Flade brystvorter og ammebrikker

Spørgsmål

Jeg ammer min pige med brik pga flade brystvorter, vil gerne af med dem, men hvordan? Hun tager fat og slipper flere gange uden:/

 

Svar

Kære du.

Tillykke med din datter <3 lad os se om vi kan få kigget på det sammen! 

For mange mødre lykkes det at komme af med ammebrikkerne - nogle børn vil acceptere at man smider brikken uden videre, mens andre skal hjælpes lidt på vej. Nogle enkelte er nødt til at fortsætte med brikkerne i hele ammeperioden. Ammebrikker udgør ikke et problem, så længe at de anvendes korrekt <3 Følelsen af brystet i munden uden en brik er lidt anderledes for baby, og det kan derfor kræve tilvænning at få dem til at acceptere at amme uden. Jeg linker lige til vores mini-wiki om ammebrikker her, hvor du kan læse mere om ammebrikker.

Der er flere måder man kan komme af med ammebrikkerne 😊 I første omgang kan man se på hvorfor man tog dem i brug - det kan nemlig have en betydning ift om der er nogle vanskeligheder, man skal tage højde for uden brik. 

En strategi kan være at du udvælger 1-2 amninger om dagen, hvor din datter er veloplagt (dvs ikke for træt og ikke alt for sulten til at træne) :) For nogle mødre kan det hjælpe at forme brystvorten med fingrene og starte uden brik - eller bruge en pumpe kortvarigt for at forme brystvorten og starte nedløbet. 

Flade brystvorter

At amme med flade brystvorter kan kræve noget ekstra opmærksomhed, og for nogle mødre med flade brystvorter er ammebrikken med til at redde ammeforløbet! :) <3 Vi har denne wiki hvor vi blandt andet linker til denne artikel fra breastfeeding basics (håber det er okay med engelsk), som kan hjælpe med at afgøre, om brystvorterne er "ægte" flade eller har lidt elasticitet, og samtidig giver den også nogle tips til hvad man kan gøre for at hjælpe med at få baby til at tage bedre fat. Ved flade brystvorter kan det hjælpe at man tager brystvorten med sin tommelfinger og pegefinger i 30 sekunder, og efterfølgende rører den med en kold våd klud lige inden at du tilbyder brystet til din datter. Hos andre kan det hjælpe at man tager brystvorten med sin tommelfinger ovenpå brystvorten og de andre fingre nedenunder, og så trækker brystet tilbage mod brystvæggen. 

Sutteteknik

Du skriver at din datter slipper brystet flere gange når du fjerner ammebrikken. Der kan det muligvis hjælpe at kigge lidt på sutteteknikken. Din datter skal gerne have et asymmetrisk latch når hun ammer, hvor underlæben dækker mere af areola (det mørke område) med underlæben end med overlæben. Du kan hjælpe din datter med at få et bedre latch, f.eks. ved at hjælpe med at ligge hende til med næsen ud for brystvorten, således at hun skal have hovedet tilbage for at få godt fat. Du kan læse mere i vores wiki her

Jeg linker nogle videoer til dig med beskrivelse af hvordan man opnår en god sutteteknik. Måske du har allerede set dem, men hvis ikke, er muligheden her <3 Den næste video viser en teknik kaldet nipple flipple, som kan hjælpe på at få brystvorten langt tilbage i munden på baby. Jeg tænker den måske kan hjælpe:

Spændinger

Spændinger kan have en rigtig stor indvirkning på sutteteknikken. Hvis du f.eks. oplever at det mest er det ene bryst hvor hun har svært ved at bibeholde vacuum, kan det være en indikator for at det kan være nogle strukturelle problemer der driller. Spændinger kan påvirke sutteteknik så munden ikke kan åbnes ordentlig op. Det kan også gøre det svært for baby at holde vacuum og bruge tungen tilstrækkeligt til at tømme brystet. Hvis du oplever dette, kan du overveje at få hende tjekket hos en kiropraktor/kraniosakral terapeut/osteopat (med speciale i babyer) <3

Ammestillinger og greb

For nogle mødre virker det at man starter med at amme med brikken og så vipper den af. Man kan måske med fordel hjælpe til med at forme brystet, så det er nemmere at få fat på. Det beskrives i denne wiki

Hvis det virker til at din datter godt kan tage fat, men mister vacuum kan det være at "dancer hand" grebet er bedre, da det mindsker volumen i babys mund (og dermed hvor meget vacuum der skal holdes)

Du kan også prøve om der er en stilling, hvor det er nemmere for den lille at få fat - det kan f.eks. Være laid back. Du kan se stillingen her <3

Hvis din datter bliver ked af det, er det på med brikken igen. Amningen skal være hyggelig og må ikke være en kamp, da for meget pres kan føre til en ammestrejke. <3

Det kan godt tage tid at få afvænnet ammebrikken og det er også helt okay! <3 Det vigtigste er, at det er en god oplevelse for jer begge. Mange babyer vokser fra udfordringerne, når munden bliver lidt større, så nogle mødre vil opleve at barnet lige pludselig afviser brikken. 

 

Kærlig hilsen

Rie