Sutteforvirring

Når et barn har problemer med at skifte mellem bryst og flaske/narresut, kaldes det sutteforvirring. Det kan fx opleves efter introduktion af flaske, hvis amningen efterfølgende bliver udfordret, baby sutter anderledes og måske endda foretrækker flasken.

Tidligere blev eksistensen af problemet ofte benægtet af sundhedsfaglige, men senere års forskning viser, at det bestemt ikke kan afvises - det er bare et meget mere kompliceret emne, end mange er klar over. Det handler nemlig ikke bare om sut/flaskesut versus bryst. Det vil vi kaste lys over i denne wiki.
 

1) Teknikken - forskellig fra bryst til flaske

Vi har forklaret forskellen på at sutte på et bryst og på en flaske i blogindlægget her, hvor vi også taler om, hvorvidt flaskens type kan have betydning. Det er disse forskelle, som man længe har ment udgjorde baggrunden for, at nogle børn oplever sutteforvirring - altså at barnet ikke formår at skifte mellem brystet og flasken, fordi de to teknikker er forskellige.

Mens nogle børn ikke udviser vanskeligheder ved at overgå fra sutteflaske til bryst og omvendt, findes der andre børn der vil have svært ved skiftet og skal bruge længere tid på at lære og genlære begge teknikker, samt et mindretal af børn som slet ikke formår at tilpasse teknikken alt efter bryst eller flaske. Man kan ikke på forhånd spå om hvilke børn der vil have nemmere eller sværere ved et skift imellem de to teknikker (1), men i det følgende vil vi forklare nogle af de faktorer, som antages af spille ind.
 

2) Hvad kan give “forvirring”?

Nogle børn kan altså have svært ved at skifte imellem de to teknikker, men det er langt fra alle. 2 faktorer ser ud til at have særlig betydning for, om flaske-introduktion udgør en risiko for amningen:

Følelse
Som beskrevet i ovennævnte blogindlæg er en normal brystvorte elastisk. Hvis der er problemer med brystvorten, den mangler elasticitet eller er flad eller indadvendt, så kan nogle børn opleve, at den simpelthen ikke sætter gang i den normale sutterefleks hos baby - den giver ikke den rette stimulation i munden til at baby sutter godt og effektivt og får mælk (2). Hvis barnet så præsenteres for en flaskesut, som giver en meget fast stimulation i munden og sætter gang i sutterefleksen, så oplever baby den forventede reaktion og bliver belønnet med mælk med langt mindre indsats.

Det samme kan være tilfældet, hvis baby selv har udfordringer, som påvirker sutteteknikken (muskelspændinger eller stramt tungebånd fx) - i disse tilfælde kan en flaske også gøre arbejdet meget lettere.

Ovenstående beskrivelser omhandler altså amning, som ikke fungerer, og hvor flasken præsenterer et alternativ, som er langt lettere for barnet. Der kan altså ikke siges at være tale om forvirring - barnet kan ikke sutte ved brystet, men oplever succes ved flasken.

NB. De nævnte problemer kan oftest afhjælpes med kompetent vejledning, behandling eller evt. alternativer som ammebrikker, og flaskegivning er sjældent den eneste mulige løsning.

Flow
Flow betegner den hastighed, mælken flyder fra bryst eller flaske med. Amning er karakteriseret ved, at mælken i gennemsnit begynder at flyde fra brystet efter baby har suttet 2 minutter, og derefter kommer i bølger (nedløb), så længe baby sutter effektivt (3-4 nedløb er normalt).
Børn kan vænne sig til et bestemt flow og opleve frustration, hvis det ændres. Hvis man fx har haft hurtigt nedløb eller endda overproduktion de første måneder, og produktionen herefter tilpasses, så ændres flow ofte markant og bliver langsommere. Nogle børn reagerer voldsomt på dette, og for nogle kan det medføre ammestrejke. Introduceres flaske her, vil det være muligt at barnet foretrækker flasken, fordi mælken har et hurtigere flow her end fra brystet.

Andre situationer med langsomt flow kan også resultere i, at flaske kan foretrækkes, hvis den først er introduceret.
 

3) Kan flasken ødelægge amning?

Vi hører ofte fra forældre, som har oplevet, at en enkelt daglig flaske (som fx mange anvender om aftenen før sengetid) har ledt til, at baby begynder at afvise brystet og foretrækker flasken.

Her er der ikke tale om sutteforvirring, men oftest at flasken medfører, at amning springes over. Når der fjernes mindre mælk fra brystet, får det signal til at sænke produktionen, og der dannes derfor mindre mælk. Dette kan dels ændre på det flow, som baby er vant til, og dels betyde, at der simpelthen ikke dannes nok mælk. Ønsker man ikke at sænke produktionen, er man derfor ofte nødt til at malke ud, når flasken gives, for at undgå at springe amninger over.

4) Hvad kan man gøre for at undgå problemer?

Det kan være en god ide at overveje årsagen til anvendelsen af flasken, samt alternativer til den.

En måde at give sit barn mad på, som ikke indebærer risikoen for sutteforvirring, er ved hjælp af kop. Afhængigt af barnets alder kan man enten anvende et lille snapseglas eller et større glas. Her er det vigtigt at barnet sidder lettere oprejst, men gerne opad dig eller medforældre/omsorgsperson. På den måde kan barnet selv kan styre tempoet, frem for at man hælder mælken ned i barnets mund. Kop-madning på denne måde sikrer også at barnet kan holde naturlige pauser, ligesom ved en amning ved brystet. Det er med andre ord helt okay at det tager noget tid. 

En anden måde at supplere på er via ske eller engangssprøjte. Her er princippet med at sidde lettere oprejst op ad medforældre/omsorgsperson det samme.
Har du selv brug for at supplere dit barn kan du også anvende suppleringssystemer. Suppleringssystemet kan også anvendes til finger-feeding, som vi beskrevet i wikien om supplering.

Hvis flasken ønskes anvendt, eller blot er det mest praktiske værktøj, kan “paced bottle feeding” være en god løsning. Metoden er beskrevet i vores wiki omkring supplering og en video af metoden kan findes her, og går i al sin enkelhed ud på at gøre flasken mere som brystet ved at sikre pauser, som dem der opstår mellem nedløb under amning. Den lettere oprejste position sikrer, ligesom beskrevet ved metoderne ovenfor, at barnet ikke overvældes af flowet i flasken, men derimod kan styre det nogenlunde selv.
Hvis baby er vant til et meget hurtigt flow fra brystet, er det dog muligt at denne metode skal tilpasses, så baby ikke bliver frustreret ved flasken.
 

5) Hvad gør man, hvis man oplever sutteforvirring?

Først og fremmest kan det være vigtigt at identificere årsagen, da denne har betydning for hvilke løsninger, man kan forsøge. Hvis man har behov for det, kan det være en god ide at vende sin problemstilling med en frivillig vejleder eller ammekonsulent (IBCLC).

Følelse
Hvis der er anatomiske problemer hos den ammende eller baby, som gør at brystet er vanskeligt at sutte på, kan det kræve målrettet arbejde. Laid back ammestilling kan hjælpe med at optimere babys teknik. Behandling af muskelspændinger eller stramt tungebånd vil i disse tilfælde afhjælpe årsagen til problemet og dermed være en essentiel del af en løsning. I andre tilfælde vil ammebrikker kunne gøre en stor forskel og kan være et alternativ til helt at opgive amningen, da ammebrikken (ligesom flaskesutten) giver en mere fast stimulering i babys mund og derfor kan være lettere at sutte på end brystvorten for den udfordrede baby. For ikke at skyde i blinde mht løsningen på disse problemer, kan man opsøge vejledning.

Flow
Hvis baby er blevet vænnet til hurtigt flow ved flasken og derfor vægrer sig ved et langsommere flow ved amning, kan man forsøge at tilnærme de to ved at gøre flasken mere som brystet (se “paced bottle feeding”) og samtidig sørge for, at brystet er mere som flasken ved at massere brystet inden amning, så nedløbet hurtigere sættes i gang. Hvis problemet med langsomt flow skyldes lav produktion, kan denne øges ved at malke ud.