Støt os – Har vi hjulpet dig? Så vil vi elske hvis du vil hjælpe os! Mobilepay 82 56 02

Sheehans syndrom

Sheehan’s syndrom er en tilstand, der kan forekomme efter betydelig blødning ved eller efter fødslen, ofte sammen med chok eller lavt blodtryk. Grundet blodmangel kan hypofysen få vævsskade (nekrose), hvilket kan resultere i ændringer i hypofysens hormonproduktion, f.eks. produktionen af prolaktin som er det mælkedannende hormon.

Symptomer
Symptomerne kan komme snigende eller indtræffe med det samme. Mange får først diagnosen sent, da symptomerne er uspecifikke.

Symptomerne kan være:

  • For lidt mælk, grundet manglende produktion af prolaktin
  • Lavt blodtryk
  • Træthed
  • Vægttab/-øgning
  • Tab af kønsbehåring eller hår under armene
  • Udebleven eller sjælden menstruation
  • Langsommere mental funktion
  • Svært ved at holde varmen.

 

Amning og Sheehan’s syndrom

Mødre med Sheehan’s syndrom oplever at have for lidt mælk. Desværre er der endnu ikke fundet en behandling for Sheehan’s syndrom i forbindelse med lav produktion af prolaktin, hvorfor fuldamning kun sjældent kan lade sig gøre. Dette resulterer i, at supplering med donormælk eller modermælkserstatning er nødvendigt, for at barnet trives. Her er det en mulighed for moderen, der ønsker at amme, at benytte suppleringssystemer, således at barnet indtager al sin ernæring ved brystet, og dermed får den mængde modermælk, der måtte være til stede, og derudover nyder godt af hudkontakten og nærværet med moderen.

 

Behandling

Sheehan’s syndrom kræver livslang hormonbehandling, idet hypofysens hormonproduktion ikke genoprettes. Har du mistanke om at du kunne have dette syndrom, bør du kontakte din læge. Et lavt niveau af hormonet prolaktin kan konstateres ved en blodprøve.

 

Er du interesseret i at læse mere, se da kildehenvisningerne.

 

Kilder:

Vil du støtte vores arbejde?

Hver uge har vi tusinde besøgende her på siden. Samtidig søger forældre døgnet rundt hjælp i vores netværksgrupper på Facebook, som i dag tæller over 40.000 følgere. 

Men lige nu står vi i en situation, der kræver hurtig handling.

Vores wiki leverer kun tårnhøj kvalitet, fordi dedikerede frivillige bruger utallige timer på at nærlæse forskning, opdatere artikler og sikre, at informationen er klinisk korrekt. Det er denne livsvigtige vidensbank, som hele vores netværk og støttegrupper hviler på.

Men forskningen flytter sig hurtigt, og vores frivillige kan ikke længere følge med i en presset hverdag. Vi mangler donationer her og nu til en helt kritisk opgave: At frikøbe vores dygtige fagfolk, så de kan dedikere tiden til at opdatere wikien med den nyeste videnskab.

Hvis det ikke lykkes for os at skaffe midlerne inden længe, risikerer kvaliteten af vores arbejde at falde. Det vil betyde, at forældre og frivillige ikke længere har adgang til helt opdateret viden, når amningen udfordrer. Det må ikke ske.

Hvis du har haft glæde af Ammenet eller vores grupper, håber vi, at du vil sende et bidrag i dag.

Selv et lille beløb gør en mærkbar forskel for, hvor mange timer vi kan frigøre til det faglige arbejde med det samme.

Ammenet er drevet af hjerteblod, men uafhængig videnskab kræver ressourcer. Tak fordi du hjælper os med at sikre, at ingen forældre leder forgæves efter pålidelig hjælp

Mobile pay 825602

Indsamling af donationer er godkendt af Civilstyrelsen J.nr. 23-700-06770