Håndtering af modermælk

Modermælk i fryser

Faktaboks

  • Du kan opbevare din udmalkede modermælk i køleskab eller fryser, afhængigt af hvornår du skal bruge det.
  • Modermælk opbevares bedst i solide beholdere af glas eller plastik, der er godkendt til fødevarer. 
  • Du kan tø frossen modermælk op i køleskab, under rindende koldt vand, eller i et vandbad med 40 grader varmt vand, hvis det skal gå hurtigt.
  • Mælkens temperatur ved måltidet afhænger af hvad dit barn foretrækker. Nyfødte bør ikke få kold mælk, men lidt større børn kan ofte lide det.
  • Skal mælken opvarmes, bør det ske i vandbad med ca 37 grader varmt vand.
  • Mikrobølgeovn bør ikke anvendes til hverken optøning eller opvarmning af modermælk.
  • Da opvarmet mælk ikke kan gemmes mere end højst 1 til 2 timer, er det en fordel for dig at fryse og opvarme mælk i portioner, der passer godt til et enkelt måltid for at undgå spild.

Artiklen er revideret i oktober 2019.

Tilbage til toppen

1) Indledning

Mange ammende vælger af forskellige årsager at malke ud og opbevare den udmalkede mælk til senere brug. Det kan fx være fordi du har behov for pasning, fordi du ønsker at stimulere din mælkeproduktion, eller fordi du har for meget mælk og ønsker at donere den til sygehuse eller direkte til en anden familie via uformelle netværk.

I denne wiki vil vi behandle en række emner vedrørende håndtering af udmalket modermælk, der kan være gode at have kendskab til.
Hvis du vil vide mere specifikt om udmalkning, kan du læse videre her

Bemærk: informationen i denne wiki handler om brug af egen udmalkede modermælk. Hvis du skal bruge doneret mælk, kan du bl.a. finde information om det i denne artikel fra Academy of Breastfeeding Medicine, indtil vores kommende wiki om dette emne er færdig.

Tilbage til toppen

2) Hygiejne

Når du malker ud med henblik på at opbevare modermælken til senere brug, er det vigtigt at være opmærksom på hygiejne.

Afvaskning af selve brystet er ikke altid nødvendigt, men sørg for at vaske hænderne grundigt med vand og sæbe (eller en desinfektionsgel, hvis vand og sæbe ikke er tilgængeligt) inden udmalkning. Uvaskede hænder kan risikere at overføre potentielt sygdomsfremkaldende bakterier til mælken, og det kan medvirke til en generelt øget bakterievækst og endda også et lavere proteinindhold i den opbevarede mælk. Den øgede bakterievækst kan også påvirke mælkens holdbarhed - jo længere tid, den skal opbevares (særligt ved stuetemperatur og i køleskab), jo vigtigere er det at være omhyggelig med håndvask [1].

Ud over dette er det vigtigt at være omhyggelig med rengøring af opbevaringsbeholdere samt de dele af pumper ect, som kommer i direkte kontakt med brystet og mælken. 

Mælk, der samler sig i fx brystskaller eller lignende har sædvanligvis et højere indhold af almindelige hudbakterier end mælk, der malkes ud - sandsynligvis fordi den er i kontakt med huden i længere tid. Derfor anbefales det ikke at opbevare denne mælk til senere brug [2]. Du kan dog godt bruge den umiddelbart efter opsamlingen.

Du kan læse mere om udmalkning her.

Tilbage til toppen

3) Opbevaring

Ofte skal udmalket mælk først bruges noget tid efter udmalkningen. Derfor er det vigtigt at vide noget om opbevaring, når du malker ud. Herunder kan du læse om hvordan udmalket mælk kan se ud, hvor længe den kan opbevares, og hvilke beholdere der er bedst egnet til opbevaring.

3.1) Udseende

Udmalket råmælk og moden mælkI de første dage efter fødslen, før “mælken løber til”, producerer brystet råmælk. Den er tyk og gullig pga. det høje indhold af immunstoffer. I løbet af ca. 2 uger skifter mælken sammensætning og dermed også udseende, og mængden øges betydeligt. Denne mælk kaldes moden mælk og er mere hvid. 
Men nogle ammende bliver alligevel overraskede, når de kigger til deres opbevarede modermælk i køleskabet, for oftest er den hverken “mælkehvid” eller helt jævn i konsistensen, sådan som vi er vant til at komælk ser ud. Begge dele er ganske normalt.

Frisk modermælk vil dele sig i mælk og fløde, ligesom også komælk gør det, når den ikke er homogeniseret. Øverst ligger et mindre lag af tyk, hvid fløde, og nedenunder er så en større mængde mælk med lavere fedtindhold. Læs også mere om modermælkens sammensætning.
Hvis mælken rystes blidt eller røres sammen, vil lagene blande sig igen og konsistensen vil blive jævn [3].

Modermælk kan variere overraskende meget i farve. Oftest ses den som blålig, gullig eller brunlig, men den kan også påvirkes af din mad eller visse slags medicin og antage lyserøde, orange eller endda sorte nuancer. Intet af dette er bekymrende [4].

3.2) Generelt om holdbarhed

Udmalket modermælk bør nedkøles hurtigst muligt, hvis du ikke skal bruge det indenfor nogle timer. Mindre mængder kan placeres direkte i køleskab/fryser, mens større mængder med fordel kan nedkøles i et vandbad først [5]. 

Udmalket modermælk i køleskabDu kan hælde mælk fra forskellige udmalkninger sammen, hvis de blot afkøles til samme temperatur først. Den samlede portion skal så datomærkes efter den først udmalkede mælk - så hvis du samler mælk udmalket onsdag og torsdag, skriver du onsdag på beholderen. Dette kan fx være en fordel, hvis mængderne fra hver enkelt udmalkning er meget små, og man ønsker at samle til hele måltider i fryseren [1].

Undgå gerne at fryse større portioner, end du forventer at dit barn kan spise på en gang - se mere i afsnittet om mængder længere nede

Bemærk, at jo længere tid mælken skal opbevares (særligt ved stuetemperatur og i køleskab), jo vigtigere er det, at du er omhyggelig med hygiejnen - flere bakterier på udmalkningstidspunktet giver i en større bakterievækst i mælken, hvilket kan afkorte holdbarheden [1]. Se mere i afsnittet om hygiejne.

Det er altid en god idé at tjekke, om modermælken stadig er god, før du giver den til dit barn - særligt hvis du nærmer dig holdbarhedsperiodens udløb, eller hvis du er i tvivl om hvilken temperatur, mælken har været opbevaret ved. 
Prøv at lugte til og/eller smage på mælken. Lugter eller smager den surt, bør den kasseres. En metallisk eller sæbeagtig smag betyder ikke nødvendigvis, at mælken ikke kan anvendes - se afsnittet om lipase nedenfor.

I listen herunder kan du se, hvor længe modermælken som udgangspunkt kan opbevares ved forskellige temperaturer [1,5,2].
Nogle steder nævnes to holdbarheder - en ideel og en brugbar. Dette handler om, at indholdet af bl.a. fedt og protein i mælken aftager gradvist over tid - frisk mælk indeholder altså flere næringsstoffer end mælk, der har været opbevaret længe. Det betyder dog ikke, at den opbevarede mælk ikke er brugbar.

Vær i øvrigt opmærksom på, at disse retningslinjer gælder for mælk, der skal anvendes til et raskt barn. Hvis du er indlagt med et sygt eller for tidligt født barn, kan andre forhold af sikkerhedshensyn være gældende. Tal med sundhedspersonalet, hvor I er indlagt.

