Ammestop

Mor med barn i vikle

Faktaboks

  • Fravænning (ammestop) er en lige så naturlig del af amning som etablering.
  • SST anbefaler amning til mindst 1 år, og WHO anbefaler amning til mindst 2 år - men kun du ved, hvornår det er bedst for dig at stoppe amningen.
  • Du  kan fravænne langsomt, hurtigt eller lade barnet selv styre.
  • Barnets alder har betydning for, hvilken form for mælk, det har behov for, når det ikke længere får din mælk.
  • Ved ammestop er det vigtigt, at du passer på dig selv, så du undgår brystbetændelse.
  • Det kan være svært at undgå, at dit barn bliver ked af det - det vigtigste er at rumme det.
  • Du kan også selv blive ked af det, både fordi du måske havde ønsket en anden situation, og fordi hormonelle forandringer ved ammestop kan give forbigående svære følelser.

Artiklen er revideret i marts 2019.

Tilbage til toppen

1) Hvad er det?

Ammestop kaldes også fravænning og er en naturlig del af amning. Fravænning påbegyndes gradvist, allerede når man begynder at give barnet fast føde, og afsluttes når der ikke længere ammes delvist. 

Hvornår man stopper med at amme, varierer meget mellem mennesker og rundt omkring i verden (1). Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler amning til 1 år eller mere (2), og WHO anbefaler 2 år eller mere (3). 

Uanset disse anbefalinger, så er det vigtigt at huske på, at alle situationer er unikke - ikke to familier er ens, og der kan være mange individuelle grunde til at stoppe med at amme før anbefalet.

Mor med barn på ryggen i bæreseleFordi ammestop kan være en svær og meget følelsesladet beslutning, vil vi her fokusere på hvad du konkret kan gøre, hvis du skal stoppe med at amme, for at passe bedst muligt på dig selv og din baby. 

Vi vil også give dig tips til et delvist ammestop, fx om natten. For nogle kan et delvist stop være et godt alternativ til at stoppe amningen helt, før de er klar.

Dit barns alder har betydning for, hvordan du kan tilgå et ammestop, og det samme har den tid, du har til rådighed - altså om det skal gå hurtigt, eller om du kan tage dig tid.

1.1) Hvorfor ønske ammestop?

Der kan være mange årsager til at have behov for at stoppe amning og/eller mælkeproduktion. Det kunne fx være:

Det er en individuel beslutning, som tager udgangspunkt i din unikke situation. Om din situation kan afhjælpes med delvis fravænning, eller om det er nødvendigt helt at fravænne, kan kun besluttes af dig.

Tilbage til toppen

2) Hvad sker der ved fravænning?

Mor med baby på skødetDin krop producerer mælk, så længe du ammer eller malker ud (4). Det foregår altså efter udbud og efterspørgsel. Når efterspørgslen sænkes eller ophører, så falder udbuddet. Det vil sige, at når du ikke længere lægger dit barn til eller malker ud, så holder mælken op med at blive dannet i mælkekirtlerne.

Når du helt er holdt op med at amme og malke ud, begynder mælkekirtlerne at gennemgå en proces, der hedder involution. Her ændrer de sig markant og bliver mere eller mindre som før, du blev gravid (4). 

Hvis du fortryder dit ammestop, er det muligt at stimulere brystet til igen at danne mælk. Det kan du se mere om i wikien om genetablering og inducering.

2.1) Følelser ved ammestop

Der kan være mange følelser involveret i et ammestop - både for dig og dit barn. For mange er det sværeste ved ammestop at skulle acceptere og håndtere, at barnet bliver ked af det. 

Det er sjældent muligt helt at undgå, at barnet bliver ked af det. Generelt kan man sige, at det er nemmest med det helt lille barn, som endnu ikke er så bevidst, eller barnet over ca. 2 år, som man kan snakke med om det. 

Derfor kan det være vigtigt at være helt afklaret. Hvis du ved med dig selv, at ammestop er nødvendigt, så kan det være lettere at rumme de negative følelser. Er du fx alvorligt syg og skal have behandling, der ikke er forenelig med amning, så er det allervigtigste, for både dig og dit barn, at du bliver rask. Eller, hvis du har stærkt negative følelser omkring amning, som påvirker tilknytningen til dit barn, så er det vigtigste, at I opnår en god og sund tilknytning.

