Ammenets blog

Hvorfor er MME 1 tilbud ulovlige?

4. marts, 2017

Diskussionen om modermælkserstatning (MME) på tilbud er kompleks. Hvorfor pokker må familier ikke have lov at spare penge ved at have mulighed for at købe MME til nedsat pris?? Vi kan godt forstå at det kan være svært at finde hoved og hale i hvorfor. Det vil vi gerne forsøge at forklare her.


"The Code"

Der findes omfattende lovgivning på området, som udspringer af et sæt internationale retningslinjer vedrørende salg og markedsføring af modermælkserstatning og relaterede produkter, som er udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Retningslinjernes navn er International Code of Marketing of Breast-Milk Substitutes - i daglig tale blot “the Code”. Formålet med "The Code" er i al sin enkelthed at beskytte mødres og børns sundhed mod den aggressive markedsføring, som man tidligere har set blandt nogle producenter af MME. 

Her kan du se the Code i en overskuelig form på engelsk. Ellers kan du læse hele the Code, eller WHOs egen FAQ om den.

Historisk har man set et markant fald i ammefrekvensen, når modermælkserstatning blev mere tilgængeligt og markedsføringen mere aggressiv. I mange lande er det stadig sådan, at mange mødre tror at modermælkserstatning er bedre end modermælk. Bare i Danmark er det en udbredt misforståelse at der ikke er nogen nævneværdig forskel. Disse eksempler på opfattelsen af MME kommer producenterne til gode og er resultat af de aggressive kampagner. Det er denne viden, som i 90erne fik WHO til at udarbejde the Code.

Det kan virke fjernt at forestille sig, at man skulle vælge modermælkserstatning blot på grund af prisen - især hvis man aktivt har valgt at amme og måske kæmpet for at komme til det. Det er imidlertid ikke gældende for alle!

Reklamer og tilbudspriser har begge som formål at tiltrække kunder og øge produktets tilgængelighed og udbredelse. De handler ikke rigtigt om at være flink ved den enkelte mor, der har behov for at købe det pågældende produkt.

Danmark har valgt at bakke op om the Code ved at tilføje dele af den til den nationale lovgivning, som du kan læse i denne bekendtgørelse samt dette EU direktiv


Hvad betyder det i praksis?

I praksis betyder lovgivningen, at MME 1 (modermælkserstatning til børn under 6 mdr) ikke må sælges på tilbud eller gives væk som vareprøver - hverken direkte til forbrugere eller til sundhedssektoren. Både producenter, distributører, butikker og sundhedspersonale skal følge loven.

Hvad hvis jeg ser MME 1 på tilbud?

Fordi det kan være en kringlet affære at finde hoved og hale i, hænder det også relativt ofte, at butikker sætter modermælkserstatning på tilbud - som regel fordi de ikke ved at lovgivningen forbyder det.

Ser man det på tilbud i butikken kan man enten forsøge at henvende sig hos butiksbestyreren, eller man kan skrive en mail til butikskæden.

I begge tilfælde kan det være rigtig godt at have ovenstående i baghovedet - at butikkerne eller den konkrete medarbejder sjældent kender lovgivningen, og derfor sandsynligvis har behandlet varen, som alle andre varer der er tæt på at udløbe. De handler altså ikke i ond vilje, men kan blot gøres venligt opmærksom på problemet Smile

Her er et forslag til hvordan man kan formulere en mail til en butik (husk altid at formulere henvendelser venligt, da det øger chancen for et positivt udfald):

"Hej XX,

I dag da jeg handlede ind i jeres butik på Jens Jensens Gade, faldt jeg over modermælkserstatning på tilbud.

Jeg er ikke sikker på at I kender til lovgivningen på dette område, og derfor tænkte jeg at jeg ville henvende mig. Her er et link til lovgivningen - det er særligt paragraf 20, der er relevant lige for jer.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183135#idc084e049-b9fc-4ddd-a320-7d9b6e017e7d

Med venlig hilsen, XX"

Sådan vælger du privat ammehjælp - en guide

9. december, 2016

Der er penge i amning. Derfor er der flere og flere, der nedsætter sig som professionelle indenfor feltet, under titler som "ammerådgiver", "ammekonsulent; eller "ammevejleder". Og hvis du er der, hvor du gerne vil betale for ammehjælp, kan det virke som en jungle at finde ud af, hvem der er dine penge værd.

