Ammeetablering

Opstart af amning

I Danmark starter størstedelen af nybagte forældre med at amme deres børn (7). For at få en god start på din ammerejse, kan det være godt at vide, hvad du kan forvente. Særligt i den første tid sker der nemlig rigtig meget med både dig og din baby.

I denne wiki kan du derfor blandt andet få viden om, hvad der sker i den første tid efter fødslen, hvordan mælkeproduktionen fungerer og påvirkes af forskellige hormoner, og hvordan din mælk ændrer sig hen over et ammeforløb. Du kan også få viden om, hvad du selv kan gøre for at hjælpe amningen godt på vej.

Hvis du oplever udfordringer i forbindelse med opstarten af din amning, som fx sår og smerter, bekymringer om hvorvidt du har nok mælk, eller at din baby måske ikke tager nok på, kan du få hjælp i vores wiki om udfordringer i forbindelse med ammeopstart (kommer i 2025).

Du er også altid velkommen til at kontakte vores vejledning

De første døgn

De første døgn efter fødslen kan foregå på mange måder, afhængig af din fødsel.

Mange beskriver at baby sover den første nat efter fødslen og er helt rolig, hvorimod nat nr. 2 beskrives helt modsat. Her beskriver mange, at baby vågner mere op, søger brystet oftere og er mere urolig, medmindre h*n er i tæt kontakt med den fødende.

Der findes mange teorier om, hvorfor det er sådan. Nogle mener, at det handler om, at baby opdager, at h*n ikke længere er i den trygge livmoder, og derfor reagerer på det. Andre mener, det er en reaktion på fødslen.

Uanset hvorfor det sker, så er hyppig amning og hud mod hud gode værktøjer, du kan bruge til at komme igennem de svære timer.

Den gyldne time

Den første time efter fødslen kaldes også for ‘den gyldne time’.

Her sker der nemlig rigtig mange ting for både dit nyfødte barn, for dig og for din eventuelle partner.

I løbet af den første time har du/I typisk den første tætte kontakt med baby, hvor I rigtig kan begynde at knytte jer til hinanden.

Det er også her, at den første amning typisk vil finde sted, hvis I har ro omkring jer.

Hvis fødslen er forløbet uden de store udfordringer – og hvis baby placeres på din mave umiddelbart efter – vil din babys medfødte instinkter og reflekser gøre, at baby selv kan finde vej op til brystet – det kalder man på engelsk for ‘breast crawl’ (2,3).

Breast crawl

Breast crawl sker typisk i flere små trin efter fødslen.

Umiddelbart efter fødslen vil baby blive placeret direkte på din/den fødende forælders brystkasse eller mave.
I starten vil din baby formentlig græde lidt for derefter at slappe af, og så vågne lidt mere op igen. På dette stadie, som på engelsk kaldes for ‘quietly alert’, vil baby typisk ligge og være opmærksom på sine omgivelser og det første møde med verden.
Kort efter begynder det magiske øjeblik, hvor din nyfødte baby begynder at bruge sine medfødte reflekser og bevæger sig op mod brystet ved at skubbe fra med fødderne.
Når baby er fremme ved brystet, vil du sikkert opleve, at baby slikker lidt på det, ‘bopper’ lidt med hovedet og masserer med fingrene. Det gør baby for at finde brystvorten.
Når brystvorten er fundet, kan det være, at baby tager fat og slipper et par gange, før den første amning endelig begynder.
Til sidst vil din baby så typisk falde i søvn ved dit bryst efter et skønt allerførste måltid.

Mange nybagte forældre – særligt hvis det er første barn – kan helt naturligt være lidt nervøse for, om amningen kommer godt i gang. Derfor er der også mange, der kan blive lidt urolige, hvis baby ikke kan finde brystvorten med det samme eller ikke rigtig får fat ved de første forsøg.

Men husk, at baby er helt ny i verden og først skal til at lære, hvordan man gør, så det kan godt tage lidt tid. I den her video kan du se et eksempel på breast crawl, hvor det tager næsten 10 minutter, før baby får fat – det er helt normalt.

Selv korte adskillelser kan forstyrre processen, og derfor anbefales det også at rutinemæssige undersøgelser, såsom vejning og måling af baby, kan vente indtil efter den første amning (1).

Friamning og ammeopstart

Både den danske Sundhedsstyrelse (SST) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at børn ammes efter behov – det kalder man også friamning (8, 12 ). Når du friammer, behøver du ikke tænke så meget over, hvor lang tid du ammer, eller hvor ofte, fordi du blot ammer hver gang din baby viser tegn på at ville ammes – også om natten.

Det anbefales af både SST og WHO, at du sover i nærheden af barnet – i samme rum og evt. i samme seng – og ammer det, når det viser tegn på at ville ammes (12, 14)

De 7 råd om sikker samsovning

Undgå rygning.
Barnet skal ligge på ryggen.
Barnet skal have lige så meget plads, som hvis det lå i sin egen seng.
Barnet skal sove på en fast madras.
Barnet må ikke ligge mellem forældrene, men derimod på den ene side af en forældre.
Undgå, at dit barn får det for varmt.
Sov aldrig med dit barn, hvis du har drukket alkohol, taget stoffer eller medicin med beroligende effekt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at amme mindst 8 gange i døgnet (8). Man ved dog, at det normale ammemønster blandt børn, der friammes, kan variere meget. En svensk undersøgelse viste fx, at det gennemsnitlige antal amninger kan variere mellem 5-11 gange i døgnet (9). Denne variation i efterspørgslen viser netop, hvor vigtigt det er at amme efter sit barns individuelle behov, og at se på barnets generelle trivselstegn. Undersøgelsen viste også, at amningernes varighed varierer igennem ammeforløbet. Typisk tager amningerne længere tid i starten, når baby er helt ny, og bliver så typisk kortere, efterhånden som baby bliver ældre (9).

Husk, at det er helt normalt, at ammemønsteret kan variere fra dag til dag. Det er også normalt at opleve klyngeamning (meget hyppig amning), hvor barnet virker uroligt og vil ammes meget hyppigt i op til flere timer dagligt. Typisk foregår det hen på eftermiddagen eller i løbet af aftenen, men det kan også ske fx i forbindelse med sygdom.

Ved at friamme understøtter du barnets omstilling fra konstant at få tilført næring via navlesnoren under graviditeten til i stedet at få mad med intervaller efter fødslen. Når du friammer, giver du også plads til, at baby kan få andre behov stillet end blot behovet for mad – amning handler nemlig også om tryghed, tilknytning, bearbejdning af sanseindtryk og meget mere (15)

I vores wiki om friamning kan du læse meget mere om hyppig amning

Sådan ved du, at din baby får nok mælk

Spørgsmålet om, hvorvidt baby får nok mælk, er ofte årsag til stor bekymring og forvirring hos mange nybagte forældre. Selvom du ikke kan se, hvor meget mælk der kommer ind, kan du typisk bruge det, der kommer ud i bleen, som en god rettesnor for, om baby får nok mælk – sammen med vægtøgning og babys generelle trivsel (8).

Hvor mange våde og beskidte bleer din baby bør have, afhænger af babyens alder. Det kan du læse mere om i vores wiki om afføring.

I forhold til din babys vægt er det vigtigt at huske, at en “normal” vægtøgning afhænger af mange ting, som fx genetik (altså fx hvor store babys biologiske forældre er) og den vækstkurve, barnet ligger på. Selvom vækstkurver kan sige noget om det generelle vækstmønster hos børn i en bestemt alder, er der sjældent to børn, der er helt ens. Derfor er det vigtigt at huske, at vægten ikke må stå alene, når man vurderer, om et barn får nok mælk – Man skal også kigge på den generelle trivsel.

Ifølge bl.a. Sundhedsstyrelsen kan du se efter følgende tegn på trivsel hos dit barn (8):

Interesseret i at spise og spiser minimum 8 gange i døgnet
Indimellem vågent og opmærksomt
Virker veltilpas det meste af tiden
Er ikke konstant uroligt eller grædende, og virker heller ikke sløvt
Tisse- og afføringsbleer efter alder
Normal hudfarve – ikke grå, bleg eller meget gul

I vores wiki om vægtøgning går vi meget mere i detaljer omkring det.

Modermælken

Igennem ammeforløbet sker der flere ændringer i sammensætningen af modermælken, men uanset hvor du er i din ammerejse, er din mælk som udgangspunkt helt perfekt sammensat til dit barns behov (16).

I de første ca. 6 mdr. indeholder modermælken alt det, din baby skal bruge, og selv når barnet bliver ældre, kan modermælken udgøre en væsentlig del af barnets samlede kostindtag. Ifølge WHO kan modermælken fx opfylde halvdelen eller mere af barnets energibehov i 6-12 mdrs. alderen, mens den kan udgøre omkring en tredjedel af behovet i 12-24 mdrs. alderen (10).

Fra ca. midtvejs i graviditeten begynder kroppen at danne råmælk (også kaldet kolostrum). Råmælken er den første vigtige mælk, som din baby får. Den er typisk gullig, tyk og klistret. Den tykkere konsistens gør det nemmere for baby at lære at sutte og synke mælken i starten.

Råmælken har et højt indhold af protein, og indeholder bl.a. en særlig slags protein, kaldet sekretorisk IgA, der lægger sig som en beskyttende hinde på indersiden af din babys tarme (11). Det hjælper med at beskytte baby mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

I råmælken er der også store mængder hormoner og vækstfaktorer.

Allerede umiddelbart efter fødslen af baby og moderkagen begynder råmælken at skifte til en overgangsmælk, som er en blanding af råmælk og det, man kalder den modne mælk. Samtidig med, at sammensætningen af mælken ændrer sig, øges mængden af mælken også (8). Dette er det, der typisk omtales som at mælken “løber til”, hvilket typisk sker omkring dag 3-5. Det er også her, at du kan opleve fysiologisk brystspænding.

Omkring dag 9-14 vil mælken være skiftet til den modne mælk, som er den mælk, der vil være i dine bryster i resten af ammeforløbet, indtil fravænning fra brystet påbegyndes.

Men hos de fleste vil mælkeproduktionen typisk først være fuldt etableret omkring 6-8 uger efter fødslen. Det betyder, at der på dette tidspunkt dannes lige præcis den mængde mælk, som din baby har brug for, uden at der produceres så meget, at dine bryster spænder helt op mellem hver amning. Derfor vil du formentlig sjældent opleve helt spændte bryster på dette tidspunkt – det er helt normalt, og altså ikke et tegn på, at du ikke længere har nok.

Hormonernes påvirkning

Kroppens hormoner kan påvirke din ammeopstart og ammeforløb på mange måder. I afsnittet her vil vi kort beskrive de 5 hormoner, der har størst indflydelse på din ammeopstart. (4,5,6)

Østrogen og progesteron: Disse to hormoner påvirker produktionen af mælk både før og efter fødslen. Østrogen er bl.a. ansvarlig for, at brysterne vokser under graviditeten, og sammen med progesteron er det også med til at sikre, at noget af dit brystvæv omdannes til mælkedannende kirtelvæv (13).

Når kroppen begynder at danne råmælk ca. halvvejs i graviditeten, er østrogen og progesteron desuden medvirkende til at forhindre, at mælken skifter til overgangsmælk, så den forbliver råmælk indtil efter fødslen af din baby.

Når baby og moderkagen er født, sker der et stort fald i niveauet af disse to hormoner, hvilket betyder, at mælkeproduktionen for alvor sættes i gang, og mælken begynder at skifte mod den modne mælk.

Prolaktin: Når moderkagen er født, og niveauet af østrogen og progesteron falder, stiger niveauet af et andet hormon, nemlig prolaktin. Det er også det hormon, der kaldes for ‘det mælkedannende hormon’, og det er prolaktin, der for alvor sætter gang i mælkeproduktionen.

For mange kan natamning være afgørende for at opretholde mælkeproduktionen, da niveauet af prolaktin ofte er højest om natten.

Oxytocin: Dette hormon har du måske hørt om i forbindelse med din graviditet. Det er nemlig det hormon, der er med til at lave veer under fødslen.

Oxytocin er dog også medvirkende til at sætte din nedløbsrefleks i gang, så der kommer mælk fra brystet til baby. Kroppen frigiver oxytocin, når baby dier ved brystet, men også når du dufter til din baby, ser på din baby eller har hudkontakt med din baby – kort sagt ved handlinger, der gør dig glad. Derfor kaldes oxytocin også for ‘kærlighedshormonet’.

Ud over at oxytocin sætter gang i nedløbsrefleksen, er oxytocin også kendt for sin særlige rolle i den følelsesmæssige forbindelse mellem forældre og deres baby, altså tilknytningen. Samtidig er oxytocin også med til at reducere dit stressniveau, hvilket er gavnligt for din mælkeproduktion.

Adrenalin: Dette hormon har ikke direkte indflydelse på din mælkeproduktion – og så alligevel. Din krop producerer adrenalin, når du er stresset, bekymret eller har ondt.

Når din krop producerer adrenalin, hæmmer det produktionen af oxytocin, hvilket gør det sværere for din krop at sætte nedløbet i gang. Det kan i sidste ende føre til, at der ikke bliver fjernet nok mælk, og så vil din mælkeproduktion falde.

Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp, hvis du oplever voldsomme bekymringer, øget stress eller smertefuld amning.

Udbud og efterspørgsel

De første ca. 14 dage styres din produktion primært af dine hormoner (se afsnittet højere oppe). Men ret hurtigt begynder produktionen i højere og højere grad at blive styret ud fra udbud og efterspørgsel. Det betyder, at jo mere mælk, der fjernes fra brystet, desto mere vil der blive dannet igen (8).

Derfor vil du, hvis du ammer mere end normalt eller pumper ud, også opleve, at din produktion af mælk stiger. Og omvendt, hvis du ammer mindre end normalt, fx i forbindelse med sygdom hos dig eller baby, vil du opleve at din produktion kan falde.

Udbud og efterspørgsel hænger sammen med et protein, et såkaldt polypeptid, der findes i mælken og hjælper med at balancere produktionen. Dette protein kaldes for FIL, som er en forkortelse for Feedback Inhibitor of Lactation (17).

Hvis der ikke fjernes ret meget mælk fra brystet, vil der være meget FIL, og når det er tilfældet, sendes signaler op til hypofysen i hjernen, der styrer mælkeproduktionen. Disse signaler fortæller hjernen, at der dannes mere mælk, end baby har brug for, og hjernen sender så signal ned til de mælkedannende kirtler i brystet om at sænke produktionen.

Hvis der omvendt fjernes meget mælk, vil der ikke være ret meget FIL til stede, og så sendes besked til hjernen om, at der skal produceres mere mælk. Det sker også, hvis brystet blot stimuleres hyppigt af enten baby eller en pumpe (4).

Hvad kan hjælpe din ammeetablering på vej

Hud mod hud

Hud mod hud kan hjælpe din mælkeproduktion og etableringen af amningen godt på vej. I mange tilfælde skyldes det, at baby har nem adgang til brystet og derfor stimulerer det oftere (18).

Udover hyppig stimulering af brysterne ses også:

Oplevelsen af færre ammeproblemer, måske fordi brugen af tilbagelænet amning ofte er en del af hud-mod-hud.
Længere ammeforløb, heriblandt længere tid med fuldamning
Øget mælkevolumen
Flere daglige amninger

Du kan læse mere om de mange fordele ved hud mod hud i vores fulde wiki om emnet.

Hyppig amning

Hyppig amning er vigtigt lige efter fødslen, da det har betydning for etableringen af amningen (1):

Prolaktin er det hormon, der styrer mælkeproduktionen. Hyppig amning lige efter fødslen er med til at styrke mælkeproduktionen.
Hyppig amning fremmer, at mælken “løber til”, nedsætter risikoen for gulsot og medvirker til, at barnet kommer hurtigere i trivsel
Dit barns blodsukkerniveau stabiliseres
Hyppig amning mindsker fysiologisk brystspænding hos dig
Hyppig amning fremmer efterveer, der mindsker blødningen efter fødslen
Hyppig amning forhindrer dehydrering samt et for stort vægttab lige efter fødslen

Vær opmærksom på, at hvis din baby sover rigtig meget eller ikke viser signaler på behov for amning, kan amning udelukkende efter barnets signaler medføre for lidt amning.

I disse tilfælde kan det være vigtigt, at forsøge at amme efter minimumsintervaller for at sikre, dels at baby får nok mad, og dels at brystet stimuleres tilstrækkeligt.

Nyfødte sover gennemsnitligt 18 timer i døgnet. Søg altid læge, hvis din baby sover for meget, ikke kan vækkes, ammes for lidt, eller er ukontaktbar.

I vores wiki om friamning kan du læse mere.

Vent med sut

De generelle anbefalinger lyder på, at det kan være en god ide at vente med sut, til amningen er etableret, efter de 6-8 uger (8).

Det er der flere årsager til:

Når baby får en sut, vil babys suttebehov blive tilfredsstillet af den. Det kan resultere i, at brystet stimuleres tilsvarende mindre og derfor dannes mindre mælk.
Brug af sut kan i nogle tilfælde forhindre et langt ammeforløb. Hvis du har planer om at amme i mere end 1 år, kan det derfor være godt at begrænse eller helt undlade sutten.
Brug af sut kan i nogle tilfælde være medvirkende til, at baby ikke tager på som forventet. Ofte skyldes det, at sutten tilbydes før og/eller i stedet for brystet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at tilbyde brystet før sutten.

I vores wiki om narresut kan du læse mere.

Betydningen af støtte

Støtte fra dine nærmeste har stor betydning for din ammeetablering. Faktisk viser studier, at når en eventuelle partner bliver involveret i ammeforberedelse/ammevejledning, fuldammes der i længere tid (1).

Har du en partner, kan det derfor være en rigtig god ide at tage en snak inden fødslen om, hvordan vedkommende kan blive en aktiv del af amningen.

Støtte behøver dog ikke udelukkende komme fra en eventuel partner, men kan også komme fra den nærmeste omgangskreds, såsom familiemedlemmer samt venner/veninder.

Støtte kan se ud på mange måder og være både psykisk og fysisk. Det kan være alt fra hep og tro på, at du godt kan, til at få at vide, at du gør det godt, og alt er, som det skal være. Det kan også være at der ikke stilles spørgsmålstegn ved det, du gør.
Fysisk støtte kan bestå i udførsel af huslige pligter, mad til fryseren, bruge tid med eventuelle søskende ellersørge for, at du har nok at drikke/spise osv.

Hvordan dine nærmeste bedst kan støtte dig, ved du bedst selv.

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.