Modermælkserstatning

Hvad er det?

Modermælkserstatning er produkter, som er sammensat til at kunne ernære et spædbarn, som ikke ammes, eller som tilskud til amning/modermælk. De er oftest lavet af komælk, som er behandlet og tilsat fx jern, men der findes også modermælkserstatninger baseret på andet end komælk. 

Til trods for, at rigtig mange børn får modermælkserstatning i en eller anden udstrækning, findes der generelt ikke ret meget forskning i brugen af det - og den, der findes, viser bl.a., at forældre får for lidt information. 

Hos Ammenet mener vi, at det er vigtigt at respektere forældres ønsker omkring, hvordan deres barn skal have mad, og at støtte op om deres valg ved at give dem den information, de har behov for - uanset om det er information om amning eller modermælkserstatning.

Derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi vil se på, hvornår modermælkserstatning skal bruges, hvilke typer der findes, hvordan de bruges samt hvor meget, dit barn skal have, hvis du ikke ammer.

1) Historien om modermælkserstatning

Modermælkserstatning er vigtigt og bør altid anvendes til børn under 1 år i tilfælde, hvor fuldamning og brug af donormælk ikke er muligt. 

Det betyder dog ikke, at modermælkserstatning er “det samme” som modermælk. Men det er viden om sammensætningen af modermælk og forsøget på at efterligne det, som har drevet udviklingen af modermælkserstatning, siden det blev introduceret i midten af 1800-tallet [1–3]. 

Der har altid været situationer, hvor (fuld)amning ikke var muligt. Nogle børn blev ammet af andre end moren, mens andre børn fik hjemmelavede erstatninger af fx komælk og vand, eller andre fødevarer [1,2]. Manglende hygiejne var et stort problem, og dødeligheden blandt ikke-ammede børn var ofte høj. 

Nye teknologier gjorde i løbet af 1800-tallet udviklingen og brugen af modermælkserstatning mulig - fx pasteurisering af komælk, kølebokse i hjemmet og flaskesutter, som kunne steriliseres [1–3]. Produktion af sojabaseret og hydrolyseret erstatning kom til i løbet af første del af 1900-tallet. Priserne var ofte meget høje, så produkterne var forbeholdt de velstillede. 

Sammensætningen af modermælkserstatninger i de første mange år af produktionen ligger ganske langt fra den, vi kender i dag. I løbet af årene blev den ændret, sådan at den i højere grad reflekterede sammensætningen af modermælk mht fedt, kulhydrat og protein. Efterhånden fik man også øjnene op for vigtigheden af tilsætning af fx vitaminer og mineraler for at forhindre den udvikling af mangelsygdomme (fx skørbug, rakitis og jernmangel), som blev observeret blandt de børn, som fik erstatning [1–3]. 

Fra midten af 1900-tallet steg brugen af modermælkserstatning markant efter introduktionen af flydende koncentreret erstatning, drevet yderligere frem af øget markedsføring [3]. I 1960erne kom drikkeklar modermælkserstatning til, og salget steg igen. I 1970'erne nåede ammeraten sit hidtil laveste punkt [2]. Efter en periode med hård kritik af flere producenters markedsføring, særligt i udviklingslande, præsenterede Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1984 et kodeks for global markedsføring, som flere lande har indført i sin egen lovgivning [2].

I dag er indholdet i modermælkserstatning underlagt regulering, og der er derfor i praksis ikke nævneværdig forskel på indholdet af de forskellige mærker, med undtagelse af modermælkserstatning til særlige medicinske formål [4,5]. Udviklingen af produkter drives lige nu særligt af tilsætning af specielle ingredienser som flerumættede fedtsyrer, nukleotider og probiotika (mælkesyrebakterier) [1,3].

2) Indholdsstoffer i modermælkserstatning

Indholdet af modermælkserstatninger er reguleret. Derfor er de stort set sammensat ens mht næringsstoffer, med undtagelse af produkter til særlige medicinske formål som fx til børn med allergi eller for tidligt fødte. Du kan læse mere om de forskellige typer længere nede.

Som nævnt er modermælkserstatning ikke “det samme” som modermælk, men sammensætningen af modermælkserstatning er baseret på viden om sammensætningen og indholdsstoffer i modermælk. Du kan læse mere om indholdsstoffer i modermælk i denne artikel.

