Sår på brystvorterne og smerter ved amning

Spørgsmål

Mælken løb til efter en dag og allerede på dag 5 var hun over fødselsvægt, men amningen har hele tiden gjort ondt - særligt på det ene bryst, hvor hun suttede brystvorten skæv. Det er særligt når hun skal lave vaccum at det gør monster ondt og lige da mælken var løbet til og brysterne var store, kunne hun ikke rigtig sætte sig fast og jeg fik ekstra ømme vorter. Alle fagpersoner siger hun åbner rigtigt, har rigtig teknik osv.

lillesøster havde mange låsninger, og jeg så hurtigt samme tegn ved baby og var derfor ved kiropraktor på dag 4, og det ændrede alt på teknikken, men sårerne er ikke helet og det gør ondt at ligge til pga det. Så nedløbet, særligt i højre bryst er nærmest ikke eksisterende, og det kan tage 5-7 min, til stor frustration og hun slider mere og mere på brystvorten for at få mælk ud. Når mælken så kommer, så er der MEGET. Nu er det også et problem med nedløb på det andet bryst. Jeg tænker det er psykisk og stress der gør det - men det gør SÅ ondt. Hvad kan jeg gøre? Jeg tager Panodil 3-4 gange dagligt og det hjælper, men min krop kæmper fysisk imod at ville ligge hende til.

 

Svar

Kære du.

Først og fremmest, stort tillykke med din datter <3 Men øv, det lyder ikke rart med sår og smerter. Lad os se om vi ikke kan få kigget på det.

Sår

At amme med sår på brystvorten gør voldsomt ondt! For nogle mødre kan det hjælpe at smøre såret med lanolin eller fx madolie <3 Det anbefales at holde området "fugtigt" ved at smøre hyppigt, og sørger for at det ikke bliver tørt. Deruodver er olie (oliven eller koldpresset kokosolie) faktisk antibakteriel og er med til at holde huden fleksibel. På den måde bliver såret ikke brudt op ved hver amning.

Sårene vil som udgangspunkt hele, når årsagen til det er fjernet, og sår på brystvorter kan som du selv nævner, skyldes spændinger hos baby. Det ser man ret ofte og især når problemet kun er ved det ene bryst. Så det er super godt at i var hurtige og fik hende tjekket! 💪❤ En hel del babyer har spændinger helt tilbage fra fødslen/fra da de lå i livmoderen. De kan også komme fra hurtige fødsler, langsomme fødsler, fødsler med interventioner som f.eks. kop eller kejsersnit, eller hvis baby har stået skævt. Spændinger i kæbe, nakke eller ryg kan faktisk hæmme tungens bevægelighed og påvirke sutteteknikken.

Sutteteknik

Hvis du fortsat oplever smerter efter at sårene er helet og at hun er færdigbehandlet hos kropsbehandleren kan det tyde det på at der er noget sutteteknisk som kan optimeres. 

Jeg tænker at du måske lige kan kigge vores wiki om sutteteknik igennem, og se om der er noget du kan bruge derinde. 

Denne video viser ret fint hvordan der ser ud når baby har rigtig fat (hovedet let tilbagelænet, hagen ind mod brystet samt næsen fri):

Du kan evt også se vores videoer på youtube om teknik og arbejde lidt med deep latch og evt en teknik der hedder nipple flipple for at hjælpe hende til at få rigtig godt fat om brystet: 

Hvis hun kan få lidt bedre fat, kan det være med til at nedløbet også kommer hurtigere :) <3 (jeg vender lige tilbage til det med nedløbet længere nede!)

Ammestillinger

Jeg tænker også at det måske kan hjælpe lidt at se lidt på positionering af baby, altså hvor hun ligger henne, når hun ammer. Som tommelfingerregel kan man sige, at hun gerne skal have maven helt ind mod dig, så hun ikke skal dreje i nakken for at nå brystet og så skal næsen gerne være udfor brystvorten, så hun gaber højt op for at få brystet ind i munden. 

Nogle har god gavn af at eksperimentere med forskellige stillinger for at finde den stilling, der fungerer bedst. Mange oplever at en tilbagelænet stilling fungerer godt, men det kan være meget individuelt ❤️

Hvis sårene fortsat ikke heler og at hun er færdigbehandlet hos kropsbehandlinger og du er opmærksom på sutteteknikken, kan det være en idé lige at få vendt det med lægen som kan pode såret, for at udelukke at det ikke er en infektion som forhindrer helingen af såret <3

 

Brystet og nedløbstefleksen

De fleste mødre oplever at det ene bryst producerer mere end det andet, og at nedløbet er hurtigere/langsommere på det ene eller en hel størrelsesforskel på brystet. Dette kan blandt andet medvirke til at nogle babyer får et "favorit" bryst.

Når det er sagt, skal det selvfølgelig ikke være til gene og der er et par ting man kan gøre selv for at hjælpe på et langsomt nedløb <3 

Nedløbsrefleksen er en delvis betinget refleks. Dvs at nedløbsrefleksen styres hormonelt men den kan også startes ved en "tillært" refleks. Dvs. du med fordel  kan prøve at lave et "ritual"og amme under de samme omstændigheder hver gang. Dette kan f.eks. være at du koncentrerer dig om din datter, snuser til hendes hoved, sidder i den samme sofa og drikker vand ved hver amning, og eventuelt hører den samme sang eller nynner den samme sang for din datter. Dette kan være med til at lære dit nedløb at starte :)

Visualiseringsøvelser kan også hjælpe nogle mødre med at opnå et hurtigere nedløb. Det kan f.eks. gøres ved at man sidder godt og behageligt i en sofa og forestiller sig at mælken er et brusende vandfald. Selvom det lyder fjollet, virker det for nogle 😊 for andre mødre kan det hjælpe at blive masseret mellem skulderbladene, hvis du har mulighed for det af fx en partner.

Denne wiki skriver om nedløbsrefleksen, hvor du kan læse mere om hvad man kan gøre ved et langsomt nedløb

 

Jeg håber at I sårene heler hurtigt og at du snart oplever smertefri amning! 

Kram

Rie