Støt os – Har vi hjulpet dig? Så vil vi elske hvis du vil hjælpe os! Mobilepay 82 56 02

Afføring

Indholdsfortegnelse

Artiklen er revideret i maj 2023.

Indledning

“Er grøn afføring normalt? Har min baby diarré, eller skal afføringen være sådan her? Hvor længe må der gå imellem afføringer?” Spørgsmålene kan være mange, især når man står med en nyfødt.

Mange forældre holder godt øje med barnets bleer og med god grund. Bleerne kan nemlig være med til at give dig et godt fingerpeg om, hvor meget mælk barnet får. Når der kommer nok ind, kommer der for det meste også nok ud, og sammen med vægtøgning og andre generelle trivselstegn, er bleerne derfor også ét af de parametre, man kigger på når man skal vurdere, hvordan det går med amningen og babys vækst – særligt i de første uger, hvor amningen etableres.

Men hvad er så “nok bleer”? Det kan du lære om i denne wiki, hvor du også kan læse om hvad afføringens farve betyder, hvornår den ændrer sig, samt hvad du kan gøre, hvis dit barn har for få afføringsbleer.

Hvad er normalt?

Studier af fuldammede spædbørns afføring [1–5] viser, at der er stor variation i både mængde, farve og konsistens, selv når amningen fungerer godt, og børnene vokser og trives. Det betyder altså, at “normal” er et meget vidt begreb, når vi snakker om hvordan afføring skal se ud, og hvor meget der skal være.

Forandringer i afføringsmønstret, fra fødslen og frem til fast føde er introduceret, er normale hos det spæde barn og hænger fx sammen med vækst og ændringer i modermælkens sammensætning [1].

Bemærk at beskrivelsen nedenfor handler om det fuldammede barn, som er født til termin. Hvis dit barn får andet end modermælk, vil afføringen kunne se anderledes ud. Er dit barn født for tidligt, vil man forvente et lavere antal afføringsbleer [6].

Det er vigtigt at understrege, at disse tal ikke kan stå alene, når etableringen af amningen vurderes – de skal ses sammen med vejninger og vurdering af barnets generelle trivsel [4].

Den første uge

I løbet af den første uge ændrer afføringen sig mest, og det er her, du særligt kan bruge et kig på bleerne til at sige noget om, hvor meget mad baby får [2,4]. Optælling af afføringsbleer kan dog ikke alene sige om amningen er kommet godt i gang [4], fordi der er så stor variation indenfor det normale – derfor bør du også se på vækst og generel trivsel, hvis du oplever færre bleer end forventet.

De fleste børn har afføring indenfor de første 24 timer, og senest efter 48 timer [4,6]. Har dit barn ikke haft afføring 2 døgn efter fødslen, bør du tale med en læge.

I løbet af de næste 5 dage vil de fleste fuldammede børn have mellem 2 og 8 daglige afføringer [1–4,7].

Den første afføring, mekonium, er sort og tjærelignende. Det er den afføring, der er blevet ophobet i barnets tarm under graviditeten. Den består af affaldsprodukter fra tarmen, slimhindeceller, hår, hudceller og væsker. I takt med at barnet udskiller denne ophobede afføring og får mere og mere mælk, vil farven ændre sig over grøn til gul. Ifølge forskningen sker dette i gennemsnit omkring 4-7 dage efter fødslen [1,2,8]. Et enkelt studie noterer et interval imellem 3 og 15 dage og konkluderer, at børn med mange daglige afføringer oftest hurtigere vil få gul afføring [2]. Sundhedsstyrelsens udgivelse Tjek bleen angiver, at barnet senest 7 dage efter fødslen bør have gul afføring. Det har dog ikke været muligt for os at få indblik i de kilder, der ligger til grund for pjecen.

Forskningsresultater viser, at raske fuldammede børn allerede i denne første uge efter fødslen kan opleve enkelte dage uden afføring, uden at det er tegn på problemer [1,3,7,9]. Derfor skal du altid se på det samlede billede af dit nyfødte barn, hvis det i et enkelt døgn ikke har afføring. Alle nyfødte taber sig noget indenfor de første dage, og dette er helt normalt – men bliver vægttabet stort (over 7-10% af fødselsvægten, ifølge Sundhedsstyrelsen), kan det være tegn på, at baby ikke får nok mad.

