ikke mellem mængden af kirtelvæv og lagerkapacitet. Det vil sige at det ikke er brysternes størrelse der afgør produktionens størrelse eller lagerkapaciteten. Det skal dog nævnes at bryststørrelsen kan sætte en øvre grænse for lagerkapaciteten.

En lille lagerkapacitet betyder ikke at produktionen er mindre set over en periode på 24 timer. Et bryst med en lille lagerkapacitet vil i stedet blive tømt hurtigere (dvs. oftere amning) og dermed hurtigt producere ny mælk, således at det samlede behov for mælk tilfredsstilles. En undersøgelse har sågar vist at babyer i en periode på 24 timer kun tømmer brystet for 76 % af den tilgængelige mælk.

Ultralydsscanninger har vist at der ikke er nogen særlig forskel på brysterne hos den enkelte kvinde med hensyn til mælkeproduktion, lagerkapacitet og forholdet mellem fedt- og kirtelvæv. Det vil sige at begge bryster har omtrent samme opbygning og evne til mælkeproduktion. Det skal dog nævnes, at ammer man udelukkende fra det ene bryst, vil det efter nogen tid kun være dette bryst, der producerer mælk.

Til gengæld er der stor forskel kvinder imellem på hvor meget mælk, der produceres og hvor meget, der kan lagres. Bemærk at mælkeproduktionens størrelse ikke afhænger af brystets udformning, men af hvor meget der ammes.

Brystets udvikling gennem livet

Udviklingen af brystet er hormonafhængig. Den største udvikling af brystet sker i puberteten, men også ved graviditet sker der en kraftig hormonpåvirkning af brystet. Kirtlerne vokser i størrelse og mængden af fedtvæv og bindevæv mindskes.

Under den normale menstruationscyklus påvirkes kroppen også af hormoner. Kirtlernes størrelse svinger, og er mindst ca. en uge efter menstruationens start og størst i den sidste del af menstruationscyklus.

Med alderen, og som følge af graviditet, vil brysternes bindevæv miste noget af deres spændstighed, hvorved de vil komme til at hænge mere. Dette er således ikke afhængigt af om man ammer eller hvor længe man ammer