Amning og virus

udgivet den 30/12/2020
Baby

Opdateret d. 9/2-2021

Situationen omkring ny coronavirus påvirker os alle, uanset om vi er smittet eller ej, og de fleste af os tænker nok meget på, hvad der sker, hvis vi bliver smittet.

Men hvordan forholder det sig egentlig med gravide, mødre og ammebørn, når der er en virus i omløb? Det kigger vi nærmere på her. 

Først ser vi generelt på smitte med vira, og bagefter kigger vi nærmere på den ny coronavirus og COVID-19 - og hvad alt det her betyder for gravide og ammende. 

Virus og amning generelt

Hvordan smitter virus? 

Vira smitter på forskellig vis afhængigt af hvilken type, der er tale om, og kan forekomme ved:

  • direkte fysisk kontakt (håndtryk, kys, kram)
  • indirekte kontakt (via overflader, der har været berørt af smittede personer)
  • dråbesmitte (ved host eller nys)
  • luftbåren smitte (via støv)
  • via blodoverførsel 

De vira, som typisk giver anledning til forkølelser, influenza, lungebetændelser, maveonder osv, smitter normalt ved kontaktsmitte (direkte eller indirekte) eller ved dråbesmitte.

Generelt undgår man bedst smitte ved at holde sine hænder rene, altid at nyse og hoste i ærmet (ikke i hånden), og ved at undgå tæt kontakt med dem, der allerede er smittet.

Kan jeg amme, hvis jeg har en virus?

Ja. De mest almindelige virusinfektioner giver meget sjældent anledning til midlertidigt ammestop. 

Faktisk viser evidensen, at amning beskytter barnet mod både diarre og luftvejsinfektioner. Når du er ramt af en virus, danner din krop antistoffer mod sygdommen, og de antistoffer vil dit barn få tilført gennem modermælken. 

Der vil altid være en risiko for, at dit barn bliver smittet af samme virus som dig, men det skyldes ikke modermælk og amning - det sker på grund af den tætte kontakt, du og dit barn naturligt er i, uanset om barnet ammes. 

Faktisk vil ens familiemedlemmer med stor sandsynlighed være smittet, inden man overhovedet har symptomer selv.

Når man ammer og bliver ramt af sygdom, er det vigtigt at man husker at pleje sig selv <3 Sørg for at få godt med væske, mad og hvile, og vær ekstra opmærksom på hygiejne imens for at begrænse smitte. 

Nogle oplever, at deres mælkeproduktion falder en smule under sygdom - det er helt normalt. Når sygdommen er overstået, oplever de fleste, at det er relativt let at få produktionen op igen med lidt ekstra amninger og måske lidt udmalkning ved siden af.

Behov for medicin?

Almindelige virusinfektioner behandles normalt ikke. Symptomlindrende medicin som fx smertestillende eller febersænkende tabletter med paracetamol kan dog gøre forløbet lidt mere tåleligt. 

Langt det meste medicin kan bruges under amning, men det er dog altid en god ide at tale med lægen, inden du tager noget. 

Der arbejdes hele tiden på at undersøge og udvikle behandling for COVID-19. Du kan se mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Du kan læse mere om amning og medicin her.

Du har måske hørt advarsler imod brugen af ibuprofen for COVID-19 patienter. Et nyt dansk studie, udarbejdet af Syddansk Universitet i samarbejde med bl.a. Lægemiddelstyrelsens Dataanalysecenter, viser, at der ikke er sammenhæng mellem brugen af såkaldte NSAID’er som ibuprofen og alvorlige bivirkninger hos COVID-19-patienter. De henviser dog til, at Sundhedsstyrelsen under alle omstændigheder altid anbefaler brug af paracetamol ved virusinfektioner frem for ibuprofen.

Kan jeg blive vaccineret, imens jeg ammer?

Vaccination er generelt foreneligt med amning. Der er flere vacciner som er blevet godkendt mod Covid-19 af det europæiske lægemiddelagentur.