Frisk, udmalket modermælk: 

  • I dybfryser (ca -18 grader): ideelt i 6 måneder, brugbart i 12 måneder
  • I fryseboks i køleskab (ned til -18 grader, men ofte varmere): 3-4 måneder
  • I køleskab, bagerst (max 5 grader): ideelt i 3 dage/72 timer, brugbart i 5-8 dage
  • I køletaske med køleelementer (transport ved max 15 grader): 24 timer
  • Ved stuetemperatur (16-29 grader): ideelt i 4 timer, brugbart i 6-8 timer

Modermælk, der er optøet langsomt i køleskab (mælk optøet hurtigere, med fx vandbad, bør behandles som opvarmet mælk):

  • I køleskab, bagerst (max 5 grader): 24 timer
  • Ved stuetemperatur (16-29 grader): 4 timer 
  • Bør ikke genfryses eller opbevares i køletaske

Optøet og opvarmet modermælk (før måltidet er påbegyndt):

  • I køleskab, bagerst (max 5 grader): 4 timer
  • Ved stuetemperatur (16-29 grader): til måltidet er afsluttet (bør ikke opbevares)
  • Bør ikke genfryses eller opbevares i køletaske

Optøet og opvarmet modermælk (efter måltidet er påbegyndt)*:

  • Ved stuetemperatur (16-29 grader): til måltidet er afsluttet - mælken bør kasseres umiddelbart herefter og ikke opbevares.
  • Bør ikke genfryses eller nedkøles igen, hverken i køleskab eller køletaske

 
*Når dit barns mund via flaske, kop eller lignende kommer i kontakt med mælken, sker der en overførsel af de naturligt forekommende bakterier fra mund til mælk. Det er årsagen til at du ikke kan gemme optøet og opvarmet mælk mere end få timer, efter at et måltid er påbegyndt.

Hvor længe mælken præcis kan holde sig, efter at måltidet er påbegyndt, afhænger af flere faktorer: mængden af bakterier i mælken ved udmalkningen, hvor længe den har været optøet samt temperaturen i rummet, hvor den står. Der mangler mere forskning på området, men den viden der lige nu er tilgængelig tyder på, at det mest fornuftige er at kassere eventuelle rester senest en til to timer efter måltidet er afsluttet [1]. For at undgå spild er det derfor vigtigt at undgå at opvarme større mængder, end der skal anvendes ved et måltid.

3.4) Opbevaringsbeholdere

Modermælk i fryserDu kan opbevare din udmalkede modermælk i beholdere af plast eller glas. Det vigtigste er at være opmærksom på, at beholderen er solid og godkendt til fødevareopbevaring [1]. Hvis du fryser større mængder mælk ned (fx hvis du malker fuldt ud til dit barn), kan det være en fordel for dig at bruge fryseposer med lynlås beregnet til opbevaring af modermælk. 
Der er kun lavet relativt få studier af, hvordan forskellige materialer påvirker mælken, og de er alle relativt gamle - og i øvrigt ikke enige. Stål lader dog til at påvirke mængden af levende celler i mælken i højere grad end beholdere af andet materiale, så dette anbefales ikke [6].

Hvis du vælger plastbeholdere til opbevaring til din udmalkede mælk, kan det være godt at undersøge, om de indeholder bisphenoler. Adskillige studier har påvist, at bisphenol A har en hormonforstyrrende virkning [7], og bisphenol S er mistænkt for det samme, omend det endnu ikke er tydeligt påvist [1].

Hvis du fryser den udmalkede mælk, er det godt at huske at efterlade lidt plads i beholderen. Mælken udvider sig, når den fryser, og fylder altså en smule mere i frossen end i frisk tilstand.

Mange, som malker fuldt ud til deres børn, anvender særlige fryseposer til modermælk, som kan nedfryses liggende fladt og derefter rejses op for at fylde mindst muligt i fryseren. Modermælk, som er nedfrosset på denne måde, kan også tøs op hurtigt.

Frossen modermælkTip: Har du meget mælk i fryseren, kan det være en god idé at skifte mellem at servere den ældste mælk og nyere mælk, så baby ikke udelukkende får den mælk, der har ligget længst.

Frossen modermælk kan optøs på flere måder. Bruger du vand under optøningsprocessen, er det vigtigt at du er opmærksom på, at mælkebeholderens låg/lynlås er forsvarligt lukket, så der ikke blandes vand i mælken undervejs.

  • Den mest skånsomme model er optøning i køleskab natten over; her bevares flest mulige af mælkens immunologiske egenskaber. Dette kræver naturligvis lidt planlægning og kan ikke altid lade sig gøre.
  • Den næstbedste mulighed er optøning under køligt, rindende vand i nogle minutter. Dette vil fungere bedst med mindre portioner mælk. 
  • Den hurtige løsning er optøning i et varmt vandbad (max 40 grader). Opvarm vand i en gryde eller skål, og placér mælkebeholderen heri. Hvis vandet bliver koldt, før mælken er tøet op, skal mælkebeholderen fjernes, mens vandet genopvarmes - hvis mælken bliver i vandbadet, mens vandet genopvarmes, risikerer du at dele af mælken opvarmes for kraftigt, og det kan ødelægge en stor del af de levende celler [2]  

Optøning i mikrobølgeovn indebærer risici; opvarmningen foregår ujævnt og uden kontrol, og det kan betyde at dele af mælken overophedes, så der er risiko for at barnet brænder sig på den [1]. Se i øvrigt mere om opvarmning i mikrobølgeovn nedenfor under opvarmning.

Tilbage til toppen

5) Opvarmning

De fleste lidt større børn drikker uden problemer deres mælk både direkte fra køleskabet, ved stuetemperatur eller opvarmet til kropstemperatur (omend nogle har klare præferencer). Vær dog opmærksom på, at kold mælk kan nedsætte kropstemperaturen hos nyfødte [3].

Hvis du varmer mælken, skal du passe på at den ikke bliver for varm, så dit barn brænder sig på den - hellere lidt for kold end lidt for varm. Du kan tjekke temperaturen ved at dryppe en smule af mælken mod huden på din underarm - hvis det føles varmt, skal du lade mælken køle lidt af, inden du serverer den.

Du opvarmer bedst modermælken i vandbad: 

  • Lad mælkebeholderen med den kolde (men optøede) mælk ligge i et vandbad med en temperatur på 37-40 grader i ca. 20 minutter. Denne metode er meget skånsom for mælken og indebærer ingen risiko for overopvarmning [1]
  • Du kan også bruge et vandbad med varmere vand, men her vil dele af mælken oftest nå temperaturer, der nedsætter fedtindholdet og ødelægger en del af de immunologiske egenskaber. Det er vigtigt at du ryster mælken grundigt efterfølgende, så eventuelle meget varme “pletter” udjævnes, inden barnet tilbydes måltidet [1]

Opvarmning i mikrobølgeovn lader til at have flere uhensigtsmæssige konsekvenser. Forskning tyder på, at mælken mister nogle af sine sundhedsfremmende egenskaber, fordi mikrobølgerne påvirker indholdet af enzymer og immunstoffer. 
Disse immunstoffer samt fedtindholdet påvirkes også negativt af den ujævne opvarmning, som kan give dele af mælken en meget høj temperatur, og selv omhyggelig omrystning af mælken kan ikke sikre en jævn varme [1]. 

Tilbage til toppen

6) Hvor meget mælk skal baby bruge?

Modermælk i fryseposerNår du skal nedfryse din udmalkede mælk, kan det være en god idé at gøre det i portioner, der passer til dit barns behov ved et enkelt måltid - det mindsker risikoen for spild, når du ikke skal optø meget mere mælk, end der er brug for.

I løbet af de første ca. 40 dage efter fødslen bliver din mælkeproduktion etableret, og dit barns mavesæk vokser. Det betyder, at dit barns behov for modermælk i den første måneds tid er støt stigende [3]. Herefter ligger behovet stabilt, indtil det igen gradvist falder, når du begynder at introducere fast føde omkring seksmånedersalderen [8] (Her kan du læse om ammespring, tidligere kaldet appetitspring).

Herunder kan du se det gennemsnitlige indtag for et raskt barn pr. måltid, pr. døgn og pr. time. Når man kigger på gennemsnit, er det godt at huske på, at et gennemsnit ikke siger ret meget om det enkelte barn. I et australsk studie [8] af 71 raske, fuldammede børn fra 1-6 måneder, varierede det daglige indtag af mælk fra 440 til 1220 g. 

Listen her kan altså fungere som et vejledende fingerpeg, mens mere præcise mængder er forskellige fra barn til barn.

6.1) Gennemsnitligt mælkeindtag for raske børn

Dag 1 [5]:

  • 7 ml per måltid
  • 7-123 ml per døgn

Dag 2 [5]:

  • 14 ml per måltid
  • 44-335 ml per døgn

Dag 3: [5]:

  • 38 ml per måltid
  • 98-775 ml per døgn

Dag 4 [5]:

  • 58 ml per måltid
  • 378-876 ml per døgn

Den første uge (efter dag 4) [9]:

  • 30-59 ml per måltid
  • 300-600 ml per dag
  • 12,5-25 ml per time

Uge 2 og 3 [9]:

  • 59-89 ml per måltid
  • 450-750 ml per dag
  • 19-30 ml per time

1-6 måneder [9]:

  • 89-148 ml per måltid
  • 750-1035 ml per dag
  • 30-43 ml per time
Tilbage til toppen

7) Lipase - når optøet mælk smager af sæbe

Nogle ammende oplever, at deres udmalkede mælk efter kortere eller længere tids opbevaring på køl eller frost pludselig lugter og smager metallisk eller sæbeagtigt - selvom den har været opbevaret helt korrekt. Dette kan skyldes enzymet lipase i modermælken. 
Lipase nedbryder fedt og er en vigtig medspiller, når mælken skal fordøjes. De fleste børn er helt upåvirkede af denne smagsændring [1]. 

Hvis du oplever, at dit barn afviser mælken på grund af den ændrede smag, kan du deaktivere lipasen (og dermed undgå den uønskede smagsudvikling) ved at skolde mælken, før du nedkøler den [2]. 
Det kan du gøre ved at opvarme den friske mælk i en gryde på komfuret, til den netop begynder at boble langs kanterne (eller er ca. 82 grader varm) - dog uden at den kommer helt i kog. Så tager du den af varmen og afkøler den hurtigt ved fx at hælde den varme mælk over i en opbevaringsbeholder, som du placerer i et vandbad med isterninger indtil den er afkølet. Til sidst sætter du den i køleskab eller fryser [5]. 

Selvom denne behandling påvirker mælkens fedtprocent og immunstoffer, så indeholder den stadig en masse gode næringsstoffer - og din mælk er skræddersyet til netop dit barn.

 


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Relaterede wikier

Kilder:
  1. Eglash A, Simon L, Academy of Breastfeeding Medicine. ABM Clinical Protocol #8: Human Milk Storage Information for Home Use for Full-Term Infants, Revised 2017. 
  2.  FJ. Best Practices for Expressing, Storing, and Handling Human Milk in Hospitals, Homes, and Child Care Settings. 2019.
  3. Mohrbacher N. Breastfeeding Answers Made Simple: A Guide for Helping Mothers. Hale Pub L P; 2010.
  4. Lawrence RA, Lawrence RM. Breastfeeding: A Guide for the Medical Profession. Elsevier Health Sciences; 2011.
  5. SST. Amning - en Håndbog for Sundhedspersonale. 2018.
  6. Williamson MT, Murti PK. Effects of storage, time, temperature, and composition of containers on biologic components of human milk. J Hum Lact. 1996.
  7. Saal FSV, vom Saal FS, Hughes C. An Extensive New Literature Concerning Low-Dose Effects of Bisphenol A Shows the Need for a New Risk Assessment [Internet]. Environmental Health Perspectives. 2005.
  8. Kent JC, Mitoulas LR, Cregan MD, Ramsay DT, Doherty DA, Hartmann PE. Volume and frequency of breastfeedings and fat content of breast milk throughout the day. Pediatrics. 2006;
  9. Mohrbacher N, Kendall-Tackett K. Breastfeeding Made Simple: Seven Natural Laws for Nursing Mothers. New Harbinger Publications; 2010.