Amme-aversion

Artiklen er opdateret i maj 2023.

1) Indledning

Mange har en forestilling om, at amning skal være en hyggelig og behagelig stund for både den ammende og barnet - men hvad nu, hvis du i stedet oplever stærke, ubehagelige følelser, når du ammer dit barn?

I denne wiki forsøger vi at forklare begrebet amme-aversion og give dig nogle redskaber til at håndtere det. Der er kun forsket ganske lidt i fænomenet og derfor er der fortsat meget, vi ikke ved. Men det ser ud til, at overraskende mange oplever de her negative følelser og at visse strategier, som fx vejrtrækningsøvelser, kan være en hjælp.

Det allervigtigste er at vide, at du ikke er forkert, at du ikke er alene og at der ER ting du kan gøre for at få hjælp. Alt det kan du læse mere om i wikien her.

2) Hvad er amme-aversion?

Ifølge den danske ordbog, betyder ordet aversion en stærk følelse af ulyst, modvilje eller afsky, og det er også sådan amme-aversioner bl.a. beskrives i de tilgængelige studier [1-5]. 

Aversionerne opstår i forbindelse med selve amme-handlingen og forsvinder typisk igen når barnet giver slip [5]. For nogle kommer aversionerne primært i forbindelse med natamning eller blot nogle gange om ugen, mens de for andre opstår under alle amninger [3].

Amme-aversion kan forveksles med tilstanden D-MER eller depression [1,2], men adskiller sig på nogle væsentlige punkter. D-MER er en reaktion på de hormoner, der sætter gang i nedløbet og er altså kun til stede, når nedløbet er aktiveret. Aversioner derimod, er typisk til stede gennem hele amningen [5]. Og hvor depression typisk er en tilstand, hvor humøret er påvirket negativt i længere perioder, stopper de negative følelser ved amme-aversioner typisk når selve amme-handlingen er overstået [5].

3) Hvorfor opstår amme-aversion?

Det vides endnu ikke, hvorfor amme-aversion opstår. Den forskning, der på nuværende tidspunkt findes, har ikke kunnet afklare de bagvedliggende årsager [3]. 

Som nævnt er der kun ganske få studier på området og derfor er det svært at sige noget sikkert om, præcis hvor mange der oplever aversionerne. Men i et studie fandt man at 44,8% af dem, der ammede deres første barn, oplevede amme-aversioner, mens tallet var 31% for dem, der ammede under en graviditet og 10% for dem, der tandem-ammede (altså ammede mere end et barn) - og i dette tilfælde var det typisk rettet mod det større barn [6]. 

Det er meget forskelligt, hvornår i ammeforløbet aversionerne opstår og for nogle kommer de kun i en kort periode, mens de for andre kan vare ved i flere måneder [3]. 

Selvom årsagen endnu ikke kendes, er der beskrevet en forbindelse imellem aversioner og nedenstående [3]:

• Amning af større børn
• Underernæring
• Ægløsning
• Menstruation 
• Forhøjet kortisolniveau (stresshormon)
• Søvnmangel
• Væskemangel
• Mangel på B12, jern, magnesium og A- og D-vitamin
• Efterfødselsreaktion
• Manglende frihed fra rollen som primær omsorgsperson
• Forhistorie med seksuelle overgreb

Herudover oplever nogle, at symptomerne mindskes i takt med at mængden af modermælk i brystet stiger; altså, jo mere mælk der er i brystet, jo mindre intensive er aversionerne [1]. Omvendt kan symptomerne opleves markant værre, hvis dit barn vil ammes meget hyppigt eller gentagne gange på samme bryst [1]. 

4) Hvordan føles amme-aversioner? 

Der kan være stor forskel på, hvordan aversionerne føles, og mange oplever at det kan være svært præcist at sætte ord på. Der er dog alligevel en række forskellige symptomer, der går igen i beskrivelserne.

Mens du ammer kan du fx opleve [1-5]:

• Uro eller kriblen i kroppen
• Vrede
• Raseri
• Irritation
• Trang til at fjerne barnet (sommetider voldsomt)
• Kløende fornemmelse
• Voldsomme tanker
• Følelsen af at være touched out - altså ikke at kunne rumme mere fysisk kontakt
• Følelsen af at blive fysisk krænket på lige fod med at blive rørt på en upassende måde
• Ubehag eller smerter
• Følelsen af at halsen snører sig sammen eller at blive kvalt
• Følelsesmæssig rutsjebane

Symptomerne kan variere i styrke fra helt milde til meget voldsomme følelser. 

I langt de fleste af de tilgængelige studier beskrives det at aversionerne typisk er ledsaget af skyld og skam [1-5]. Det kan være svært at forstå hvorfor man pludselig reagerer så negativt over for sit barn og mange oplever at føle sig helt forkert, fordi de ikke kan finde ud af at nyde amningerne. Men det er vigtigt at huske på, at du ikke gør noget forkert og at du bestemt ikke er alene. 

Hvis du oplever nogle af de her svære følelser, kan det være rigtig rart at tale med andre om det, selvom det kan være svært. Nogle oplever at det kan være svært for med-forældre eller andre personer i deres omgangskreds helt at sætte sig ind i hvad aversionerne betyder og derfor også kan have svært ved at tilbyde støtte. For at hjælpe dem, kan du fx vise dem wikien her.

Det kan også være rart at læse om nogen, der selv har prøvet noget lignede, eller tale med andre ammende. I vores netværksgrupper på facebook kan du finde andre, der stået i samme situation: Netværksgruppe for amning af børn 0-2 år, netværksgruppe for amning af børn 2+ år, og netværksgruppe for udmalkning. 

5) Hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever amme-aversion?

På trods af den stærke ulyst ønsker en del at fortsætte amningen [3]. Alligevel ser det ud til, at næsten halvdelen vælger at stoppe amningerne pg.a. aversionerne [6]. Det er vigtigt at understrege, at begge dele kan være gode løsninger.

5.1) Strategier til at bevare amningen

Der findes flere forskellige strategier, du kan prøve af for at komme igennem aversionerne. Det er vigtigt at vide, at der ikke er nogen af dem, der er bedre end andre. Det vigtigste er at du finder noget, der føles rigtigt for dig. Har du brug for støtte, kan du søge sparring med ligesindede i vores netværksgrupper (se ovenfor), ligesom du altid er velkommen til at kontakte vores frivillige certificerede vejledere i vores vejledningsgruppe på facebook. 

De strategier, der er beskrevet i studierne er [1,5,6]:

• Vejrtrækningsøvelser, som fx 4x4 vejrtrækning (video kommer)
• Guidet meditation med fx kropsscanning (video kommer)
• At sætte blide grænser for amningen. Fx ved at nedsætte hyppigheden eller længden af amningerne
• Tilbyde anden trøst før amning og kun amme når andet ikke virker
• At bruge en ammehalskæde, som dit barn kan nulre
• At distrahere dig selv ved fx at spille et spil på telefonen, læse eller lytte til en bog, se fjernsyn eller lignende 
• Undgå at kigge på barnet (da det for nogle trigger de negative følelser yderligere)
• At øge indtaget af proteiner og umættede fedtsyrer
• At tage tilskud af zink og/eller magnesium 

Andre ideer:

I et studie så forskerne, at nogle oplevede en følelse af kontrol, hvis de kunne se en sammenhæng mellem styrken af deres aversioner og faktorer som fx stress eller søvnmangel [2], fordi de så kunne forsøge at ændre på disse faktorer. 

Andre oplevede det som en stor lettelse at se aversionerne som udtryk for en biologisk mekanisme, som de ikke havde kontrol over [2], fordi de dermed kunne undgå følelsen af skam.

Nogle med lidt større børn har også beskrevet, at de har haft glæde af at forestille sig, at barnet var en helt lille baby, som er fuldstændig afhængig af modermælken, idet det kunne hjælpe dem til at acceptere at barnet efterspurgte amningen. 

5.2) Ammestop

Mens nogle gerne vil fortsætte amningen trods aversionerne, ønsker andre at stoppe helt eller delvist. Det er vigtigt at vide at det også er helt legitimt og at det kun er dig, der kan mærke hvad der føles rigtigt. 

Hvis du primært oplever aversionerne om natten kan du overveje at stoppe natamningerne og fortsætte amningen i dagtimerne. Det kan du læse mere om i vores wiki om natammestop. 

Det kan også være at et fuldt ammestop føles mere rigtigt for dig. Det kan gennemføres hurtigt eller langsomt, alt efter hvad der passer bedst til din situation. Du kan læse mere om, hvordan du kan gribe et ammestop an her, og du er også velkommen til at kontakte os hvis du gerne vil vende din situation med en af vores frivillige vejledere.

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.