Amning og flaske

Mit barn kan ikke sutte – hvordan kan jeg komme til at amme?

Hvis dit barn ikke kan sutte, kan du stadig amme ❤️ Du kan nemlig malke ud til dit barn – det er også amning!

I Danmark er udmalkning ikke så udbredt som fx i USA, hvor barslen er meget kort. Men vi fornemmer, at et stigende antal forældre er blevet opmærksomme på denne mulighed for at amme på en helt særlig måde. Det kan være en løsning, hvis barnet fx har ganespalte – eller en hvilken som helst udfordring, der gør amning ved brystet svært eller (måske midlertidigt) umuligt.

Hvis du skal malke fuldt ud til dit barn, har du brug for en elektrisk dobbeltpumpe med god maskinkraft – helst sådan en, som bruges på hospitaler, for de er beregnet til langtidsbrug. Og så er det super vigtigt, at pumpens tragt passer godt til størrelsen på din brystvorte! Det mest udfordrende ved fuld udmalkning kan være det, at man selv skal aktivere og opretholde produktionen, uden hjælp fra baby – men det er bestemt muligt!

Mælken kan baby få i flaske – det er nemmest, når baby skal have al sin mælk sådan. Hvilken type flaske afhænger af din situation. Hvis dit barn fx har ganespalte, kan en særlig, blød flaske være bedst, så du selv kan hjælpe mælken på vej. I andre situationer handler det måske mest om præferencer.

Læs meget mere om udmalkning i vores wiki om emnet. Du kan også læse lidt om læbe-ganespalte. Og så kan du finde støtte til udmalkning fra andre mødre i vores netværksgruppe om netop det emne.

Min fuldammede baby skal passes – hvad gør jeg?

Hvis der er tale om en kort pasning – fx svarende til en lur – er et måltid måske slet ikke nødvendigt, imens du er væk. Det kan også være, du er lige i nærheden, og så er det måske muligt for børnepasseren at komme til dig, når baby skal ammes.

Er det ikke en mulighed, eller er pasningen af lidt længere varighed, så kan dem der passer, tilbyde din udmalkede mælk, donormælk eller erstatning. Det kan fx være på kop eller flaske eller i en anden suppleringsform.

En del af en adskillelse kan også bære præg af savnet til den ammende. Her kan det være en hjælp at gøre noget, barnet finder tryghed ved. Det kan fx være at trille med barnevognen eller at bære barnet i et bæreredskab. Har barnet en lille bamse eller et stykke stof, der lugter af den ammende, kan det også være en hjælp i en eventuel puttesituation. 

Skal du være væk længere tid end der normalt går mellem amningerne, er det vigtigt at du er opmærksom på at få tømt brysterne lige så hyppigt som du plejer at amme – både for at forebygge brystbetændelse og for at beskytte mælkeproduktionen.

Du kan læse mere om pasning og adskillelse fra ammebarn i vores wiki om emnet. Læs også mere om udmalkning, og om håndtering af modermælk (hvor der også står hvor meget mælk, du kan forvente at skulle malke ud, afhængigt af længden af adskillelse).

Jeg er blevet anbefalet at give en natflaske – er det godt eller skidt?

Vi skal måske lige starte med at præcisere, hvad der menes med “natflaske”. Det er en flaske med modermælkserstatning, som gives om aftenen inden barnet puttes, for at opnå et længere søvnstræk inden næste amning.

Svaret på det spørgsmål afhænger faktisk helt af din situation. For hvis nu du er ved at gå helt til af søvnmangel, eller har en depression, så kan det måske være super godt for dig at få et længere søvnstræk.

Men det kan have en slagside. For med længere tid mellem amninger, får dit bryst signal om at sænke mælkeproduktionen. Og derfor kan en natflaske faktisk have den ærgerlige konsekvens, at du kan opleve mindre mælk. Og så bliver det for nogle en ond cirkel med mere og mere modermælkserstatning og mindre og mindre modermælk.

Så her er to ting, du kan overveje:

• Kan du prøve, om det kan lade sig gøre for dig at sove imens du ammer? Hvis du kan komme til at få baby til at hapse på og derefter sove videre, kan du få meget mere søvn, end hvis du er vågen hele vejen igennem flere amninger i løbet af en nat – og så forsvinder behovet for natflaske måske af sig selv
• Kan du malke ud for at holde din produktion oppe? En udmalkning i løbet af dagen kan nogle gange erstatte den amning, der forsvinder ved brug af natflaske, og så er der ikke samme risiko for fald i produktion.

Du kan læse mere i vores wiki om supplering, samt i den om natamning.

Jeg skal supplere – hvordan gør jeg det bedst?

Til små mængder/små babyer, og for at undgå sutteforvirring, kan du tilbyde supplering på ske, via sprøjte eller i kop (et lille medicinbæger).

Et større barn vil ofte selv kunne drikke af en kop – måske kan en tudkop eller et sugerør være en fordel.

Er dit barn i stand til at die ved brystet, kan du anvende et suppleringssystem med slange. Barnet får da mælk fra brystet, samtidig med at barnet får udmalket modermælk eller erstatning fra en lille beholder. 

Systemet kan også anvendes, hvis amning ikke er muligt. Så kan slangen sættes på en finger i stedet. Dette kaldes ‘finger feeding’. Suppleringssystemet kan bruges af både små og store børn og til små og større mængder supplering.

Du kan selvfølgelig også give flaske. Det er særlig velegnet til større mængder supplering. Du kan efterligne amningen så meget som muligt, ved at justere hvordan du tilbyder flasken. Det kaldes ‘paced bottle feeding’ – eller på dansk ‘tilpasset flaskegivning’.

Hvis behovet for supplering er ganske lille, kan det nogle gange være nok at øge barnets indtag af modermælk direkte ved brystet. Det kan du fx gøre ved hjælp af massage af brystet og brystkompressioner undervejs i amningen.

Du kan læse mere om forskellige måder at supplere på i vores wiki.