FAQ: Graviditet og fødsel

Kan alle amme?

Det korte svar på dette spørgsmål er nej. Det er faktisk ikke alle, som kan amme. 

Det lidt længere svar er, at de fleste kan – men at nogle kan have udfordringer, som gør det svært eller umuligt.

Somme tider kan fx stofskifteproblemer eller brystoperationer betyde, at det er svært at lave helt nok mælk. I nogle tilfælde er kirtelvævet ikke helt udviklet, og det kan også gøre det svært at lave nok. Nogle af de ting kan man gøre noget ved. Andre kan man ikke.

Men! Selvom man måske ikke helt selv kan dække sin babys behov for mælk, så kan man altså i mange tilfælde godt amme. For der vil næsten altid være *noget* mælk – og al modermælk er guld værd!

Man kan amme så meget, det giver mening, og så supplere med flaske. Eller man kan bruge et suppleringssystem til at give modermælkserstatning eller donormælk direkte ved brystet, imens man ammer. Det er altsammen amning  

Myten om at alle kan amme, hvis bare de prøver hårdt nok, er med til at give en masse frustration og følelser af ikke at kunne finde ud af det. Det synes vi er rigtig ærgerligt, for det er svært nok at være nybagt mor uden også at skulle slås med den slags tanker.

Du kan lære mere om årsager til ikke at kunne amme fuldt i wikien om for lidt mælk, og om måder at supplere på i wikien om supplering.

Skal jeg malke ud inden fødslen?

Det bestemmer du helt selv

Nogle gravide foretrækker at have et lille lager af råmælk klar i tilfælde af adskillelse efter fødslen, eller hvis de har risikofaktorer, der indikerer at baby måske kunne få brug for supplement med mælk kort tid efter fødslen. Det kan fx være gravide med diabetes.

Andre gravide vælger at malke ud før fødslen, fordi det muligvis kan medvirke til en hurtigere ammeetablering.

Ønsker du at malke ud før fødslen, er det sikkert at begynde omkring uge 36, såfremt du har lav risiko for komplikationer. 

Håndudmalkning er den mest effektive måde at opsamle råmælk på, da der i starten vil komme meget lidt. Den lille mængde råmælk, vil hurtigt kunne klistre fast i de forskellige dele af en pumpe og dermed “forsvinde”.

Du kan læse mere om udmalkning før fødsel i vores wiki.

Mine bryster er meget små – kan jeg godt amme alligevel?

Ja Det er ikke brystets størrelse, der afgør, om man kan amme eller ej. 

Nogle personer med små bryster oplever blot, at de skal amme ofte, fordi deres bryster måske ikke kan rumme de samme mængder af mælk på én gang som større bryster. Det lyder måske lidt skørt, men man snakker faktisk om ‘lagerkapacitet’ i brystet. Men den lagerkapacitet siger altså kun noget om, hvor meget mælk, der kan være i brystet på én gang og intet om den samlede mængde mælk, der kan produceres i løbet af et døgn. Derfor ved man faktisk, at små bryster kan producere den samme mængde mælk som store.

Store bryster har typisk mere fedtvæv end små. De kan også have mere kirtelvæv. Det lyder måske meget logisk. Men det betyder altså ikke, at de kan lave mere mælk, sådan generelt set.

Så – måske du skal amme hyppigere. Måske du også skal amme fra begge bryster ved hvert måltid? Det finder du ud af ved at lytte til din baby og følge signalerne for sult. Og det kan du læse meget mere om i vores wiki om friamning. Og vil du vide mere om brystet, så har vi også en lille wiki om det.

Jeg er brystopereret – kan jeg amme?

Det kan du ret sikkert godt – men om du kan fuldamme, kommer an på flere ting: hvilken type operation der er lavet, hvor snittet er lagt, hvor mange nerver/mælkegange, der evt. er skåret over og hvor lang tid, der er gået, siden operationen er foretaget.

Brystreduktion, hvor man har fjernet væv fra brystet og eventuelt flyttet brystvorten op, kan være en udfordring for senere amning. Sådan en operation har nemlig den ulempe, at man ikke altid ved, om det blot er fedtvæv eller også kirtelvæv, der er fjernet. Er der fjernet en stor mængde kirtelvæv, er det ikke sikkert, at du kan producere nok mælk til at fuldamme. Delvis amning med supplering kan i så fald som regel være en mulighed, hvis du ønsker det. 

