Når baby kommer før fulde 37 uger af graviditeten, betegnes det som præmaturt – født for tidligt. Denne betegnelse dækker over et bredt spænd af forskellige børn med forskellige udfordringer. For mange gælder det, at opstart af amning er en proces, hvor barnet får en del af mælken ved supplering med sonde. Vejen til fuldamning indebærer derfor for de fleste præmature børn nogle skridt, hvor barnet gradvist trappes ud af suppleringen, i takt med at det lærer at die ved brystet. Barnets udvikling, mors ønsker for amningen og mors og babys trivsel er alle afgørende faktorer for, hvordan man kan håndtere amning af en for tidligt født baby.
Brystpumpen er et vigtigt redskab for mødre til for tidligt fødte børn. Ved at malke ud med en brystpumpe, kan du få gang i og opretholde din mælkeproduktion, indtil baby er stærk nok til at gøre arbejdet selv. Se mere om udmalkning.
Det præmature barn gennemløber samme proces som børn født til tiden, der kommer til brystet første gang. Processen varer imidlertid meget længere tid – fra uger til måneder afhængigt af, hvor tidligt barnet fødes. Indtil barnet er i trivsel ved fuld amning, er det derfor afgørende, at du får ro og hjælp til etablering og opretholdelse af mælkeproduktionen.
Følelser omkring amning og udmalkning
At blive mor for tidligt er i sig selv en stor følelsesmæssig omvæltning. Det nye bekendtskab med brystpumpen er derfor mere end nogle mødre kan overskue. Udmalkning kan aktivere minder om en traumatisk fødsel og kan samtidig føles som en understregning af den tidlige afslutning på graviditeten.
Er du overvældet af negative følelser omkring at malke ud, kan du bede om donormælk til dit barn. Dog kan det være godt i fællesskab med personalet eller en ammekonsulent (IBCLC) at få lagt en kortsigtet plan for, hvor længe og hvordan du fortsat vil pumpe ud, da for tidligt fødte børn i særlig høj grad har brug for mælk fra deres egen mor. Den beskytter dem aktivt mod livstruende infektioner, og selv én enkelt dag mere kan gøre en stor forskel for dit barns sundhed og langsigtede trivsel. Søg derfor al den støtte, du kan få til at lægge en plan du kan trives med, og forsøg at bede om den følelsesmæssige støtte, du har brug for, for at holde dig til planen – det kan være familie, en nær ven, personalet på hospitalet eller en frivillig vejleder.
Mælkevejen
”Mælkevejen” er Sundhedsstyrelsens beskrivelse af vejen mod fuldamning. Nogle børn starter ved punkt 1, andre ved punkt 8 og andre igen derimellem.
1. Hud mod hud-kontakt
Barnet lægges så tidligt og så meget som muligt hud mod hud hos moderen.
2. Barnet snuser til brystet
De mest immature (umodne) og/eller syge børn har måske ikke kræfter til at slikke, smage eller tage fat første gang, de bliver lagt ved brystet, men bliver alligevel stimuleret af kontakten. Barnet snuser til brystet.
Moderen kan presse lidt mælk ud, så det kommer i kontakt med barnets læber. Hvis barnet er vågent og modent til det, vil det begynde at slikke på brystet.
3. Barnet slikker og smager mælken
Barnet kan få en positiv oral sanseoplevelse ved at få lidt mælk i munden.
4. Barnet søger brystet og hyggesutter
Det præmature barns tegn på at søge kan være svage. Det kan være, at barnet gaber lidt, bevæger læberne, rækker tunge, fører hånden til munden eller drejer hovedet. Når barnet får ro til at samle sig, kan det meget tidligt tage fat og lave enkelte suttebevægelser. Hvis barnet er stabilt, kan dette ske fra omkring 28 uger.
5. Barnet sutter og synker
Det præmature barn sutter ikke hurtigt og effektivt. Ofte tager det nogle sut og synker og må så hvile sig. Interessen for brystet kan være forskellig afhængig af tidspunktet, og i starten er det måske kun en gang i døgnet. Er barnet vågent, lægges det til brystet.
6. Barnet dier få ml. før sonde
Et præmaturt barn viser ofte kun beskedne tegn, når det melder sig. Når moderen eller faderen har barnet hud mod hud, vil de lettere kunne opfange barnets signaler om, at det er parat til at sutte. Hvis barnet ligger i vuggen, kan de beskedne signaler nemt overses, og barnet kan falde i søvn igen, uden at nogen ser dets behov. Hvor meget, barnet kan præstere, kan skifte fra amning til amning og fra dag til dag, men langsomt og sikkert går det fremad. Forældrene har brug for meget støtte i denne periode, da det er nemt at blive utålmodig. I en svensk undersøgelse var de præmature børn i gennemsnit 33 uger, når de kunne sutte 5 ml.