Gravide og ammende kvinder anbefales som udgangspunkt ikke vaccination mod COVID-19. Gravide og ammende kvinder med øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 kan, efter individuel lægefaglig vurdering, tilbydes vaccination (1)  

Ny coronavirus og COVID-19

Corona er en familie af vira, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. Vi møder forskellige udgaver af den mange gange hvert år. COVID-19 står for “Corona Virus Disease 2019” og er den sygdom, man får, når man smittes med den såkaldte ny coronavirus, som vi lige nu oplever.

Nogle gange muterer en virus, og en ny slags opstår. Som regel er der tale om en art af coronavirus, der før i tiden kun smittede mellem dyr, som nu pludselig også smitter mennesker. Vi så det med fx SARS, svineinfluenza og fugleinfluenza, og COVID-19 formodes også at være opstået på netop den måde. 

For at undgå smitte

Ny coronavirus smitter på samme måde som andre vira, dvs. ved direkte kontakt og hovedsageligt dråbesmitte. 

For at undgå smitte lyder anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i øjeblikket, at man skal: 

  • Blive hjemme hvis man er syg
  • vaske sine hænder tit og bruge håndsprit
  • hoste eller nyse i sit ærme
  • undgå håndtryk, kindkys og kram
  • være opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen
  • holde afstand og bede andre tage hensyn

Du kan følge med i anbefalingerne her. De ændres efterhånden, som situationen udvikler sig.  

Særligt om COVID-19 for ammende og gravide

Graviditet, børn og COVID-19

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at graviditet øger risikoen for at blive smittet med COVID-19. Det samme gælder for det ufødte barn. Ud fra hensyn til det ufødte barn og den gravide, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som værende i risikogruppen.

Sundhedsstyrelsen nævner ikke længere ammende som en del af en særlig risikogruppe. 

Den viden, der lige nu findes om COVID-19, viser at børn oftest bliver påvirket mindre og i mildere grad end voksne, hvis de bliver smittet. Børn er derfor ikke i særlig risiko. Større børn kan dog være smittespredere, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man hjælper dem med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredning begrænses. 

Kan jeg amme, hvis jeg er smittet med COVID-19?

Ja. Som det er tilfældet med de fleste vira, så ses smitte med COVID-19 ikke som en årsag til at afbryde amningen. Både SST og WHO anbefaler at man fortsætter med at amme så vidt muligt, da fordelene ved amning anses for langt at opveje eventuelle risici. 

Bliv hjemme med dit barn, hvis du har symptomer, som kan skyldes COVID-19. 

Kan jeg malke ud, hvis jeg har COVID-19?

Ja. Mødre, der malker ud, anbefales af WHO at være ekstra grundige med håndhygiejnen samt rengøring af pumpens dele efter udmalkning. Rengøring af pumpens dele kan gøres i flydende opvaskemiddel og varmt vand, efterfulgt af kogende vand i 10-15 sekunder.

Hvis man er meget nervøs for at smitte sit barn med udmalket mælk, selvom der altså endnu ikke er påvist risiko for smitte med coronavirus fra modermælk i studier, så kan man opvarme mælken på en særlig måde, før den gives til barnet. Denne særlige opvarmning kaldes på engelsk "flash heating" og bruges fx til at slå andre vira i modermælk ihjel i de tilfælde, hvor virus overføres på denne måde (fx HIV). Du kan se en illustration her, som forklarer hvordan flash heating bruges. Er du i tvivl, så skriv til os i vores netværksgrupper på Facebook eller via kontaktformularen her

Kan jeg amme min nyfødte, hvis jeg har COVID-19?

Ja. Dansk selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har sammen med Jordemoderforeningen udgivet vejledninger for håndtering af COVID-19 hos gravide og fødende, som også omhandler amning. Du kan se de fulde retningslinjer her. Af DSOGs retningslinjer fremgår det bl.a., at en mor med påvist COVID-19 bør:

  • amme, hvis hun ønsker det
  • følge de generelle hygiejneråd omkring håndvask etc
  • afvaske brystet med vand og sæbe før amning
  • anvende mundbind under amning og anden tæt kontakt for at nedbringe risikoen for smitte til baby 

Ifølge WHO er det ikke nødvendigt at afvaske brystet før og efter endt amning/udmalkning, medmindre man kommer til at hoste på sit bryst.

Vær opmærksom på, at hyppig afvaskning med vand og sæbe kan virke udtørrende på huden. Brug evt. en creme eller lotion efter amning for at modvirke udtørring.

Modermælk og COVID-19

Siden pandemien startede, er der foretaget undersøgelser af modermælkens betydning for hhv. risiko for smitte for baby og beskyttelse imod smitte. Selvom enkelte studier har påvist virus i nogle mælkeprøver fra smittede mødre, er der på nuværende tidspunkt ingen evidens for, at COVID-19 smitter gennem mælken.

Indtil videre har få studier testet for tilstedeværelse af ny coronavirus i modermælk fra mødre med COVID-19. Et systematisk review (en undersøgelse, som kigger på alle studier indenfor et givent emne) udgivet i august 2020 undersøgte 37 studier af modermælk. Der blev fundet virus-materiale i et mindre antal mælkeprøver fra smittede mødre. Enkelte af disse prøver kom fra mødre, hvis børn også var smittede. 

Udover at teste mælken, undersøgte det systematiske review også forekomsten af COVID-19 hos børn, som blev ammet af smittede mødre. Omkring 10% af børnene var selv smittede.

Samlet set viser studiet ikke noget entydigt billede, og det er endnu uvist om virusmaterialet i mælkeprøver kommer fra brystet, eller om det skyldes en forurening med virus fra omgivelserne. 

Selvom der altså er fundet COVID-19 viruspartikler i enkelte prøver af modermælk, er det dog ikke ensbetydende med, at virus i mælken kan smitte barnet. Den diagnostiske metode, som viser, hvorvidt man er positiv for COVID-19, skelner nemlig ikke mellem død og levende virus. Det kan derfor ikke udelukkes, at de virus-partikler som blev fundet i modermælken, var inaktiverede eller døde. Der mangler stadig studier af, hvorvidt modermælk med COVID-19 er i stand til at smitte barnet. Derudover er der flere studier, som peger på, at det er usandsynligt at blive smittet gennem mave-tarm kanalen. 

Flere studier viser, at der i modermælk fra COVID-19 positive mødre kan findes flere forskellige antistoffer. Et preprint studie (en videnskabelig artikel, som er delt med offentligheden, men endnu ikke er gennemgået af andre forskere og udgivet) har vist, at antistofferne er i stand til at neutralisere COVID-19 virus ved at binde sig til overfladen af virussen og derved forhindre, at virus kan trænge ind og inficere cellerne. Det er endnu uvist, hvor længe moderen udskiller antistoffer i mælken, men det er formodentligt med til at beskytte barnet mod COVID-19 infektion.

I tvivl om du eller baby er smittet?

Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde informationer om symptomer, tests, behandling og meget andet.

Oplever du lette symptomer på COVID-19, enten hos dig selv eller dit barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du går i selvisolation, så du undgår at smitte andre, og sørger for at blive testet. 

Symptomer på COVID-19 hos spædbørn kan fx være: 

  • manglende suttelyst (jeres barn skal vågne op og have lyst til at spise gennemsnitligt 6-8 gange i døgnet)
  • tiltagende gylpetendens
  • slaphed
  • hurtig vejrtrækning (hvis jeres barn gennemsnitligt trækker vejret mere end 60 gange i minuttet)
  • udsættende vejrtrækning (hvis jeres barn har længere pauser i sin vejrtrækning)
  • besvær med at trække vejret
  • tørre bleer
  • hoste 
  • flåd fra næsen eller øjnene
  • hvis jeres barn virker utrøsteligt eller irritabelt
  • feber 
  • lav temperatur (under 36,0° celcius) 

Hos lidt større børn med vejrtrækningsproblemer kan kølig, bleg eller blålig hud, påfaldende kolde hænder og fødder samt sløvhed også være symptomer. Læs mere om symptomer hos børn hos SST.  

Du kan holde dig informeret om de nuværende forholdsregler på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som hele tiden opdateres med ny viden.

 

Referencer: