Støt os – Har vi hjulpet dig? Så vil vi elske hvis du vil hjælpe os! Mobilepay 82 56 02

Natamning

Indholdsfortegnelse

Artiklen er revideret i november 2018.

Indledning

At blive forælder kan være overvældende. Natten kan være en særlig udfordring, da babyer har brug for mad og omsorg, også når de voksne normalt sover. Nogle forældre bliver bekymrede – hvorfor sover mit barn ikke mere, gør jeg noget forkert, og hvordan kan jeg få mit barn til at sove igennem? Ofte handler det om at se på forventningerne og finde ud af, hvad der egentlig er normalt.

Ingen familier er ens, og det er vigtigt at finde løsninger, der fungerer for en selv. I denne artikel har vi kigget på, hvad der er normalt, og hvad forskning og officielle anbefalinger fortæller.

Hvad er normalt?

De fleste spædbørn har behov for at blive ammet om natten (4).

Særligt i de første uger af barnets liv er hyppig amning om natten vigtig (4). Deres maver kan kun indeholde små mængder, og modermælk er let fordøjeligt – ideelt tilpasset deres umodne tarmsystem (6). Det er derfor normalt, at spædbørn vågner flere gange om natten.

Der kan også ses en sammenhæng mellem brystets lagerkapacitet og ammehyppighed (6). Lagerkapacitet er et udtryk for, hvor meget modermælk brystet kan indeholde, før det er fyldt og begynder at producere mindre. Ammende med en stor lagerkapacitet oplever ofte, at deres børn tager længere søvnstræk end ammende med en mindre lagerkapacitet.

Jo ældre dit barn bliver, jo mindre hyppigt vil det typisk vågne. Det ammede barn vil dog som regel have flere opvågninger end ikke-ammede (6), da modermælken er lettere fordøjelig end modermælkserstatning.

Trods de hyppigere opvågninger vil de fleste forældre opleve, at det ammede barn er lettere at få til at sove igen, da modermælk indeholder søvnfremmende hormoner (7). De hyppige opvågninger er med til at beskytte mod vuggedød (se længere nede), samt sørge for at barnet får nok modermælk. Studier viser også, at fuldammende forældre får mere søvn end forældre, der supplerer helt eller delvist (16).

Prolaktin-niveauet er på sit højeste om natten (4). Prolaktin er det hormon, der producerer modermælken. Nogle ammende vil opleve, at deres mælkeproduktion falder, hvis der ikke fjernes mælk om natten, mens andre kan undvære stimulering om natten.

Der findes meget lidt forskning omkring amning og børn over 1 år, og når det kommer til natamning, er forskningen endnu mere mangelfuld.

Der kan komme perioder, hvor du oplever, at dit barns søvnrytme er forandret. Det kan hænge sammen med den kognitive udvikling hos barnet, som beskrevet i bogen ‘Vidunderlige uger’ (13). Forskning tyder dog på, at de omtalte perioder beskrevet i bogen, ikke er nær så fastlagte som nævnt (14). Læs mere om normal babysøvn.

Der kan være mange grunde til, at natamningerne pludseligt efterspørges mere. Her kan fx nævnes (6):

  • Tandfrembrud
  • Uro fra hurtig vækst og udvikling
  • Ensomhed
  • Manglende berøring i løbet af dagen
  • Ændringer i barnets hverdag
  • Ammespring kan også øge efterspørgslen på natamning, foruden amninger om dagen

Hvordan får jeg sovet nok, når jeg ammer?

Som tidligere nævnt viser undersøgelser, at ammende forældre generelt sover mere end forældre der supplerer. Hvis du oplever søvnmangel, er der dog ting du kan forsøge for at gøre natamning lettere for dig selv, så du har mulighed for at lukke øjnene imens.

Ved liggende amning ligger du og dit barn på siden med front mod hinanden (4). På den måde kan dit barn ligge ved dit bryst og falde i søvn, imens du hviler eller sover. Liggende amning kan bruges både om dagen og om natten, og kan også være gavnligt i perioder, hvor dit barn måske distraheres nemt under amning.

