Genetablering og inducering

Indledning

For de fleste er amning et naturligt valg – men det er ikke altid let. Nogle ender med at opgive amningen pga. udfordringer, og det kan være forbundet med stor sorg.

For andre virker amning måske slet ikke som en reel mulighed, selvom de har et højt ønske om at dele den oplevelse med barnet, fordi det fx kommer til dem via adoption eller en rugemor.

Heldigvis er det ofte muligt at genetablere produktionen, hvis man er stoppet, og det er ofte også muligt at etablere (inducere) mælkeproduktion uden at have været gravid og født barnet.

Begge dele kræver motivation og engagement for at lykkes, og evt. hjælp fra en frivillig vejleder.

I det følgende ser vi nærmere på mulighederne for både genetablering og inducering af amning.

 

Genetablering

Man taler om genetablering af amningen hvis man forsøger at genopbygge en mælkeproduktion efter ammestop (1–3).

Der kan være mange grunde til at amningen er ophørt eller ikke kom rigtigt i gang:

• sygdom hos enten mor  eller barn
• længerevarende adskillelse efter fødslen
• behov for medicin, der er uforenelig med amning
• at mor til at starte med slet ikke ønskede at amme, og nu har fortrudt
• så mange udfordringer med amningen, at det til sidst føltes uoverkommeligt at fortsætte (1,2)

Uanset årsagen kan det lykkes for mange at komme til at amme fuldt eller delvist igen (1,2,3).

Hvad kræver det at genetablere?

Helt grundlæggende kræver det to ting at genetablere:
1) at brystet stimuleres tilstrækkeligt, så der sendes  signal til hjernen om, at der igen er brug for mælk, og
2) at barnet effektivt kan fjerne mælk fra brystet (4)

Punkt 2 er væsentligt, hvis du ønsker at få baby til brystet igen. Ønsker du derimod udelukkende at etablere mælkeproduktion til udmalkning, så er det kun punkt 1, du behøver at fokusere på ved at malke ud.

Hvor godt det lykkes at genetablere, afhænger af mange forskellige faktorer. Det er derfor vigtigt, at du er godt forberedt og har afklaret med dig selv, hvor mange kræfter du kan lægge i projektet.

Vigtige faktorer for genetablering kan fx være:

• Årsagen til ammestop – hvis du er stoppet pga. udfordringer, kan det være godt at få kigget på dem før genetablering, evt med hjælp fra en frivillig vejleder.
• Brug af ammestop-piller – disse kan virke hæmmende på produktionen længe, og der skal også gå tid efter indtagelsen før barnet må komme til brystet.
• Tid siden ammestop – det er generelt lettere at få gang i en produktion, der ikke har været stoppet i alt for lang tid (2).
• Barnets alder – dette kan have betydning for, hvor let barnet vil acceptere brystet, samt hvordan barnet sutter (2,3).
• Etablering af amningen før stop – det er især de første uger efter fødslen, der har rigtig stor betydning for etableringen af amningen (2).
• Hyppighed og sutteteknik – hvor ofte og hvor længe barnet lægges til brystet, samt om barnet har en god sutteteknik, har også betydning for genetablering (2).
• Om du har mælk – nogle børn vil ikke sutte, når der ikke er mælk at komme efter, så her er det vigtigt at øge produktionen ved udmalkning samt evt. at bruge et suppleringssystem
• Dine ressourcer – det kan være hårdt arbejde at genopbygge en mælkeproduktion, og det er derfor rigtig vigtigt at du overvejer, hvor meget tid og energi, du kan lægge i projektet, og hvorvidt du har støtte til det

Det kan let virke overvældende. Husk at amning ikke nødvendigvis behøver at være alt eller intet! Amning handler også om nærhed, tryghed og kærlighed – ikke kun modermælk. Selv hvis det ikke lykkes at få stablet en fuld produktion på benene, kan både du og dit barn få gavn af amningens mange fordele.

 

Sådan genetablerer du amningen

Babyer har en række medfødte instinkter, som hjælper dem med at lære at amme. Mange af disse instinkter kan du med fordel udnytte ved genetablering, selv når barnet er blevet større.

Hudkontakt

Det drejer sig fx om at lade barnet være hud mod hud og mave-mod-mave. Når det lille barn placeres med hudkontakt på mors mave/bryst, er det selv i stand til at kravle op til brystet for at få fat (1,3,4).

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal ligge i sengen hele dagen med baby (selvom det bestemt også er en mulighed). Mange har fx glæde af at bære barnet i en slynge, vikle eller ergonomisk bæresele, hvor du sagtens kan opnå masser af hudkontakt, og andre har små sessioner henover dagen hvor de får sig en hud-mod-hud hyggestund med barnet.

Læg barnet til brystet

I begyndelsen kan du blot lægge dit barn til brystet og se, hvad der sker. Hvis dit barn er interesseret i at sutte, så tilbyd gerne brystet så ofte som muligt – gerne mindst ca. hver 2.-3. time eller oftere (altså mindst 8-12 gange i døgnet) (2,3). Det kan være en idé at benytte enhver given lejlighed til at tilbyde brystet: fx som trøst, som hygge, som putteritual eller lignende.

