Trivsel

Hvordan ved jeg, at min baby får nok mælk?

Som ammende kan det være svært at vide, hvornår ens barn får ’nok’ mælk.

Man kan ikke se, hvor meget der kommer indenbords, men man kan heldigvis se, at der kommer noget ud – derfor kan babys bleer (sammen med vægtøgning og generel trivsel) give en god indikation på, om baby får nok mælk.

Hvor mange våde og beskidte bleer baby bør have, afhænger af alder, og normalen er meget bred. Se mere i wikien om afføring og vandladning (kommer snart).

Vægtøgningen er som sagt et andet af de parametre der bruges, når man vurderer, om baby får nok mælk.

Der er dog stor variation indenfor det, der kaldes den ‘normale vægtøgning’, da vægtøgning også handler om det enkelte barn og dets genetik – der er nemlig sjældent to børn, der er ens ❤️

Det er altså vigtigt at huske på, at vægten ikke må stå alene, når man vurderer om et barn får nok mælk. Man skal også kigge på den generelle trivsel. Ifølge bl.a. Sundhedsstyrelsen kan du se efter følgende tegn på trivsel hos dit barn:

interesseret i at spise og spiser minimum 8 gange i døgnet
indimellem vågent og opmærksomt
virker veltilpas det meste af tiden
er ikke konstant uroligt eller grædende, og virker heller ikke sløvt
tisse- og afføringsbleer efter alder
normal hudfarve – ikke grå, bleg eller meget gul

Vil du læse mere, så har vi en wiki om vægtøgning.

Hvorfor tager mit barn ikke på?

Manglende vægtøgning er en ret hyppig bekymring blandt småbørnsfamilier. Ofte bliver der sat lighedstegn mellem vægtøgningen og barnets trivsel, og det er derfor helt naturligt at blive bekymret, hvis barnet ikke tager (nok) på ❤️

Det allervigtigste er at starte ud med at få afklaret, om der reelt ER tale om en for lav vægtstigning. Desværre er der nemlig en ret sejlivet myte om, at baby helst skal ligge højt på vægtkurven, og derfor kan man let blive bekymret, hvis ens barn ligger længere nede på kurven. Men kurver er individuelle – dit barn skal bare holde sin egen kurve, og altså ikke nødvendigvis ligge over middel.

Hvis dit barn ikke tager (nok) på, kan det skyldes flere ting: Nogle kræver ikke yderligere handling, mens andre kræver øget opmærksomhed eller indgriben. Årsager, der ikke umiddelbart kræver yderligere handlinger kan fx være et såkaldt ‘catch-down’, eller hvis barnet har en ‘falsk’ høj fødselsvægt. Disse fænomener kan du også læse mere om i wikien om vægtøgning.

Nogle situationer, hvor et barn ikke tager (nok) på, kræver en øget opmærksomhed eller direkte handling. Langt den hyppigste grund til en for lav vægtstigning er, at barnet ikke får nok modermælk. Det skyldes typisk, at barnet ikke ammes hyppigt nok. Løsningen på dette problem er simpelthen at øge barnets indtag af mælk, fx gennem hyppigere amning, amning fra begge bryster ved hvert måltid og evt via brystkompressioner. Hvis dit barn ikke får nok mælk, kan det også være en god idé at overveje, om barnet har udfordringer med sin sutteteknik.

En mindre hyppig årsag kan fx være, at barnet lider af en fødevareallergi eller intolerance – fx overfor komælksproteiner, gluten eller andre ting, som gennem den ammendes kost findes i modermælken. I sådanne tilfælde vil det hjælpe at identificere, hvad det er barnet ikke kan tåle, og så udelukke det fra den ammendes kost ❤️

Andre mindre hyppige årsager til lav vægtøgning er fx reflukssygdom eller mere alvorlige sygdomme som fx hjerteproblemer.

Mange gange kan det altså være nok at være opmærksom på øget indtag af modermælk, mens det i andre tilfælde er nødvendigt at behandle en bagvedliggende årsag.

