Kan en flaske være "ligesom brystet"?

udgivet den
Ammende barn

Det hører vi somme tider om visse flasketyper. “Den er helt ligesom brystet”. Eller vi hører fra forældre, der har fået at vide, at brug af visse flasker kan lære baby at sutte korrekt på brystet. Men findes der overhovedet flasker, der imiterer amningen, sådan som nogle producenter hævder?

I indlægget her vil vi forklare hvordan amning egentlig foregår, og sammenligne med hvad der sker ved flaskemadning, for at finde svaret på spørgsmålet om hvorvidt der findes en flaske, der er “ligesom et bryst”.

Læs også vores wiki om sutteforvirring.

Hvordan foregår amning?

Groft sagt spiller følgende ting ind under en amning:

  • Brystvortens form og elasticitet
  • Hvor brystvorten ligger i munden under amning
  • Hvordan tungen bevæger sig
  • Muligheden for at opnå vakuum (undertryk) i munden
  • Overtryk i brystet (nedløb)
  • Flow - hastigheden, som mælken flyder med

En brystvorte er elastisk. Når barnet ammes, bliver den længere – omkring 2-3 gange længere end den vil være, når barnet ikke ammes (1). Med andre ord er brystvorten altså fleksibel i barnets mund, hvilket er nødvendigt for at tungen under amningen, kan bevæge sig i en bølgende bevægelse. Tungens bølgende bevægelse og det vakuum (undertryk), der opstår i munden når tungen sænkes, sørger sammen med overtrykket i brystet ved nedløb for at brystet bliver malket effektivt. Se fx denne ultralydsvideo af amning. Man kan også se, hvor stor betydning tungens bevægelighed har.

Brystets form har også betydning. Brystvorten er kun en del af ligningen - området omkring brystvorten (areola) spiller også ind i amningen, og en del af areola er med i munden under amning. Herfra bliver brystet bredere, hvilket medfører at barnet åbner munden meget og typisk vil have en vinkel på over 120 grader i mundvigen, når teknikken er god og barnet har nok brystvæv med inde. Det medfører, at barnets kæbe bevæger sig optimalt, hvilket i øvrigt spiller ind på kæbens udvikling.

At spise ved brystet er også karakteriseret ved, at barnet sutter og synker med forskellig hastighed i løbet af samme amning. Et raskt, ammet spædbarn sutter cirka én gang i sekundet og langsommere når mælken aktivt løber ved aktiveret nedløb (1). Når nedløbet aftager og flowet af mælk igen bliver langsommere, sutter barnet hurtigere for at aktivere nedløbet og på ny opnå hurtigere flow. Barnet tilpasser med andre ord sin suttefrekvens til hastigheden af mælkens flow i brystet, der både kan være langsomt eller hurtigt i løbet af samme amning. Dermed bliver det at amme en organisk proces.


Når barnet spiser fra en flaske

Følgende ting spiller ind, når barnet sutter på en flaske:

  • Flaskesuttens form
  • Hullernes størrelse
  • Hvor flaskesutten ligger i barnets mund
  • Vakuum i munden
  • Tryk i flasken
  • Flow

En flaskesut kan kun strække sig en lille smule, mens barnet spiser. Suttens form er primært interessant i den udstrækning, at det enkelte barn kan have lettere ved visse former, og altså ikke forstået på den måde, at nogle sutter per definition er lettere at bruge for alle børn (2).

Hullernes størrelse har betydning for, hvor hurtigt mælken løber. Dette er væsentligt, hvis baby har svært ved at følge med flowet, eller hvis man ønsker at skifte mellem bryst og flaske og ikke vil vænne baby til et konstant hurtigt flow fra for store/mange huller i flaskesutten.

Ved en flaskesut hjælper vakuum i munden også med at gøre en del af arbejdet, men muligheden for tungens bølgende bevægelser er mindre, fordi flasketuden mangler elasticitet, og i stedet komprimerer tungen blot sutten. Det vil sige, at sutten blot klemmes sammen for at presse mælken ud (1).

Det kan være rigtig godt, hvis man har at gøre med en baby, som ikke evner at malke brystet rigtigt! Visse problemer hos baby kan forårsage manglende evne til netop dette, og så er det jo skønt, at baby kan få mad uden at kunne gøre andet end at komprimere flaskesutten.

Flow fra en flaske er konstant fra barnet først får flasken, til flasken er tom eller barnet afviser. Hvis flasken er den traditionelle type, som danner undertryk, løber mælken hurtigt og uændret gennem hele spisesituationen.


Hvorfor siger producenterne, at deres flaske minder om et bryst?

Det gør de formodentlig af 2 grunde:

  • Flaskesuttens form
  • Neutralt eller positivt tryk i flasken

Traditionelle flaskesutter er smalle i basen, hvilket medfører, at baby ikke skal åbne munden ret meget for at spise, i skarp kontrast til amningen (se ovenfor). De nye typer, der hævdes at være “som brystet”, er bredere og baby skal derfor åbne munden mere for at sutte på flasken - dette minder ganske rigtigt mere om situationen ved amning.

I en traditionel flaske dannes et betydeligt undertryk, når baby sutter, hvilket får baby til at sutte mere voldsomt for at få mælken ud (og øger risikoen for mellemørebetændelse pga. undertryk i mellemøret) og sluge mere luft. I nogle nyere flasketyper er der ventilation, således at der ikke opstår undertryk i flasken, mens baby spiser. Producenterne beskriver, at baby dermed selv styrer flowet og kan holde pauser, ligesom under amningen. Denne påstand modsiges dog af mange ammekonsulenter, som oplever at børnene kløjs i meget hurtigt flow fra netop disse flasker (læs fx disse kommentarer).
 

Er de så ikke netop også “som brystet”?

Nej. For det er ikke kun suttens form og trykket i flasken, som er afgørende. Det er hele processen, som beskrevet i afsnittet om amning. Tungens bevægelser, nedløbet osv. Og så nævner vi ikke engang alle de andre ting, som hudkontakten og hormonerne, der udløses under amning fx.

Om disse nye flasker så er bedre i de tilfælde, man har behov for en flaske til at supplere amningen med, det kan vi ikke sige. Det må komme an på personlige præferencer. For nogle af de børn, der ikke kan ammes, kan det være en stor hjælp, at flaskesutten er smal, eller at der dannes undertryk i flasken, og der kan en af disse nye flaske være problematiske. For andre vil de uden tvivl være ganske fine.

Man kan altså aldrig sige, at det at sutte på en flaske - uanset typen - kan lære baby at sutte på brystet. Det er kun amning, der kan lære baby dette, og påstande om at flasker kan gøre det, underminerer faktisk amning.
Vi kan sige, at nogle flasketyper søger at tilnærme sig egenskaber, som karakteriserer brystet. Men som et bryst - det bliver de nok ikke lige foreløbig :-)

Referencer:
1. Breastfeeding and Human Lactation, 5. udgave, 2015, s. 102
2. Breastfeeding Atlas, 3. udgave, 2017, s. 46

 

Relaterede wikier