7. Barnet dier halve måltider en gang imellem før sonde
Barnet sutter i længere perioder, men gør det ikke ved hvert måltid. Det synker flere gange og falder i søvn af træthed ikke af mæthed. Når barnet begynder at spise selv, kan det være tid at reducere den mængde, det får i sonden bagefter, for at det skal få lyst til at spise mere ved brystet. Senere kan barnet springe et sondemåltid over og få tilbudt brystet oftere.
8. Barnet dier mere, end det får sonde
Barnet kan nu starte med at sutte efter behov en del af døgnet, og mængden af sondemad reduceres yderligere. Det er en god idé, at moderen fortsætter udmalkning, indtil barnet udelukkende ammes.
9. Fuld amning
Barnet “selv-regulerer”. Barnet kan fortsat have svage signaler på sult og kan have brug for hjælp til at sikre, at det spiser nok til at trives, se boksen side 85. Det er acceptabelt, at barnet tager langsomt på eller endda taber sig lidt i de første dage.
Kilde: Måstrup 2007. (SST)
Opstart på amning
Hud-mod-hud
Kænguru-metoden, hvor baby ligger så meget som muligt på mors bryst, er et skridt på vejen mod amning. WHO anbefaler, at baby ligger hud mod hud så meget, som dets sundhedstilstand tillader. Ideelt afbrydes hud-mod-hud kun for bleskift og toiletbesøg. Her kan baby få lov at søge og måske sutte lidt, eller bare ligge og sove. For tidligt fødte børn viser ikke så tydelige tegn på sult, så jo tættere mor og barn er på hinanden, jo lettere er det at opdage de små tegn. Desuden virker det smertestillende og beroligende på baby, giver flere antistoffer i mors mælk og virker forebyggende på fødselsdepressioner. Er kængurumetoden ikke mulig, er berøring i kuvøsen et alternativ. Når babys hud berører mors eller fars hænder, frigives nogle af de samme hormoner, som når baby ligger på forældrene. Al berøring tæller.
Ammestillinger
Når I er så langt på Mælkevejen (se ovenfor), at baby dier ved mors bryst, kan ammestillingen have betydning for, at baby får ordentligt fat og dermed får mere mælk ud af amningen. For tidligt fødte bliver hurtigt trætte og falder i søvn ved brystet. Derfor skal baby have så meget som muligt støtte for at spare på kræfterne.
Laid-back ammestilling:
Mor sidder godt tilbagelænet og baby ligger på mors mave. Her kan baby få brystvorten godt ind i munden, og tyngdekraften gør, at han ikke skal bruge så mange kræfter på at holde på brystet.
Se en video her.
Hvis det er rarere for dig eller dit barn at sidde oprejst og amme, er det vigtigt at støtte brystet med en hånd, så baby bruger så få kræfter som muligt. Ligeledes kan man støtte babys ryg og hoved med den modsatte arm, så babys krop og hoved ligger helt tæt op ad mor. Når I har fundet en god ammestilling, er det ligeledes vigtigt at lade baby koncentrere sig om amningen. Det gør man bedst ved at undgå at nusse og tale for meget. Det kan være rigtig svært, fordi det er den adfærd, ammende mødre naturligt udviser. Imidlertid har for tidligt fødte børn et umodent nervesystem, som gør, at for mange input ad gangen stresser dem – tænk derfor på at have ”stille hænder”.
Indtil amning og vægtøgning er helt oppe at køre, er det vigtigt at fortsætte med at pumpe mælk ud, da en god produktion gør overgangen til fuldamning væsentligt lettere.
Rytmer og tegn på sult
Når det for tidligt fødte barn begynder at die, er det godt at lægge det til brystet så ofte som muligt og så længe, han har lyst. Falder baby i søvn ved brystet, kan man lade ham ligge og tilbyde brystet, selvom han sover.
Vær opmærksom på tegn på sult, og am så vidt muligt hver 2. time eller oftere.
