Friamning

Amning, baby ved brystet

Faktaboks

  • Friamning er et udtryk for, at dit barn ammes efter behov, uden overvejelser omkring tid, hyppighed eller interval mellem amninger. Friamning anbefales officielt af både WHO og Sundhedsstyrelsen. 
  • “Se på baby - ikke klokken”. Flere undersøgelser har vist, at variationen i, hvor ofte babyer vil ammes, er meget stor. Derfor er det vigtigt at man tager udgangspunkt i sit eget barns individuelle behov. 
  • Friamning har flere fordele for etableringen af amningen og vedligeholdelse af produktionen. 
  • Det er som udgangspunkt normalt at amme ofte, især i starten, men også efterfølgende i perioder. Det er især normalt at amme hyppigere om eftermiddagen og aftenen, hvor barnet kan virke uroligt. Ligeså er det normalt, at barnet helst vil falde i søvn ved brystet. 
  • Friamning er ikke lig med hyppig amning for alle. Afhængigt af lagerkapaciteten i mors bryster vil det for nogle være færre amninger i døgnet end for andre. Begge dele er normalt og helt okay. 
  • Hvis barnet sutter meget og længe uden at blive mæt og træt, kan det være tegn på, at sutteteknikken halter og barnet dermed ikke får tilstrækkeligt udbytte af sine anstrengelser.
  • Hvis barnet sover meget og ikke giver tegn til at ville ammes, kan det være nødvendigt at vække det og/eller forsøge at amme efter minimumsintervaller, for at sikre at baby får nok og at brystet stimuleres tilstrækkeligt. Søg altid læge hvis baby sover for meget, ikke kan vækkes, ammes for lidt eller er ukontaktbar.

Artiklen er revideret i februar 2019.

Tilbage til toppen

1) Hvad er det?

Friamning betyder, at barnet ammes efter behov uden overvejelser omkring tid, hyppighed eller interval mellem amninger. Der ammes altså med udgangspunkt i barnets signaler - også om natten. Det anbefales af blandt andre Verdenssundhedsorganisationen WHO at du sover i nærheden af barnet og ammer det, når det udviser tegn på at ville ammes (1). 

Et godt udtryk, som er nemt at huske, er “kig på baby - ikke klokken” (2).

Nyere forskning viser, at nyfødte spædbørns maver har bedst af hyppig amning; gerne en gang i timen døgnet rundt (3). Det nyfødte barn spiser i gennemsnit 7 ml. råmælk pr. måltid i det første døgn (4). Modermælk er letfordøjeligt og derfor har dit barn brug for små og hyppige måltider (5). I takt med at råmælken overgår til overgangsmælken (at mælken “løber til”), således at den samlede produktion af mælk bliver større, vil barnets mavesæk udvides langsomt (2).

Amning er dog meget mere end mad og derfor handler hyppig amning ikke kun om mavekapacitet, men også dit barns behov for tryghed, nærhed og hvile - læs om ammespring.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at spædbørn ammes minimum 8 gange i døgnet (4), anbefales mange kvinder at amme hver tredje time (amning hver tredje time i løbet af 24 timer giver 8 amninger), men denne anbefaling skal altså ses som et minimum for antallet af amninger og ikke et maksimum, du bør holde dig inden for. 

2.1) Friamning og etablering af amningen

Nyfødt baby ammesFriamning er vigtigt lige efter fødslen, hvor det har betydning for etableringen af amningen:

  • Prolaktin er det hormon, der styrer mælkeproduktion. Hyppig amning lige efter fødslen sikrer dannelsen af prolaktin-receptorer i brystet. Prolaktin-receptorer er “modtagere”, der sidder på mælkekirtlerne - jo flere der er, jo mere prolaktin kan mælkekirtlerne tage imod. Mange prolaktin-receptorer er med til at sikre en tilstrækkelig stor produktion (2, 4) 
  • Hyppig amning fremmer at mælken “løber til”, nedsætter risikoen for gulsot og medvirker til at barnet kommer hurtigere i trivsel (4)
  • Friamning hjælper dit barn til at udvide mavesækkens størrelse skånsomt (6)
  • Dit barns blodsukkerniveau stabiliseres (4,7)
  • Hyppig amning mindsker fysiologisk brystspænding hos dig (4)
  • Hyppig amning fremmer efterveer, der mindsker blødningen efter fødslen (4)
  • Hyppig amning forhindrer dehydrering samt et for stort vægttab lige efter fødslen (4,7)