Der er også situationer, hvor det kan være nødvendigt, enten i en kortere periode eller mere permanent, at supplere med donormælk eller modermælkserstatning.

Du kan læse mere i vores wikier om supplering og vægtøgning.

Min babys afføring er blevet grøn – hvorfor?

Efter dit barn er født, vil afføringen skifte fra sort til grønlig, for så til sidst ofte at blive den velkendte gule. Men faktisk er der rigtig mange børn, der har grøn afføring hele tiden, eller brun eller endda orange, uden at der er noget som helst galt. Der er bare stor farve-variation på afføring hos babyer!

Nogle forældre bliver ret bekymrede over de her farver, fordi de forventer den traditionelle remoulade, men forskning viser altså et helt andet og mere farverigt billede af, hvad der er normalt, end bare karrygule bleer.

Hvis din babys afføring pludseligt ændrer sig og bliver grøn, skummende og meget eksplosiv, så kan det være, at du har overproduktion. Grøn farve kan også ses hos babyer, der får tilskud af modermælkserstatning, eller babyer der får jerntilskud.

Det er egentlig kun hvid eller bleg afføring, der er bekymrende – oplever du det, skal du helst have fat i lægen straks.

I wikien kan du læse mere om afføring.

Hvor tit skal en ammebaby have afføring?

Sammen med et kig på dit barns generelle trivsel og vægtøgning kan afføringens hyppighed og udseende fortælle, om dit barn får nok modermælk – særligt i den første tid. Antallet og hyppigheden af forventede afføringsbleer hos et fuldammet barn varierer rigtig meget, men forskningen kan give os en forventning til antallet af bleer ud fra barnets alder:

1-2 dage: Her forventes der minimum én afføring. Den første afføring kaldes mekonium og er sort/brun/grøn og meget klistret.
3-4 dage: Nu vil afføringen ofte begynde at skifte farve og blive mere grønlig. Her forventes der mindst 2 afføringer i døgnet.
5-7 dage: Dit barn vil typisk have 2-8 afføringer i døgnet, og farven vil ofte være skiftet til en mere grøngullig farve. De fleste børn har gul afføring efter den første uge, men enkelte er lidt længere om at være kommet helt af med mekonium-afføringen.
1-6 uger: Her vil dit barn typisk have 2-4 afføringer i døgnet, men normalen er meget bred – nogle børn springer enkelte dage over allerede fra den første uge, mens andre har afføring op til 12 gange i døgnet.

Mange fuldammede børn over 6 uger har afføring med flere dages mellemrum – enkelte op til 2 uger. Så længe barnet ikke er generet, og afføringen er rigelig og nem at få ud, når den kommer, udgør dette ikke et problem.

I wikien kan du læse mere om barnets afføring.

Min baby døjer meget med luft i maven – hvad kan jeg gøre ved det?

Luft i maven behøver ikke at være problematisk – men hvis du oplever, at din baby har svært ved at få luften ud og virker smerteplaget, så er det naturligvis et problem.

Meget luft i maven hos de helt små babyer skyldes dog noget, der er svært at gøre så meget ved – nemlig at deres tarmsystem er umodent. Du kan måske hjælpe din baby af med luften ved at ‘cykle’ med benene eller give baby blid massage på maven (‘med uret’) – det kan gøre det lidt lettere for luften at passere.

Det kan måske være en hjælp at vide, at tiden kan gøre en stor forskel for børn, der kæmper med luft i maven. Efterhånden som baby bliver større, modnes tarmen, og så bliver det nemmere at komme af med luften.

Andre årsager til luft kan du godt komme til at gøre noget ved – luft i maven kan nemlig skyldes hurtigt nedløb eller overproduktion, og her kan du godt hjælpe baby.