Efter ammestop er det ikke unormalt at opleve sorg, også selvom du selv har valgt at stoppe. Nogle af de svære følelser kan skyldes fysiske faktorer - hormonelle ændringer efter fravænning kan medføre depression i nogle tilfælde (5). 

Måske havde du også set frem til amningen og føler, at din krop har svigtet dig. Det afhænger af din situation. Det kan hjælpe meget at fokusere på nærhed med dit barn ved fx at bære det eller at sove sammen. Hvis du har planer om flere børn, betyder et ammestop denne gang ikke, at det næste barn ikke kan ammes.

2.2) Ammestop pga. behandling

Hvis du stopper amning for at modtage behandling for alvorlig sygdom, og du er meget ked af at måtte stoppe, så er det måske muligt for dig at bibeholde produktionen under behandlingen, så du kan genoptage amning efter endt behandling. Det kan du gøre ved at malke ud undervejs. Det er lettere at genetablere amning, hvis der allerede er mælk at komme efter, så snart du er færdig med at modtage behandling. Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at malke ud, kan du dog stadig forsøge at genetablere bagefter.

Tilbage til toppen

3) Stop af mælkeproduktion lige efter fødslen

Når du bliver gravid, begynder dine mælkekirtler at ændre sig pga hormonelle forandringer, og allerede fra midten af graviditeten vil de producere små mængder råmælk (6). Når du føder, vil de producere mælk også uden at der fjernes noget, fordi produktionen i de første dage styres af hormoner og ikke af udbud og efterspørgsel. Derfor vil du altså opleve, at mælken løber til, uanset om du på noget tidspunkt får dit barn til brystet eller malker ud.

Hvis du ønsker at stoppe produktionen, kan du gøre det ved kun at fjerne så meget mælk fra brystet som er nødvendigt for at undgå brystbetændelse. Det vil sige, at du kun fjerner nok mælk til at lindre ubehag men altså ikke malker brystet “tomt”. Når der ikke fjernes mere end dette, vil brystet i løbet af få uger helt ophøre med at producere mere. 

I de første dage, når mælken løber til, oplever mange fysiologisk brystspænding. Dette kan du i tilfælde af ønsket ammestop efter fødslen lindre ved at bruge isposer på brystet imellem udmalkninger (7). Bemærk at isposerne bør være pakket ind i fx et håndklæde for at undgå kuldeskader på huden.

Indbinding af brysterne er en gammel praksis, som ikke længere anbefales (8). Det kan lede til tilstoppede mælkegange og brystbetændelse og være meget ubehageligt. Som beskrevet ovenfor er let udmalkning og brug af afkøling både effektivt og skånsomt, når mælkeproduktionen skal standses. Du kan dog have behov for god støtte af brystet under ophør af mælkeproduktion - her kan en støttende bh, der ikke strammer eller klemmer ubehageligt, være en god ide.

3.1) Spædbarnsdød

Hvis du har mistet dit barn ved fødslen, kan du overveje, om ammestop-piller er den bedste løsning for dig. Tal med din læge om denne mulighed, hvis du ønsker et hurtigt stop. 

Du kan også overveje at donere din mælk, hvis du har mistet et barn. Nogle oplever, at denne mulighed for at hjælpe andre med børn, som har særligt brug for modermælk, kan være en stor hjælp i deres egen sorgproces. Det er en meget individuel beslutning, og du bør vælge det, der føles rigtigt for dig.

Tilbage til toppen

4) Ammestop før 1 år

Mor og baby med dukkeHvis du ønsker at stoppe amningen, når dit barn er under 1 år, er det vigtigt at tænke over, hvilken mælk dit barn fremover skal have, samt hvor god tid du har til at afslutte amningen. 

4.1) Alternativer til din mælk

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn enten ammes eller får modermælkserstatning indtil mindst 1 år (9). Hvis du stopper med at amme før 1 år, skal din baby have modermælkserstatning og ikke almindelig komælk, fordi det indeholder for meget protein og for lidt jern. Produkter kendt som juniormælk anbefales ikke (9).

For nogle er donormælk en mulighed. Der findes fx uformelle netværk på Facebook, som formidler kontakt mellem familier, der har behov for modermælk, og dem der har for meget og gerne vil hjælpe andre. 

