Supplering

Faktaboks:
  • Supplering kan være nødvendig i nogle tilfælde.
  • Det kan være godt at vende sin situation med en ammevejleder, inden supplering tages i brug, da der ofte ligger problemer til grund for behovet, som kan løses rimelig nemt.
  • Sommetider anvendes supplering uden behov, fordi barnets tegn fejltolkes.
  • Supplering behøver ikke betyde flaske - der er mange måder at supplere, og metoden kan vælges ud fra den enkelte situation.
  • Supplering behøver ikke betyde enden på amning, hvis der træffes nogle enkle forholdsregler.
  • Det er en god løsning at malke fuldt ud og give baby al sin modermælk på flaske, hvis amning ikke er muligt.
  • Selvom baby er vant til at få al sin mælk på flaske, kan amning ofte etableres eller genetableres.

Hvad er supplering?

Man kalder det supplering, når det ammede barn får mad fra andre kilder end direkte fra brystet.
Dvs. det er supplering når:

  • Man giver udmalket mælk eller modermælkserstatning - i kop, sprøjte, flaske eller suppleringssystem fx - ved siden af amning
  • Man giver udmalket mælk hele tiden, uden at amme - kan også kaldes fuldudmalkning for at skelne det fra den situation, hvor baby får modermælkserstatning udelukkende
  • Barnet får fast føde som et supplement til amning, efter 6 mdr. ifølge de officielle+anbefalinger

Tip: snak med en vejleder, før du supplerer

Der kan være mange årsager til, at en baby har behov for supplering med udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Det kan være alt fra at barnet afviser brystet til vægtstigningsproblematikker, eller at mor er nødt til at være væk fra barnet i kortere eller længere tid.
Hvis man har fået at vide, at man bør supplere amningen, eller føler der er behov for det, er det altid en god ide at få hjælp og vejledning, så man finder en løsning på sit specifikke problem. Hjælp kan opsøges hos La Leche League, Ammenet (her på siden og på Facebook), Forældre og Fødsel, hos professionelle+ammekonsulenter eller hos sundhedsplejersken.
Ved mistanke om dehydrering bør man altid opsøge sin praktiserende læge straks.
Årsagen til at vi anbefaler en snak med en ammevejleder ved supplering er, at det ofte er “symptombehandling” - dvs. det er en handling, som giver baby mad her og nu, men ikke løser det problem, der er årsag til behovet. Ofte ligger der problemer til grund, som er til at løse, så fuld amning kan opnås.

Hvornår bør man supplere?

At supplere amningen med udmalket modermælk eller modermælkserstatning kan være nødvendigt, hvis man over tid mistænker, at barnet ikke får sit behov for mælk opfyldt ved brystet alene. Hvis man mistænker, at man har for lidt mælk kan man kigge på indikatorer på, at barnet ikke får nok.

Barnet, der får sit behov for mælk opfyldt, har fra 0-6 uger afføring op til flere gange dagligt, laver 5-6 våde bleer dagligt, laver synkelyde ved brystet og har en forventelig vægtstigning (17, 18). Hvis barnet har færre våde bleer end dette, huden virker tør og “bliver stående”, når man klemmer den lidt sammen på håndryggen, eller fontanellen er meget indsunket (bemærk: ikke bare buer let nedad), så kan det tyde på, at baby er dehydreret og har akut behov for amning eller supplering. Ligeledes kan sjælden afføring tyde på et for lavt indtag af modermælk.

Bemærk: før man supplerer, er det en rigtig god ide at afdække årsagen til problemerne. Et af de mest hyppigt forekommende ammeproblemer er nemlig “perceived low milk supply” (19, 20), på dansk opfattelse af lav mælkemængde, og det kræver ikke supplering.

I sjældne tilfælde kan sygdom hos mor (f.eks. stofskiftesygdom) eller manglende kirtelvæv (kaldet hypoplasi) (16) være en af årsagerne til, at det er nødvendigt at supplere - læs mere om for lidt mælk. Her er det dog ofte muligt fortsat delvist at amme, samt at supplere ved brystet med suppleringssystemer.

