Mens vi venter på, at vores fulde wiki om brystbetændelse bliver klar, får du her en mini-udgave. Her kan du læse, hvad brystbetændelse egentlig er, hvilke symptomer du kan opleve, hvordan du forebygger det – og hvad du selv kan gøre, hvis du bliver ramt.
Hvad er brystbetændelse (mastitis)?
Mastitis er en betændelseslignende tilstand i brystet og det omkringliggende væv. Det kan vise sig på flere forskellige måder og dækker også flere forskellige ting. I daglig tale kaldes det brystbetændelse. Det er dog sjældent en decideret betændelse, på trods af navnet (3)
I 2022 kom der en artikel fra Academy of Breastfeeding medicin, der samlede både tilstoppede mælkegange, white spots/blebs, inflammation, sub-akut brystbetændelse og bakteriel brystbetændelse under én samlende betegnelse -nemlig mastitis. (1)
Brystbetændelse kan, overordnet set, deles ind i to typer: en abakteriel (uden bakterier) og en bakteriel (med bakterier).
Abakteriel brystbetændelse
Den abakterielle brystbetændelse er den type, som de fleste oplever inden for de første par uger efter fødslen. Her er der ikke bakterier til stede, men derimod en inflammation i brystets væv og en ophobning af væske. Når brystet bliver inflammeret, kan mælkegangene snævre sig ind, så mælken har svært ved at løbe. Det kan skabe en ond cirkel, hvor presset i brystet forværrer inflammationen (1,2).
Abakteriel brystbetændelse kræver ikke antibiotika og kan ofte lindres med de anbefalinger, du finder længere nede i mini-wikien (1).
Bakteriel brystbetændelse:
Den bakterielle form for brystbetændelse er sjældnere. Her kan bakterier være kommet ind i brystet – for eksempel gennem et sår på brystvorten. Der kan også være sket en ubalance i mikrofloraen, der findes i brystvævet. Det sker også, hvis en abakteriel betændelse ikke bliver behandlet i tide og får lov til at udvikle sig.
Hvis du har bakteriel brystbetændelse, vil behandling med antibiotika oftest være nødvendig (2)
De bakterier, der oftest er involveret, er stafylokokker (fx S. aureus, S. epidermidis, S. lugdunensis og S. hominis) og streptokokker (fx S. mitis, S. salivarius, S. pyogenes og S. agalactiae). (1)
Symptomer på brystbetændelse
Symptomerne på abakteriel og bakteriel brystbetændelse ligner hinanden meget, og det kan derfor være svært at skelne mellem dem (3)
Ved abakteriel brystbetændelse starter det ofte med ømhed og måske en knudret fornemmelse i brystet. Herefter bliver området typisk mere rødt, hævet og smertefuldt. Hvis det får lov at udvikle sig, oplever mange også influenzalignende symptomer – såsom feber, kulderystelser og generel utilpashed (1,3). Det er dog kun 1 ud af 20 tilfælde der vil udvikle sig til en brystbetændelse med bakterier (3).
Det, vi tidligere kaldte ‘tilstoppede mælkegange’, regnes i dag som en tidlig fase af brystbetændelse. Man er i den forbindelse begyndt at bruge betegnelsen forsnævrede mælkegange, fordi der ikke nødvendigvis er tale om en decideret prop af mælk, der stopper mælkegangen til og skal fjernes, men snarere en forsnævring, hvor mælken har svært ved at løbe frit/passere (1).
White spots/blebs anses også nu som en tidlig fase af brystbetændelse, hvor inflammationen sidder mere overfladisk i de yderste hudlag (1).
Forebyggelse af brystbetændelse
Forebyggelse af brystbetændelse handler primært om at støtte balancen mellem den mælk, der bliver dannet, og den mælk, der bliver fjernet. Når kroppen producerer mere mælk, end der fjernes, kan det føre til overfyldte og ømme bryster – men hvis brystet stimuleres for lidt risikerer du samtidig at mælken ophobes og skaber inflammation (1).
Den vigtigste forebyggelse af brystbetændelse, er friamning, hvor du følger dit barns behov og ammer når dit barn giver tegn til det. Det hjælper kroppen med at tilpasse produktionen til barnets behov.
Samtidig er det en god idé at undgå at malke for meget ud, særligt med brystpumpe. Brystpumper suger uden at efterligne barnets måde at die på, og det kan få brystet til at trække mere væske til sig og blive mere spændt. Du kan med fordel bruge kolde omslag ved ømhed og vælge en ammestilling, der føles behagelig (1). Det kan f.eks være den tilbagelænede ammestilling, der har vist sig at kunne halvere risikoen for brystproblemer.
Samtidig er det vigtigt at du er opmærksom på dit barns sutteteknik og har komfortabelt tøj på, der ikke sidder og trykker ind på brystet. (1)
Husk, at brystet er et levende væv, der reagerer på både dit barns og dine behov – og at ømhed og spænding i sig selv ikke betyder, at der er infektion.
Behandling af brystbetændelse
Hvis du har brystbetændelse, er det vigtigt at fortsætte med at amme efter barnets behov – ikke oftere og ikke for at “tømme brystet”. Det er ikke farligt for dit barn at drikke mælken, selvom du er ramt af brystbetændelse. For hyppig amning og/eller udmalkning kan overstimulere brystet og øge mælkeproduktionen, hvilket kan forværre inflammationen. Hvis du har brug for at malke ud, så udmalk kun den mængde, barnet har brug for.
Brystpumpe og ammebrik bør kun bruges, hvis det er nødvendigt. De kan gøre det sværere for barnet at tømme brystet effektivt og kan påvirke sutteteknikken.(1)
Kolde omslag mellem amninger kan hjælpe med at dæmpe hævelse og lindre smerter. Lette, strygende bevægelser på huden – som ved lymfedrænage eller brystgymnastik – kan føles lindrende. Undgå dyb massage og elektriske massageapparater, da det kan skade vævet og forværre betændelsen (1).
Hvis du får feber over 38,5 °C og føler dig sløj kan det være en rigtig god ide at kontakte lægen (3). Hvis der er tale om bakteriel brystbetændelse, kan behandling med antibiotika være nødvendig. Der findes antibiotika, der er forenelige med amning. I nogle tilfælde kan probiotika være et supplement (1).
Brystbetændelse skyldes ikke dårlig hygiejne (1). Det er derfor ikke nødvendigt at sterilisere pumpeudstyr rutinemæssigt – almindelig rengøring og god håndhygiejne er nok.
Kilder