Brystforstørrende operationer, hvor implantatet er lagt ind bag musklen, giver typisk ikke problemer med overskårne mælkegange eller nervebaner. Ligger implantatet uden på musklen, kan det presse på kirtelvævet, så der ikke kan dannes helt lige så meget mælk som ellers.

Brystløft, hvor der ikke er fjernet kirtelvæv, og hvor brystvorten undervejs er skåret fri og flyttet på en ‘stilk’ men altså ikke helt skåret af, er mindre indgribende og udgør altså en mindre risiko for påvirkning af amningen, end hvis brystvorten er skåret helt fri og syet på igen.

Har du fået foretaget en brystforstørrende operation, fordi dine bryster fx ikke har udviklet sig gennem puberteten og/eller de havde meget forskellig størrelse, *kan* det være tegn på manglende kirtelvæv. I så fald er det nok nærmere det manglende kirtelvæv end operationen i sig selv, der vil kunne være årsagen til et problem med for lav mælkeproduktion. Her er delvis amning med supplering dog ofte en mulighed, hvis du gerne vil det. 

Hvis du har føleforstyrrelser i brystvorten, kan det være tegn på at nervebanerne er beskadiget. Det kan have betydning for aktivering af nedløbet og dermed potentielt også på hvor meget mælk, der produceres. Nedløbsrefleksen er en delvist betinget refleks – dvs. at du gennem gentagne handlinger kan hjælpe hjernen til at aktivere den selv. Det kan fx være ved altid at høre det samme stykke musik under amning, eller amme i den samme stol. 

Både nervebaner og mælkegange har vist sig at kunne gendannes over tid. Jo længere tid, der er gået siden en operation, des bedre chance er der altså for, at der kan lade sig gøre at (fuld)amme. Og så kan det faktisk også blive bedre for hver graviditet og ammeforløb. Bryster er altså ret fantastiske 

Har du brug for at vende lige præcis din situation med en vejleder, kan du kontakte vores vejledning. Vil du læse mere, så har vi en wiki om for lidt mælk, som du måske kan bruge. Vi har også en om supplering, og en om nedløbsrefleksen.

Mit barn er født for tidligt – hvordan kan jeg amme?

Amning af et for tidligt født barn kan se ud på mange måder. Det afhænger i høj grad af, hvor meget for tidligt født barnet er, ligesom dine ønsker omkring amningen naturligvis også spiller en stor rolle.

For rigtig mange er opstarten af amning en proces, hvor barnet i starten får mad gennem en sonde og så gradvist overgår mere og mere til amning direkte ved brystet. Sundhedsstyrelsen kalder denne proces “Mælkevejen” og beskriver den igennem 9 trin, startende ved hud-mod-hud-kontakt og afsluttende med fuldamning. Nogle børn starter ved trin 1, mens andre måske starter ved trin 8 (se Mælkevejen beskrevet i linket nederst).

I rigtig mange tilfælde vil personalet på hospitalet opfordre dig til at malke ud kort efter fødslen, uanset om dit barn kan die hos dig eller ej. Det gør de dels fordi man ved, at den ammendes egen mælk er den allerbedste til at give dit for tidligt fødte barn en god start på livet, men også for at hjælpe dig med at få godt gang i din produktion, så den er klar til, når baby kan overgå til at die ved dit bryst.

Det er ikke sikkert, at du kan malke så meget mælk ud i starten, som dit barn har behov for. Dels er udmalkning noget, som for de fleste lige kræver lidt øvelse, og dels er hele situationen omkring pludselig at være blevet forældre til et for tidligt født barn for mange rigtig svær og stressende, hvilket kan gøre udmalkning vanskeligt.

Derfor er det vigtigt, at du taler med personalet om, hvordan situationen påvirker dig, og hvor meget du har overskud til at forsøge at malke ud. Du kan evt alliere dig med nogen (måske en partner, en medforældre, en mor, søster eller en god ven), som kan hjælpe med at støtte dig i, at der bliver lagt en god plan, som du kan trives med. Husk at hver en dråbe tæller, og hvis ikke du selv kan eller har lyst/overskud til at malke fuldt ud til dit barn, så er der mange tilfælde mulighed for, at dit barn kan få donormælk via en af landets mælkebanker.

Du kan læse mere om amning af for tidligt fødte børn i vores wiki om emnet.

Jeg skal have planlagt kejsersnit – kan jeg stadig amme?

Ja – der er ikke noget i vejen for, at du kan amme efter et planlagt kejsersnit 

Forskning har dog vist, at mælken kan være lidt længere tid om at “løbe til” blandt gravide, der har fået foretaget et planlagt kejsersnit end blandt andre nybagte forældre. Det kan måske skyldes, at den fødende i dette tilfælde ikke har været påvirket af de samme fødselshormoner som gravide, der gennemgår en vaginal fødsel eller et akut kejsersnit. Derudover kan en let forsinket mælkeproduktion også skyldes den bedøvelse, der anvendes, samt evt adskillelse af den ammende og barn efter fødslen.

Det kan være rigtig godt at snakke dine forventninger igennem med fx din jordemoder eller den læge, der skal udføre kejsersnittet, ligesom det kan være godt at have snakket forventninger til efterforløbet igennem med fx en frivillig ammevejleder. 

Nogle gravide vælger at malke lidt ud før fødslen og fryse mælken ned. På den måde kan man have et lille lager af råmælk klar, som kan bruges til at dække babys behov i den første tid, hvis produktionen er lidt længere tid om at komme i gang efter fødslen. 

Efter fødslen er det vigtigt, at du er godt smertedækket, for smerter kan faktisk hæmme dit nedløb. Det kan være rigtig godt at eksperimentere lidt med forskellige ammestillinger, så du finder en stilling, der er behagelig for dig, og hvor din baby ikke generer dit operationssår. Nogle oplever at have lidt ekstra behov for praktisk hjælp med at få stablet puder osv. op, så det bliver behageligt at amme. 

Du kan altid kontakte vores vejledning og få en snak med en af vores frivillige vejledere både før og efter et planlagt kejsersnit. Hvis du vil læse mere, har vi en wiki om fødselsinterventioner, og måske du også har glæde af wikien om udmalkning.

Mit nyfødte barn vil ikke tage brystet – hvad kan jeg gøre?

Har dit barn svært ved at hægte sig på brystet lige efter fødslen, er det vigtigt at være opmærksom på, at helt nyfødte ikke nødvendigvis skal spise hver tredje time for at opretholde deres blodsukkerniveau. 

Efter fødslen er det vigtigste generelt, at barnet er sammen med den ammende, hud mod hud, så barnet har mulighed for at komme til brystet lige så ofte, som det har lyst til. Får barnet lov til at ligge på den ammendes brystkasse, indtil det er klar til at sutte, forebygger det de fleste problemer med at barnet kan hægte sig på brystet.
Det er vigtigt at barnet ikke tvinges til at tage brystet, da det kan resultere i afvisning eller endda aversion.

Hvis der er gået et halvt til et helt døgn, og barnet fortsat ikke vil sutte på brystet, kan det være en fordel at begynde at malke ud og tilbyde barnet mælken – det kan man gøre ved hjælp af en lille kop, en teske eller en engangssprøjte. Man kan også bruge ’finger feeding’, hvor en lille sonde sættes fast på en finger, som lægges i barnets mund – det kan bruges til at forberede barnet til at sutte på brystet.

I starten, hvor der er råmælk i brystet, er det oftest nemmest med håndudmalkning.

De fleste børn, der i starten har svært ved at hægte sig på brystet, vil gøre det når mælkeproduktionen stiger – oftest omkring dag 3-4 – og næsten alle børn vil begynde at sutte på brystet inden for 4-8 uger. Dette kan oftest fremskyndes ved hjælp af kyndig vejledning.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at malke ud, hvis dit barn ikke vil tage brystet, og du gerne vil amme – en god mælkeproduktion kan gøre processen nemmere, når barnet skal til brystet.

I wikien her kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis dit nyfødte barn ikke vil tage brystet. Måske du også kan have glæde af vores wiki om udmalkning.