Hvornår er det ikke nødvendigt at supplere?

En af årsagerne til at der suppleres er ofte, at barnet ikke fjerner nok mælk fra brystet. Hvis barnets sutteteknik ikke er optimal ved brystet, kan det medføre problemer som smerter, tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse og vægtstigningsproblematikker.

En dårlig teknik ved brystet kan forårsages af faktorer som disse:

  • Ammestilling, der forhindrer effektiv fjernelse af mælk - fx hvis barnets næse ikke er ud for brystvorten, når det lægges til, og derfor bliver let foroverbøjet - en ammestilling som laid back kan hjælpe meget på at baby kan få godt fat
  • Muskelspændinger, ofte som resultat af en langsom eller meget hurtig fødsel, fødselsinterventioner eller kejsersnit - dette kan afhjælpes ved behandling hos fx kraniosakralterapeut med erfaring med spædbørn
  • stramt tungebånd, som gør det vanskeligt for baby at svøbe godt med tungen - dette kan i nogle tilfælde afhjælpes med behandling hos en øre-, næse- og halslæge.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt med supplering i en periode, mens problemerne søges afhjulpet.

nyfødt sutter ikke endnu: Hvis baby er nyfødt og endnu ikke søger brystet og sutter, er det ikke nødvendigvis tegn på at der er behov for supplering. Det vigtigste lige efter fødslen er, at barnet er sammen med sin mor, helst hud-mod-hud, hvor barnet har mulighed for at komme til brystet lige så ofte, det har lyst til. Hvis barnet kommer på sin mors brystkasse lige efter fødslen og ligger der, indtil det er klar til at sutte, forebygger det de fleste problemer med, at barnet kan hægte sig på brystet. Dette kan tage flere timer, særligt hvis der har været interventioner under fødslen, så det er vigtigt at være tålmodig.

Når et større barn søger brystet hyppigt, er det ofte et tegn på, at barnet arbejder på at sætte produktionen op, eller at barnet søger brystet for tryghed, feks. i forbindelse med et udviklingsspring. At barnet har behov for introduktion+til+fast+føde før omkring 6 mdr., eller erstatning/vælling, er en myte.

Hvis man netop er startet på prævention, kan det være en god idé at holde øje med tegn på en dalende mælkemængde. Her kan det være nødvendigt at stoppe med præventionen, hvis produktionen er meget påvirket.
Hvis mor har ægløsning eller menstruation første gang efter fødslen, kan dette også være en årsag til en mindre mængde af mælk. Denne gene er ofte forbigående, og mælken kommer ofte tilbage efter et par dage. Er man meget plaget af de hormonelle forandringer, kan et calcium/magnesium supplement i forholdet 2/1 (dosering mellem 500 mg calcium/250 mg magnesium til 1500 mg calcium/750 mg magnesium) nogle gange afhjælpe problemet (15).

Hvad er risikoen ved at supplere?

Supplering med både udmalket modermælk eller erstatning forskubber den naturlige balance mellem det ammede barns behov og mors produktion, idet suppleringen ofte medfører, at der går længere tid mellem amningerne. Derfor er det vigtigt at holde produktionen oppe ved hjælp af udmalkning, når man supplerer.

At sutte på en sutteflaske er helt forskelligt fra at sutte ved brystet. Derfor kan introduktion af sutteflaske resultere i sutteforvirring hos barnet og føre til bid eller ammestrejke.
Inden man kaster sig ud i at afprøve, hvorvidt baby vil tage en sutteflaske, kan man med fordel afprøve andre metoder (1).

Hvis det er muligt, bør baby fortsat ammes ved brystet i det omfang, det lader sig gøre, for at undgå at barnet afviser brystet, når den bagvedliggende årsag til suppleringsbehovet er løst.

Hvordan kan man supplere, hvis man fortsat vil amme?

Det kan være rigtig godt at tænke over, hvordan amningen bedst bevares, når man supplerer. Hvis der er tale om enkeltstående situationer med behov for supplering, så kan det være godt at bruge metoder, der ikke kræver at baby sutter på en anden måde end ved brystet - dvs. undgå flasken.

Hvis der er mange situationer med behov for supplering, så kan flasken være det bedste bud. Men er man interesseret i at bevare amningen bedst muligt, eller bruger man fx flasken i en periode, mens man venter på mulighed for at genetablere amningen, så er det rigtig godt at bruge “paced feeding”, på dansk tilpasset flaskegivning. Det kan du læse meget mere om nedenfor.

Sådan kan der suppleres af mor selv, eller en anden ved adskillelse

Først vil vi lige sige en ting, man ikke snakker så meget om: selvom andre kan give baby mælk fra andre kilder end brystet, så betyder det ikke, at det skal være sådan. Hvis mor fx er ulykkelig over behovet for supplering til amning, eller måske slet ikke kan komme til at amme, så kan det have meget stor betydning, at det er hende selv, der får mulighed for at give baby mælk fra andre kilder end brystet. Amning handler ikke kun om, at baby skal have mad - det er også en kilde til nærhed og tilknytning mellem mor og barn, og andre kan have andre roller i babys liv og komme tæt på, uden at der er mad involveret i de første måneder.


Supplering af spædbarnet

Kop/ske: Man holder barnet i en let oprejst position på skødet og fører en lille kop/snapseglas/ske op til barnets underlæbe, tipper det ganske let og lader barnet lappe mælken i sig, lidt som en kattekilling. Man behøver ikke hjælpe barnet til at drikke. Ofte er en lille kop på størrelse med et snapseglas lettest at styre. Det kan være en fordel at fylde et par glas og have dem stående klar, så man ikke behøver afbryde spisningen (1,11). Se en video af cup-feeding her.

Engangssprøjte/pipette: Man kan sidde med barnet lettere oprejst på skødet og langsomt dryppe mælk på barnets tunge (1,9).

Finger-feeding: En finger med en lille sonde/slange klistret fast og hvor slangen er sat ned i en beholder med udmalket mælk, alternativt modermælkserstatning kan være en fin måde, at give det lille barn mælk på. Metoden er især god til den helt nyfødte, som måske ikke kan spise ved brystet endnu. Metoden bruges ofte til at lære det lille barn at spise ved brystet, og efterhånden som barnet bliver bedre til at sutte kan man begynde, at supplere det med sonden ved brystet i stedet for ved fingeren.
Bemærk, at fingeren bør vende med neglen nedad mod barnets tunge (9,11).
Se en video-demonstration af finger-feeding her.

Supplering af det større barn

Kop: Et større barn kan ofte drikke selv af kop. Man kan lade barnet sidde med koppen selv eller give ham/hende en tudekop eller en kop med et sugerør (12).

Hvis barnet ikke kan styre koppen selv, eller ikke får mælken ind i munden, kan man hjælpe barnet med en engangssprøjte eller pipette. Hvis barnet er startet på fast føde, kan man blande godt med modermælk i den faste føde, og ad den vej sikre at barnet får mere mælk (13).

Momsicles/Modermælks-ispinde: Man kan lave ”momsicles” – frys-selv-is af udmalket modermælk, som barnet kan sutte på og få mælken den vej. De er især også geniale på varme dage (10) eller hvis barnet har ondt i gummerne ved tandfrembrud.


Supplering med flaske

Hvis man ved, at man skal være væk fra sin baby tidligt og i flere timer af gangen - f.eks. ved barsel kortere end 6 mdr. - kan det være nødvendigt at starte tidligt med at øve flaske, da barnet ellers kan have svært ved at omstille sig fra bryst til flaske (14). Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at dette kan medføre udfordringer i forhold til amningen, som nævnt tidligere.

Hvis man har brug for give sin ammede baby sutteflaske, er der flere ting man kan gøre for at gøre det så skånsomt for amningen som muligt.
Se en video-demonstration af paced bottle feeding - på dansk tilpasset flaskegivning - her.