Koncentrationen af næringsstofferne er højere i modermælkserstatning end i modermælk, fordi man ved, at næringsstofferne ikke optages lige så godt fra modermælkserstatning som modermælk. Overskuddet udskilles hovedsageligt via barnets urin, og for det raske barn med normal nyrefunktion belaster den højere koncentration ikke nyrerne [4].

Krævede indholdsstoffer [4]:

• Protein - fra komælk, soja, gedemælk eller hydrolyseret protein
• Kulhydrat - oftest laktose
• Fedt - enten blandet mælkefedt og vegetabilsk fedt, eller kun vegetabilsk fedt
• Vitaminer og mineraler

Ofte tilsætter producenter andre stoffer, særligt såkaldt “funktionelle ingredienser” [5]. Det er typisk stoffer, som er dokumenteret sikre og egnede til spædbørn, og som vi ved findes i modermælk. Stofferne tilsættes af producenterne som en del af konkurrencen om forbrugerne [1], som naturligvis alle ønsker sig det bedst mulige produkt til deres barn, men der savnes dokumentation for deres nødvendighed som ingredienser i modermælkserstatninger. Det er fx:

• Probiotika - mælkesyrebakterier, som siges at kunne påvirke tarmens kolonisering af bakterier ved indtagelse
• Præbiotika - fx oligosakkarider, som siges at fremme væksten af gavnlige tarmbakterier 
• DHA / ARA - langkædede flerumættede fedtsyrer, som ofte anføres som LCPUFA
• Nukleotider - DNA “byggesten”, som fx antages at gavne immunforsvaret

Tilbage til toppen

1) Hvornår skal jeg bruge modermælkserstatning?

Dit barn skal have modermælkserstatning, hvis det [4]:

• er under 6 mdr., og du ikke ammer fuldt eller giver donormælk
• er mellem 6 og 12 mdr., og du ikke ammer ved siden af fast føde
• er mellem 1 og 2-3 år, ikke bliver ammet og har komælksallergi
• er mellem 1 og 2 år, ikke bliver ammet og ikke får komælk

Hvis du ammer og har behov for at bruge tilskud af modermælkserstatning, kan du måske også have glæde af vores artikel om delvis amning (kommer snart).

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har behov for at bruge modermælkserstatning, kan du skrive til vores brevkasse. Du kan også spørge andre forældre i vores netværksgrupper.

Tilbage til toppen

2) Hvilken modermælkserstatning skal jeg vælge?

Der findes i dag en lang række produkter, som overordnet opdeles i aldersgrupper. MME 1 er til børn 0-6 mdr eller ældre, og MME 2 (tilskudsblanding) kan kun bruges til børn over 6 mdr. Juniormælk kan bruges af børn over 1 år.

MME 1 produkter findes som almindelig modermælkserstatning og specialprodukter til børn med særlige behov. Medmindre dit barn har en lidelse, som gør det nødvendigt for dig at bruge en speciel modermælkserstatning, kan du bruge almindelig. Brug af specialprodukter sker i samråd med læge.

Som tidligere nævnt drives udviklingen indenfor modermælkserstatning i dag særligt af producenters tilsætning af forskellige ingredienser som fx flerumættede fedtsyrer, nukleotider og probiotika (mælkesyrebakterier) [1,3]. Alle ingredienser skal være egnede og sikre til spædbørn. Det er dog ikke påkrævet, at de skal være nødvendige for at kunne tilsættes til modermælkserstatning, og der findes for nuværende heller ingen evidens for, at de er det [1,4]. Indtil det evt. findes, kan det derfor måske være gavnligt som forbruger at tænke på disse ingredienser som en del af markedsføringen af modermælkserstatning og altså ikke som nødvendige for barnet.

Her kan du læse en kort gennemgang af de forskellige typer.

2.1) Almindelig modermælkserstatning

Disse produkter er lavet til fuld eller delvis ernæring op til 6 mdr samt delvis ernæring op til 12 mdr ved siden af fast føde. Sammensætningen er reguleret, så der er meget lidt forskel på de enkelte produkter indenfor kategorierne beskrevet her [4,5]. Dette gælder også økologiske og ikke-økologiske [5]. Valget af mærke handler derfor mest om præferencer. 

