Amning og coronavaccination

udgivet den 11/07/2021
Vaccination

vaccination billedeJeg er blevet inviteret til coronavaccination - hvad nu?

Revideret d. 21/7 2021 ud fra SST's nye retningslinjer for vaccination af ammende og gravide

Lige nu er rigtig mange i Danmark ved at overveje vaccination. Når du læser det her, er du sikkert en af dem. Du vælger helt selv, om du vil takke ja eller nej - og det er kun dig, der ved, hvad der er det rigtige valg for dig ❤️

Dette blogindlæg er til dig, som gerne vil vaccineres men har brug for viden om sikkerheden for dit barn og dig selv. Her kan du læse om, hvordan vaccinerne virker, samt hvad forskningen indtil videre fortæller os om vaccinernes effekt og sikkerhed for ammende og deres børn.

1) Kan jeg få coronavaccinationen, når jeg ammer?

Ja. Den danske Sundhedsstyrelse (SST) har besluttet at tilbyde vaccination til ammende og gravide på baggrund af de studier, der indtil videre er udgivet. Disse studier har nemlig ikke påvist, at der er nogen risiko for ammende eller deres børn. WHO anbefaler også vaccination af ammende, og det er praksis i alle de lande, vi plejer at sammenligne os med - se en liste i bunden af artiklen her.

Bemærk, at SST ikke anbefaler ammestop for at få vaccination - de ved godt, hvor vigtigt amning er for både mors og barns sundhed

2) Skal jeg tage imod vaccinationen eller vente?

Beslutningen om vaccination er et individuelt valg, og det er helt frivilligt, om du vil tage imod tilbuddet. Ifølge SST vil man stadig kunne få vaccinen efter endt graviditet eller ammeforløb. 

Foreløbige studier viser, at ammende ikke er i øget risiko for at blive smittet eller i øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19, og SST kategoriserer da heller ikke længere ammende som en særlig risikogruppe. 

Hvis du vil vente, skal du ikke oplyse det nogen steder, men blot lade være med at reagere på invitationen.

Tilbage til toppen

1) Virus og amning

Hvis du vil vide mere om virussygdomme og amning, så har vi skrevet et blogindlæg om det her. Der kan du bl.a. læse, hvad der sker, når en ammende mor bliver syg og udvikler beskyttelse (antistoffer) imod sygdommen, og at disse antistoffer gives videre til hendes ammede barn via modermælken. Du kan også læse, hvad man foreløbig ved om ny coronavirus (COVID-19) og amning, og at man ikke anbefaler ammestop til mødre, som smittes med COVID-19 eller andre virussygdomme.

I artiklen her vil vi kun se på vaccinerne imod COVID-19, og hvad vi nu ved om dem i relation til amning.

Tilbage til toppen

2) Om mRNA vaccinerne

De to vacciner fra hhv. Pfizer og Moderna, som lige nu tilbydes i Danmark, er baseret på en ny vaccineteknologi, som indeholder små kodestrimler, lavet af såkaldte nukleinsyrer (i dette tilfælde messenger ribonukleinsyre, mRNA), der er naturligt forekommende i menneskekroppen. mRNA er en slags budbringer, som i denne sammenhæng kan stimulere kroppens immunforsvar til at producere antistoffer mod virus. 

2.1) Hvad er der i?

Begge vacciner består af mRNA, som har en forventet halveringstid (den tid det tager kroppen at halvere mængden af stoffet i blodet) på 8-10 timer. 

Udover mRNA indeholder vaccinerne PEG (polyethylen glycole-2000), som er et fyldstof, der findes i forskellige former for medicin. 

Ingen af vaccinerne indeholder en adjuvant (et hjælpestof, der forstærker reaktionen i immunsystemet, som f.eks. aluminium), som man ellers ser i andre vacciner i vaccinationsprogrammet.

2.2) Hvordan virker de?

Traditionelle vacciner bruger en lille mængde aktivt eller inaktivt virus til at sætte gang i kroppens produktion af antistoffer. mRNA vaccinen indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus men i stedet en genetisk kode for coronavirussens overfladeprotein (spike-proteinet). 

Ud fra denne kode kan kroppens celler midlertidigt producere corona spike-proteinet. Proteinet bliver dernæst udskilt i blodet og optaget af celler i immunforsvaret, som går i gang med at producere antistoffer - så er kroppen klar til at gå til angreb, hvis modtageren bliver udsat for COVID-19 smitte. 

mRNA-molekylerne nedbrydes kort efter vaccinationen, og det tilførte mRNA bliver ikke en del af cellernes arvemateriale. 

2.3) Hvordan er de udviklet og undersøgt?

Selvom teknologien bag mRNA vacciner er ny, har den faktisk været under udvikling i 30 år. Den slags kræver dog mange penge at udvikle - penge som pludselig blev meget mere tilgængelige end vanligt, da der opstod en pandemi. Derfor var det nu muligt at gøre den færdig.

Da COVID-19 vaccinerne blev udviklet, lavede man kliniske lodtrækningsforsøg for at fastslå effekt og sikkerhed - sådan som man altid gør med medicin, inden det godkendes. I lodtrækningsforsøg får ca. halvdelen af deltagerne den rigtige vaccine, mens resten får placebo (her vil det være en sprøjte med saltvand) Sådanne forsøg foregår i faser fra 1 til 4 - det har du sikkert allerede hørt om i medierne i de sidste mange måneder. Normalt tager den slags meget længere tid, men fordi der nu har været adgang til langt flere penge til forskning end vanligt, kunne man lave forsøg sideløbende - derfor kunne produkterne komme på markedet hurtigere, end vi er vant til. 

Man lavede ikke kliniske forsøg med gravide, ammende og børn, og derfor blev vaccinerne som udgangspunkt ikke godkendt til disse grupper. Siden da er godkendelsen blevet udvidet til børn ned til 12 år på baggrund af nyere studier. 

Man er nu gået i gang med kliniske lodtrækningsforsøg på vaccinernes effekt og sikkerhed hos ammende og gravide. Det arbejde forventes desværre først færdigt i juli 2022, hvorefter fundene fra forsøgene skal bearbejdes. Derfor bliver det nok først i slutningen af 2022, at dette bliver udgivet. 

De andre studier, som indtil videre er udgivet, gennemgår vi længere nede i artiklen. 

2.4) Hvad betyder det for amning?

mRNA forventes ikke at kunne overføres til modermælk. Ud fra dette vurderer SST selv, at der ikke burde være en øget risiko for hverken den gravide, fosteret eller det ammede barn, hvis moderen vaccineres eller en vaccineret kvinde bliver gravid. 

Dette er også netop blevet påvist i et lille studie fra Yarden Golan et al, som vi håber vil blive gentaget med en langt større gruppe forsøgspersoner for at bekræfte fundet. Syv ammende mødre donerede mælk til studiet 4-48 timer efter vaccination. Analyse af 13 mælkeprøver 24 timer efter vaccinationen viste, at det ikke var muligt at finde mRNA i prøven. Det samme var tilfældet, når de kiggede på mælk fra en enkelt deltager i et længere tidsinterval (8, 22, 28, 33 og 48 timer efter første vaccination og en enkelt prøve 4 timer efter anden vaccination). 

Det vides ikke, om PEG overføres til mælken, men en vurdering af stoffets egenskaber tyder på, at det ikke kan overføres i særlig grad. Derudover optages PEG ikke via mave/tarm, så PEG i modermælken burde ikke give anledning til bekymring, selvom noget skulle overføres, da barnet altså ikke vil kunne optage det.

2.5) Vurdering af den teoretiske risiko

Modermælk produceres i mælkekirtlerne, og næringsstofferne i mælken kommer dertil via blodbanerne. Derfor er det altid relevant at se på medicinske stoffers egenskaber og risikoen for overførsel til modermælken, når man vurderer, om ammende kvinder bør tage den pågældende medicin. I vores wiki om medicin og amning kan du læse lidt om, hvad det er, man specifikt ser på ved de enkelte stoffer.

Dr. Thomas Hale, forsker og leder af Infant Risk Center (som udgiver artikler om forskning på deres website og er førende i verden indenfor medicin og amning), lavede følgende vurdering af en eventuel risiko for ammende, da vaccinerne blev sendt på markedet (oversat fra engelsk):

“...lidt eller ingen af vaccine-komponenterne vil kunne nå frem til mælkekirtlerne eller blive overført til modermælken. Selv hvis de gjorde, ville de simpelthen blive fordøjet af barnet ligesom alle andre proteiner. Det er vores opfattelse, at denne gruppe af vacciner [mRNA vacciner] formodentligt vil være meget sikre for ammende mødre. Barnet får måske endda en lille mængde IgG antistoffer i modermælken, hvilket kan være gavnligt”.

Sundhedsstyrelsen lægger sig også op ad denne vurdering, når de i deres retningslinjer for vaccination skriver: 

Der er derfor teoretisk ikke mistanke om øget risiko for hverken den gravide kvinde, fosteret eller det diende barn, hvis kvinden vaccineres, eller hvis en vaccineret kvinde bliver gravid kort efter vaccination.

Tilbage til toppen

3) Hvad viser studier indtil videre?

Studierne, der har undersøgt vaccination og amning, kan deles op i to kategorier - en som ser på bivirkninger, og en som ser på antistoffer imod COVID-19 i modermælk. Studierne har primært kigget på data fra mødre, som har fået enten Pfizer eller Moderna vaccinationen, hvilket også er de to vacciner, der tilbydes i det danske vaccinationsprogram. Mødre, som har fået Pfizer vaccinen, er bedst repræsenteret i studierne, men da vaccinerne benytter samme metode, er de ikke så forskellige fra hinanden. 

3.1) Studier af bivirkninger hos mor og barn efter vaccination 

På nuværende tidspunkt er der kun få studier, som har kigget på symptomer hos ammende og ammede børn efter COVID-19 vaccination. Dette er årsagen til, at SST endnu ikke anbefaler ammende at få vaccinen. Der er flere studier på vej, men da de endnu ikke er fagfællebedømt (peer reviewed), har vi valgt kun at kigge på dem, som allerede nu er fagfællebedømt. Hvis du ønsker at se de studier, som er på vej, men endnu ikke er fagfællebedømt, kan du finde artiklerne i bunden af dette blogindlæg.

McLaurin-Jiang et al

Et nyudgivet amerikansk studie af Skyler McLaurin-Jiang et al (2021) undersøgte symptomer hos 4455 ammende mødre, som alle har modtaget COVID-19 vaccination. Studiet konkluderede, at vaccination af den ammende mor resulterede i “minimal forstyrrelse af amning eller negativ påvirkning af det ammede barn”. 

Symptomer hos mor:

I studiet blev der rapporteret de samme bivirkninger hos de ammende, som der blev observeret hos forsøgspersonerne i de kliniske studier fra vaccine-producenterne. Bivirkninger var mere almindelige hos deltagerne efter anden dosis, hvilket også stemmer overens med observationerne i de kliniske studier. Du kan læse det kliniske studie fra Pfizer BioNTech her og det fra Moderna her.

denne figur fra studiet kan du se, hvilke bivirkninger mødrene rapporterede. 

Symptomer hos barnet:

7.1% af mødrene oplevede symptomer hos barnet efter moderens vaccination, hvoraf de to hyppigste var “mere urolig end normalt” og “sover mere end normalt”. Denne figur viser de rapporterede reaktioner hos børnene.

I studiet fandt de, at der ikke var sammenhæng mellem hyppig amning og flere symptomer hos det ammede barn. Dette understøtter den teoretiske viden om, at mRNA vaccinen formodentligt ikke bliver overført til barnet gennem modermælken og derfor ikke giver direkte symptomer hos barnet. 

Påvirkning af amningen:

1.7% af mødrene i studiet rapporterede om en negativ påvirkning af amningen. Forskernes data viste, at en negativ påvirkning af amningen oftest kunne findes hos de mødre, som rapporterede bivirkninger såsom feber, træthed, hovedpine, muskelsmerter, smerter i indstikstedet, kuldegysninger og allergiske reaktioner. Dette kan skyldes, at sygdom hos mor kan påvirke mælkeproduktionen ved fx at øge væsketab i forbindelse med feber, hvilket for nogle kan mærkes på mælkeproduktionen. 

Studiet viste også, at oplevelsen af den negative påvirkning af amningen hang sammen med især tre ting: lavere indtag af modermælk, anden vaccinedosis samt symptomer hos barnet. 

Et højt indtag af modermælk hos barnet beskyttede imod en negativ påvirkning af amningen - måske fordi fuldammende mødre muligvis har haft en mere stabil produktion end mødre, som ammede delvist.

Ved anden vaccinedosis oplevede mødrene typisk selv flere bivirkninger, og disse (fx feber) kan påvirke mælkeproduktionen. 

Symptomer hos barnet kan påvirke amningen på samme måde som virussygdomme - altså fx medføre, at barnet sover mere end normalt i en periode og derfor efterspørger amning mindre.

Mødrene blev også spurgt, hvorvidt de oplevede ændringer i mælkeproduktionen:

  • 90,1 % (3988) svarede nej
  • 3,9% (168) rapporterede en stigning 
  • 6% (258) rapporterede en nedgang 

Perl et al

Et studie i Israel af Sivan Haia Perl et al (2021) undersøgte 84 ammende, som modtog vaccinen.

I dette studie blev der ikke rapporteret “alvorlige bivirkninger” hos mor eller barn. Det nævnes i artiklen, at i alt fire børn udviklede feber i perioden efter vaccination (7, 12, 15, og 20 dage efter). Her fik de fire børn symptomer fra de øvre luftveje såsom hoste og tilstoppet næse, og symptomerne forsvandt uden behandling for tre af dem, mens det sidste barn blev indlagt og behandlet med antibiotika.

Gray et al

Et tredje studie fra USA af Kathryn J. Gray et al (2021) undersøgte 84 gravide, 31 ammende og 16 ikke-gravide kvinder for vaccinereaktioner. I dette studie så man ingen forskel på bivirkninger i de tre grupper. 

I denne tabel fra studiet kan du se, hvilke bivirkninger deltagerne rapporterede.

3.2) Studier af antistoffer i blodet og mælken

Udover de få studier, som indtil videre har kigget på symptomer efter vaccination, er der enkelte studier, som har undersøgt serum (blod) samt udmalket modermælk fra vaccinerede mødre for antistoffer mod COVID-19. Antistoffer er som tidligere nævnt kroppens forsvar mod infektion, og de er i stand til at genkende og angribe virussens antigener (fx spikeproteinet), når de er kommet ind i kroppen. 

Vaccinernes effekt på ammende og gravide:

Studiet af Gray et al (2021) kiggede på, om der dannes antistof i blodet hos vaccinerede ammende mødre og gravide, og her fandt man, at dannelsen af antistof efter vaccinen var den samme som hos ikke-gravide og ikke ammende kvinder, hvilket tyder på, at mRNA vaccinerne er lige så effektive til at stimulere immunforsvaret hos gravide og ammende som hos ikke-gravide. Collier et al (2021), Jakuszko et al (2021) samt Kelly et al (2021) har også kigget på dannelsen af antistof efter vaccination hos ammende og fandt ligeledes en forhøjet antistofdannelse hos de ammende som følge af vaccinationen.

Med andre ord tyder det på, at vaccinerne virker lige så godt hos gravide og ammende som hos alle andre.

Vaccinernes effekt på modermælken:

Studierne viste også, at det var muligt at finde øgede niveauer af antistoffer i mælken efter vaccination. I studiet af Sivan Haia Perl et al (2021) fandt man, at nogle antistoffer øgedes efter første dosis, mens andre først øgedes efter anden. Ved studiets afslutning efter 6 uger kunne man fortsat måle antistoffer i mælken.

Dette stemmer overens med fund i de tidligere nævnte studier af modermælk fra vaccinerede mødre, og et studie af Ryan M. Pace et al (2021) med antistoffer i udmalket modermælk fra tidligere COVID-19 smittede mødre havde lignende resultater.

Vaccinernes effekt hos det ammede barn via modermælken

Om barnet er beskyttet via en vaccineret mor blev ikke undersøgt i studierne, men det er velkendt, at ammende mødre, som modtager vaccination mod stivkrampe, difteri og kighoste, kan overføre de beskyttende antistoffer til det ammede barn - dette kan du læse om i disse studier fra Sara De Schutter et al (2015) og B.A. Halperin et al (2011), hvis du har lyst til at vide mere. 

På baggrund af denne viden formodes det også, at antistoffer rettet mod COVID-19 kan beskytte det ammede barn mod mulig smitte.

Tilbage til toppen

4) Hvad kan jeg gøre, hvis jeg bliver vaccineret og får bivirkninger?

​Milde, forbigående bivirkninger er almindelige efter vaccination, og de er oftest helt ufarlige. Bivirkninger kan fx være ubehag, rødme ved indstiksstedet, let feber og muskelømhed. 

Du behøver ikke at tage fat i din læge, hvis du oplever den slags bivirkninger. Hvis du fx får let feber, er det blot et udtryk for, at immunsystemet reagerer. Du kan læse mere i SSTs folder omkring bivirkninger.

Nogle mødre oplever, at deres mælkeproduktion falder i forbindelse med feber - det er helt normalt. Kroppen er på overarbejde og gør alt, hvad den kan, for at du bliver rask igen ❤️ Når sygdommen er overstået, oplever de fleste, at produktionen igen stiger. Du kan eventuelt prøve at amme eller malke ud mere hyppigt, hvis du føler, at produktionen er faldet. Ifølge det tidligere nævnte studie af McLaurin-Jiagn et al, oplevede kun 6% af de ammende mødre en nedgang i mælkeproduktionen efter vaccinationen. 

4.1) Behandling af symptomerne

Når du ammer og bliver ramt af feber, er det vigtigt, at du husker at pleje dig selv. Symptombehandling kan både mindske dit ubehag og give kroppen lidt hjælp til at komme ovenpå; modsat kan mangel på hvile, væske og næring forværre tilstanden.

  • Læg dig ned: sørg for masser af hvile, hvis du får feber og har det skidt - det vil hjælpe din krop med at restituere. Tag eventuelt din baby med i seng, lig hud mod hud og hold en ammeferie ❤️
  • Drik masser af væske: din krop har ofte brug for mere væske, når du har feber. Det skyldes, at man typisk mister meget væske, når man har feber, fordi man sveder. Husk derfor at drikke rigeligt med væske.
  • Tag evt. febernedsættende medicin: febernedsættende medicin (paracetamol) kan bruges under amning, og derfor kan du overveje det, hvis du ved, at du tåler det godt - tal ellers med din læge. Medicinen kan, ud over at sænke feberen, hjælpe lidt på smerterne og ubehaget, og kan måske give dig mere overskud til at spise og drikke.  
Tilbage til toppen

5) Upublicerede studier

Flere studier omkring vaccination og amning er på vej. Studierne er ikke udgivet og fagfællebedømt (peer reviewed) endnu, men de er tilgængelige for offentligheden på den åbne forskningsplatform medRxiv. Fagfællebedømmelser af artikler betyder, at fagfæller kritiserer og bedømmer forskernes manuskript for fejl, før det eventuelt bliver godkendt og udgivet (publiceret) i et videnskabelige tidsskrift. Vi har valgt kun at behandlede de endeligt publicerede studier i dette blogindlæg, men for at give dig det bedste overblik over forskningen lige nu, får du her en liste med links til de studier, som er på vej - så kan du selv se, hvad deres (ubedømte) resultater viser.


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets artikler formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

6) Referencer

Sundhedsstyrelsens udgivelser

Kliniske studier af vacciner mod COVID-19

Studier af bivirkninger hos ammende og deres børn

Studier af effekt hos ammende og overførsel til modermælk

Teoretisk viden og vurderinger af vaccination

Internationale anbefalinger

 

Tilbage til toppen