 

2.2) Friamning og vedligeholdelse af amningen

 

Friamning efter at amningen er etableret har også betydning for vedligeholdelse af produktionen:

  • De første 14 dage, hvor amningen etableres, reguleres produktionen hormonelt. Efter ca. 14 dage begynder produktionen i stedet at styres ved, at der fjernes mælk fra brystet. Jo mere fyldt brystet er, jo mindre ny mælk dannes. Amning efter babys signaler sikrer derfor, at der fjernes tilstrækkeligt mælk fra brystet til at holde produktionen på det ønskede niveau (4,7).
  • Hyppig amning er med til at vedligeholde din produktion, fordi produktionen reguleres ved hjælp af udbud og efterspørgsel (2, 4).
  • Barnets energibehov imødekommes, hvilket er med til at sikre den ønskede fordobling af fødselsvægten inden for fem til seks måneder (2).
  • Barnet oplever amningen som trøst, smertelindring og kontakt (8) 
  • Barnet bliver tilfredsstillet af følelsen af at sutte, når det har brug for det, hvilket giver barnet velbehag (9)  

Når man taler om friamning, er det nemt at komme til at forestille sig, at man så ikke kan foretage sig andet end at amme. Så hvad er normalt? 

Det er normalt at amme ofte de første 6 til 8 uger, 8-12 gange i døgnet eller mere, og den hyppige amning er, som nævnt, vigtig for både etablering af amningen samt vedligeholdelse af mælkeproduktionen. 

En svensk undersøgelse viser, at antallet af amninger for børn, der friammes, gennemsnitligt varierer mellem 5 og 11 i døgnet (4). Denne variation i efterspørgslen viser netop, hvor vigtigt det er at amme efter sit barns individuelle behov. På denne måde understøttes barnets omstilling fra konstant at få tilført næring via navlesnoren i fostertilstanden til at få mad med intervaller efter fødslen (4). Undersøgelsen viste også, at amningernes varighed blev kortere med tiden: mødrene brugte typisk betydeligt kortere tid på at amme, når barnet var 20 uger, end når det var 2 uger gammelt − specielt om natten (4). 

Det er normalt, at ammemønsteret varierer fra dag til dag. Det er også normalt at opleve klyngeamning (meget hyppig amning) i op til flere timer dagligt, ofte hen på eftermiddagen eller aftenen, mens barnet ofte kan virke uroligt (2, 11).

Det er også normalt, at spædbørn i kortere eller længere perioder, hvor der sker meget i deres udvikling, er urolige og søger brystet nærmest konstant. Disse perioder kaldtes tidligere ofte for “appetitspring” og blev forklaret med, at barnet havde brug for mere mælk i takt med at de voksede. Nyere forskning tyder imidlertid på, at en øget periodisk efterspørgsel ikke er et tegn på øget appetit - læs mere om ammespring.

3.1) Spædbarnets søvnmønster og friamning

AmningSå længe dit barn under 6 uger melder sig et sted mellem 8-12 gange i døgnet og samtidig har et tilfredsstillende output på 5-6 våde bleer og daglig afføring, er det ikke nødvendigt at du vækker dit barn om natten for at amme (5, 10)

I tilfælde, hvor dit barn er særligt søvnigt eller ikke tager nok på (ved fx gulsot eller sygdom) kan det dog være nødvendigt at du hjælper barnet til brystet om natten også (5, 10) 

Mange nyfødte sover rigtig meget, og du kan derfor opleve, at dit barn ikke viser tegn på at ville ammes så ofte som det egentlig har behov for (5, 10). Nyfødte skal gerne ammes med det samme, de viser tegn til at ville sutte, gerne hver anden time om dagen og mindst én gang om natten. Helt nyfødte kan godt sove et langt stræk på 5 timer, uden at det bliver problematisk for amningen.

3.2) Hyppighed og lagerkapacitet

Hvor hyppigt der er behov for amning varierer som sagt meget fra barn til barn og mor til mor. Friamning handler ikke udelukkende om at amme hyppigt, men om at amme efter barnets signaler, og for nogle betyder det længere mellem amninger end for andre. 

En af de ting, der blandt andet spiller ind på hyppigheden, er dit brysts “lagerkapacitet” - det er et udtryk for, hvor meget mælk man kan have i brystet ad gangen (12). Har du en stor lagerkapacitet, kan det være, at baby tager større mængder mælk ad gangen og dermed ikke ammes særlig hyppigt.  Har du en mindre lagerkapacitet, kan der omvendt være behov for at du ammer mere hyppigt, fordi dit barnet får mindre mængder mælk ved hver amning. 

Lagerkapacitetens størrelse afhænger af plads i mælkekirtlerne, og ikke alene af brystets størrelse - det sidste afhænger mest af mængden af fedtvæv i brystet. Der er endvidere også set forskel på produktionens størrelse fra bryst til bryst hos samme person (13).

Det er vigtigt at huske på, at amning er andet end mad, og at lagerkapaciteten altså ikke alene afgør, hvor hyppigt baby efterspørger brystet. Se mere længere nede.

Tegn på sult Tilbage til toppen

4) Hvordan ved jeg, at mit barn vil ammes?

Tidlige tegn på, at barnet vil ammes (2,4):

  • Barnet smasker og slikker på læberne
  • Barnet åbner og lukker munden
  • Barnet sutter på læber, tunge, hænder, fingre, tæer, legetøj eller tøj

Aktive tegn på, at barnet vil ammes:

  • Barnet søger på brystkassen af den person, der bærer det
  • Barnet forsøger at komme i en position, der muliggør amning
  • Barnet bliver uroligt og spræller
  • Barnet klasker på arm eller brystkassen
  • Barnet klynker og trækker vejret hurtigt

Sene tegn på, at barnet vil ammes:

  • Barnet bevæger hovedet febrilsk fra side til side
  • Barnet græder (2, 4)

Det anbefales, at du ammer dit barn, så snart det viser tegn på at ville ammes (4). På den måde undgår du oftest, at barnet græder og bliver utålmodig i forbindelse med amningen.

Hvis I alligevel når til de sene tegn på, at dit barn vil ammes, før amningen påbegyndes, kan det være nødvendigt at du trøster og beroliger barnet, før det er i stand til at blive ammet. Når dit barn græder, løfter det tungen, så der blokeres for brystvorten. Du kan derfor med fordel holde barnet tæt hud mod hud, vugge det blidt, ae og tale beroligende til det, for at få det til at falde tilstrækkeligt til ro, så amningen kan påbegyndes. 

Omkring 6-8 ugers alderen begynder dit barn at få kontrol over sine hænder og vil udforske verden ved at sutte på fingrene og tage ting op til munden, som er det vigtigste sanseorgan hos barnet på dette tidspunkt (14) . På dette tidspunkt vil denne adfærd derfor ikke nødvendigvis være tegn på sult. 

Tegn på mæthed Tilbage til toppen

5) Amning er mere end mad

AmningUdover at være spædbarnets eneste kilde til ernæring, er amning også en væsentlig kilde til tryghed, varme, kærlighed og mindskelse af stress og smerter hos barnet (2). 

Efter ni måneder i sin mors trygge, velkendte mave er nærheden med dig derfor vigtig (2,15). Når dit barn udviser tegn på at ville ammes, er det altså ikke altid på grund af sult, men kan derimod være et behov for en eller flere af de ovenstående ting - eller blot for at mærke dig, sin mor. 

5.1) Søvn

Derfor er det også både normalt, sundt og udviklingsmæssigt fordelagtigt at amme barnet i søvn. 

Når dit barn sutter, frigives hormonet kolecystokinin (2), som virker søvnfremkaldende for både dig og din baby. Derudover indeholder modermælk søvnfremkaldende hormoner, aminosyrer og nukleotider, hvis koncentration er højere om aftenen og natten. Det er fordelagtigt på barnets vej mod at etablere en søvnrytme (16). 

At amme dit barn i søvn eller i forbindelse med søvn er derfor ikke en dårlig vane, som vil vare ved gennem barnets opvækst på negativ vis. Snarere skal det ses som noget positivt, som kan lette processen og hjælpe både dig og dit barn til mere og bedre søvn. Med tiden oplever mange, at det ændrer sig (8).

Undersøgelser har desuden vist, at ammende mødre får gennemsnitligt halvanden times søvn mere i døgnet end mødre, hvis børn får flaske (17,4)

Nu har du læst en masse om, hvad der er normalt og hvorfor det forholder sig sådan, og at hyppig amning, amning i forbindelse med søvn og at lade baby sove ved brystet er ganske normalt og helt okay. Derfor kan det dog stadig godt føles rigtig hårdt i perioder, især hvis der er større søskende, som også har brug for din opmærksomhed. Der er heldigvis flere ting man kan gøre, for at gøre hverdagen med et ammebarn nemmere for alle parter. 

  • Overvej om en bæresele eller vikle/slynge kan fungere for dig selv og barnet. Amning kan også klares, mens barnet bæres, og det kan give frihed til at klare andre ting, mens barnet tanker op på tryghed og nærhed. 
  • Sov når du kan. Det kan virke banalt og måske virkelig kedeligt, men hvis nætterne er hårde, kan selv en lille time på langs hjælpe - selv hvis den ikke byder på søvn, men bare lidt ro.
  • Liggende amning om natten kan for mange give ekstra søvn, fordi man ikke behøver vågne helt op for at amme. Puder som støtte i ryggen kan hjælpe, så man slapper godt af i kroppen. Se mere om natamning
  • Gør noget, du kan lide. Nyd noget, bare fordi du kan. Det kan være en bog, en film eller lækker mad - det er op til dig! Hvis barnet kun vil sove ved dig, kan høretelefoner og lav lysstyrke på skærmen hjælpe. Mad kan laves på forhånd, og larmende indpakninger klares, mens barnet er vågent. E-bøger kan læses på mobilen, med lav lysstyrke evt, så lyset ikke behøver forstyrre barnet. 
  • Man kan godt blive brugt op, hvis man har en baby, der ikke vil være andre steder end ved brystet. Hvis du oplever, at du kører sur i det, kan du overveje, om en pause, hvor en anden kan tage sig af baby og give fx udmalket modermælk i kop eller flaske, vil kunne give dig et pusterum, som gør at du bedre kan være i det. Læs mere om udmalkning og supplering.
Tilbage til toppen

7) Hvornår bør man ikke udelukkende amme efter barnets signaler?

7.1) Manglende signaler og søvnig nyfødt

Vågen baby ved brystetHvis din baby sover rigtig meget, eller ikke viser signaler på behov for amning, kan amning udelukkende efter barnets signaler medføre for lidt amning. I disse tilfælde kan det være vigtigt at forsøge at amme efter minimumsintervaller, for at sikre dels at baby får nok mad, og dels at brystet stimuleres tilstrækkeligt. Nyfødte sover gennemsnitligt 18 timer i døgnet. Søg altid læge, hvis din baby sover for meget, ikke kan vækkes, ammes for lidt eller er ukontaktbar (5). 

Hvis du skal vække din baby for at amme eller holde baby vågen lidt længere under amningen, er der flere måder, du kan gøre det på (5,10) 

  • Skift bleen
  • Hav hud til hud kontakt 
  • Tal roligt og søg øjenkontakt
  • Massér babys ryg i bløde cirkelbevægelser
  • Rør blidt babys håndflader og/eller fodsåler 
  • Skift bryst eller ammestilling

7.2) Problemer med sutteteknik

Hvis dit barn søger brystet hele tiden uden at blive mæt og træt, kan det være nødvendigt at se nærmere på, hvordan amningen fungerer. Meget hyppig amning uden at barnet bliver mæt og tilfreds kan være tegn på, at barnets sutteteknik ikke er effektiv. Det gør, at barnet får for lidt mælk under amningerne og derfor søger brystet oftere og længere (4, s. 108) 

Typisk siger man, at amninger på over 45 minutter, hvor barnet hele tiden sutter og ikke falder hen, kan være tegn på, at barnet ikke får overført nok mælk. Brystmassage og brystkompressioner kan være et redskab til at hjælpe barnet, der ammer hyppigt, med at få mere mad. Hvis barnet har overfladisk fat i brystet, kan det have samme effekt som når man drikker af et sugerør; der kommer mælk, men det tager lang tid. 

Meget hyppige og langvarige amninger kan altså være et tegn på, at dit barn får for lidt mælk, men hvis det har gode, våde bleer og afføring, tager på, trives og er sund og glad, er der ikke grund til bekymring (4). I sådanne tilfælde kan det hjælpe at arbejde med forbedret teknik, evt. med hjælp fra en frivillig vejleder eller ammekonsulent (IBCLC).

7.3) Hjertesyge børn efter operationer

I sjældne tilfælde er det nødvendigt for syge børn, såsom børn med medfødte hjertefejl, at begrænse indtaget, evt efter en operation, og her er friamning således ikke en mulighed (2).

Når ikke der er tale om disse særlige situationer, er der dog bred enighed om, at børn med hjertefejl oftest har bedst af at blive friammet, da det er mindre anstrengende for barnet at ammes end at få flaske. I nogle tilfælde er det dog vigtigt, at barnet også suppleres med energiberiget modermælk, idet barnet kan have et behov for øget kalorieindtag, som ikke kan opnås alene ved friamning (2).

Tal med dit barns læge, hvis du har et hjertebarn og er bekymret.

 


Denne artikel er skrevet i samarbejde mellem frivillige på Ammenet, og er redigeret af certificerede ammekonsulenter (IBCLC’er) blandt de frivillige.

Ammenets wiki formidler information og skal ikke opfattes som anbefalinger. Informationen på dette website kan ikke erstatte medicinsk rådgivning eller professionel hjælp ved behov.

Tilbage til toppen

Relaterede wikier

Kilder:
  1. WHO: “When Your Baby is Born”
  2. Jan Riordan og Karen Wambauch: Breastfeeding and Human Lactation, 5. udgave (2015)
  3. Jordemoderforeningen: “De nyfødte overfodres”. Årgang 2012, nummer 11
  4. Sundhedsstyrelsen: Amning - en håndbog for sundhedspersonale (2018)
  5. Australian Breastfeeding Association: “Do I need to wake my baby for feeds?” (2017)
  6. La Leche League International: “Colostrum"
  7. Marsha Walker: Breastfeeding Management for the Clinician (2013)
  8. La Leche League Great Britain: “Rhythms and routines”
  9. La Leche League Great Britain: “Dummies and Breastfeeding”
  10. Anne Smith, IBCLC: “Waking a sleepy baby”
  11. Diana West og Lisa Marasco: The breastfeeding mother’s guide to making more milk (2008)
  12. Nancy Mohrbacher: Breastfeeding Answers Made Simple (2010)
  13. Kent, J.C. et al: “Volume and Frequency of Breastfeedings and Fat Content of Breast Milk Throughout the Day” Pediatrics, 2006, VOLUME 117 / ISSUE 3
  14. Centers for Disease Control and Preventions: "Important Milestones. Your Baby By Four Months"
  15. The Harvard Gazette, Alvin Powel: “Children need attention and reassurance, Harvard researchers say”. (1998)
  16. Christina L. Sanchez et al: “The possible role of human milk nucleotides as sleep inducers.”
  17. Kathleen Kendall-Tackett, Ph.D., IBCLC, RLC, FAPA et al: “The Effect of Feeding Method on Sleep Duration, Maternal Well-being, and Postpartum Depression”