Det er normalt, at børn, der har en vagina, kan have blodigt udflåd herfra indenfor de første uger [10]. Det skyldes hormoner og er ikke farligt.

1-6 uger

Studier viser, at fuldammede børn i denne periode har gennemsnitligt 2-4 afføringer i døgnet [1,3,5,7], men at normalen er meget bred – fra enkelte dage uden afføring og op til 12-14 bleer dagligt. Afføringen bør være blød og nem at komme af med, og den kan være vandig, slimet og med små klumper [1]. Den er oftest gul, men grøn ses også hyppigt [1,3,5].

Oplever du færre end 2 daglige afføringer i døgnet hos dit fuldammede barn under ca. 4 uger, er det vigtigt at kigge på, om barnet tager godt på i vægt. Det kan være helt normalt for dit barn at have færre daglige afføringer end to [1,3,7,9], men det kan også være udtryk for, at barnet får for lidt mælk. Derfor skal du se på den generelle trivsel og vægtøgning også. Børn med kolik har ofte færre afføringsbleer end børn uden kolik [7].

6 uger – ca. 6 måneder

I denne periode vil nogle fuldammede børn fortsat have daglige afføringer som i de første uger, mens der for andre kan gå flere dage imellem – eller endda uger. Begge dele er normalt [3,7,9,11]. Afføringens konsistens kan være vandig, slimet eller med klumper – eller en blanding. Den vil oftest være gul, men grøn er også helt normalt [1].

Oplever du, at dit barn har svært ved at komme af med afføringen, kan du forsøge at hjælpe barnet ved at holde det i en position, der gør det lettere at komme af med den. Sid eller stå med barnets ryg mod din mave og barnets ben trukket op. Det imiterer den hugsiddende stilling, der gør det lettest muligt at komme af med afføringen.

Det er sjældent, at fuldammede børn har forstoppelse – det kan du læse mere om længere nede i denne artikel.

Efter opstart på fast føde

Når dit barn starter på fast føde, kan der opleves ændringer i afføringen igen, som bl.a. hænger sammen med, at tarmfloraen hos det fuldammede barn forandres, når der introduceres fast føde [12]. Farven på afføringen vil typisk ændre sig til en mere brunlig nuance og konsistensen kan blive mere fast [7]. Lugten ændres, når kosten forandres, og du kan også opleve stykker af delvist ufordøjet mad i afføringen.

Nogle forældre oplever, at introduktionen af fast føde kan medføre træg mave. Nogle ser det fx, hvis de går meget hurtigt frem fra de første smagsprøver og til reelle store måltider, eller hvis barnet får store mængder stivelse fra fx kornprodukter. I disse tilfælde oplever en del, at det kan hjælpe at skære ned på mængderne i en periode, eller i højere grad tilbyde barnet mere letfordøjelige fødevarer. Nogle har gode erfaringer med igen at skrue op for amningerne, idet modermælk i sig selv virker afførende [1]. Hvis dit barn får træg mave i forbindelse med opstart af fast føde, kan du overveje at forsøge disse strategier.

Hvis du oplever, at dit barn bliver forstoppet, kan det i nogle tilfælde skyldes fødevareallergi. Er du bekymret, bør du snakke med din læge.

Når der suppleres med modermælkserstatning

Hvis du supplerer med modermælkserstatning, vil dit barns afføringsmønster og farven på afføringen ofte være anderledes end beskrevet ovenfor. Det skyldes bl.a. en anderledes tarmflora end hos fuldammede børn [13].

Farven vil ofte være brunlig/orange eller grøn. Konsistensen vil være mere fast end hos det fuldammede barn, og den vil lugte anderledes og stærkere [7,14,15]. Oftest har barnet færre afføringsbleer end fuldammede børn [7], dog med større afføringsmængder i.

Nogle oplever, at deres barn bliver forstoppet, når der suppleres med modermælkserstatning [14]. Derfor er det en god ide at holde øje med, at barnet kommer af med afføring regelmæssigt og ikke virker generet af det. Det forventes, at spædbørn, der suppleres helt eller delvist med modermælkserstatning, har afføring mindst hver anden dag [11].