Liggende amning er særlig gavnligt i forbindelse med samsovning (cosleeping). Samsovning defineres forskelligt – nogle steder kaldes det samsovning, når forældrene og barnet sover i samme rum, men ikke nødvendigvis samme seng, og andre steder bruges begrebet kun om når forældre og barn sover i samme seng. Vi vælger at bruge den sidste definition – altså at forælder og barn deler seng.

Forskning har vist, at samsovning øger hyppigheden af amning, hjælper ammeetableringen og forlænger ammeperioden (4,5). Dermed giver samsovning barnet optimale betingelser for vækst og udvikling. Den amerikanske forsker James McKenna har opfundet begrebet “breastsleeping” (ammesøvn) for at understrege, at de to hænger sammen (20).

Samsovning er normalt i lande, hvor vuggedød er sjælden (6). Det er dog vigtigt, at du tager de nødvendige forholdsregler (4,6,8,9,12), også kaldet de 7 råd om sikker samsovning:

  • Undgå rygning.
  • Barnet skal ligge på ryggen.
  • Barnet skal have lige så meget plads, som hvis det lå i sin egen seng.
  • Barnet skal sove på en fast madras.
  • Barnet må ikke ligge mellem forældrene, men derimod på den ene side af en forældre.
  • Undgå, at dit barn får det for varmt.
  • Sov aldrig med dit barn, hvis du har drukket alkohol, taget stoffer eller medicin med beroligende effekt.

Du kan læse flere råd om forebyggelsen af vuggedød her (12).

Dit barn kan sove i egen seng dele af natten, hvis du foretrækker det (6). Et amerikansk studie (17) af søvnvaner viste, at langt de fleste familier samsover i nogen udstrækning – ofte fx ved at barnet sover i egen seng til at starte med og derefter rykker ind i forældrenes seng ved opvågning. Der findes os bekendt ingen tilsvarende danske studier.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn sover i samme rum som forældrene (12). De anbefaler, at barnet sover i egen seng, men fortæller også om sikker samsovning, hvis det ønskes af forældrene (11). Jordemoderforeningen har udgivet en kritik af Sundhedsstyrelsens anbefaling om ikke at sove sammen, da de mener den mangler evidens (19).

Hvis samsovning ikke fungerer for jer, findes der også andre muligheder.

Andre muligheder

En bedside-vugge, eller sidecar, er en børneseng med tre sider, som placeres ind mod forældrenes seng. Der er ikke nogen side mod forældrenes seng, hvilket gør, at du forholdsvist nemt kan tage barnet over til dig i sengen for at amme og herefter lægge eller glide barnet tilbage i sin vugge (6).

Hvis du foretrækker, at dit lidt større ammebarn sover i et andet værelse, kan en madras på gulvet være en god ide (6). Du kan dermed tage barnet op af sin seng og amme liggende på madrassen. Når barnet sover igen, kan du lægge det tilbage i sin seng og sove videre i din egen. Barnet kan eventuelt sove på madrassen i stedet for en barneseng, hvis det er sikkert.

Hvornår sover mit barn igennem?

Ifølge Sundhedsstyrelsen svarer 5-6 timers sammenhængende søvn til at “sove igennem” (11).
Det vil sige, at hvis dit barn sover fra 10-15 i dagtimerne, så betegnes det som at sove igennem.

Når et barn bliver født, kender det ikke til dag og nat. Det har ingen døgnrytme før senere. Nogle forældre oplever, at deres barn hurtigt følger resten af familiens døgnrytme, mens andre familier oplever andre mønstre.

I det tilfælde at dit barn tager sit lange søvnstræk i dagtimerne, kan du forsøge at rykke perioden lidt efter lidt ved fx at (6):

  • Undgå at tænde lyset om natten.
  • Minimere lyde og bevægelser.
  • Kun skifte bleer, når det er højst nødvendigt.

På den måde vil barnet forhåbentlig begynde at efterligne din døgnrytme.

Det er dog langt fra alle børn, der tager et søvnstræk på 5-6 timer.

Menneskebørn fødes “ufærdige”. I det første år udvikler de sig voldsomt, og i denne periode har de brug for fysisk kontakt og hyppige amninger af mange årsager. Der tales om “de kritiske 1000 dage”, som er et udtryk for de 9 måneders graviditet samt de første ca. 2 år af barnets liv, da denne periode har enorm betydning for barnets udvikling (18). Det er altså en del af vores normale udvikling at være tæt på vores primære omsorgsperson og at amme hyppigt, særligt de første 6 måneder af vores liv (perioden med fuldamning) og derefter efter behov (2).

Et studie (3) undersøgte sammenhængen mellem søvn og fast føde. Studiet fandt, at spædbørn, der blev tilbudt fast føde i løbet af dagen, var mindre tilbøjelige til at blive ammet om natten, men ikke mindre tilbøjelige til at have opvågninger.

WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 6 måneder ammes dag og nat efter behov (1,4). Læs mere om friamning.

Vi har her samlet forskellige strategier til at minimere antallet af natamninger (15). Der kan være forskel på hvilke strategier, der er brugbare, alt efter barnets alder og forståelse. Derfor har vi forsøgt at dele det op i aldersgrupper, som tager hensyn til barnets behov og udvikling. Hvis dit barn virker påvirket i dagtimerne, kan det skyldes, at barnet ikke er klar til at undvære disse natamninger. Du kan derfor overveje at gå mere gradvist til værks.

Det lille spædbarn (0-6 mdr):

Bemærk, at denne gruppe oftest har et stort behov for amning om natten. At forsøge at minimere barnets adgang til brystet i løbet af natten, kan resultere i lav vægtstigning og faldende produktion. Hvis du oplever dette, bør du øge barnets adgang til brystet om natten igen.

Hvis du oplever et meget stort behov for natamning fra barnet mellem 3 og 6 mdr, kan det somme tider skyldes for lidt amning i dagtimerne, fx fordi barnet distraheres nemt. Måske I er begyndt på fast føde? – det kan gøre, at man får ammet for lidt.

Du kan forsøge følgende for at nedbringe antallet af amninger:

  • Fyld dit barn op med modermælk i dagtimerne.
  • Øg mængden af nærvær og berøring i dagtimerne.
  • Hvis dit barn bliver distraheret nemt, kan du amme liggende i sengen med gardiner trukket for, eller i et bæreredskab.

Disse tips kan bruges til børn i alle aldersgrupperne.

Det større spædbarn (ca. 6-12 måneder):

I denne aldersgruppe er nogle børn i stand til at klare sig med mindre natamning – mærk efter undervejs, mens du prøver at reducere antallet, og læg mærke til dit barns reaktion.

  • Giv dit barn en drømmetår, når du går i seng – dvs. at du ammer, mens dit barn sover let.
  • Find andre metoder end amning til at få dit barn til at sove, så det at falde i søvn ikke associeres med at blive ammet.
  • Gør dit bryst mindre tilgængeligt ved at tage tøj henover, når en amning er færdig.
  • Lad andre prøve. En partner kan prøve at bære barnet i et bæreredskab, tilbyde vand eller finde sine helt egne metoder.
  • Øg afstanden mellem jer om natten. Det kan fx være, at barnet sover på en madras som beskrevet tidligere, eller at du og din eventuelle medforældre bytter plads i sengen.
  • Du kan sove i et andet rum end dit barn og eventuel medforældre. Efter et par dage kan det ske, at dit barn ikke vågner så ofte.

Nogle børn i denne aldersgruppe har fortsat behov for amning om natten, mens andre kan lære at undvære, evt. blot nogle af amningerne.

  • Strategier som beskrevet ovenfor.
  • Med en rolig stemme sige “nej”. Større børn vil ofte forstå, at ‘brysterne sover’.
  • Det større barn vil kunne forstå sætninger som “vi vil amme igen, når solen står op” eller “Nu skal vi sove, og du skal sove, og brysterne skal sove”.

Se også vores wiki om natammestop, hvis du ønsker helt at stoppe med at amme om natten.

Natflaske

Nogle forældre vælger at tilbyde en natflaske med enten udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Det kan dog medføre problemer for nogle.

Hvis dit barn får flaske med udmalket mælk i løbet af natten, er det vigtigt at holde øje med, om din produktion falder. Det kan du afhjælpe ved at malke ud flere gange dagligt.

For nogle ammende er det ekstra vigtigt at sove om natten. Det kan fx være ammende med søvnmangel eller depression. For dem kan nattesøvnen være en essentiel del af, at få det bedre og kunne klare hverdagen. Det er derfor en vurdering, den enkelte familie skal lave.

Skal mit barn bruge narresut om natten?

Narresut er et emne, som mange har en stærk holdning til. American Academy of Pediatrics (AAP, amerikanske børnelægers organisation) anbefaler, at dit barn tilbydes en narresut om natten, hvis det ikke ammes i denne periode (9).

AAP’s anbefaling er baseret på et stort studie, der har påvist en sammenhæng mellem narresut og reducering af tilfælde af vuggedød (10).


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Kilder:
  1. http://www.who.int/nutrition/topics/exclusive_breastfeeding/en/
  2. Ball, Helen L. & Russell, Charlotte K. SIDS and Infant Sleep Ecology. 2014.
  3. Brown et al. Infant Sleep and Night Feeding Patterns During Later Infancy: Association with Breastfeeding Frequency, Daytime Complementary Food Intake, and Infant Weight. 2015.
  4. http://www.sst.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx
  5. Ball et al. Bed-Sharing by Breastfeeding Mothers: Who Bed-Shares and what is the Relationship with Breastfeeding Duration. 2016.
  6. Mohrbacher, Nancy. Breastfeeding Answers Made Simple. 2010.
  7. Sánchez et al. The Possible Role of Human Milk Nucleotides AS Sleep Inducers. 2013.
  8. https://abm.memberclicks.net/assets/DOCUMENTS/PROTOCOLS/6-cosleeping-an…
  9. https://www.aap.org/en-us/about-the-aap/aap-press-room/pages/american-a…
  10. Hauck et al. Do Pacifiers Reduce the Risk of Sudden Infant Death Syndrome? A meta-analysis. 2005.
  11. https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/C604A8A9E7C5404A83C040790476BE52.ashx
  12. https://www.sst.dk/~/media/EAD5A493B8BF4B428D5BDD7207BBC705.ashx
  13. Van de Rijt, Hetty. The Wonder Weeks. 1992.
  14. Heimann, M. & Plooij, F.X. Regression Periods in Human Infants. 2003.
  15. https://www.askdrsears.com/topics/health-concerns/sleep-problems/night-…
  16. https://www.scienceandsensibility.org/blog/exclusively-breastfeeding-mo…
  17. https://cosleeping.nd.edu/assets/32371/gettler_cpr.pdf
  18. https://www.unicef-irc.org/article/958-the-first-1000-days-of-life-the-…
  19. http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevis…
  20. https://news.nd.edu/news/researchers-propose-breastsleeping-as-a-new-wo…

Faktaboks

  • Det er normalt for spædbarnet at have behov for amning om natten
  • Natamning har en beskyttende effekt for baby på flere måder
  • Liggende amning og samsovning kan give dig hvile og mindre forstyrret søvn
  • Modermælk indeholder søvnfremmende hormoner
  • Amning reducerer risikoen for vuggedød
  • Hvis barnet ikke ammes om natten, kan narresut yde beskyttelse mod vuggedød