Tegn på sult/interesse for brystet:
- Stabil hjerterytme og åndedræt, stabil kulør og lejlighedsvise spjæt
- Viser tegn på at ville have mere, putter sig ind til brystet, tager hænderne op til ansigt og mund, smiler, sutter og slikker på brystet
- Virker rolig, er fokuseret på mor, har let ved at ignorere andre stimuli (fx lyde fra stuen og lys fra vinduet)
- Orienterer sig mod mor, rynker brynene og former munden til et O, smiler, pludrer, efterligner ansigtsudtryk
Tegn på at baby ikke er interesseret i brystet/har brug for ro
- Ustabil, hurtig eller langsom puls og åndedræt. Bleg eller rød kulør. Gylper, hoster, trykker i forbindelse med afføring, hikke, hyppige spjæt
- Spreder arme og ben ud, strækker sig bagud og væk fra brystet, spreder fingrene
- Bevæger sig med lukkede øjne, ustabil søvn, fjernt blik, anspændt, bange, svær at berolige, irritabel, overaktiv, vender sig efter lyde og lys, græder ved berøring.
- Søger væk, undgår øjenkontakt, drejer hovedet fra side til side, græder, virker søvnig, gaber, nyser.
Ammebrik
Hvis baby har svært ved at få godt fat om brystet, kan ammebrikker være en løsning. De kan bruges så længe, både mor og barn trives med det. Imidlertid er det vigtigt fortsat at malke ud, indtil du føler dig sikker på, at baby tømmer brystet effektivt (med eller uden brik). På den måde sikrer du, at din produktion ikke daler. Se mere om ammebrikker.
Supplering med kop eller suppleringssystem
Er der i overgangsfasen fra sonde til fuldamning behov for supplering gennem babys mund, kan det være en fordel at supplere med kop eller suppleringssystem frem for flaske, fordi sutteflasken kan risikere at forstyrre babys teknik ved brystet og dermed besværliggøre eller endda afslutte ammeforløbet i utide. Læs mere om supplering.
Når baby har fået flaske
Mange mødre oplever, at babyer, som har fået flaske, fravælger brystet og foretrækker flasken. Det kan være hårdt, når drømmen er at kunne amme sit barn, og der er flere ting, man kan gøre, for at (gen)etablere amningen.
Når baby foretrækker flasken, er det sandsynligvis fordi flasken giver ham noget, som brystet ikke gør – typisk den faste følelse af sutten eller det hurtigere mælkeflow. Hvis mor kan give en eller begge af disse ting ved brystet, kan det måske lette overgangen til fuldamning. For eksempel kan ammebrikker give baby den samme faste følelse, og et suppleringssystem kan give det øjeblikkelige flow.
Inden man tager disse skridt, kan man imidlertid forsøge at gøre flaskegivning mere som amning:
Flasken tilbydes baby ved at lade spidsen røre ved babys læber, mens baby ligger ved mors bryst. Herefter holdes flasken i ro, mens baby selv får fat om sutten og suger den ind bagest i ganen. Flasken holdes nærmere vandret end lodret, så mælken løber langsommere, og man kan være opmærksom på, at baby har hele sutten i munden og ikke blot spidsen. Samtidig kan baby sidde mere oprejst i stedet for at ligge på ryggen. En engelsksproget video kan findes her.
Ligeledes kan man forsøge at lægge baby ved mors blottede bryst og tilbyde flasken. Når baby har sunket første gang, skifter man hurtigt fra flaske til bryst og ser, om baby vil acceptere skiftet.
Allervigtigst er det ikke at gøre amningen til en kampplads. Hvis baby er urolig eller græder ved brystet, er det vigtigt at tilbyde trøst og at fjerne ham fra brystet, så amning ikke forbindes med noget negativt. Afslappet hud-mod-hud ved brystet kan hjælpe baby med at forbinde brystet med noget rart.
Sent for tidligt fødte (uge 34-37)
Sent for tidligt fødte børns sårbarhed er ikke tydelig som hos de meget for tidligt fødte – men de er stadig en sårbar gruppe. De ser sunde og raske ud, men har behov for nøje overvågning og kan måske endnu ikke selv melde sin sult så hyppigt, som de faktisk har brug for. De fleste børn født i denne periode kan trække vejret selv men er i højere risiko for at udvikle for lav kropstemperatur, gulsot, hypoglæmi og apnøer. Deres hjerne er kun 60-80% færdigudviklet sammenlignet med en baby født til termin, hvilket påvirker evnen til at selvregulere vågenhed og søvn, vejrtrækning og appetit.
Ved fødslen har mange sent for tidligt fødte et umodent diemønster og får derfor nok ved nogle måltider, men ikke hver gang. For mange af disse børn er fuldamning en mulighed, hvis mor, evt. i samarbejde med fagpersoner, sørger for, at baby stimuleres til at spise flere gange i døgnet, end han ellers selv ville have meldt sig.
Lige som med de meget for tidligt fødte børn, er hud-mod-hud en god måde at give amningen optimale vilkår.
Nancy Mohrbacher: Breastfeeding answers made simple. A guide for helping mothers. Hale Publishing 2010
Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale, 2013