Ammehjælp kan nemlig løbe op i mange penge. Derfor har vi sammensat nogle råd til, hvordan du vælger den rigtige og ikke ender med dårlig rådgivning og en tom pengepung.

Som frivillig organisation er vi ikke imod, at folk vil have penge for deres tid, hvis de altså udbyder fagligt velfunderet, empatisk ammehjælp, der løser dit problem fremfor at skabe nye problemer. Og til en nogenlunde rimelig pris. Vi ville allerhelst have en liste af certificerede ammekonsulenter, vi kan henvise til, hvor vi er sikre på, at du får god hjælp. Men der er i Danmark ikke nogen national certificering eller akkreditering af ammekonsulenter – og det er ikke en beskyttet titel, så derfor kan det være svært at gennemskue. Nå, men lad os komme i gang med guiden:


1.  Kig efter deres uddannelse

Skridt nummer 1 er at undersøge, hvordan vedkommende er uddannet. Der er en international certificering – IBCLC – der står for International Board Certified Lactation Consultant. For at få titlen skal man bestå en skriftlig eksamen, og man skal opfylde nogle krav om ammespecifik uddannelse og klinisk erfaring med ammehjælp for at indstille sig til eksamen. Vi anbefaler, at du altid kigger efter en IBCLC, når du vil betale efter ammehjælp. Så har du en garanti for, at vedkommende har gennemgået forskningsbaseret ammefaglig uddannelse og er underlagt et sær etiske retningslinjer. Selvom man skulle tro det, er der fx ikke særlig meget om amning på uddannelserne til sundhedsplejerske, jordemoder, læge mv. Men - at du har fat i en IBCLC, er ikke nødvendigvis nok i sig selv.


2. Passer deres filosofi til din måde at være forældre på?

Det er vigtigt, at du føler I taler samme sprog, for at du kan få noget ud af hjælpen. Hvis du fx ikke går ind for at lade dit barn græde alene, og ammekonsulenten går ind for godnat-og-sov-godt, så vil I aldrig nå frem til en løsning, der passer til dig.
Så orientér dig på deres hjemmeside og ring og tag en snak, før du betaler. Det kan være svært at overskue, når man bare skal have hjælp nu – men det er energi og tid givet godt ud!


3. Kan du få at vide, hvad deres 'metoder' er?

Derfor er det også vigtigt, at du kan få indsigt i ammekonsulentens metoder, inden du svinger dankortet. Hvis du skal købe en pakke med en' fantastisk metode', som du først får at vide, når du har betalt, anbefaler vi, at du går udenom. For du har ikke garanti for, at metoden passer til din familie – og derudover er det jo bare en lusket måde at få folk til at punge ud. Og så kan man overveje, om man kan få et tillidsfuldt forhold til nogen, der bruger den slags metoder.


4.  Er prisen rimelig?

Der er nogle professionelle ammevejledere, der tager i 1000-vis af kroner for deres ydelser. Og der kan være en hype om, at de dyreste også er de bedste. Men vurdér altid, om prisen virker rimelig. Hvor meget tid bruger konsulenten egentlig på at hjælpe dig (ofte kun transport + tiden I er sammen)? Hvis det er et sted, hvor du skal overnatte, så tænk på hvad omkostningerne ved dit ophold egentlig er (sengetøjsvask, forplejning og husleje), og om prisen er rimelig i forhold til det. Hvis du finder ud af, at det ikke er dig, har du så mulighed for at afbryde forløbet og (nogle af) dine penge igen?

5. Undgå tilbud om quick fixes

De fleste ammeproblemer kan ikke løses med et quick fix, måske lige medmindre det handler om, at dit barn skal have bedre fat, og du skal bruge en anden ammestilling. Vores råd er at vælge en ammekonsulent, der har forståelse for det og ikke tilbyder at løse alle dine problemer, hvis du bare liiiiige køber x,y,z.