Metoden beskrives herunder:

  • Start med en flaskesut med så lille hul så muligt, så barnet ikke kløjes i mælken. Mælken i en sutteflaske kommer meget hurtigere, end barnet er vant til ved brystet (5,6). Derudover kan det være vigtigt at finde en flaskesut, som tilbyder det samme “flow” af mælk som mors bryst, for at det er lettere for barnet at vænne sig til (6).
    Barnet bør holdes i en lettere oprejst position, så det let kan styre mælken i munden og selv kan vende hovedet væk, når det er mæt. Man kan afprøve forskellige stillinger, indtil man finder den, der virker bedst (2,5).
    Lad barnet søge efter flaskesutten ved at lade sutten røre læberne eller kinden. Præcis som ved amningen vil barnet vende sig mod sutten og tage den i munden (5).

    Hvis barnet viser tegn på, at det overvældes af mælken, så tip flaskesutten i babys mund, så den rammer toppen af ganen. På den måde får barnet en pause fra mælken, men det ved stadig, at mælken er der, når det er klar til at sutte igen. Barnet kan blive ked af det, hvis man fjerner flasken, før det var klar til at afslutte måltidet (5).
    Gå efter små, hyppige måltider, i stedet for måltider efter klokkeslæt – præcis som hvis barnet blev ammet (3).
    Man kan skifte fra side til side under måltidet, både for at stimulere både synet og kroppen, men også for at undgå at barnet får en favoritside (5).

Hvis barnet ikke vil tage flasken hos mor, kan det nogle gange hjælpe, at det er en anden, der prøver at give flasken. Det kan være forvirrende for at barnet at være i mors favn, hvor det plejer at blive ammet, og så skulle tage en flaske i stedet (2,8 ).

Omvendt vil nogle børn vil lettere acceptere flasken, hvis der er en genstand, f.eks. en bluse, om flasken eller tæt på, så der er en velkendt duft af mor. På den måde virker situationen ikke så fremmed (7).

Nogle børn har en præference for en bestemt type flaskesut (både i form og materiale) – her handler det om at prøve sig frem. Nogle børn kan også reagere på temperaturen på flaskesutten. Man kan prøve at lade den ligge i køleskabet lidt, så den er kold (dette kan være rart, hvis der er tænder på vej) eller man kan lade den varme lidt op ved at putte den i lunkent vand (2,7).

Nogle børn vil gerne være i bevægelse, mens de spiser. Man kan prøve sig frem med at gå lidt rundt eller bevæge sig med små hoppende bevægelser, mens man tilbyder flasken (8 ). Nogle har glæde af at sidde på en pilatesbold.

Hvis barnet fortsat nægter, så acceptér et nej, og prøv igen senere. Det kan ikke anbefales at lade barnet blive meget sultent, for så at håbe på at det bliver et ja til flasken. Det er bedre at vente lidt og prøve igen på et andet tidspunkt (2,7).

Hvis barnet ikke vil tage sutteflasken, kan det nogle gange også være en hjælp at sørge for, at der er lidt mælk i flaskesutten fra start eller smøre mælk uden på flaskesutten, så barnet med det samme får oplevelsen af at få mad.

Mange mødre oplever også, at det kan hjælpe at lade barnet lege med flasken og undersøge den med munden. På den måde kan barnet blive tryg ved flasken og selv udforske, hvad den kan, og hvad det handler om.

Sådan kan du supplere baby ved brystet

Hvis det er muligt at amme baby, kan man supplere direkte ved brystet og dermed helt eliminere risikoen for sutteforvirring samt for lidt stimulering af mælkeproduktionen.

