FAQ: De første dage

Mine bryster er hårde og spændte – hvad gør jeg ved det?

Hårde og spændte bryster, eventuelt kombineret med rødme og ubehag, er helt normalt og opstår hos mange ammende 1-5 dage efter fødslen.
Denne oplevelse kaldes fysiologisk brystspænding og skyldes en ændret hormonproduktionen efter fødslen. Blodgennemstrømningen i brystet øges i takt med mælkeproduktionen, og samtidig ophobes der kortvarigt væske fra lymferne i brystvævet rundt omkring mælkekirtlerne.

Området omkring brystvorten kan være så spændt, at det er svært for babyen at få ordentligt fat. Her får du et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du oplever fysiologisk brystspænding ❤️

Læg din baby til ofte som muligt og gerne i forskellige ammestillinger
En varmepude eller et varmt bad, kombineret med blid massage af brysterne, kan lindre spændingerne og øge blodomløbet i brystet
Inden baby lægges til brystet, kan du med fordel bruge en teknik, der kaldes ‘reverse pressure softening’. Det går ud på, at man, ved at trykke blidt lige ved siden af brystvorten, kan skubbe væsken i vævet omkring brystvorten tilbage, så den bliver nemmere for baby at få fat i
Kølige omslag eller kålblade i BH’en kan have en lindrende effekt imellem amningerne
Du må gerne tage smertestillende medicin med paracetamol for at lindre ømheden

For de fleste ammende varer de værste brystspændinger typisk et døgns tid. Efter nogle dage er væskeophobningen helt forsvundet, og der vil så kun være mælk tilbage.

Du kan læse mere i vores wiki omkring fysiologisk brystspænding.

Hvor meget skal jeg amme?

“Kig på din baby – ikke på klokken” er et rigtig godt udtryk, synes vi. Som udgangspunkt er det nemlig bedst at amme, når baby efterspørger det – det kalder man friamning. Hvor mange gange i døgnet det så er, kan variere fra dag til dag; amning er nemlig både mad og tryghed for barnet.

Den generelle rettesnor siger mindst 8 gange i døgnet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det hedder *MINDST* 8 gange. Det betyder altså, at man på et døgn skal have minimum 8 amninger – ikke, at man skal amme 8 gange med 3 timers mellemrum. Den model har du måske hørt om, men det er faktisk længe siden, man gik væk fra at anbefale den såkaldte “skema-amning”. Det kan nemlig risikere at medføre problemer som fx for lav produktion.

Hold derfor hellere øje med din babys tegn på sult end med klokken:

Tidlige tegn er, når baby åbner munden, slikker eller rækker tungen lidt ud, samt drejer hovedet hen mod dig for at søge efter brystet.

Gråd er faktisk et sent tegn på sult, og når baby først græder, er det ofte nødvendigt at trøste, før amning overhovedet er muligt.

I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at tænke i andre baner end “se på baby, ikke klokken”. Det gælder fx, når barnet ikke rigtigt melder sig så ofte – eller hvis barnet ligger ved brystet konstant men aldrig virker tilfreds.

Hvis nu din baby efterspørger amning sjældnere end de nævnte mindst 8 gange i døgnet, er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom og reagerer på det – fx hvis baby for sjældent vågner og efterspørger brystet. Så kan det være nødvendigt selv at vække for at amme, så baby får nok mælk – og måske er der en underliggende problemstilling, som der skal kigges på.

Og hvis en baby rent faktisk ligger ved brystet hele tiden næsten uden pauser men aldrig virker mæt, glad og i generel trivsel, så kan det skyldes, at baby får for lidt mad – enten fordi baby har svært ved at sutte rigtigt, eller fordi der er problemer med for lidt mælk.

Du kan læse meget mere om friamning i vores wiki.

Hvordan ved jeg, at min baby er mæt?

Det kan være svært at vide, præcist hvornår ens ammebaby er mæt, da amning er mere end bare mad.

Men ligesom dit barn viser tegn på sult, vil der også være nogle tegn på, at dit barn er mæt og tilfreds efter en amning. Det kan være at:

dit barn har åbne og afslappede hænder, eller at hænderne virker afslappede, når du nusser dem
dit barn falder i søvn ved brystet og sutter langsommere, eller måske slet ikke sutter
dit barn virker ’tungt’ og afslappet i kroppen
dit barn afviser brystet, når du tilbyder igen, men stadig er glad og tilfreds

Man kan ikke sætte en bestemt tid på, hvor længe et barn skal spise ved brystet – det afhænger helt af den enkelte ammende og barn. Hvor længe barnet ammer, og hvor ofte barnet efterspørger, afhænger nemlig blandt andet af dit brysts ’lagerkapacitet’, som er et udtryk for hvor meget mælk, der kan være i brystet af gangen.

Derfor er det vigtigt, at man kigger på sit barn og ammer efter barnets signaler – det kan du læse mere om i vores wiki om friamning

Skal jeg vække min baby om natten?

Det helt nyfødte barn tager ofte et enkelt søvnstræk på omkring 5 timer kort efter fødslen. Dette er helt normalt og betyder ikke noget for amningen. Men efter denne periode er det for det spæde barn vigtigt, at det melder sig/bliver ammet mindst 8 gange i døgnet – og gerne mere. Ofte ligger mindst én af disse amninger om natten.

Et barn, der er i trivsel, behøver ikke at blive vækket om natten.
Trivsel vil sige, at din baby efterspørger amning mindst 8-12 gange i døgnet, tager på som forventet, har god kontakt i sin vågne tid og et godt ‘output’. Det vil sige, at din baby fra uge 1 til 6 har mindst 5-6 tunge, våde bleer pr. døgn og daglig afføring. I de første 7 dage bør vandladning og afføring følge skemaet i “Tjek bleen” folderen fra Sundhedsstyrelsen, mens der efter 6 uger godt kan gå længere mellem afføringer.

Oplever du en baby, der ikke melder sig selv, er særligt søvnig (fx ved gulsot) eller ikke tager nok på, kan det dog være nødvendigt at vække barnet om natten også. Læs mere om natamning i vores wiki om det emne. Du kan også læse mere om at amme efter babys signaler for sult i vores wiki om friamning.

Hvornår må jeg give mit barn en sut?

Om man ønsker at bruge sut eller ej, er en smagssag. Generelt anbefales det at vente med introduktionen af sut, til amningen er veletableret, hvilket for de fleste vil være omkring 2-4 uger efter fødslen.

Grunden til at man anbefaler at vente med sut er dels, at der er brug for masser af amning for at etablere produktionen. Men det skyldes også, at brug af sut i nogle tilfælde kan medføre såkaldt sutteforvirring, som kan lede til smerter og sår ved amningen. Det sker, fordi der er stor forskel på den måde, barnet sutter på brystet og sutten. Hvis du oplever dette efter at have introduceret sut, kan det være en god idé at lægge sutten væk igen, indtil amningen fungerer optimalt.

Ud over det er det vigtigt at huske på, at dit barn kun skal have sutten, når du er sikker på, at barnet ikke mest havde brug for mad. Hvis sutten kommer til at erstatte amninger, kan det nemlig give problemer med for lidt mælk og lav vægtstigning.