Hud mod hud

Artiklen er skrevet i februar 2019.

1) Hvad er det?

Begrebet hud-mod-hud dækker over, at barnet placeres på overkroppen af fx den ammende eller en anden nær omsorgsperson - og hvor barnet har mindst muligt tøj på (fx blot en ble), mens den voksne også har bar overkrop, så de har helt tæt hudkontakt med hinanden. 

Ved for tidligt fødte kaldes hud-mod-hud også for kængurupleje. Navnet kommer af, at kænguru-unger fødes længe før de er klar til at møde verden, og vokser sig store i kænguru-morens pung - i et varmt og sikkert miljø, tæt på deres ernæringskilde. 

I 70’erne begyndte man at bruge det i lande, hvor kuvøser ikke var tilgængelige for alle, og brugen viste sig at være bedre til at stabilisere de for tidligt fødte børn end kuvøserne. Senere har de gavnlige effekter vist sig at være universelle, og derfor anbefales forældre generelt at lægge deres børn hud mod hud straks efter fødslen og derefter mest muligt (3).

2) Gavnlige effekter for barnet

Der er fundet mange gavnlige effekter for barnet ved brug af hud-mod-hud. Fx sætter følelsen af dig og din mælk gang i de første hormoner og signalstoffer hos dit barn. 

Ligeledes er det nærheden og duften af dig, som giver dit barn tryghed og virker beroligende i den første tid. Tilsammen er disse faktorer med til at understøtte dit barns normale udvikling (5).

Af andre gavnlige effekter kan blandt andet nævnes: 

• Stabilisering af hjerte- og lungefunktion (2,5)
• Stabilisering af blodsukker (2,5)
• Stabilisering af kropstemperatur (2,5)
• Lavere dødelighed (1)
• Mindre risiko for infektioner (1)
• Øget vækst (1,2,5)
• Mindre gråd, og dermed antageligt mindre stress hos barnet (2)
• Bedre udvikling af hjernen (3)
• Styrkelse af forholdet mellem den ammende (og/eller anden omsorgsperson) og barnet (4,5)

Særligt stabilisering af hjerte- og lungefunktionen, blodsukker og kropstemperatur gør, at behovet for indgreb og behandling efter fødslen mindskes, hvis dit barn kommer til at ligge hud mod hud med dig, din eventuelle partner eller anden medforælder lige efter fødslen. 

2.1) Det for tidligt fødte barn

Det for tidligt fødte barn har gavn af at have hud-mod-hud kontakt til dets primære omsorgspersoner. Forskning viser, at indlæggelsesperioden og komplikationer mindskes betydeligt (3).

Afhængigt af det for tidligt fødte barns tilstand kan det have brug for diverse medicinske hjælpemidler - fx c-pap, sonde eller drop (3,6). Disse er dog ikke hindrende for hud-mod-hud. I starten kan sygehuspersonalet hjælpe med at få placeret barnet korrekt, og det meste medicinske udstyr er efterhånden lavet sådan, at hud-mod-hud er muligt. 

Det antages, at der er større behov for hud-mod-hud, jo længere før termin barnet er født (5,6), så det kan modne og udvikle sig. Hud-mod-hud kan anvendes så meget som du og dit barn har lyst til, uanset om barnet er født for tidligt eller ej, så længe det er stabilt og sundhedspersonalet vurderer, at det er sikkert.

2.2) Børn med meget lav fødselsvægt

Hud-mod-hud er blevet undersøgt i studier af børn med en fødselsvægt under 1500 gram, der normalt ville tilbringe deres første tid i en kuvøse. Børnene, der deltog i studierne, blev introduceret til hud-mod-hud, så snart de var stabile nok til at komme ud af kuvøsen, dog indenfor deres første leveuge (8,11). 

Resultaterne viste, at de børn der blev holdt hud-mod-hud, blev udskrevet hurtigere (8,12), havde en hurtigere vægtøgning (8,12) og bedre chance for overlevelse (12) samt blev fuldammet længere (8). Ligeledes viste forskningen, at børnenes kropstemperatur var højere, når de lå hud-mod-hud, end når de lå i kuvøsen (11), og at den ammendes bryst ligeledes tilpassede sig det nyfødte barns kropstemperatur (10). Desuden var den nyfødtes optagelse af ilt også let øget på den ammendes bryst (11) - altsammen positive påvirkninger for barnet.