Du kan fx amme sådan at babys hoved er højere end numsen, og hvis det sprøjter rigtig meget i starten, kan du også lade det første, kraftige nedløb løbe ud i en gylpeklud, inden du lægger baby til brystet. Den med hovedet højere end numsen gælder for øvrigt også, hvis du giver flaske. Du kan finde inspiration til gode ammestillinger i vores wiki.

Svamp kan også give baby luft i maven – så skal du have fat i lægen for at få behandling til både dig og din baby.

En anden årsag til luft kan faktisk være gråd. Hvis din baby græder rigtig meget, kan det betyde, at der sluges rigtig meget luft. Hudkontakt og hurtig reaktion på tegn på sult kan medføre mindre gråd hos mange babyer.

Når vi voksne har luft i maven, så vil vi ofte tænke over, hvad vi mon har spist. Men – det betyder altså ikke, at det DU spiser vil give din baby luft i maven! Så du skal ikke være bange for hverken løg eller broccoli.

I nogle tilfælde kan der dog godt være sammenhæng mellem luft hos baby og din kost, men så er vi ovre i at snakke fødevareintolerancer og allergier, som i langt de fleste tilfælde vil give flere symptomer end luft og mavekneb. Og så vil det i øvrigt heller ikke være løg og tilsvarende, der er synderen, men fx komælksprotein eller andre allergener. Men allergi og fødevareintolerancer er ikke så udbredt igen, så hvis du blot oplever lidt luftgener hos din baby, skal du ikke stresse over din kost ❤

Mit barn gylper meget – hvorfor?

Der kan være flere grunde til, at et barn gylper meget.

Når man står der med baby og pludselig oplever noget, der minder om et brusebad med gylp, kan man godt blive ret forskrækket! Oftest er det dog reelt ikke de helt store mængder, der kommer op igen, men det ser ud af meget, når det bliver spredt over et større område.

En del tilfælde af voldsom gylpen kan skyldes et kraftigt nedløb eller en overproduktion af mælk hos den ammende. Hvis din mælk sprøjter meget voldsomt i begyndelsen af en amning, vil din baby nemt kunne komme til at få rigtig meget mælk indenbords på kort tid. Noget af den mælk vil så kunne løbe tilbage gennem spiserøret hos baby, fordi lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret er lidt umoden hos spædbørn. Det er altsammen helt normalt, og hvis din baby ikke er generet af det, er det faktisk mere et vasketøjsproblem end et ammeproblem.

Somme tider kan gylp dog være andet og mere end bare normalt tilbageløb. Reflukssygdom er det ord, man bruger, hvis baby har smerter eller andre gener af tilbageløbet fra mavesækken. I en del tilfælde skyldes reflukssygdom faktisk allergi overfor komælksprotein. Det kan både være direkte, fra modermælkserstatning, eller via den ammendes kost.

Hvis du gerne vil prøve at minimere gylpen, kan du sørge for at amme i en stilling, hvor baby ikke ligger helt fladt men har hovedet højere end numsen, og du kan holde baby opret i et stykke tid efter hver amning. Du kan også sørge for at amme hyppigt, så baby får små, korte måltider i stedet for få store. Endelig kan du prøve lade det første, kraftige nedløb løbe ud i en gylpeklud, inden du lægger baby til brystet.

Du kan læse meget mere om gylp (refluks) og reflukssygdom i vores wiki.

Min baby er utilfreds om aftenen, søger brystet men vil alligevel ikke spise – hvad sker der?

Mange oplever, at deres babyer omkring 4-6 ugers alderen begynder at blive urolige om aftenen. Det kan komme til udtryk ved at søge og afvise brystet i ét væk – eller omvendt ikke ville slippe. Det kaldes også “fuzzy evenings” og varer typisk fra sen eftermiddag/tidlig aften og nogle timer frem.

