Fast føde

Hvornår skal jeg starte med at give min baby fast føde?

De fleste er enige om, at midten af det første leveår er det bedste tidspunkt at begynde at give baby fast føde. På det tidspunkt er barnets tarm klar til andet end modermælk, og barnets motorik og reflekser er tilpasset en ny verden af mad, der ikke kun er flydende. Behovet for fx jern kan på det tidspunkt heller ikke længere dækkes fuldt af modermælk.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at man fuldammer i 6 mdr., og derefter gradvist begynder at introducere fast føde i passende mængde, ved siden af amningen.

Sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler fuldamning frem til omkring 6 mdr. og derefter gradvis introduktion af fast føde ved siden af amningen. Tidspunktet for introduktion skal bestemmes af “trivsel, sult og parathed”, men bør ligge så tæt på 6 mdr. som muligt.

Du kan kigge på din baby, når baby nærmer sig 6 mdr., for at vurdere paratheden til fast føde. Kan baby gribe fat i ting og føre dem op til munden? Kan baby sidde med støtte i fx en højstol? Det er ret vigtigt, at baby kan sidde rimelig godt selv, for at kunne hoste mad op, hvis det er på vej i den gale hals. 

Du kan læse mere i vores wiki om overgang til fast føde samt i vores wiki om baby-led weaning.

Hvordan starter jeg bedst min baby op på fast føde?

Der er generelt enighed om, at fast føde bør introduceres, når dit barn er omkring 6 mdr. gammelt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man fokuserer på jernholdig kost i starten, da barnets behov for jern på det tidspunkt ikke længere kan dækkes fuldt af modermælken.

Hvordan maden bør introduceres, er der lidt delte meninger om, så her kan du vælge den tilgang, du føler passer bedst til din familie ❤️

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn, der fuldammes til 6 mdr., hurtigt derefter skal tilbydes varieret mad med mange smagsoplevelser og forskellig tekstur. Anbefalingen er, at barnet fra starten skal tilbydes relativt grove teksturer, så det hurtigt lærer at håndtere fast føde. De anbefaler desuden, at måltiderne hurtigt skal være fuldt mættende, sådan at barnet kun skal ammes eller have modermælk i kop efter måltidet for at slukke tørsten og for at få nok modermælk i overgangsperioden (altså perioden fra barnet fuldammes, og til barnet er overgået fuldt til fast føde). Sundhedsstyrelsen beskriver modermælken som et supplement til overgangskosten, og anbefaler altså at mængden af modermælk reduceres gradvist, efterhånden som barnet spiser mere mad. Det kan du bl.a. læse mere om i deres udgivelse om ernæring til spædbørn eller i denne pjece til forældre om mad til de små. Hvis man følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, og dermed aktivt skærer ned på amningen i takt med at mængden af fast føde øges, vil de fleste opleve, at amningen er stoppet helt (eller næsten helt), når barnet fylder 1 år.

I modsætning hertil anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at barnet fortsat friammes efter introduktionen af fast føde og mindst indtil barnet bliver 2 år gammelt. Derudover anbefaler de, at man praktiserer “responsive feeding”, hvilket grundlæggende går ud på at være opmærksom på og respektere barnets signaler. Man vil altså opfordre barnet til at spise, men aldrig forsøge at overtale eller tvinge mad i barnet. 

WHO anbefaler, at man starter med små mængder, som gradvist øges efterhånden som barnet bliver ældre, ligesom konsistens og variation gradvist øges.
WHO beskriver modermælken som en vigtig kilde til energi, også hos børn ældre end 6 mdr. De angiver, at modermælk sagtens kan udgøre mere end halvdelen af barnets energiindtag i 6-12 månedersalderen, og stadig op mod en tredjedel i alderen 12-24 mdr. Du kan læse mere om WHO’s anbefalinger her.

En tredje tilgang, som bliver mere og mere populær verden over, kaldes ‘baby-led weaning’ også kendt som BLW. Denne tilgang bygger på respekt for barnets udvikling og egne grænser, idet barnet får lov til selv at sidde med maden og styre indtaget. Også her anbefales friamning ved siden af introduktionen til fast føde. Du kan læse mere om BLW i vores wiki om emnet. 

Mit barn vil ikke spise fast føde – skal jeg stoppe med at amme?

Der kan være mange årsager til at ens barn ikke vil spise fast føde – og ofte er amningen det første, der får skylden.

Det kan være enormt frustrerende, hvis man har et barn, der ikke vil spise, og det er let at blive bekymret for, om der kommer nok indenbords. Her kan det være godt at være opmærksom på, at modermælk stadig er en vigtig kilde til både energi og næring hos barnet fra 6-24 måneder, og at det faktisk kan udgøre mere end halvdelen af energibehovet for et barn på 6-12 måneder.

Hvis I er lige startet op med fast føde og jeres barn ikke vil spise, kan det tænkes, at barnet ikke er helt klar endnu – der findes nemlig ingen fast dato for, hvornår de er klar. Det afhænger helt af det enkelte barn.

Måske skal I vente en uges tid og så forsøge igen? Det kan også være, I skal prøve en anden metode for opstarten? Er I startet på skemad, kan I måske overveje i stedet at lade barnet sidde med maden selv? Nogle børn bryder sig ikke om at blive madet, men spiser gerne, hvis de selv får lov at styre.

I kan også forsøge at lave lidt om på rutinerne, så jeres barn bliver ammet 20-30 minutter inden maden står på bordet – mange forældre oplever, at deres barn er mere nysgerrig på ny mad, hvis det ikke er voldsomt sultent, når den faste føde bliver serveret.

Det kan også være værd at huske på, at al begyndelse er svær. Det er nyt for dit barn med fast føde, og det kan godt lige kræve lidt tilvænning for barnet.

Velbekomme ❤️