Udvikler dit barn forstoppelse med smertefuld og generende afføring, bør du kontakte lægen.

Afføringens farve

Studier viser, at farven på afføringen kan variere meget hos det raske fuldammede barn [1,5]. Gul ses mest hyppigt, men variationer af grøn, brun og endda orange er normale. Læs her om de forskellige farver, og hvornår der er årsag til bekymring.

Grøn afføring

Grøn afføring kan give anledning til bekymring for mange forældre, som forventer at babys afføring er enten gul eller brun. Grøn afføring er dog som oftest blot en helt normal variation, som i nogle studier ses hos op til en tredjedel af alle fuldammede spædbørn [5]. Grøn afføring ses i øvrigt også meget ofte hos børn, der får modermælkserstatning [3] samt hos børn, der får jerntilskud [7].

Den nyfødtes afføring vil oftest i en periode være mørk grønlig. Det skyldes den ændring, der opstår i afføringen, når barnets indtag af modermælk stiger i takt med udskillelsen af mekonium (den første afføring efter fødslen, som vil være sort). Mørk grøn afføring kan derfor være normalt for nyfødte i løbet af de første uger [1,2]. Sundhedsstyrelsens folder Tjek Bleen henviser dog til, at afføringen bør være blevet gul på dag syv [16]. Fortsætter den mørkegrønne afføring uden ændring efter den første tid, kan det være udtryk for, at barnet ikke får nok mælk. Se mere i afsnittet om hvad du kan gøre, hvis du oplever for få afføringsbleer.

Har dit barn meget eksplosiv, skummende og grøn afføring, kan det skyldes overproduktion af modermælk [17–20].

Andre farver

Den normale afføring hos et fuldammet barn vil oftest være gullig, mens grøn eller brunlig også kan være helt normalt. Andre farver kan fx have følgende årsager:

  • Brun/orange – supplerer du med modermælkserstatning, kan dit barns afføring få en brunlig eller orange farve. Dette kan dog også ses hos fuldammede børn og altså være en helt normal variation [5].
    OBS: hvis du ser orange-røde pletter i bleen, kan der også være tale om urater – det er urinsalte, som ofte ses i de første dage efter fødslen, men som senere hen kan skyldes dehydrering. Ser du urater efter de første dage, bør du kontakte lægen.
  • Hvid – bliver dit barns afføring hvid, kan det være tegn på problemer med leveren [21]. Der kan derfor også opleves bleg afføring, hvis dit barn har gulsot. Ved hvid eller bleg afføring bør lægen altid kontaktes straks.

Blod i afføringen

Det kan virke meget alarmerende at se blod i sin babys ble, men det er ikke altid et udtryk for, at der er noget alvorligt galt. Blod kan ses som røde striber i bleen, og det kan også farve afføringen rød. I disse tilfælde vil der typisk være tale om blødning fra den nedre del af tarmsystemet. Sort afføring (efter at mekonium er udskilt i de første uger) kan ses, hvis blodet kommer længere oppefra i fordøjelsessystemet [22].

Blod i babys ble kan fx skyldes:

  • blod fra den ammende (fx pga. sår på brystvorterne eller en knude i brystet) [22]
  • rifter i endetarmen pga forstoppelse [22]
  • fødevareallergi [22,23] – bemærk at her kan blødning ikke altid ses i bleen men kun i undersøgelser af afføringen [22,24]

Tal med lægen, hvis du oplever blod i dit barns afføring.

Pludselige ændringer i afføringen

Pludselige ændringer i afføringens farve eller karakter kan ses ved behandling af den ammende eller baby med visse typer medicin, og sygdom som fx forkølelse kan også medføre ændringer i afføringen.

Diarré

Det kan være svært at skelne imellem diarré og almindelig afføring hos det fuldammede barn, da tynd afføring flere gange dagligt er normalt.

Hvis dit barns afføring pludselig bliver særligt vandig og ekstraordinært hyppig, kan der være tale om diarré. Ofte vil afføringen hos et barn med diarré også lugte meget anderledes. Diarré hos spædbørn forårsages oftest af virusinfektioner, som fx rotavirus [25] men kan også skyldes medicinindtag, fx antibiotika, hos den ammende [26]. Ved mistanke om diarré bør lægen kontaktes.

Oplever du diarré hos dit barn, er det vigtigt at amme ofte, så dit barn får nok væske og ikke bliver dehydreret. Endvidere beskytter modermælk imod diarré [27]. Dehydrering vil ofte kunne ses ved pludseligt fald i antallet af våde bleer, unormal vejrtrækning og “løs” hud (knib sammen om et stykke hud på maveskindet – bliver folden stående, kan barnet være dehydreret). Er du i tvivl om, hvorvidt dit barn får nok væske, bør du altid kontakte lægen.

Forstoppelse hos det fuldammede barn

Forstoppelse ses kun meget sjældent hos fuldammede børn [1] da modermælk indeholder nogle stoffer, der virker naturligt afførende.

Nogle forældre bliver bekymrede for forstoppelse, hvis der går længe imellem barnets afføringer, men dette kan være helt normalt. Hvis dit barn er tilfreds og glad, og hvis afføringen stadig er blød og rigelig, når den kommer ud, er dit barn højst sandsynligt ikke forstoppet.

Hvis du oplever følgende, kan det være tegn på forstoppelse:

  • afføringen er hård og knoldet
  • afføring er smertefuld for barnet
  • maven er udspilet
  • dit barn udviser generelle tegn på manglende trivsel – se tegn på trivsel her

Forstoppelse hos det fuldammede barn bør altid undersøges, da det kan skyldes underliggende sygdom.

Mulige årsager til forstoppelse

Flere studier viser, at fødevareallergier eller -sensitivitet kan give forstoppelse hos barnet [28,29]. Allergi overfor fødevarer kan ses hos fuldammede børn, som reagerer på specifikke fødevarer i den ammendes kost – ofte komælk. Allergiske reaktioner på fødevarer vil typisk ledsages af andre symptomer på allergi, såsom eksem, løbende næse eller hvæsende vejrtrækning [23]. Er dit barn forstoppet pga. fødevareallergier, vil udelukkelse af de pågældende fødevarer fra din kost sandsynligvis kunne afhjælpe problemerne [29].

Der er også dokumenteret sammenhæng mellem brug af paracetamol til baby (panodil, pinex, pamol etc) og øget risiko for forstoppelse i barnets første leveår [28].

Forstoppelse hos børn kan være organisk eller funktionel. Organisk forstoppelse kan have fysiske årsager som allergi eller anden sygdom. Funktionel forstoppelse skyldes, at barnet selv holder afføringen tilbage og antages at hænge sammen med smertefulde oplevelser under afføring [28]. Selvom dette langt oftere ses blandt børn over 1 år, kan det også opleves med yngre børn. Tal med lægen, hvis du er bekymret.

I tvivl om dit barn har afføringsbleer nok?

Som tidligere skrevet er “normalen” meget bred, når vi snakker om afføring hos det fuldammede barn. Hvis dit barn trives og tager godt på i vægt, men blot ikke har helt så mange afføringsbleer som beskrevet ovenfor, er der god sandsynlighed for, at det er helt normalt for dit barn at have færre bleer.

Er du i tvivl, så kig ud over bleerne også på:

Hvis vægtøgningen er bekymrende lav, og dit barns generelle trivsel er påvirket, kan få bleer være et tegn på, at barnet får for lidt mælk [4].

Når barnet får for lidt mælk, kan det fx skyldes, at det ikke sutter godt og effektivt. Måske du kan prøve andre ammestillinger for at hjælpe baby med at få godt fat, eller du kan øge antallet af amninger? For lidt mælk kan også skyldes en lav mælkeproduktion, som det ofte vil være muligt at øge. Husk at hvis du har brug for støtte og vejledning fra en ammevejleder, kan du kontakte vores frivillige certificerede vejledere i vores facebook gruppe. Du kan også kontakte din sundhedsplejerske eller overveje at tage kontakt til en privat certificeret ammekonsulent.

Tal med lægen eller sundhedsplejersken, hvis disse tiltag ikke hjælper – eller hvis du er usikker på, om dit barns trivsel er påvirket af andre ting.

 

Referencer

  1. Tehuteru ES, Firmansyah A, Madiyono B. Bowel habits of exclusively breastfed 0-4 month-old babies. Paediatr Indones [Internet]. 2004 [accessed https://paediatricaindonesiana.org/index.php/paediatrica-indonesiana/article/view/752/604].44(7–8):138–42. 10.14238/pi44.4.2004.138-42
  2. Shrago LC, Reifsnider E, Insel K. The Neonatal Bowel Output Study: indicators of adequate breast milk intake in neonates. Pediatr Nurs. 2006.32(3):195–201.
  3. den Hertog J, van Leengoed E, Kolk F, van den Broek L, Kramer E, Bakker E-J, et al. The defecation pattern of healthy term infants up to the age of 3 months. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2012.97(6):F465-70. 10.1136/archdischild-2011-300539
  4. Nommsen-Rivers LA, Heinig MJ, Cohen RJ, Dewey KG. Newborn wet and soiled diaper counts and timing of onset of lactation as indicators of breastfeeding inadequacy. J Hum Lact  Off J Int Lact  Consult Assoc. 2008.24(1):27–33. 10.1177/0890334407311538
  5. Gustin J, Gibb R, Kenneally D, Kutay B, Waimin Siu S, Roe D. Characterizing Exclusively Breastfed Infant Stool via a Novel Infant Stool Scale. JPEN J Parenter Enteral Nutr. 2018.42 Suppl 1:S5–11. 10.1002/jpen.1468
  6. Clark D. Times of first void and first stool in 500 newborns. Nurs Res. 1978.27(2):139.
  7. Tunc VT, Camurdan AD, Ilhan MN, Sahin F, Beyazova U. Factors associated with defecation patterns in 0-24-month-old children. Eur J Pediatr. 2008.167(12):1357–62. 10.1007/s00431-008-0669-2
  8. Salariya EM, Robertson CM. Relationships between baby feeding types and patterns, gut transit time of meconium and the incidence of neonatal jaundice. Midwifery. 1993.9(4):235–42. 10.1016/0266-6138(93)90007-f
  9. Çamurdan AD, Beyazova U, Özkan S, Tunç VT. Defecation patterns of the infants mainly breastfed from birth till the 12th month: Prospective cohort study. Turkish J Gastroenterol  Off J Turkish Soc  Gastroenterol. 2014.25 Suppl 1:1–5. 10.5152/tjg.2014.5218
  10. Salim F, Hajar S. Pediatric Vaginal Discharge. Int J Trop Vet Biomed Res [Internet]. 2017 [accessed 2023 May 7 https://jurnal.usk.ac.id/IJTVBR/article/view/9530].2(2):28–33.
  11. Sundhedsstyrelsen. Amning – En håndbog for sundhedspersonale. 7th ed. København; 2023.
  12. Scholtens PAMJ, Alles MS, Van der Linde EGM, Knol J. P1136 DISTURBANCE OF THE INTESTINAL MICROFLORA OF FULLY BREAST FED INFANTS THAT ARE INTRODUCED TO SOLID WEANING FOODS. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2004.39(Supplement 1):S488–9. 10.1097/00005176-200406001-01260
  13. Guaraldi F, Salvatori G. Effect of breast and formula feeding on gut microbiota shaping in newborns. Front Cell Infect Microbiol. 2012.2:94. 10.3389/fcimb.2012.00094
  14. Quinlan PT, Lockton S, Irwin J, Lucas AL. The relationship between stool hardness and stool composition in breast- and formula-fed infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 1995.20(1):81–90. 10.1097/00005176-199501000-00014
  15. Jiang T, Suarez FL, Levitt MD, Nelson SE, Ziegler EE. Gas production by feces of infants. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2001.32(5):534–41. 10.1097/00005176-200105000-00009
  16. Sundhedsstyrelsen. Tjek bleen – den viser hvordan jeres barn har det [Internet]. 2017 [accessed https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Tjek-bleen-–-den-viser-hvordan-jeres-barn-har-det.ashx];
  17. Smillie CM, Campbell SH, Iwinski S. Hyperlactation: How Left-brained ‘Rules’ for Breastfeeding Can Wreak Havoc With a Natural Process. Newborn Infant Nurs Rev. 2005.5(1):49–58. 10.1053/J.NAINR.2005.02.007
  18. van Veldhuizen-Staas CG. Overabundant milk supply: an alternative way to intervene by full drainage and block feeding. Int Breastfeed J. 2007.2:11. 10.1186/1746-4358-2-11
  19. Trimeloni L, Spencer J. Diagnosis and Management of Breast Milk Oversupply. J Am Board Fam Med. 2016.29(1):139–42. 10.3122/jabfm.2016.01.150164
  20. Eglash A. Treatment of maternal hypergalactia. Breastfeed Med Off J Acad Breastfeed  Med. 2014.9(9):423–5. 10.1089/bfm.2014.0133
  21. Couturier L, Jarvis C, Rousseau H, Jimenez V. Biliary atresia. Can Fam Physician. 2015.61(11):965–8.
  22. Rayhorn N, Thrall C, Silber G. A review of the causes of lower gastrointestinal tract bleeding in children. Gastroenterol Nurs Off J Soc  Gastroenterol Nurses Assoc. 2001.24(2):73–7.
  23. ABM Clinical Protocol #24: Allergic Proctocolitis in the Exclusively Breastfed Infant. Breastfeed Med. 2011.6(6):435–40. 10.1089/bfm.2011.9977
  24. Zahmatkeshan M, Fallahzadeh E, Najib K, Geramizadeh B, Haghighat M, Imanieh MH. Etiology of lower gastrointestinal bleeding in children:a single centerexperience from southern iran. Middle East J Dig Dis. 2012.4(4):216–23.
  25. NICE. Diarrhoea and Vomiting Caused by Gastroenteritis. London; 2009.
  26. World Health Organization. Breastfeeding and maternal medication : recommendations for drugs in the Eleventh WHO Model List of Essential Drugs [Internet]. 2002 [accessed 2023 May 7 https://apps.who.int/iris/handle/10665/62435];
  27. Wambach K, J.M. R. Breastfeeding and Human lactation. 6th ed. 2016.
  28. Turco R, Miele E, Russo M, Mastroianni R, Lavorgna A, Paludetto R, et al. Early-life factors associated with pediatric functional constipation. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2014.58(3):307–12. 10.1097/MPG.0000000000000209
  29. Heine RG. Gastroesophageal reflux disease, colic and constipation in infants with food allergy. Curr Opin Allergy Clin Immunol. 2006.6(3):220–5. 10.1097/01.all.0000225164.06016.5d

Denne artikel er skrevet af frivillige på Ammenet og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Faktaboks

  • “Normal” er et meget vidt begreb, når man snakker om spædbørns afføring – både mht. mængde, farve og hyppighed.
  • Sammen med vurdering af generel trivsel og vækst kan barnets bleer give et godt billede af, hvordan det går med amningen – særligt i de første uger, hvor amningen etableres.
  • I løbet af den første uge ændrer afføringsmønstret sig mest, men ændringer forekommer igennem hele det første år.
  • Den første afføring er den sorte mekonium, som er dannet i barnets tarm under graviditeten.
  • Efterhånden som barnet får mere mælk, ændrer afføringen farve, konsistens og mængde.
  • Selvom afføringen efter første uge oftest er gul, er grøn også helt normalt. Brun og orange er også normale variationer.
  • Hvis du oplever afføring i farver som rød eller hvid/bleg, bør du kontakte lægen.
  • Det er normalt for spædbarnet at have dage uden afføring. Det kan dog også skyldes fx for lidt mælk, og derfor bør du også se på dit barns generelle trivsel og vækst, hvis afføringen udebliver, særligt indenfor de første uger.
  • Det er ikke forstoppelse, hvis dit barn kan gå dage eller uger imellem afføringer, så længe afføringen kommer nemt ud og har en blød konsistens. Fuldammede børn har sjældent forstoppelse.
  • Det er ikke diarré, hvis dit raske barn normalt har tynde afføringer adskillige gange dagligt. Diarré opstår pludseligt og skyldes oftest sygdom eller reaktion på fx medicin.