6. Påstår de at kende dit barn bedre end dig selv?

Så løb væk. Du kender dit barn bedst. Du har været sammen med dit barn siden fødslen, og selvom du kan være forvirret nogle gange og føler, du ikke forstår, hvad der nu sker, så kender du dit barn bedst. Det er en helt grundlæggende del af at være forældre og føle, at man er godt klædt på og magter sit forældreskab. Hvis du støder ind i en ammevejleder, der vil ’lære dig at forstå dit barn gråd’ eller lignende, så fratager de dig, at du kender dit barn bedst. Ingen ammevejleder vil kende dit barn bedre end dig selv (om ikke andet så udfra det faktum, at de typisk kun ser ungen i max en time imod dine mange, mange timer).


7.  Opfylder de eller skaber de behov?

Det kan være fint med en ammekonsulent, der også har fx efterfødselsgymnastik. Men vær opmærksom på, om de sælger andre ting på deres hjemmesider. Sælger de fx flasker og brystpumper, har de en interesse i, at du skal få et behov for det. Sælger de brystvortecreme (et unødvendigt produkt)? Og vær ekstra opmærksom på, om de sælger produkter fra fx Nestlé, Phillips etc, som er kendt for at bryde WHOs retningslinjer for markedsføring af modermælkserstatning.



8. Føler du dig lyttet til?

Det næsten allervigtigste er, at du føler dig lyttet til og forstået. Ring endelig og tag en snak med mulige ammekonsulenter først – og vælg den, der lyttede fremfor at snakke løsninger. Hvis nogen siger ”du skal bare”, så løb væk (især hvis det er efterfulgt af ”købe det her af mig”). Vælg den ammekonsulent, hvor du efter samtalen følger dig som en bedre forældre, har håb og mod og føler dig lyttet til.

9. Aldrig røre uden at spørge

En god ammekonsulent spørger ALTID, før vedkommende rør ved enten dig eller dit barn. Alt andet er brud på tillid.


10. Bryster skal aldrig, aldrig mases

Der er en praksis, som vi har hørt om nok gange til at advare direkte imod den: At ’kurere’ brystbetændelse ved at mase knuderne ud. Det er en af årsagerne til, at vi synes, du altid skal vælge en IBCLC. For en IBCLC ved, at bryster aldrig skal mases. Hårdhændet behandling indebærer nemlig risiko for skader på brystvævet (og efterfølgende kroniske smerter). Det er heldigvis mange andre (blide) måder at afhjælpe brystbetændelse. En generel tommelfingerregel er, at behandling aldrig skal gøre ondt.


11.  Lyt til vennerne med forbehold

Hvis din veninde eller kammerat har haft en god oplevelse med en ammekonsulent, er det en fantastisk anbefaling. Men husk at mennesker er forskellige. Så derfor er det en god idé at være kritisk og tænke over, at dine behov og tilgang til forældreskab kan være meget anderledes end dine venners. Og tro som udgangspunkt aldrig på positive statements på folks hjemmesider. De er håndplukkede – og tit bliver positive kunder ligefrem bedt direkte om at skrive en positiv anbefaling.

"Mit barn bruger mig som sut!"

28. november, 2016

amningMange mødre kan genkende oplevelsen af, at barnet kun vil ligge ved brystet. Lige som barnet stopper med at sutte og man forsøger at liste brystet ud af munden, begynder barnet at lede efter brystet igen og falder først til ro når det endnu engang får lov til at sutte. Ofte kan man få en følelse af, at barnet bruger én som sut.

Nogle mødre oplever måske ligefrem at have dårlig samvittighed og være bange for at skabe en dårlig vane hos barnet, for burde den lille ikke snart kunne ligge for sig selv?

Det kan rigtig tit være en hjælp, hvis man ved hvorfor børn foretrækker at ligge ved brystet og sutte. I artiklen herunder beskriver vi hvad der sker i barnet når det bliver ammet.


Hvorfor vågner mit barn når jeg lægger ham fra mig?

De første par måneder af dit barns liv, lever barnet stadig i en meget intens mor-barn-symbiose. Fra naturens side er små børn programmerede til at reagere på separation fra deres primære omsorgsperson, og de kan mærke det med alle sanser i deres krop, at de ikke længere ligger i mors eller fars varme favn (1, 4).