Selv hvis barnet ikke sutter på brystet i starten, men blot er i hudkontakt med dig (eller måske bare slikker lidt på brystet), er det med til at stimulere produktionen af mælk (3).

Hvis du kan klemme nogle dråber mælk ud af brystet, kan du forsøge at lade et par dråber være på brystvorten, som barnet kan forsøge at slikke af. Du kan også forsøge med en smule donormælk eller modermælkserstatning på samme vis.

Det er vigtigt, at dit barn ikke presses til at tage brystet. Det skal være trygt, roligt og hyggeligt at være ved brystet, så barnet lærer at forbinde det med noget dejligt (5).

Ammebrik som midlertidigt hjælpemiddel

En flaskesut føles anderledes og mere fast end et blødt bryst. Derfor vil nogle børn, som udelukkende har fået flaske igennem længere tid, have vanskeligt ved at vænne sig til at sutte på brystet.

I den situation kan det være en hjælp at benytte ammebrikker, som føles som flaskesutten, fordi det kan lette overgangen fra flaske til bryst (7). Når amningen med brikker er etableret, kan brugen udfases.

Hjælp selv produktionen på vej

Der kan også være behov for at malke ud for at få stimuleret produktionen (1,2,5). Det kan ske enten ved hjælp af håndudmalkning eller med pumpe (manuel eller elektrisk). Det kan være gavnligt at starte med at massere brystet blidt inden udmalkningen, ligesom det kan være gavnligt at benytte brystkompressioner undervejs for at optimere stimulationen og dermed udbyttet af udmalkningen. Læs evt. også mere om, hvordan du kan hjælpe nedløbsrefleksen på vej.

Supplering under genetablering

Mens du genetablerer, vil det for det meste være nødvendigt fortsat at give dit barn donormælk eller modermælkserstatning, indtil din produktion er kommet godt i gang, og indtil produktionens størrelse matcher barnets behov.

Hvis dit barn får flaske, kan det være en hjælp for etableringen at bruge såkaldt “paced feeding”. Det handler om at give flaske på en måde, der minder om amning, ved at sørge for pauser undervejs. Læs mere om dette i vores wiki om supplering.

Når barnet villigt tager brystet og sutter godt og problemfrit, kan du overveje at give tilskud direkte ved brystet i et suppleringssystem. Det har flere fordele – dels oplever barnet at blive belønnet for arbejdet ved brystet, og dels forlænger det den tid, barnet ligger ved brystet, hvilket stimulerer produktionen yderligere (7).

Efterhånden som din produktion kommer i gang, vil du kunne begynde at skære mere og mere af suppleringen fra. Det er vigtigt at holde øje med barnets trivsel undervejs, så du sikrer, at suppleringen ikke skæres fra for hurtigt. I perioden, hvor du begynder at trappe ned for supplering, kan det derfor være godt at holde øje med generel trivsel ved at se på vægtstigning og antallet af tisse- og afføringsbleer. I wikien om for lidt mælk kan du se hvilke ting, du bør holde øje med.

Vejninger før og efter amning

Nogle mødre har det bedst med at få vejet barnet ofte. Det er fx muligt at lave før og efter vejninger i forbindelse med et eller flere måltider for at holde øje med, om barnet tager nok mælk pr. amning. Snak evt. med en ammekonsulent (IBCLC), din sundhedsplejerske eller læge omkring muligheden for at få ekstra kontroller af din babys vægt.

 

Inducering

Induceret amning er et udtryk, som bruges om at etablere mælkeproduktion og amning uden at have været gravid (1–3). Der kan fx være tale om mødre, der venter et barn via adoption eller via en rugemor, plejemødre, medmødre eller transkønnede mødre (1–3,5).

Børn, der bliver bortadopteret, er særligt sårbare overfor stress (2). Amning kan være med til at reducere denne stress, medvirke til at overkomme udfordringer med tilknytning til de nye adoptivforældre, samt at påvirke barnets mulighed for at udvikle sig optimalt (2).

Inducering af amning kan også hjælpe forældrene med at håndtere følelserne af skuffelse over, at de måske ikke selv har kunnet blive gravide og føde et barn, ligesom det kan bidrage til at styrke deres selvtillid som forældre (2).

Uanset situationen er det muligt for mange at få etableret en mælkeproduktion, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det for nogle ikke lykkes at ernære barnet fuldt ved hjælp af en induceret mælkeproduktion (1,3).

Her er det som tidligere vigtigt at understrege, at alle dråber tæller, og at den tætte kontakt mellem dig og barnet i sig selv også indebærer fordele for jer begge (1,2).

Du kan overveje at samarbejde med en ammekonsulent (IBCLC), din sundhedsplejerske og/eller din læge, når du skal forsøge dig med at inducere en mælkeproduktion.

 

Hvad kræver det at inducere?

Ligesom genetablering kræver inducering af amningen helt grundlæggende to ting:
1) stimulering af de relevante hormoner og
2) stimulering af selve brystet (1).

Derudover kræver det viden om hvordan brystet stimuleres til at kunne producere mælk, foruden ihærdighed, støtte og ikke mindst tro på at projektet kan lykkes (1).

Der er forskellige måder at gribe det an på. De forskellige tilgange beskrives typisk i det, der kaldes protokoller (1). Protokollerne kan se lidt forskellige ud og afhænger fx af hvor lang tid, du har til rådighed, og om du har lyst til (eller mulighed for) at bruge medicinske hjælpemidler.

Forberedelse

Forberedelsen af brystet sker normalt i graviditeten, hvor brystvævet påvirkes af hormoner til at udvikle mælkekirtler, der skal varetage produktionen (1). Når du ikke selv er gravid, kan du simulere denne effekt på forskellig vis, fx ved hjælp af:

• kunstige hormoner og medicin (6) (fx p-piller, Domperidon eller Metochlopramid) eller,
• urter (fx bukkehornsfrø, fennikelfrø eller mælketidsel), eller
• manuel stimulation af brystet med massage, stimulation af brystvorterne og/eller håndudmalkning (1,3).

At få startet produktionen op (uanset om der er anvendt hormoner og medicin eller ej) kræver at brystet stimuleres og at mælken fjernes jævnligt fra brystet, efterhånden som den dannes (1–3).

Ifølge Sundhedsstyrelsens håndbog om amning for sundhedspersonale er der erfaring for, at den mest effektive metode til at inducere en amning omfatter dobbeltsidig stimulation med en brystpumpe samt mælkestimulerende medicin (Se nærmere i afsnittet om galaktagoger) (3).

Overvejelser omkring kunstige hormoner

Vær opmærksom på, at det for nogle kan lade sig gøre at inducere en mælkeproduktion uden at følge alle trinene i disse protokoller. Fx kan det være en dårlig idé at starte op på kunstige hormoner ved en forhistorie med depression. Andre ønsker måske blot ikke at anvende kunstige hormoner. Det er derfor vigtigt at protokollerne ikke nødvendigvis ses som en slavisk opskrift, der skal følges: ligesom med genetablering, afhænger det i høj grad af den enkelte families situation og ønsker (1).

Bemærk endvidere, at der til dato ikke er dokumentation for, at anvendelsen af kunstige hormoner som fx p-piller er mere effektivt til inducering end tilgange uden disse.

 

Inducering i praksis

Processen for inducering minder meget om processen for genetablering, når det første trin (forberedelse af brystet til produktion) er klaret. Se derfor dette afsnit for tips og tricks til at få barnet til brystet og få gang i produktionen.

 

Galaktagoger

Som udgangspunkt er det kun hyppig og effektiv stimulation af brystet, der er absolut nødvendigt for at kunne genetablere eller inducere en mælkeproduktion (1). Alligevel er der nogle, der formentlig vil kunne have gavn af at anvende galaktagoger for at stimulere deres produktion. Galaktagoger kan fx være bestemte typer af fødevarer, medicin eller urter, der kan bidrage til en øget mælkeproduktion.

I Sundhedsstyrelsens håndbog om amning for sundhedspersonale anbefales det kun at starte med medicinsk behandling til genetablering, hvis der efter mindst 2 uger ikke er effekt af hyppig stimulation af brysterne (3). Omkring inducering skriver Sundhedsstyrelsen, at det på baggrund af erfaringsbaseret viden er mest effektivt at kombinere udmalkning med mælkestimulerende medicin (3).

Det er altid en god idé at konsultere en læge, inden du giver dig i kast med at prøve galaktagoger (hvad end der er tale om receptpligtig medicin eller urter, der købes i håndkøb) da de, som al anden medicin, kan have bivirkninger.

 

Hvordan ved du, om det er lykkedes?

Om det er lykkedes handler i vid udstrækning om, hvilke(t) mål du satte dig, da du gik i gang – fuld amning, fuld udmalkning, delvis amning eller andet.

Eksempler på, at genetableringen eller induceringen af mælkeproduktionen er lykkedes enten helt eller delvist (2), kan være:

• milde/moderate ændringer i menstruationscyklus (et totalt stop i menstruationerne forekommer kun sjældent)
• brystforandringer (fx en følelse af tyngde, brystspændinger og ændring i størrelse/form), især hvis barnet ammer hyppigt (2).
• gradvise ændringer i barnets afføring; fx en mindre lugtende afføring (hvis barnet tidligere har været ernæret vha modermælkserstatning), blødere afføring samt en ændring i udseendet fra mørk brun til en lysere sennepsgul (2).
• at du er i stand til at malke fuldt/delvist ud til dit barn (hvis barnet fx ikke kan amme direkte ved brystet)
• at dit barn er i stand til at få sine måltider ved at sutte på brystet, uanset om der måske kun kommer få dråber fra dig, mens resten af måltidet består af supplering fra et suppleringssystem.

Måske du undervejs må justere forventningerne. Uanset hvad, så husk at det vigtigste er at du gør det, som fungerer bedst for dig og din familie.

 

---

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.