For de fleste vil det være nødvendigt at bruge modermælkserstatning. De fleste kan bruge de almindelige modermælkserstatninger, som kan findes i supermarkeder, mens andre har brug for særlig produkter. Du kan læse mere om emnet i vores wiki om modermælkserstatning. Er du i tvivl om, hvilken erstatning, der er bedst for netop dit barn, kan du tale med din sundhedsplejerske eller læge.

Mange føler sig ved overgang til flaske forpligtede til at lade andre være med til at give barnet mad. Det er naturligvis helt fint at lade andre være med, hvis du har lyst til det. Men hvis du er ked af at stoppe amningen, kan det være rigtig hårdt. Derfor kan det være vigtigt for både dig og dit barn, at du får forklaret dine nærmeste, at det kun er dig og barnets eventuelle andre forældre, der giver barnet flaske. 

Bemærk i øvrigt, at til de små under ca. 6 mdr kan der være behov for at bruge narresut, når barnet ikke længere ammes. Suttebehovet vil ofte ikke kunne stilles alene på flasken, og brug af narresut ved sovetid har i nogle studier vist sig at have en beskyttende effekt imod vuggedød (10).

4.2) Alternativer til ammestunden

Mor og barn i badAmning opfylder behov for nærhed og hudkontakt såvel som mad. Ammestunden ved etableret amning er ofte en tid med særlig nærhed med dit barn. Når amningen ophører, kan det være vigtigt at tænke andre former for tæt nærhed ind i hverdagen for at opfylde dette behov. 

Samsovning kan give en masse hudkontakt og tryghed. Det samme kan bæreredskaber, hvor man har sit barn tæt på sig i slynge, vikle eller bæresele. Babymassage og bad sammen med din baby kan også give hyggelige stunder med tæt kontakt.

Når dit barn skal sove, kan du sidde, ligge eller gå med det og synge, vugge eller andet. Hvis du har brug for aflastning, kan din partner eller nære familie også hjælpe med dette. Nogle er meget glade for at bruge en slyngevugge til at putte barnet i, fordi mange børn falder godt i søvn ved følelsen af at være omsluttet.
Nogle er glade for at bruge et såkaldt overgangsobjekt, altså en bamse eller lignende, som barnet kan putte med. 

4.3) Langsom fravænning

Ved langsom fravænning fjerner du gradvist amninger over et længere tidsrum, fx et par mdr. Hvis du fx ammer ca. 8-12 gange dagligt og fjerner 1 amning hver 3./4. dag, vil du have udfaset amningen helt i løbet af 4-6 uger. Modermælk produceres som nævnt ud fra efterspørgsel (dvs amning eller udmalkning). Ved langsomt at nedbringe efterspørgslen, sænkes produktionen af sig selv. 

Ved denne tilgang nedsættes din produktion af modermælk altså gradvist, og risikoen for tilstoppede mælkegange og brystbetændelse er lavere end ved hurtig fravænning. Dit barn kan også i et roligt tempo vænne sig til ikke at at blive ammet. 

Far, baby og storesøsterI stedet for at skære amninger systematisk væk, kan du bruge en anden tilgang, hvis dit barn er over 6 mdr. og i gang med at spise fast føde. Hvis du giver modermælkserstatning i kop ved måltider, og undlader at amme før måltiderne, kan du opleve at dit barns interesse for amning forsvinder i takt med, at fast føde og modermælkserstatning indtager en større plads i barnets ernæring. Når der på denne måde fjernes mindre mælk, falder din produktion også, og det i sig selv kan få barnet til at afvise brystet, evt. delvist. Det er dog ikke alle børn, der mister interessen for amning på denne måde, og du kan måske være nødt til at kombinere de to tilgange.

4.4) Hurtig fravænning

Hurtig fravænning kaldes sommetider for “kold tyrker”. Hvis du er nødt til at stoppe amningen med kort varsel, har du ikke mulighed for gradvist at skære ned for antallet af amninger. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på risikoen for at udvikle tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse. Begge disse ubehagelige tilstande kan opstå, hvis mælk pludselig står stille i brystet og ikke fjernes. Det er derfor vigtigt, at du selv sørger for at fjerne mælken delvist - bare nok til at du ikke får ubehag og smerter. Dette kan gøres ved udmalkning, med hånd eller pumpe.

Ved hurtig fravænning er det ofte ikke muligt at tage det samme hensyn til følelserne, både hos dig selv og dit barn. Det kan være en svær proces, men det kan hjælpe at tænke på, hvorfor den er nødvendig - uanset om du er nødt til at stoppe pga følelsesmæssige vanskeligheder eller et fysisk eller medicinsk problem. Det kan være godt at tænke på, at det vigtigste er, at dit barn har en forælder, som har det godt - sorgen over den tabte amning kan I komme igennem sammen, og I kan nyde masser af nærhed med hinanden uden amning. Se ovenstående afsnit.

4.5) Udmalkning som alternativ til fravænning

Hvis du ønsker at stoppe amningen, fordi du oplever problemer eller ubehag, så kan du overveje at malke ud til dit barn i stedet for helt at stoppe amningen. På denne måde kan barnet fortsat få din mælk. Udmalkning kan være et stort arbejde, men mange som fuldudmalker er glade for at have denne mulighed. Du kan læse om udmalkning her.

4.6) Selvfravænning før 1 år?

Når børn mister interessen for amning, inden de er blevet 1 år, er det sjældent det, man kalder det selvfravænning (4). Oftest er der snarere tale om en ammestrejke. Hvis ikke denne strejke løses, kan det føre til ammestop. Hvis du oplever dette, og du ønsker at afslutte amningen, kan du erstatte modermælken med donormælk eller modermælkserstatning, samtidig med at du passer på dig selv og med udmalkning sørger for, at du ikke risikerer brystbetændelse.

Tilbage til toppen

5) Ammestop efter 1 år

Når dit barn er over 1 år, har du ofte mulighed for at snakke med det for at forberede et ammestop - jo mere over 1 år, jo lettere er det naturligvis. Hvis du overvejer ammestop omkring 1-års alderen, fordi du skal tilbage på arbejde efter endt barsel, kan du også læse om arbejdsliv og amning

5.1) Alternativer til din mælk

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 1 og 2 år får komælk eller modermælkserstatning, hvis de ikke ammes (9). Du kan tale med din læge eller sundhedsplejerske om, hvor meget mælk dit barn har behov for. 

Ønsker du, at dit barn fortsat skal have adgang til modermælk, kan du se længere oppe i artiklen.

Dit barn har ikke længere behov for at få mælken i flaske men kan i stedet drikke af alm. kop eller tudkop. Hvis I har brugt flaske tidligere, og dit barn er glad for den, kan du naturligvis sagtens fortsætte med at bruge den.

5.2) Alternativer til ammestunden

Du kan bruge de samme ideer til nærhed som beskrevet til børn under 1 år

Mor og baby legerMed børn over 1 år kan der også være andre muligheder for samvær, som kan være hyggeligt og skabe en særlig stund. Afhængigt af dit barns alder kan du finde ud af, hvad der kan give jer en masse kvalitetstid sammen - det vigtigste er egentlig, at det giver lidt samme følelse af at være fokuserede på hinanden og jeres tætte bånd. Den specifikke aktivitet er måske ikke så vigtig som det at I laver noget sammen, bare jer to. Måske holder I af at synge eller at læse bøger sammen?

5.3) Langsom fravænning

Når dit barn er over 1 år, er amningen for det meste supplement til den faste føde (3). Derfor vil din produktion sikkert være lavere nu, end da dit barn var midt i sit første leveår. Det kan dog stadig være rart for jer begge, både fysisk og mentalt, at skære amningen ned gradvist ved at fjerne en amning ad gangen med nogle dages mellemrum. På denne måde sikrer du dig bedst muligt imod problemer med tilstoppede mælkegange og brystbetændelse, og dit barn får også god tid til at vænne sig til at være sammen med dig på andre måder, uden amning. 

Du kan starte med at fjerne den amning, som betyder mindst for dit barn, eller den som du er mest træt af. Det kan fx være amning om natten - det kan du læse mere om længere nede

Det er ofte den sidste amning, som er sværest at fjerne, fordi den er det endelige stop. Hvis dit barn kan forstå det, kan du snakke med det, og fx sige at brysterne ikke laver mere mælk nu. Det kan være svært at rumme, at barnet bliver ked af det. Det er dog sjældent muligt helt at undgå. Læs mere om følelser længere oppe.