Derudover er små børns søvncyklus meget anderledes end voksnes og forsøger man at lægge barnet fra sig før barnet har nået det dybe søvnstadie, vil nogle forældre opleve at barnet vågner med det samme (1).  Læs mere om normal babysøvn.


Afslapningshormonet CCK

Udover at dit barn finder den ultimative tryghed i din favn, findes der også et hormon der er til stede helt naturligt i barnets tarmsystem.

Hormonet, der kaldes cholecystokinin (CCK) og frigives når barnet sutter, bevirker at barnet og mor, bliver afslappet og søvnigt og i langt de fleste tilfælde også falder i søvn ved brystet (2, 3, 4).
Når vi voksne har brug for at slå mave og måske tage en lille ”morfar” inden slaget skal gå sin gang med opvasken, er det også CCK der er på spil.

CCK frigives og stiger i kroppen, når barnet sutter på brystet. Ved frigivelsen sendes der signal til hjernen om at barnet er mæt og derfor godt kan overgive sig trygt til søvnen. Et lavt niveau af CCK kan omvendt vække barnet og sende signal til kroppen om at barnet er sultent (2).

Niveauet af CCK stiger 2 gange efter en amning. Første gang er efter cirka 20 minutter hvor barnet har ligget og suttet ved brystet, hvilket hjælper barnet til at falde i søvn efter det hårde arbejde. Det er ikke en forudsætning at barnet aktivt spiser i de fulde 20 minutter (2, 3). Efter cirka 10-20 minutter efter første amning vil langt de fleste mødre opleve at barnet vågner igen for at finde brystet - dette skyldes at CCK-niveauet er faldet en smule. Her kan man sagtens tilbyde det samme bryst igen.

30-60 minutter efter den første amning og lige efter den anden amning, er CCK på sit højeste igen, hvilket nu også skyldes at der ligger mælk i fordøjelseskanalen. Har man brug for at lægge barnet fra sig eller liste sig ud af soveværelset kan man derfor udnytte den anden stigning af CCK (3).


Mit barn bruger mig som sut!

Fordi CCK frigives ved blot at sutte, frigives det også når barnet bruger sut. Et lille barn kan derfor falde i søvn med en sut og modtage signal til kroppen om at det har spist og i princippet er mæt. I virkeligheden ”snyder” man dog barnet for et måltid og samtidig fjernes der ikke mælk fra dine bryster, hvilket på længere sigt kan resultere i nedsat produktion.

Det er derfor altid en god idé at gøre sig nogle tanker om hvordan og hvor meget man vil bruge narresut, hvis man har brug for det - især når barnet er meget lille. 

For nogle mødre kan det også være en hjælp at tænke på at det er sutten der er tænkt som en erstatning for brystet og ikke omvendt. At ligge ved mors bryst er både mad, tørstslukkende, kærlighed og nærvær, beroligende og hjælp til at falde i søvn - brystet kan altså meget mere end en sut.

CCK kan næsten betragtes som naturens måde at hjælpe dig med at putte barn, samtidig med at din produktion bliver vedligeholdt (3). Det er altså helt normalt at amme sit barn i søvn og det er hverken en dårlig vane eller en bjørnetjeneste (4). Hvis det fungerer for jer, er det kun godt!


Referencer:
1) http://www.bellybelly.com.au/baby-sleep/why-does-my-baby-wake-up-when-i-put-her-down/
2) http://www.llli.org/nb/nbmarapr06p82.html
3) The Womanly Art of Breastfeeding (2004), pp. 23, 106-107.
4) http://kellymom.com/bf/normal/comfortnursing/
5) http://www.bellybelly.com.au/pregnancy/oxytocin-facts-hormone-of-love/
6) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3947469/


Amning og faste

8. juni, 2016

muslimsk mor og barnI anledning af ramadanen, som indledtes i mandags, kommer her lidt info til de ammende muslimske mødre Smile


Kvinder, der er gravide og/eller ammer, er undtaget fra fasten, hvis faste kan skade mor eller barn. Det er ifølge Koranen barnets ret at blive ammet i 2 år, så hvis fasten vil gå ud over mængden af mælk, bør man ikke faste.