Massage og brystkompression: Det er faktisk muligt at supplere en ammebaby direkte ved brystet. Massage og kompression af brystet under amningen simulerer nedløbsrefleksen, presser mælken mod brystvorten og øger flowet af mælk. På den måde får barnet mere mælk under amningen, og dette medfører, at mælkeproduktionen øges.

suppleringssystemer: Et suppleringssystem kan være en rigtig god løsning, hvis det lille barn ikke får nok mælk ved brystet alene, eller hvis baby bliver meget urolig ved brystet, fordi produktionen ikke er høj nok. I sådan et tilfælde kan man anvende suppleringssystemer og gradvist trappe ud af suppleringen, som produktionen øges. Et suppleringssystem kan også anvendes hvis man vil etablere eller genetablere en amning.

Supplering i stedet for amning - når amning ikke er en mulighed

I visse situationer er det ikke muligt at amme. Det gælder fx under adskillelse, som har sin egen wiki, du kan læse.

Men det kan også være, at barnet har ganespalte og dermed er ude af stand til at danne det vakuum, der skal til for at brystet kan malkes. Børn med ganespalte kan ofte opereres omkring ½ år efter fødslen, og mange vælger at malke ud til barnet i den periode, for derefter at etablere amningen, når barnet nu kan danne vakuum.
Der er udviklet specielle remedier, som kan gøre suppleringen af det lille barn lettere. Disse er beregnet til børn med særlige behov, f.eks. ved læbe-ganespalte og lignende. Eksempler kan ses her.

stramt tungebånd kan i visse situationer give så mange problemer, at amning må opgives. Her kan mor vælge at malke ud, enten i hele perioden, eller indtil barnets problem måske afhjælpes af tiden.

Har mor fx brystkræft og skal behandles med kemoterapi eller andre behandlingsformer, som ikke er kompatible med amning, kan man malke ud under behandlingen og i mellemtiden give baby modermælkserstatning eller donormælk. Hvis man har malket ud under behandlingen, vil man have bedre mulighed for at få baby tilbage til brystet efter endt behandling, da der så allerede er en god mælkeproduktion.

Hvis man vil amme senere, er det en rigtig god ide at bruge tilpasset flaskegivning, mens man endnu ikke ammer, da det vil gøre det lettere for baby senere at vænne sig til brystets rytme med at levere mælken. Læs mere om at få baby tilbage til brystet nedenfor.

Sådan kommer du af med supplering - når behovet er væk

Det er vigtigt at fortsætte suppleringen, indtil produktionen er høj nok til, at barnet kan undvære den del af ernæringen, som ikke kommer fra brystet - det er med andre ord ikke godt at tage en “kold tyrker”, hvis barnet får en høj eller moderat mængde næring fra suppleringen.

Hvis produktionen er lav, kan det være en god ide enten at øge den via udmalkning, eller at give suppleringen via suppleringssystemer, indtil brugen af dette kan fases ud, når produktionen er tilstrækkelig.

Hvis barnet har været vant til udelukkende at få flaske over en længere periode, kan det være lidt tricky at få genetableret, eller etableret, amningen, men det kan oftest lade sig gøre. Første skridt er at sørge for, at barnet er vant til, at mælken ikke bare løber frit hele tiden - dvs. sørge for, at barnet er vant til tilpasset flaskegivning. Hvis barnet ikke vil tage fat i brystvorten, kan det hjælpe i overgangsperioden at anvende ammebrikker, da de føles lidt som en flaskesut.

Det kan hjælpe at være tålmodig i denne periode. Hvis barnet vil ammes nogle af gangene, og ellers afviser brystet, så acceptér det gerne og prøv igen senere - pres kan have den helt modsatte effekt.
Man kan bruge nogle af de samme tips, som anvendes ved ammestrejke. Fx kan det være en hjælp at amme barnet i søvne, fordi det her er mindre bevidst og derfor lettere vil acceptere det “nye” bryst.

Hud-mod-hud og samsovning kan være en måde at etablere amningen om natten på,da det at ligge hud-mod-hud aktiverer barnets medfødte reflekser for at søge brystet. Nogle børn vil i søvne koble sig på brystet og man kan på den måde etablere natte-amningerne (som stimulerer produktione særligt godt) og derfra begynde at arbejde langsomt på amningerne om dagen.

Engelsk betegnelse:
Betegnelse
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.