Ligesom med barnet under 1 år kan du også her bruge en tilgang, der i stedet for at skære amninger væk handler om at tilbyde mere mad og modermælkserstatning eller komælk. Du kan fx tilbyde snacks før de tidspunkter, hvor barnet typisk efterspørger amning. Det er dog ikke sikkert, at det alene vil få dit barn til at miste interessen.

Barn med mad i ansigtetHer er nogle idéer til ting, du kan gøre:

  • Afled barnets opmærksomhed med en aktivitet, når det spørger efter amning
  • Tilbyd en snack ved de tidspunkter, hvor I plejer at amme
  • Lav om på hverdagen - fx undgå i en periode de situationer og steder, hvor I normalt ammer, og stå op så snart uret ringer
  • Hvis du har mulighed for det, så få hjælp til nogle af de situationer, hvor du ofte ammer, fx ved puttetid (se også nedenfor om natammestop)
  • Gør amningerne tidsbegrænsede ved at tælle til 10 eller fx synge en kort sang imens
  • Brug tid sammen på andre aktiviteter - større børn kan somme tider efterspørge amning, blot fordi det er kvalitetstid
  • Sørg for masser af tæt kontakt på andre måder

Også i denne aldersgruppe oplever nogen trøst i et overgangsobjekt, altså en bamse eller noget lignende. Børn, som er gamle nok til at snakke rigtigt med, kan være med til selv at vælge en særlig ting til den dag, de stopper amningen helt.

5.4) Hurtig fravænning

Hvis du har behov for at fravænne på kort tid, vil du sandsynligvis være nødt til at malke lidt ud undervejs for at undgå brystbetændelse. Det kommer an på, hvor meget mælk du producerer, dvs hvor meget du egentlig ammer. Hvis du fx ammer få gange dagligt, er det muligt, at du kan stoppe amningen hurtigt uden at have behov for at malke ud.

Du kan snakke med dit barn om, at brysterne ikke laver mere mælk. Hvis du har nogle dage til at gennemføre fravænning, kan du også snakke med barnet om at I stopper, når der er gået det antal dage. 

Nogle vælger at kombinere hurtigt ammestop med en rejse væk fra barnet. Det er dog ikke alle børn, der glemmer amningen, selvom du er væk nogle dage, og det er vigtigt at have mulighed for at malke ud, hvis der er tegn til tilstoppede mælkegange undervejs.

Se afsnittet ovenfor om langsom fravænning for tips, der også kan bruges til hurtigt ammestop.

5.5) Naturlig fravænning

Det kaldes naturlig fravænning, hvis barnet selv stopper med at efterspørge amning efter ca. 1 år. Hvornår det sker kan variere meget fra barn til barn, og der findes ikke globale statistikker på selvfravænning. En amerikansk undersøgelse tyder på, at naturlig fravænning typisk sker mellem 2 og 4 år (11).

Naturlig fravænning betyder ikke, at du ikke selv er en del af processen. Du kan fx vælge at gøre det, at du ikke selv aktivt tilbyder brystet, sådan som du gjorde da barnet var mindre. Småbørn har ofte meget travlt med at opdage verden, og nogle af dem vil efterspørge brystet mindre, hvis de ikke tilbydes det, men kun bliver ammet, når de selv beder om det. Denne tilgang kaldes også “don’t offer, don’t refuse” 

At bruge tid sammen på andre ting og give dit barn nærhed uden amning kan også være medvirkende til, at dit barn efterspørger amning mindre. Så længe du ikke direkte afviser efterspørgsel på amning, er dette også en del af naturlig fravænning.

Hvis du har som mål, at dit barn skal fravænne selv, er det vigtigt, at du kan “være i det”. Hvis du oplever at blive irriteret over amningen, kan det være værd at overveje, om du skal ændre dit mål og selv gøre mere aktivt for at afslutte amningen, inden det bliver for negativt. Amning er et forhold mellem to mennesker, og de skal begge have det godt. Dine følelser er derfor også vigtige.

Tilbage til toppen

6) Delvis fravænning

I nogle situationer kan delvis fravænning være et alternativ til fuldt ammestop. Her kan du også gradvist fjerne amninger og erstatte med donormælk eller modermælkserstatning, hvis dit barn er under 6 mdr. Er barnet større, kan du give donormælk eller modermælkserstatning i kop til måltider og undgå at amme før måltiderne. På denne måde kan mange begrænse amningen til måske morgen, eftermiddag og aften (og evt. nat). Bemærk, at hvis barnet kommer til at mangle enten kalorier eller nærhed i løbet af dagen, så kan det lede til øget efterspørgsel på natamning for at indhente.

6.1) Natammestop

Sovende mor og barnFor mange er det særlig natamningen, som kan føles tung. Du sidder måske med følelsen af at elske amningen i dagtid og hade den om natten. 

Hvis dit barn er under 6 mdr., vil det oftest have behov for mad i løbet af natten. Hvis du ikke kan amme om natten, er det derfor vigtigt, at barnet får enten udmalket mælk eller modermælkserstatning af dig eller din eventuelle partner i løbet af natten. Hvis du ønsker at beholde amningen om dagen, kan det være vigtigt at være opmærksom på, at din produktion kan falde som følge af natammestop

Også børn over 6 mdr. kan have behov for mad i løbet af natten. Øget efterspørgsel på natamning vil ofte ses i forbindelse med store forandringer, udviklingsspring o.l., og det kan være svære tidspunkter at stoppe natamningen på. Læs mere om natamning her

Du kan vælge at stoppe natamningerne helt, eller at forsøge at nedbringe efterspørgslen på amning om natten naturligt. 

Her er nogle ideer til at stoppe natamningen helt:

  • Hvis dit barn er gammelt nok til at du kan snakke med det, kan du fortælle at brysterne sover, når I er gået i seng.
  • Hvis I samsover, så tag nattøj på, så brysterne ikke er tilgængelige
  • Giv mad og drikke lige før sengetid, så barnet vågner mindre pga. sult eller tørst
  • Hvis du ammer inden sovetid, så kan du gøre det i fx sofaen, og derefter putte barnet i sengen - for nogle børn er det lettere at forstå, at der slet ikke ammes i sengen, end at der bare ikke ammes om natten
  • Nogle har glæde af at sætte plaster på brysterne om natten for at vise barnet, at brysterne ikke er tilgængelige
  • Tilbyd vand og mad, hvis barnet vågner helt op og ikke kan beroliges med blid berøring - hav fx et glas vand og en banan liggende på natbordet
  • Hvis du har en partner kan det for nogle være rart at sove udenfor soveværelset i en periode, mens partneren overtager omsorgen for barnet om natten. For andre føles det bedre selv at være til stede til at trøste barnet. Det er helt op til dig selv og din partner, hvilken løsning I foretrækker.

Disse ideer kan bruges til at få efterspørgslen på amning ned:

  • Sørg for at amme mest muligt i løbet af dagtimerne, så dit barn har mindre behov for at “tanke op” på modermælk og nærhed løbet af natten
  • Brug en slyngevugge om natten, så du kan vugge barnet tilbage i søvn, når det vågner
  • Hvis I samsover, så lad barnet sove på den anden side af din partner eller en sammenrullet dyne - så er du ikke lige ved siden af, og du kommer ikke til at vække barnet så let, når du vender dig
  • Sæt tidsbegrænsning på amningen ved fx at tælle til 10, hvorefter barnet skal slippe og I blot putter sammen
Tilbage til toppen

7) Ammestop ved svær overproduktion

Hvis du har en meget høj overproduktion og skal afslutte amning eller udmalkning, kan det i nogle tilfælde give særlige udfordringer. For nogle vil det at malke ud til komfort blot yderligere stimulere produktionen, som dermed fortsætter i samme leje. 

Nogle typer medicin og urter virker nedsættende på mælkeproduktion (12):

  • salvie, jasminblomst, persille og pebermynte (i medicinske doser, ikke som krydderi)
  • hormonel prævention som fx p-piller (evt. blot i en periode)
  • medicin kendt som ammestop-piller

Hvis du har behov for medicinsk hjælp til afslutning af mælkeproduktion, bør du tale med din læge om midlerne og deres risici.
 

 


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen