Nyfødt sutter ikke endnu

Lige efter fødslen

Når barnet har svært ved at hægte sig på brystet, er det vigtigt at være opmærksom på, at nyfødte ikke nødvendigvis skal spise hver tredje time for at opretholde deres blodsukkerniveau. Det vigtigste lige efter fødslen er, at barnet er sammen med den ammende, helst hud-mod-hud, hvor barnet har mulighed for at komme til brystet lige så ofte, det har lyst til. Hvis barnet kommer på den ammendes brystkasse lige efter fødslen og ligger der, indtil det er klar til at sutte, forebygger det de fleste problemer med at barnet kan hægte sig på brystet. Dette kan tage flere timer, så det er vigtigt at være tålmodig (1).

Det er vigtigt at barnet ikke tvinges, da det kan resultere i brystaversion – det vil sige, at baby afviser brystet, fordi det forbinder det med noget negativt (1).

Hjælpemidler

Hvis barnet ikke kan hægte sig på brystet, forsøges ofte sutteflaske. Dette kan give sutteforvirring samt en forventning hos barnet om, at mælken skal komme hurtigt og i et kontinuerligt flow i modsætning til ved amning, hvor mælken kommer i “bølger” (1). Derudover er der evidens for, at introduktion af flaske forkorter ammeperioden (3).
Hvis barnet oplever sutteforvirring efter at have fået flaske, kan ammebrikker hjælpe til at få barnet til at acceptere at ligge ved brystet, da ammebrikken føles som en flaskesut. Hvis man forsøger sig med denne metode, er det godt at begynde, når barnet ikke er meget sultent, og brystet er godt fyldt med mælk. Fyld gerne ammebrikken med mælk og aktiver nedløbsrefleksen inden barnet lægges til. Hvis ikke mælkeproduktionen er stor nok til barnets behov, kan [[suppleringssystemer]] benyttes under brikken til at supplere barnet uden brug af sutteflaske (2).

Efter 12-24 timer

Hvis barnet fortsat ikke sutter på brystet efter et halvt til et helt døgn, er det en fordel, at den ammende begynder at malke ud og give barnet mælken, gerne ved hjælp af kop, teske eller engangssprøjte. Den ammende bør begynde udmalkning med det samme, det er besluttet at barnet skal suppleres ved siden af brystet. Udmalkning af råmælk er oftest nemmest ved hjælp af håndudmalkning, og man kan med fordel malke ud på en teske og derefter made barnet direkte fra skeen.
Ved hjælp af ”Finger Feeding” vil mange børn kvikke op og få lyst til at sutte på brystet. Finger Feeding kan derfor bruges til at forberede barnet til at sutte på brystet (1).

Se video om håndudmalkning her.

Se en video om Finger Feeding her.

Det er vigtigt, at man som forældre ved, hvordan man skal reagere, hvis barnet fortsat ikke sutter ved dag fire eller dag fem, da de fleste børn, der har svært ved at hægte sig på brystet, gør det når mælkeproduktionen øges (når mælken løber til), oftest omkring dag 3-4 (1).

Hvis den ammende tilbydes ammebrikker før mælken er løbet til på dag 3-4, er det dårlig praksis ifølge speciallæge i amning, Jack Newman. Herved får den ammende og baby ikke en chance for at få amningen til at fungere uden, da tid er en vigtig faktor, når baby skal kunne sutte og hægte sig på brystet. Derudover er der risiko for, at mælkeproduktionen ikke stimuleres nok i den første tid, hvor prolaktin (det hormon, der står for mælkeproduktion) receptorer dannes i brystet. Ved tidlig introduktion af ammebrikker er der risiko for, at fravænning fra brikken besværes betragteligt (1).

Hvis intet andet virker, og en ammebrik virker som sidste udvej, anbefales det at vente, til mælkeproduktion er veletableret og tidligst 2 uger efter barnet er født. Inden brug af ammebrik anbefales det at få vejledning af en frivillig vejleder eller en ammekonsulent (IBCLC) (1).

Efter udskrivelse

Næsten alle børn vil begynde at sutte på brystet indenfor 4-8 uger. Ved kyndig vejledning kan dette oftest fremskyndes (1).
Her er det vigtigste for den ammende at malke ud. Hvis en god mælkeproduktion opretholdes, gør det processen nemmere, når barnet skal tilbage til brystet. Her kan brug af [[mælkefremmende substanser]] være nyttigt til at opretholde mælkeproduktionen.
Det er vigtigere at opretholde en god mælkeproduktion, end det er at undgå at give mælken i en flaske. Kop eller engangssprøjte er at foretrække, men du skal gøre det der passer bedst for jeres familie (1).

For at sikre, at man har de mest optimale muligheder for at få barnet til at sutte, er det godt at have viden omkring korrekt sutteteknik. Brug af Deep Latch Technique kan være effektiv til at få barnet lagt korrekt til fra start.

Det kan hjælpe at anvende brystkompression til at sørge for, at barnet hurtigt får mælk ved brystet. Det kan også være en god idé at starte med at lægge barnet til det bedste bryst, med højest mælkeproduktion (1).

Hvis barnet ikke ønsker at sutte, skal det ikke tvinges, da dette kan give brystaversion, gøre barnet ked af det eller vredt. Tag barnet væk fra brystet og prøv igen, gerne med forberedelse ved hjælp af Finger Feeding og derefter til brystet. Skift eventuelt mellem de to bryster. Husk at Finger Feeding bruges til at forberede barnet til at sutte på brystet – ikke til at undgå flaske (1).
En måde at lokke barnet til at sutte på brystet kan være ved hjælp af suppleringssystemer. Herved får barnet et kontinuerligt flow af mælk, samtidig med at brystet stimuleres (1).

Efter to uger

Efter to ugers alderen kan man signalere til barnet, at der er mere omkring måltiderne end mad. Dette kan gøres ved at skifte imellem forskellige måder at give mad på. Hvis der primært er givet mad vha. finger feeding med sonde, kan et skift til kop eller flaske give en åbning til, at barnet vil sutte på brystet. Det samme gælder, hvis man primært har givet flaske eller kop – så kan finger feeding være en hjælp til at forberede barnet til at sutte på brystet. Forsøg gerne at lægge barnet til brystet flere gange, inden kop eller flaske benyttes (1).