Faste kan påvirke modermælken - særligt indholdsstoffer i mælken - men også den samlede mængde af mælk kan falde under faste, hvis moren bliver dehydreret. I sommermånederne, hvor dagene er lange, kan de mange timer uden vand derfor medføre, at der produceres mindre mælk.  Hvis man fuldammer, eller ammer et større barn som hovedsageligt får sin næring fra modermælk, vil man derfor kunne opleve, at barnet kan få for lidt.


Bemærk, at selvom man kan støde på råd om at drikke vand men lade være med at spise i faste-timerne, er dette dog ikke en løsning for en muslim - fasten er ugyldig så snart noget bliver indtaget, dvs. mad, drikke, rygning og selv tyggegummi.

 

Da fasten har stor betydning, kan det være rigtig svært at finde ud af, hvad man skal vælge at gøre. Beslutningen bør ligge hos moren, som har bedst føling med sin egen situation og sit eget ammebarn. Læs mere her.


En mulighed er at faste på et senere tidspunkt - evt. i vinterperioden, hvor fasten ikke er særlig mange timer, og hvor mors risiko for dehydrering er lavere.


En anden mulighed er at betale en fattig i form af et måltid for hver dag man ikke faster. Denne mulighed er dog kun tiltænkt mennesker, der tænker at deres situation ikke vil ændre sig på et senere tidspunkt, hvor de ville kunne udføre fasten.

Der kan læses mere om det her.

 

Vælger man at faste, er det en god ide at holde øje med barnets bleer (om mængden af urin og afføring falder) og generelle tilstand for at vurdere, om barnet får nok. Man bør spise og drikke ekstra meget i de tilladte timer for at sikre sig bedst muligt imod eventuel dehydrering. Det er også vigtigt at få nok hvile i løbet af dagen. Oplever man, at barnet reagerer negativt, eller at man selv bliver meget dårlig, kan beslutningen om at faste ændres. Læs mere her.

 

Læs hvad de lærde siger om amning under ramadanen her.

 

Amning i varmen

31. maj, 2016

Solen og varmen er over os! Det er svært at være ked af Smile

Men - vi ved, at der er mange, der bliver usikre på, om det er nok at amme, når det bliver rigtigt varmt.

Som udgangspunkt er modermælk alt barnet behøver indtil omkring midten af det første leveår. Også når det er varmt. Der er altså ingen grund til at give vand eller andet ved siden af amningen indtil børnene bliver omkring 6 mdr. Også herefter vil mange børn efterspørge mere amning i varmen. Læs mere her.

Mange mødre oplever, at børnene selv er rigtigt gode til at bede om at blive ammet oftere, når det er varmt, og barnet har brug for mere væske. Og man skal endelig bare følge barnets signaler og lægge det til så meget, som det efterspørger.

Også større børn kan bede om at blive ammet ofte i varmen, og der er bestemt ingen grund til ikke at lade dem amme ofte.

Når børnene er mest tørstige, tager de som regel mange små og korte måltider for lige at stille tørsten. Hvis barnet ellers trives, er der slet ingen grund til at blive bekymret over det.

I øvrigt er der undersøgelser, der peger på, at mælkens temperatur bliver lidt lavere, når det er varmt udenfor (og omvendt). Smart, ikke?

Er du i tvivl om, om dit barn får nok væske, så kan du altid tilbyde brystet og se, om barnet siger ja tak.

Hvis du oplever, at dit barn har færre end 5-6 godt våde tissebleer i døgnet, så er det en god idé at tilbyde mere amning.

Og hvis dit barn pludseligt bliver slapt, sløvt og ukontaktbart, så skal du selvfølgelig ringe til lægen med det samme.

Det er i øvrigt også et godt tidspunkt at huske på, at det kan blive meget, meget varmt i en barnevogn - især, hvis der er en stofble over åbningen! Det kan du se mere om her.

Læs her om mælkens sammensætning.


Nyd sommere og keep on nursing Smile


På Ammenet er vi altid glade for, at information når bredt ud. Men hvis du citerer vores artikler eller kopierer fra dem, skal du kreditere os og linke til den pågældende artikel. På den måde sikrer vi altid, at informationen er frit tilgængelig for alle Smile

Hvor skal vi hen? Tanker om hjælp til ammende

25. januar, 2016

Vi ved det godt. Der mangler hjælp til amning. Der mangler en grundlæggende tryghed for ammende mødre, så de ikke er bange for at blive kommenteret i det offentlige rum.