3) Gavnlige effekter for dig

Hud-mod-hud gavner også dig, der har født og/eller som ammer.

Af gavnlige effekter kan blandt andet nævnes: 

• Færre smerter efter fødslen (2)
• Færre komplikationer, som fx styrtblødninger (2) 
• Moderkagen fødes hurtigere (2)
• Mindre risiko for udvikling af fødselsdepression (2,16)
• Mindre stress (2,4), da man ofte oplever en følelse af at være en aktiv omsorgsperson
• Øget sensitivitet (5) - forældre, der bruger tid hud-mod-hud med deres barn, bliver bedre til at læse barnets signaler
• Oplevelsen af mindre fysiologisk brystspænding(2)

Flere af disse gavnlige effekter ses også ved hudkontakt mellem baby og andre forældre/omsorgspersoner end den ammende - se længere nede.

4) Gavnlige effekter for mælkeproduktionen og ammeforløbet

Fordi dit barn er tæt på brystet, øges hyppigheden af brystets stimulering ved mere amning i dagene efter fødslen, og dermed vil de fleste opleve, at mælken ‘løber til’ hurtigere (2). 

Udover dette kan blandt andet nævnes følgende: 

• Oplevelsen af færre ammeproblemer (4), måske fordi brugen af laid back amning ofte er en del af hud-mod-hud. 
• Længere ammeforløb, heriblandt længere tid med fuldamning (2,4)
• Øget mælkevolumen (3)
• Flere daglige amninger (3)

Du kan sidde eller ligge med dit barn på dig, fx i laid back bryst mod bryst. Barnets arme bør ikke være imellem jer, men i stedet til siden. Hvis der ikke ammes, kan hovedet være drejet til siden, så næsen er fri. Der bør også være luft mellem dit barns brystkasse og hage, så halsen er udstrakt og luftvejene holdes frie (16). Derudover er det mest hensigtsmæssigt, at I ikke er iført så meget tøj, sådan at I har så meget hudkontakt som muligt. 

Du kan ligge hud-mod-hud med din baby stort set hvor du har lyst. Det vigtige er, at sikkerheden er i orden, dvs. at barnet ikke kan falde ned, blive klemt eller få blokeret luftveje, og at du kan sidde eller ligge komfortabelt. Vær gerne opmærksom på følgende:

• Frie luftveje - barnet skal have næsen fri, og halsen skal gerne være let udstrakt. 
• Kropstemperatur - barnet må hverken blive kold eller for varm. Hvis det bliver for koldt kan I med fordel tage et tæppe over jer. 
• At den ammende og barn befinder sig et sikkert sted. Se mere om sikkerhed ved fx samsovning.

I nogle situationer kan det være upraktisk at sidde eller ligge hud-mod-hud med dit barn. Her kan et ergonomisk bæreredskab (fx slynge, vikle eller ergonomisk bæresele)  være en hjælp. Dit barn kommer helt tæt på din krop, og hvis det er indendøre, kan både du og barnet have bar hud og evt. en trøje ud over. Hvis dit barn sidder rigtigt i bæreredskabet, sidder det også ergonomisk korrekt, og der vil derfor ikke være en tidsbegrænsning på, hvor længe barnet kan tilbringe der (15).

6) Lige efter fødslen

I Danmark er det normal praksis, at det nyfødte barn føres direkte op på den fødendes bryst efter at være kommet til verden under forudsætning af at både barn og den fødende har det godt (7). Desuden er det normal praksis, at barnet får lov til at ligge på den fødendes bryst i minimum 1 time før vejning, længde og hovedomfang noteres (7).

6.1) Breastcrawl

Ved breastcrawl placeres barnet mave mod mave på den fødende lige efter fødslen. Barnet finder derefter selv dets vej til brystet ved brug af de mange reflekser barnet fødes med. Barnet har ikke brug for hjælp, men får lov til selv at føle, snuse og bevæge sig frem til brystet og mælken (4). Du kan se en video her.

At lade barnet finde sin vej til brystet ved brug af breastcrawl har vist sig at øge den ammendes oxytocinniveau. Oxytocin gør både den ammende mere afslappet og øger følelsen af kærlighed, får livmoderen til at trække sig sammen, og sætter gang i nedløbsrefleksen (4).

Der er ca. 20 reflekser der har til opgave at få barnet frem til brystet og til at få modermælken fra brystet. Nogle af de medfødte reflekser er blandt andet (4):

• Spark 
• Hovedløft
• Få munden til at gabe op
• Cykle med arme
• Sutte

Et studie viser, at der er to elementer der kan påvirke reflekserne (4): 

• At barnet fjernes fra den ammende i mere end 20 minutter efter fødslen.
• At den ammende/fødende får morfin under fødslen. 

6.2) Breastcrawl efter kejsersnit eller adskillelse

Når et barn fødes ved kejsersnit, er der ikke altid de samme muligheder for breastcrawl som ved en vaginal fødsel - men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre. 

Flere hospitaler tilbyder muligheden for “hud-mod-hud kejsersnit” ved et planlagt kejsersnit. Står du foran en fødsel ved planlagt kejsersnit, kan du tale med dit sygehus om muligheden for, at få dit barn op på brystet direkte fra maven, før undersøgelse og vejning.

Breastcrawl lige efter fødslen kan være svært, hvis der er tale om akut kejsersnit, eller hvis den ammende eller barnet har behov for akut behandling. Det kan være mere udfordrende, hvis breastcrawl først kan forsøges nogle timer efter fødslen, men teknikken kan modificeres, så det kan lade sig gøre.

Det handler om at lade barnet finde vejen til brystet i dets eget tempo, men barnet behøver ikke at kravle hele vejen nede fra maven. Barnet kan fx ligge ind over siden på den ammende, med en fast pude under dets ben, og så ellers finde frem til brystvorten selv. I nogle tilfælde kan den ammende have brug for hjælp til at placere barnet i den ønskede position (4).

Hvis den ammende og barnet ikke kan være hud-mod-hud lige efter fødslen, har studier påvist god effekt af at lade en anden forældre/omsorgsperson have baby hud-mod-hud, indtil den ammende er klar til at tage imod baby ved brystet (17,18).

7) Skal det være den ammende/fødende?

Den fødendes favn er barnets naturlige hjem efter det er blevet født. Barnet kender den fødendes hjerteslag, stemme og lugt, og det vil naturligt føle sig tryg hos den fødende. 

Der kan være situationer, hvor den fødende ikke er tilgængelig. I disse tilfælde kan en anden omsorgsperson træde til (5,7) - i mange tilfælde en partner eller medforældre, men det kan også være andre personer. Barnet vil stadig opleve mange af de samme effekter som ved hud-mod-hud med den fødende, såsom smertelindring og varmeregulering. 

En partner/medforældre vil også have gavn af hudkontakten, opleve lavere stressniveau og blive mere sensitiv for barnets signaler. Hud-mod-hud vil altså gavne tilknytningen mellem barnet og medforældre, partner eller anden omsorgsperson (17). 

8) Senere - at starte forfra

Det nyfødte barn er født med reflekser som nævnt i afsnittet ‘Lige efter fødslen’. Disse reflekser forsvinder ikke med det samme (der er eksempler på observationer af reflekser hos adopterede børn helt op til efter 10 års alderen) (19).

I nogle tilfælde er det ikke muligt at lave breastcrawl lige efter fødslen, fx ved interventioner efter fødslen, adskillelse og adoption. Nogle ammende kan derfor have et behov for at starte forfra. At starte forfra kan være en anvendelig metode, hvis barnet har oplevet noget traumatiserende, forandrende eller gennemgår en ammestrejke, og har brug for at genfinde ro og tryghed. 

At starte forfra er ligeledes et godt redskab, hvis den ammende ønsker at etablere eller genetablere amningen. Når barnet skal tilbage til brystet, vil barnet sikkert have behov for at lære (eller genlære) at sutte. En blanding af hud-mod-hud, breastcrawl og laid back kan være en god løsning, hvor barnet støttes i at bruge dets naturlige reflekser. 

Hvis barnet viser tegn på utålmodighed eller bliver ked af det, er det vigtigt at lytte til barnets signaler og holde en pause. Et fælles bad kan fx være en hyggelig og afslappet måde, hvor den ammende og barn har hudkontakt med hinanden, uden at der er forventninger til nogle parter. 

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.