Modermælkserstatning er produkter. Derfor kan det være godt at huske på, at markedsføring spiller en rolle for det indtryk, vi får af de enkelte produkter - særligt pga. de såkaldte “sundhedsanprisninger” [4], som nogle mærker anvender og som kan give indtryk af, at lige netop dette produkt er bedre for dit barn end andre. Som nævnt er det dog ganske små forskelle, der skiller produkterne ad, og derfor kan du også vælge ud fra din økonomi.

Nogle studier tyder på, at forældre ofte skifter mærker pga. oplevelser af problemer som fx voldsom gylpen hos baby, der tolkes som tegn på reaktioner på det pågældende mærke eller produkt [6]. Denne tolkning kan medføre, at baby fejlagtigt antages at have allergi eller intolerance, da problemet eksempelvis kunne være overfodring. Mistænker du, at din baby kan have allergi eller intolerance, bør du tale om det med din læge.

2.1.1) Komælksbaseret modermælkserstatning

De fleste almindelige modermælkserstatninger er baseret på komælk. Som tidligere nævnt er indholdet reguleret, således at alle produkter stort set indeholder det samme. Disse produkter kan anvendes til alle sunde og raske børn født til tiden.

2.1.2) Gedemælksbaseret modermælkserstatning

I de senere år er gedemælk begyndt at blive anvendt som alternativ til komælk, også indenfor modermælkserstatning (omend ikke så udbredt). Disse produkter er ikke egnede til brug til børn med komælksallergi eller disponering for dette, idet gedemælk og komælk ligner hinanden for meget og dermed kan give samme reaktioner [4,7].

2.1.3) Sojabaseret modermælkserstatning

Sojabaseret modermælkserstatning er som nævnt blevet produceret i omkring 100 år. Det anbefales af Sundhedsstyrelsen til forældre, som ikke ammer fuldt og ikke ønsker at give animalsk mælk [4], samt til børn med den sjældne sygdom galaktosæmi, som ikke kan nedbryde sukkerstoffet laktose i komælk og modermælk (i samråd med læge) [5]. Evidensen for sikkerhed ved anvendelsen af disse produkter er endnu ikke helt på plads, men nyere systematiske reviews tyder på, at de ikke er så bekymrende, som dyreforsøg tidligere har vist [8]. 

Soja er, ligesom komælk, et hyppigt allergen. I EU anbefales sojabaseret modermælkserstatning derfor ikke til spædbørn med komælksallergi eller disponering for dette [5,7]. 

2.1.4) Andre produkter

Almindelig modermælkserstatning omfatter også produkter såsom delvist hydrolyseret, fortykket eller syrnet. Der savnes evidens for effekt af disse produkter. 

Delvis hydrolysering af komælksprotein er ikke tilstrækkelig til at gøre et produkt hypoallergent - dvs mindre allergifremkaldende [4,5]. 

Fortykket modermælkserstatning kan bruges ved refluks (almindelig gylp), men det anbefales ikke [4]. Ved reflukssygdom er det ikke tilstrækkelig behandling, og lægen bør altid kontaktes ved mistanke om reflukssygdom. 

Der er ingen evidens for, at syrnet modermælkserstatning kan afhjælpe mavegener eller forstoppelse.

2.2) Modermælkserstatninger til særlige medicinske formål

Der findes en lang række specialprodukter til brug ved særlige omstændigheder, som fx allergi eller for tidlig fødsel. Disse produkter har en anden sammensætning end almindelig modermælkserstatning for at gøre dem egnede til brug for børn med udfordringer af en art.

Produkterne bruges i samråd med læge. De er dyrere end almindelig modermælkserstatning, men der er mulighed for tilskud via den såkaldte grønne recept, hvis produkterne bruges som behandling. Bruges de forebyggende, kan man ikke få dem på grøn recept, men man kan søge om tilskud fra kommunen ifølge §41 i Serviceloven, hvis udgiften overstiger et minimumsbeløb.

2.2.1) Højt hydrolyseret modermælkserstatning

Denne type modermælkserstatning er såkaldt hypoallergen - dvs mindre allergifremkaldende. Den er baseret på komælk, som er blevet behandlet, således at proteinerne ikke skal give allergiske reaktioner. Den anbefales bl.a. til ikke-ammede børn med komælksallergi eller disponering for dette [4,5,9]. Produkterne er dyrere end almindelig modermælkserstatning og smagen mindre tiltalende.