Der mangler beskyttelse ammende, så man ikke kan blive smidt ud af en café for at amme. Der mangler fællesskab og gode forbilleder. Der mangler klap på skulderen. Der mangler viden og tillid til, at mødre kan ernære deres små børn ganske fint selv. Der mangler forståelse for, at små børn skal være sammen med deres forældre. Meget og længe.

Vi skal væk fra at give amning skylden for alt for manglende vækst til dårligt sexliv. Vi skal have et sundhedssystem med grundlæggende tillid til, at mødre sagtens kan og vil selv, hvis de får hjælp til selvhjælp og ikke løftede fingre.

Faktisk skal vi helst bare helt af med de løftede fingre. Så kan vi bruge tiden på at hjælpe i stedet.

Ammefrekvensen er dalet. Vi forstår det godt. For vi hjælper hver dag mødre med amning. Mødre, som har fået at vide, at de selv er skyld i, at det går galt. Mødre, som ikke kan få ordentlig hjælp i sundhedssystemet. Mødre, som er blevet bildt alt muligt ind, som undergraver deres selvtillid. Fx at deres mælk ikke er næringsrig nok, at de ikke er bygget til at amme, at de ammer for deres egen skyld etc etc.

Vi hjælper mødre, der ikke tør amme uden for hjemmet, fordi de er sårbare og ikke har lyst til at blive kommenteret og smidt væk fra caféer.

Vi hjælper mødre, der får at vide, at de bare skal væk fra amningen, så de kan komme på kærestetur med partneren i stedet. Så tidligt som muligt helst.

Vi hjælper mødre, der konstant får kommentarer af familie, venner og omverden, som alle synes at vide bedre. "Ammer du stadig?" "Nej, det kan du ikke spise, når du ammer?" "Giv en flaske, så far også kan være med. Det er da lige så godt."

Vi skaber et fristed, hvor man gerne må sige, at amning er den grundlæggende måde at ernære sit barn på uden at blive beskyldt for at give andre mødre, der giver mme, dårlig samvittighed.

Amning er ikke bedst. Amning er. Ernæring af små børn. Som børn er bygget til at blive ernæret. Alt andet end amning har risici, fordi det ikke er det, små børn er bygget til.

Men mange mødre oplever, at de ikke tør sige, at de ammer i mødregruppen, fordi de ikke må give erstatningsmødrene dårlig samvittighed.

Hvis vi skal vende ammefrekvensen, må det ikke være tabu at snakke om amning. Og risici ved ikke at amme. Mødre kan sagtens rumme at få information og foretage et oplyst valg. Hvis altså vi får informationen - i stedet for at blive forledt til at tro, at information handler om hetz mod dem, der ikke ammer.

Vi skal udbrede viden om, at fuldamning bør ske indtil omkring 6 måneders alderen. Børn bør ikke få andet end modermælk indtil fulde 6 måneder (kun erstatning, hvis amning eller udmalkning ikke kan ske). 6 måneder. Ikke 3. Ikke 4, men 6.

Vi skal udbrede viden om, at ammeproblemer kan afhjælpes med tillid til mødre og den rigtige viden og tid fra sundhedspersonale. Vi er frivillige, og vores tid er begrænset af så meget.

Vi skal sikre et trygt offentligt rum, hvor man kan amme løs.

Og det handler jo ikke bare om den enkelte mor og det enkelte barn. Det handler også om, at det er dyrt for samfundet, når ammefrekvensen går ned. Rigtigt dyrt. USA bruger 13 mia $ årligt på sundhedsudgifter forårsaget af lav ammefrekvens.

Vi skal sikre, at ingen er overladt til sig uden en hjælpende hånd indenfor rækkevidde.

Støtte til fuldamning i 6 mdr fra EU

22. januar, 2016

D. 20/1 2016 blev et forslag om at tillade op til 30% sukker i babymad skudt ned i EU.

30%. Den lader vi lige stå... Men det er faktisk ikke engang det, dette indlæg handler om.

Det handler nemlig om, at den blev sendt tilbage med kommentarer om, at det næste forslag til afstemning bør inkludere regler omkring mærkningen af babymad, sådan at de fremover skulle være tydeligt mærket til at gives til børn fra 6 mdr, for dermed at følge WHOs anbefalinger.

amningSe, det ville jo unægteligt være et stort skridt fremad her! For hvordan er det nu lige med fuldamning? SST siger 6 mdr, men så alligevel at fast føde kan introduceres fra 4 mdr. WHO er urokkelige ved de 6 mdr. Hvorfor er der forskel, når anbefalingerne baseres på de samme undersøgelser?

Det er et mægtig godt spørgsmål, som vi ikke kan svare på, af den simple grund at vi ikke forstår det. Vi kan ikke se noget i SSTs udgivelser, som indikerer at danske børn skulle være så særlige, at deres tarmsystem er klar til fast føde 2 mdr før alle andre børn i verden. Og WHOs anbefalinger er baseret på studier fra hele verden. 

Så hvis de sundhedsfaglige, du møder, siger fast føde fra 4 mdr, så spørg dem endelig: hvorfor? Hvorfor, når nu den samlede evidens peger på, at børn er klar fra omkring 6 mdr? Vi vil rigtig gerne høre hvad de svarer Smile

De signaler, vi modtager fra vores omverden, påvirker os alle. Når vi ser babymad mærket med "fra 4 mdr.", så tænker vi selvfølgelig, at det er her, man begynder med babymad. Så en mærkning der sikrer, at der skal stå "fra 6 mdr." på al babymad vil gøre en verden til forskel for vores kulturs opfattelse af, hvornår den milepæl nås.

PS. Hvis du overvejer, om grød egentlig er så vigtigt, så er svaret "nej" Smile For babyer, der ikke startes på fast føde, før de reelt er klar til det, har ikke brug for mad, der er tygget for dem - de kan nemlig spise almindelig mad Smile Hvis du vil vide mere om det, kan du læse vores wiki om baby-led weaning.

Hvorfor var ammefrekvensen så lav i midten af det 20. århundrede?

11. december, 2015

Noget af det, der kan have størst betydning for om amning fungerer, er ydre restriktioner på antal ammemåltider og varigheden af dem.

Derfor havde det kolossale konsekvenser, da en berømt tysk børnelæge i starten af 1900-tallet udviklede ’det medicinske børneplejeprogram’, der lagde strikte restriktioner på amning: 10 min. hver 4. time og ingen natamning. Det var ham der formulerede mantraet ’ro, renlighed og regelmæssighed’. I Danmark mødte programmet modstand fra den øverste børnelæge (Svenn Monrad, 1867-1945) i Sundhedsstyrelsen, der fremhævede barnets alder som vigtig: Nyfødt, amning hver 2. time, efter en uge hver 3. time og først når barnet var flere måneder, anså Monrad det for tilrådeligt at amme hver 4. time. Det lå (lidt) tættere på børnenes behov. Efter Monrads død, slog det medicinske børneplejeprogram dog også igennem i Danmark, med et øjeblikkeligt fald i ammefrekvensen til følge.

Omkring 1970 var det faktisk kun 30 % af de danske børn, der blev helt eller delvist ammet når de var tre måneder. De fleste fødte på hospitaler og kom under børneplejeprogrammet straks efter fødslen. Tidligere var der endda mange steder, hvor mødrene kun havde deres babyer på de planlagte ammetidspunkter. Ellers blev de passet af sygeplejersker, så mødrene kunne hvile - ligesom vi kender det fra amerikanske film nu. I dag ved man, at kvindekroppen er i stand til endda meget intensiv pleje i starten, bl.a. pga. (fødsels)hormoner.

Børneplejeprogrammet gik ud over den samlede sundhed, men fangede også mødrene i en ’catch 22’, fordi tidsånden sagde, at det at være ’mor’ og amme fuldt i seks måneder var det, der fuldbyrdede en som kvinde. Men hvis man samvittighedsfuldt fulgte de officielle sundhedsoplysninger, med deres strikse anvisninger, blev det meget usandsynligt, at man kunne opretholde en tilstrækkelig produktion så længe.

Hvis du kender kvinder, der ammede (eller forsøgte) i de år, kan de måske genkende og beskrive det nederlag mange følte over, at der var noget ’galt’ med dem. Virkeligheden, for langt de fleste, var at fejlagtig viden fra et u-ammevenligt børneplejeprogram ødelagde amningen.

I dag ved vi heldigvis at langt de fleste, der har lyst, kan lykkes med at amme, hvis de friammer og barnet får effektivt fat. Det er derfor, at vi på Ammenet brænder for at udbrede den nyeste viden, der ikke bare er fri fantasi fra en børnelæge, så ingen igen skal opleve, at manglende viden skal ødelægge deres amning.


Kilde: Løkke, A. (2012). Livgivende og farlig, moderpligt og kvindelig potens - kvindemælk og amning 1750-2010. I H. Bondevik & A. K. Lie (Red.), Rødt og Hvitt. Om blod og melk i fortid og samtid (s. 163–186). Oslo: Unipub forlag - Oslo Academic Press.

Brystmassage - det er vigtigt at være forsigtig!

20. juni, 2016

Vi hører somme tider, at nogle mødre med fx brystbetændelse har fået behandling, som går ud på at mase brystet meget hårdt. Det undrer os altid meget, for alle eksperter anbefaler at gå meget forsigtigt til værks ved brystmassage. Vi har talt med mødre med kroniske smerter i brystet (mastalgi), formentlig som resultat af denne hårdhændede behandling, og vi har talt med andre med permanent skadet brystvæv, som de havde fået at vide var resultat af behandlingen.

Hvis man har brystbetændelse eller tilstoppede mælkegange, er det super godt at anvende blid massage af brystet. Det kan løsne de "propper", der forhindrer mælken i at løbe ud, og dermed medvirke til hurtig bedring. Massage kan også være godt til at stimulere et lidt langsomt nedløb, evt. også under amningen.

Men det er vigtigt, at denne massage er blid og forsigtig. Bryster er nogle sarte størrelser, og de skal ikke gerne beskadiges. Nogle af mælkegangene ligger faktisk kun få millimeter under huden, og de kan derfor nemt skades af hård behandling eller stød (det er også derfor man kan få tilstoppede mælkegange af for stramme bh'er). Kirtelvævet i brystet, som danner mælken, er også temmelig sart. Alt i alt øger alle former for hård behandling af brystet altså risikoen for fx brystbetændelse og bør undgås.

Til trods for mange timers søgen, og samtaler med internationale amme-eksperter, er det ikke lykkedes os at finde ud af, hvad der ligger til grund for den voldsomme behandling. Det er så vidt vi kan se ikke praksis nogen steder udenfor Danmark. Hvis du oplever at blive anbefalet hård og smertefuld massage under behandling for brystbetændelse, så vær forsigtig - det er ikke i overensstemmelse med de generelle anbefalinger omkring behandling. Bed eventuelt om dokumentation for behandlingen, eller sig nej tak og bed i stedet evt. om hjælp til blid massage og udmalkning ved mastitis.

Pas på dig selv, og dine bryster <3

Offentlig amning igen-igen

30. oktober, 2012

Vi har i en del år med jævne mellemrum set amning på caféer og restaurationer være en varm kartoffel i medierne. For nylig blev en mor forvist for at amme i en restaurant i Tivoli, og det afstedkom en efterlysning fra Enhedslisten, som gerne vil finde en forurettet mor, der kan hjælpe med at afprøve klagemulighederne indenfor gældende lovgivning. Det forholder sig nemlig sådan, at selvom der teoretisk er mulighed for at klage over diskrimination til Ligebehandlingsnævnet, så er der aldrig nogen der har udnyttet den mulighed. Nu er mødre til småbørn sikkert heller ikke dem, der hurtigst farer ud med sager og sagsanlæg, af den simple grund at de har utrolig meget andet at se til.

Alligevel er det vores håb, at en forurettet mor vil kontakte Enhedslisten, eller på egen hånd føre en sag for Ligebehandlingsnævnet, for en gang for alle at få afklaret, om det er rimeligt eller ej at forbyde amning på restaurationer. Hvis en sag stadfæster caféejeres ret til at forbyde amning, så skal vi måske snart til at overveje, om der bør være lovgivning til at sikre retten til at amme alle steder, hvor man må være med et barn?