For mange falder det også sammen med, at brysterne føles mindre spændte, end de har gjort hidtil, fordi mælkeproduktionen begynder at tilpasse sig barnets reelle behov i denne periode. Uro og mindre spændte bryster kan nemt lede én til at tænke, om man mon har nok mælk. Såfremt baby fortsat har 5-6 våde bleer og normal afføring (dagligt indtil 6 ugers alderen) og ellers trives, er ovenstående ikke tegn på for lidt mælk.

Præcis hvorfor mange oplever dette fænomen, vides ikke. Der er nogle teorier der går på, at babyer, såvel som voksne, bearbejder dagens indtryk før natten, og at det udløser den urolige adfærd.

For nogle babyer kan det også være et udtryk for overstimulering. For mange går det over af sig selv igen omkring 12 ugers alderen.

Indtil da kan man prøve at skabe mest mulig ro i hjemmet i det tidsrum for at dæmpe udefrakommende stimuli.

Du kan fx:

sørge for at tv, radio og lignende er slukket eller med meget lav lydstyrke
holde lyset er let dæmpet
pakke baby lidt ind i en dyne/svøb eller bruge et bæreredskab, så hun får nærkontakt, hvis du har behov for at bevæge dig rundt
tale roligt til barnet, synge, gå rundt og/eller vugge, evt på en yogabold, hvis det virker beroligende på dit barn
lave store portioner mad, når der er god tid, evt i weekenden, så det er nemt og hurtigt at opvarme aftensmad i løbet af ugen

Du kan læse mere om uro ved brystet i vores wiki.

Mit barn laver flitsbuen, hver gang jeg tilbyder brystet – hvad kan jeg gøre?

Rigtig mange forældre oplever perioder med uro ved brystet – det kan være, at dit barn har svært ved at koncentrere sig, bliver sur på brystet eller vrider sig som en flitsbue.

Nogle gange sidder der en drillende bøvs på tværs, der kan være tænder på vej, eller måske er der en masse ting, der er sket i løbet af dagen, som skal bearbejdes.

Hvis uroen ikke er forbigående, kan der være flere ting på spil.

Måske har dit barn nogle spændinger, som gør at det er ubehageligt at ligge i forskellige stillinger ved brystet – det kan man ofte se, hvis det kun er den ene side, der opleves problemer ved. Det kan også give nogle problemer i forhold til sutteteknikken, så du oplever sår og smerter.

Andre oplever, at deres barn vrider sig som en flitsbue i forbindelse med en ammestrejke. Ved en ammestrejke vil barnet pludselig afvise brystet fra den ene dag til den anden. Det sker for en del børn og ses typisk hos børn under eller lige omkring 1 år.

Ammestrejker kan opstå af flere grunde. Det kan fx være:

sygdom hos barnet, som gør det ubehageligt at amme (fx mellemørebetændelse)
tandfrembrud (smerter i munden)
angst – hvis den ammende har reageret voldsomt eller højrøstet på bid i brystet
du lugter anderledes. Det kan fx skyldes skift af deodorant, creme, vaskepulver e.l.
din mælk smager anderledes. Det kan skyldes hormonelle forandringer – hvis du har fået menstruation igen, eller du er begyndt at tage p-piller eller anden form for medicin. Det kan også komme ved tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse
du er stresset. Det kan bl.a. påvirke din nedløbsrefleks
din og barnets hverdag er ændret – fx omkring vuggestuestart, ved flytning e.l.

Det kan være rigtig hårdt, hvis dit barn pludselig begynder at afvise brystet hver gang, I skal amme, og det kan nemt føles som en personlig afvisning ❤️

Oplever I en ammestrejke, er det rigtig vigtigt, at du tager det roligt og undgår at forcere noget. En masse hud mod hud kan stimulere barnets interesse for at sutte – det kan fx være i sengen, i badet eller i et bæreredskab.

Tilbyd brystet så ofte som muligt men accepter, hvis barnet ikke vil tage det endnu. Det kan være en god ide at malke ud, mens strejken står på, så produktionen holdes oppe, og du undgår tilstoppede mælkegange.

I wikien her kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis du oplever en ammestrejke.