Hvis dit barn er disponeret for at udvikle komælksallergi, er det vigtigt at forebygge udviklingen. Derfor anbefales det, at disponerede børn under 4 mdr som ikke ammes fuldt får højt hydrolyseret modermælkserstatning. Efter 4 mdr. er der ingen fordele ved at bruge det, og dit barn kan derfor få almindelig modermælkserstatning [4]. 

Har dit barn derimod konstateret komælksallergi, skal det efter samråd med lægen fortsætte med at få dette produkt frem for almindelig modermælkserstatning eller komælk frem til det tidspunkt, hvor det ikke længere har allergi [7,9] - oftest ved 2-3 års alderen. 

Der gives ikke tilskud via grøn recept til dette produkt, når det bruges til forebyggelse af allergi - kun hvis det bruges til behandling af konstateret allergi.

Disse produkter kan ifølge Sundhedsstyrelsen ikke anbefales til børn, som ikke er allergiske eller disponerede for dette [4].

2.2.2) Aminosyrebaseret modermælkserstatning

Aminosyrebaseret modermælkserstatning er produkter, som bl.a. gives til de ikke-ammede spædbørn, som ikke tåler den højt hydrolyserede modermælkserstatning nævnt ovenfor [4,5,7]. De anses for at være de eneste rigtigt ikke-allergene modermælkserstatninger. I nogle lande anbefales denne type også til børn, der har reageret på komælk i mors kost under amning [7].

Disse produkter er ligeledes dyre og har en mindre tiltalende smag.

2.2.3) Specialprodukter til for tidligt fødte børn

For tidligt fødte børns behov for visse næringsstoffer er højere end hos børn født til tiden. Når et barn fødes før tid, har modermælken naturligt en anden sammensætning end til børn født til termin, og denne sammensætning søges efterlignet i modermælkserstatning til denne gruppe børn. 

Børn født før uge 32 bør kun få modermælk, evt. som donormælk [4].

2.2.4) Laktosefri modermælkserstatning

Disse produkter er udviklet til børn med laktoseintolerance og den medfødte sygdom galaktosæmi [4]. Bemærk at det er meget sjældent, at spædbørn ikke tåler laktose. Produkterne kan også bruges midlertidigt efter en maveinfektion, hvor nedbrydningen af laktose kan være hæmmet, men det bør kun ske, hvis barnet er underernæret eller dehydreret [5].

2.2.5) Andre typer særlige modermælkserstatninger

Foruden ovennævnte findes der en række produkter til fx hjertesyge børn eller børn med dårligt optag af næringsstoffer. Disse produkter bruges altid i samråd med læge eller sygehus.

2.3) Tilskudsblanding - til børn over 6 mdr. som ikke ammes delvist (MME 2)

Modermælk ændrer sig over tid, og indholdet af visse næringsstoffer falder, når barnet er over 6 mdr. og får fast føde ved siden af amning. Tilskudsblandinger er ligeledes sammensat anderledes end modermælkserstatning til børn under 6 mdr. De er kun beregnet til brug hos børn, som samtidig får fast føde.

Der er dog ingen evidens for, at tilskudsblandinger er bedre at anvende til børn over 6 mdr. end MME 1, og du kan derfor også vælge blot at fortsætte med at bruge den modermælkserstatning, du hidtil har anvendt [4].

2.4) Juniormælk - til børn over 12 mdr.

Vi har i Danmark ingen tradition for at bruge juniormælk til børn over 12 mdr., og der er ingen evidens for nødvendigheden af disse produkter [4]. Børn over 12 mdr. kan få almindelig komælk, medmindre der er særlige omstændigheder som fx allergi. 

Tilbage til toppen

3) Skal jeg vælge pulver eller drikkeklar (i brikker)?

Modermælkserstatning findes som pulver til opblanding med kogt vand eller som steril drikkeklar modermælkserstatning i små kartoner. 

3.1) Modermælkserstatningspulver

Pulver er billigere end drikkeklar. Det er ikke sterilt og kræver derfor særlig omtanke ved brugen.

Ifølge WHO er børn under 2 mdr i størst risiko for infektioner fra modermælkserstatningspulver, og i særlig risiko er for tidligt fødte, børn med meget lav fødselsvægt samt børn med svagt immunforsvar [10]. WHO anbefaler derfor, at disse børn får drikkeklar modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen anvender samme risikogrupper men konkluderer ikke tydeligt, at disse bør have drikkeklar modermælkserstatning - blot at der skal udvises særlig forsigtighed [4,11].

Modermælkserstatningspulver kræver stor opmærksomhed på hygiejne ved blanding - læs mere om opblanding længere nede.

3.2) Drikkeklar modermælkserstatning

Produktet kan bruges som det er ved stuetemperatur eller varmes i en flaske. Derfor kan det være den nemmeste løsning på ture.

Langtidsholdbar drikkeklar modermælkserstatning i små brikker er sterilt (dvs. frit for eventuelle bakterier) og kan derfor anvendes også af børn i særlig risiko for infektioner (se afsnittet ovenfor). 

Hvis du supplerer din amning med modermælkserstatning via et suppleringssystem, så kan det være bedst at bruge drikkeklar. Opblandet pulver kan nemlig indeholde små klumper, som ikke er et problem for din baby, men som i nogle tilfælde kan blokere de helt tynde sonder, der går fra flasken til brystvorten.

Tilbage til toppen

4) Hvordan bruger jeg modermælkserstatning?

Uanset typen af modermælkserstatning og valget af måde at give den til baby på, så er det vigtigt at have stor opmærksomhed på hygiejne, anbefalinger vedr. opbevaring samt anvisninger for tilberedning.

4.1) Rengøring og hygiejne

Det er meget vigtigt at sørge for, at alt udstyr, som kommer i forbindelse med modermælkserstatning, er helt rent, og at du har rene hænder, når du håndterer det [4,10,12]. Udstyr er fx:

• flasker - skal vaskes og skoldes
• sutter - skal ligeledes vaskes og skoldes
• måleskeer til pulver - vask af efter brug, før du lægger den tilbage i dåsen
• suppleringssystemer - skal rengøres efter producentens anvisninger

I Sundhedsstyrelsens Sunde børn kan du på side 50 læse, hvordan du gør flasker og sutter rene.

Fordi flasker og sutter skal rengøres grundigt imellem hver brug, anbefaler Sundhedsstyrelsen at købe mange af dem. Antallet afhænger naturligvis også af, om du bruger modermælkserstatning som supplement til amning, eller om dit barn udelukkende får sin mad fra flaske.

4.2) Opblanding af pulver

Det er vigtigt, at du følger anvisningerne for opblanding af produktet nøje, da for meget eller for lidt pulver i forhold til mængden af vand kan udgøre et problem. For lidt pulver kan lede til mangel på næring, mens for meget indebærer risici for fx overvægt, overbelastning af nyrerne og fordøjelse [9,13]. Gå altid frem efter anvisningerne på pakken, og brug den måleske som følger med den enkelte, da de ikke er ens fra mærke til mærke. Bemærk, at måleskeen ikke skal pakkes tæt med pulver - hvis den pakkes tæt, bliver koncentrationen for høj.

Modermælkserstatningspulver er ikke sterilt og kan derfor indeholde bakterier. Studier af produkterne har vist, at disse bakterier er til stede i en stor del af de undersøgte prøver, men at antallet af bakterier er lavt [12].

WHO anbefaler, at man koger vand og lader det køle ned til lige over 70^o, inden det blandes med pulver, hvorefter blandingen afkøles til kropstemperatur før brug [10]. I EU deles denne opfattelse ikke, idet man mener, at der er risiko for tab af næringsstoffer ved brug af 70^o varmt vand, samt øget risiko for forbrænding.

I Danmark og resten af EU er anbefalingen for tilberedning af modermælkserstatning af pulver som følger [4,12]. Retningslinjernes udgangspunkt er at minimere risikoen for infektioner.

Vand og kogning:

• brug koldt vand fra vandhanen - lad det første vand løbe ud i vasken (det vand, som har stået i rørene)
• brug aldrig varmt vand fra vandhanen til opblanding af modermælkserstatning, da det kan indeholde bakterier
• på rejser udenfor Danmark kan det være nødvendigt at bruge flaskevand
• til natten kan vandet koges og hældes på sterile flasker, som stilles i køleskabet straks og opvarmes til 37 grader lige før opblanding med pulveret 
• børn under 4 mdr: kog vandet og lad det køle ned før brug til den temperatur, der står på pakken
• børn over 4 mdr: koldt vand fra hanen kan bruges til opblanding uden kogning

Blanding og brug:

• bland pulver med vand ifølge producentens anvisninger på pakken
• børn under 2 mdr: brug blandingen straks (OBS: dette gælder for hele perioden med modermælkserstatning, hvis barnet er født for tidligt eller har immunsygdom)
• børn over 2 mdr: brug blandingen straks eller stil den på det koldeste sted i køleskabet (længst fra døren) og brug den indenfor 24 timer - lun den først lige inden den skal bruges
• gem aldrig rester fra et måltid - de bør smides ud straks

Hvis du skal på tur, så anbefales det enten at bruge drikkeklar modermælkserstatning eller at medbringe flasker (eller en termokande) med kogt vand i den rette temperatur, som du så kan blande til baby lige umiddelbart før, du giver flasken. Hvis pulver blandes op og derefter holdes varmt, er der stor risiko for bakterieudvikling, og det frarådes derfor [11].

I de senere år er produkter til opblanding begyndt at dukke op på det store og lukrative marked til forældre. Der findes fx maskiner, som blander en afmålt mængde løst pulver med vand, samt maskiner som tilsætter vand til pulver, som man selv måler af og hælder på en flaske. Maskiner, der anvender kapsler på samme vis, som vi kender fra kaffebrygning, findes ikke på det danske marked endnu. Maskinerne er godkendt til brug af fremstilling af fødevarer, men da de er meget nye, er de ikke godt undersøgt endnu. De skal rengøres hyppigt, og alle flasker og andet udstyr, som anvendes sammen med dem, skal vaskes og steriliseres efter hver brug, ligesom man gør ved traditionel manuel opblanding af modermælkserstatning. Hvis de bruges til at lave modermælkserstatning til børn under 4 mdr, skal vandet koges og afkøles, før det fyldes på maskinen, idet den ikke selv koger vandet. Det er meget vigtigt grundigt at læse vejledningen til brug af maskinen igennem - evt. kan du læse den online, inden du køber maskinen, så du er forberedt på, hvordan den skal bruges.

Drikkeklar modermælkserstatning, som er blevet opbevaret ved stuetemperatur, behøver ikke at blive varmet, medmindre dit barn foretrækker det. Hvis det er blevet opbevaret i køleskab, bør det lunes inden brug. Hvis du har opbevaret opblandet modermælkserstatningspulver i køleskab i max 24 timer (OBS: kun til et barn over 2 mdr), kan du også lune det før brug.

Du kan lune modermælkserstatning i vandbad med varmt vand eller i en mikrobølgeovn (uden flaskesut). Husk altid at ryste flasken før brug for at sørge for en ensartet temperatur samt at teste temperaturen på indersiden af dit håndled ved at hælde nogle dråber ud på det - det må ikke føles varmt på din hud, da dit barn så kan blive skoldet.

Drikkeklar modermælkserstatning er langtidsholdbart og skal blot opbevares ved eller under stuetemperatur, når det er uåbnet. Efter åbning kan en pakning holde sig i 1 døgn i køleskabet - stil det gerne på det koldeste sted, længst fra døren.

Til børn under 2 mdr. bør modermælkserstatning tilberedt af pulver ikke opbevares men bruges straks. Efter 2 mdr kan det blandes og opbevares i køleskab på det koldeste sted længst fra døren i op til 24 timer før brug, hvorefter det kan varmes, inden det gives til baby.

Rester af måltider bør aldrig opbevares til senere brug - dette gælder både drikkeklar og pulver modermælkserstatning og skyldes risiko for bakterieudvikling.

Det fremgår af dåsen, hvor længe den kan opbevares (ved stuetemperatur) efter åbning.

4.5) Flaske, kop og suppleringssystem

Modermælkserstatning kan gives i flaske, suppleringssystem (nogle steder forkortet SNS), kop eller via en sprøjte. Vi arbejder på en ny wiki om dette emne..

Tilbage til toppen

5) Hvor meget modermælkserstatning skal mit barn have?

Børn er forskellige, og derfor er det svært at sige præcist, hvor meget modermælkserstatning, dit barn skal have. Der er dog nogle retningslinjer, som du kan tage udgangspunkt i og derefter holde øje med, hvordan dit barn trives med det [4].

Hvis du ammer delvist og supplerer med modermælkserstatning, er det også svært at sige, hvor meget dit barn har behov for. Du er derfor nødt til at prøve dig frem og huske at holde øje med barnets tegn på mæthed (se nedenfor).

Ifølge Sundhedsstyrelsens Sunde børn er tommelfingerreglen, at det lille spædbarn har behov for at få omtrent 1/6 af sin kropsvægt i modermælkserstatning per dag. Dette behov falder gradvis hen imod 6 mdr til 1/9. Det understreges dog, at barnet skal have mad, når det er sultent, og derfor kan behovet være større eller mindre end dette.

5.1) Tegn på sult og mæthed

I denne forbindelse er det vigtigt at komme ind på barnets tegn på sult og mæthed. Undersøgelser viser, at en del børn, der får mad fra flaske, ender med at blive overfodret. Studier viser, at der ved overfodring er øget risiko for udvikling af overvægt, også senere i livet, samt risiko for at barnet ikke lærer at selvregulere sin appetit [6,14].

Det kan derfor være en rigtig god idé at undgå at “nøde” barnet eller tilskynde det til at tømme flasken, men i stedet være opmærksom på, hvornår barnet giver udtryk for at have fået nok. Både WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre tager udgangspunkt i barnets efterspørgsel - både når der ammes, gives flaske og senere fast føde [4,9,15].

Tidlige tegn på sult hos det spæde barn er typisk, at barnet:

• smasker og slikker på læberne
• åbner og lukker munden
• sutter på læber, tunge, hænder, fingre, tæer, legetøj eller tøj

Aktive tegn på, at barnet er sulten:

• bliver uroligt og spræller
• klynker og trækker vejret hurtigt

Sene tegn på, at barnet er sulten:

• bevæger hovedet febrilsk fra side til side
• græder

Følgende er typiske tegn på mæthed:

• starter og stopper med at sutte
• spytter flasken ud
• drejer hovedet væk eller lukker munden
• bliver urolig* 
• sutter langsommere eller falder i søvn

* kan evt også skyldes behov for at bøvse undervejs, hvis der sluges meget luft

Tilbage til toppen

6) Er der nogen risiko for mit barn ved modermælkserstatning?

Den primære risiko ved at bruge modermælkserstatning er, at barnet ikke beskyttes imod infektioner på samme vis, som hvis det bliver ammet eller får donormælk. Mange studier viser, at modermælk har en beskyttende effekt overfor fx mave-tarminfektioner og luftvejsinfektioner. 

Derudover kan det udgøre en risiko, hvis retningslinjerne for hygiejne omkring brugen af modermælkserstatning ikke overholdes, samt hvis der ikke bruges drikkeklar modermælkserstatning til børn i særlig risiko for at få infektioner fra pulver.

Modermælk har endvidere en række egenskaber, som modermælkserstatning ikke har - det kan du læse om i vores artikel om modermælk.

Tilbage til toppen

7) Følelser omkring modermælkserstatning

International forskning viser, at mange forældre påvirkes negativt af at bruge modermælkserstatning pga. bevidstheden om, at amning og modermælk er bedre [6]. Disse negative følelser ses især hos de forældre, som på forhånd havde ønsket at amme. Skyldfølelse og skam er almindeligt, og ligeså er følelsen af, at der er et urimeligt pres fra sundhedsfaglige for at skulle amme - et pres, som ikke følges op af hjælp til at få amningen til at fungere. Mange føler også, at der ses skævt til dem, når de giver flaske i offentlighed, fordi de ikke ammer. Det er i øvrigt interessant i denne forbindelse, at mange ammende også føler, at der ses skævt til dem, når de ammer i offentlighed. 

Positive følelser omkring brugen af modermælkserstatning kan fx være lettelse over at vide, hvor meget mad baby får, samt at kunne dele opgaven med at give baby mad med andre. Oplevelsen af bekymring omkring hvorvidt baby får nok, eller behovet for aflastning, hænger ofte sammen med en dårligt fungerende amning med fx for lidt mælk eller problemer med sutteteknik og effektiv overførsel af mælk. 

Mange ammeproblemer kan løses, men nogle kan ikke - og ikke alle ønsker eller har mulighed for at amme (fuldt eller delvist). Og selvom modermælkserstatning ikke har de samme egenskaber som modermælk, er det et godt alternativ, hvis du af forskellige årsager enten ikke kan eller ønsker at amme.

 

---

Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen