Overproduktion

Artiklen er revideret i januar 2021.

1) Indledning

Mælken sprøjter ud af brysterne, og bekymringen om, hvorvidt du kan producere nok mælk til dit barn, er fuldstændigt druknet i gennemblødte ammeindlæg, gylpeklude og vådt tøj - for lidt mælk er der i hvert fald ikke!

Men hvad er overproduktion egentligt? Hvornår bliver en høj produktion et problem? Og hvad kan du gøre ved det?

Det vil vi give et overblik over i denne wiki.

2) Hvad er overproduktion?

Overproduktion er betegnelsen for en tilstand, hvor kroppen producerer meget mere mælk, end barnet har behov for [1–5].

I de første måneder efter fødslen kan en overproduktion være helt normal, men herefter vil produktionen som regel nogenlunde tilpasse sig barnets behov.

Man kan sagtens have godt med mælk uden nødvendigvis at have en decideret overproduktion - fx er det helt normalt at opleve både bryster, der af og til lækker, og mælk, der nu og da sprøjter fra brystvorterne, i et ammeforløb med en helt normal mælkeproduktion.

Somme tider forveksles en kraftig nedløbsrefleks også med overproduktion. Her løber mælken meget stærkt, når nedløbsrefleksen aktiveres, og mælken kan stå ud i stråler - men der er ikke som sådan meget mere mælk, end barnet kan spise.

3) Hvorfor får nogen overproduktion?

Overproduktion er endnu ikke helt godt belyst af forskning, men vi ved dog, at både hormonelle faktorer og adfærd omkring amningen kan give en for høj produktion.

3.1) Hormonel styring af produktionen

Mælkeproduktionen igangsættes efter fødslen af hormonelle ændringer i kroppen, og til at starte med vil mælken altså “løbe til”, uanset om barnet ammes eller ej. Indenfor relativt kort tid begynder stimuleringen af brystet og det, at der fjernes mælk, dog også at spille ind på produktionen [1,4].

I efterfødselsperioden er det altså helt normalt, at kroppen med hormonernes hjælp kan være lidt overentusiastisk og producere mælk i lidt vel rigelige mængder.

Man ved ikke præcis hvor længe og hvor kraftigt, disse hormoner påvirker kroppen, men man mener, at de har indvirkning på produktionen af mælk i nogle måneder efter fødslen. Herefter vil produktionen som regel være tilpasset efterspørgslen, så brysterne bliver blødere, og mælkebadet aftager.

Nogle ammende oplever dog, at produktionen fortsætter med at være langt højere, end der er brug for - også selvom der er gået adskillige måneder siden fødslen.

3.2) Adfærd, som øger produktionen

Somme tider kan man uforvarende komme til at skabe en overproduktion selv [1,2]:

• Måske har du malket ud ved siden af amningen, fordi du var bekymret for, om du havde nok mælk - eller fordi du gerne ville lave et lager til fryseren
• Måske har du brugt mælkefremmende substanser, selvom du egentlig ikke havde behov for at øge din produktion
• Måske du er blevet anbefalet at amme med faste intervaller, eller skifte bryst efter et bestemt antal minutter, og har på den måde fået øget produktionen unødvendigt

3.3) Andre årsager

Emnet er som nævnt endnu ikke fuldt belyst, men vi ved, at visse lidelser kan medføre overproduktion [1,2] - særligt de, som involverer hormonproduktion. Det kan fx være:

• PCOS
• Stofskiftesygdom
• Prolaktinomer

Nogle typer medicinsk behandling kan også øge produktionen - det kan fx være visse antidepressiva eller antihistaminer, som medfører et forhøjet niveau af hormonet prolaktin [2].

Andre gange er der ingen åbenbar forklaring på en overproduktion, der fortsætter længere end den første tid efter fødslen, hvor hormonpåvirkningen stadig spiller ind.

4) Problem - eller ej?

Overproduktion behøver ikke at være et problem; hvis barnet trives, amningerne fungerer, og den ammende ikke oplever smerter eller andet ubehag, er overproduktion for mange nok egentlig mest et vasketøjsproblem.

Der kan endda være tilfælde, hvor overproduktion måske direkte kan være en fordel. Hvis dit barn af en eller anden årsag har svært ved at sutte effektivt, og sutteteknikken ikke kan forbedres, så oplever nogle at overproduktion af mælk kompenserer for det - simpelthen fordi mælken løber så nemt og af sig selv.

Men ofte følger der udfordringer med en overproduktion. En af dem kan være en følelse af ensomhed og manglende forståelse fra omverdenen, fordi “meget mælk” i manges øjne opfattes som særligt godt, da der generelt er så stort fokus på “for lidt mælk”, også i forskningen [2]. Men overproduktion kan give betydelige gener både for den ammende og baby, som vi vil beskrive herunder.

5) Symptomer på overproduktion

Hvis overproduktionen giver problemer, kan man fx opleve nogle af nedenstående udfordringer [1–7].

Hos den ammende:

• Overfyldte bryster størstedelen af tiden
• Kroniske brystsmerter
• Ømme brystvorter, måske med sår, som følge af babys vanskeligheder med at kontrollere det hurtige flow af mælk
• Tilstoppede mælkegange og gentagne brystbetændelser pga. utilstrækkelig tømning af brystet
• Evt. fysiologisk brystspænding, som gør brystvorten svær for baby at få godt fat i
• Dannelse af arvæv i brystet som følge af gentagne brystbetændelser og dermed øget risiko for flere

Hos baby:

• Vanskeligt ved at fastholde brystet under amningen, slipper brystet ved nedløb pga det hurtige flow
• Kløjes ofte i mælken under amningen
• Græder og kæmper ofte ved brystet, går måske i ammestrejke
• Lader til at have mavesmerter, og har ofte brug for at bøvse eller prutte
• Har en enten unormalt høj vægtøgning grundet meget mad eller en unormalt lav vægtøgning på grund af ineffektive amninger 

Herudover kan følgende være også tegn på overproduktion, uden at de i sig selv nødvendigvis er et problem:

• baby har hyppige grønne og skummende afføringer (grøn afføring kan også være helt normalt)
• baby spiser på meget kort tid
• baby gylper meget og ofte (dette kan også være helt normalt)

6) Hvad kan du gøre?

En del ammende med en høj produktion og et kraftigt nedløb kan have glæde af at amme i stillinger, der giver barnet lidt mere kontrol over mælkestrømmen - fx den tilbagelænede stilling, som også kaldes laid back [2]. Du kan læse mere om den og få inspiration til andre måder at amme på i vores wiki om ammestillinger.

Hvis din baby kløjes en del i starten af amningen, når nedløbet af kraftigst, men ikke ellers er generet af høj produktion, kan du måske også få glæde af at lade det første mælk sprøjte ud i en gylpeklud, inden baby lægges til brystet.

Hvis du selv har fået oparbejdet en for høj produktion med udmalkning og/eller mælkefremmende substanser, så er løsningen sædvanligvis at trappe ned for brugen af disse stimulerende tiltag. Hvis du har ammet efter skema, vil friamning måske kunne hjælpe dig med at normalisere produktionen.

Hvis ovenstående tiltag ikke giver tilstrækkelig hjælp, kan blokamning overvejes som næste mulige løsning.

6.1) Blokamning

Blokamning er en tilgang, der udnytter, at mælkeproduktionen nedsættes i et fyldt bryst [1,2,5] - jo mere mælk, der er i brystet, jo mindre ny mælk produceres der. Derfor kan længere tid imellem tømning af brystet medføre en reduktion af produktionen. Og derfor er det også vigtigt først og fremmest at finde ud af, om du reelt har en overproduktion, inden du forsøger at nedsætte produktionen - eller om problemet snarere er et meget kraftigt nedløb. 

Blokamning kan kort beskrives således:

• Dagen inddeles i blokke af tre timer. I hver blok ammes barnet frit og altså ikke efter skema - men kun fra det ene bryst
• Når de tre timer er gået, skifter man til det modsatte bryst og ammer nu udelukkende fra det i de følgende tre timer - og så fremdeles
• Hvis det bryst, der ikke ammes fra, når at blive meget spændt, kan man håndudmalke en smule undervejs
• I nattetimerne ammes barnet frit fra begge bryster
• Det kan være vigtigt at være særligt opmærksom på babys sutteteknik for at optimere barnets tømning af brystet

I nogle tilfælde kan det være gavnligt at tømme begge bryster mest muligt ved udmalkning, umiddelbart før man går i gang med blokamning [5]. Det kan mindske ubehaget for den ammende, hvis brysterne i forvejen er meget spændte, og det kan give baby et mere roligt måltid til at starte med. Somme tider kan der være behov for at gentage denne tømning af brysterne undervejs i processen, men det bør gøres mindst muligt.

Du bør kunne mærke effekt af blokamningen indenfor få dage [1].

Blokamning kræver forsigtighed, fordi man kan risikere at nedsætte produktionen for meget, ligesom der er en reel risiko for udvikling af tilstoppede mælkegange og brystbetændelse. Det kan derfor være nødvendigt med vejledning undervejs - fx fra din sundhedsplejerske, en certificeret ammekonsulent eller en frivillig ammevejleder [1,2,4,5].

6.2) Medicinsk behandling

Hvis ingen af disse tilgange fungerer, anbefales det i flere forskningsartikler at nedsætte mælkeproduktionen ved at indtage visse urter - eller, som en sidste udvej, gennem brug af forskellige typer medicin i samråd med lægen.

Du kan evt. printe protokollen her fra Academy of Breastfeeding Medicine og tage den med til din læge.

Du er altid meget velkommen til at skrive til vores vejledning.
 

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.