7 svar om stramt tungebånd

udgivet den 09/11/2020
Pige med stramt tungebånd

Der snakkes rigtig meget om stramt tungebånd i disse år. Meget af snakken handler om holdninger, fordi der mangler forskning på området. 

Fx stiller nye undersøgelser spørgsmål ved, om der overhovedet er et “bånd”. Samtidig er der undersøgelser, som viser effekt af klip af tungebånd i visse tilfælde - men langt fra alle. 

Det er et kompliceret område, og vi håber meget at de kommende år kommer til at give os svar på alle de ubesvarede spørgsmål, vi nu sidder med. 

Der er nu udkommet nationale kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af stramt tungebånd. Dem kan du læse mere om i dette blogindlæg.

I indlægget her har vi samlet svar på 7 spørgsmål om tungebånd, vi tit mødes med.

Hvilke gener kan stramt tungebånd give?

Stramt tungebånd kan for nogle give problemer med amningen, fordi tungen skal kunne bevæge sig en hel del undervejs for at skabe det undertryk, der får mælken til at flyde. Problemerne for amningen kan være smerter og sår på brystvorterne samt lav mælkeproduktion, fordi der ikke fjernes mælk effektivt. Der kan også være kliklyde - de opstår, når der tabes vakuum (undertryk) inde i barnets mund, og kan derfor i nogle tilfælde skyldes stramt tungebånd.

Hos de lidt større børn kan det medføre nogle talevanskeligheder.

Der tales også om, at det måske kan give nogle problemer med tandhygiejne, fordi tungen ikke kan fjerne madrester fra tænderne.

Men - det kan også være helt problemfrit. 

Nogle steder på nettet vil du se stramt tungebånd få skylden for alverdens problemer lige fra refluks til arp, depression, gråd i autostol og manglende kravle-udvikling - men det er altså ikke underbygget af evidens.

Hvis det ikke er tungebåndet, hvad er det så?

Problemerne beskrevet ovenfor kan skyldes forskellige ting. Det mest almindelige er faktisk en uhensigtsmæssig ammestilling, hvor baby ligger lidt skævt for brystvorten og dermed kommer til at trække i den. Det kan give både kliklyde, sår og smerter, og også medføre lav produktion.

I de senere år har muskelspændinger og skævheder hos baby også fået en del opmærksomhed som mulig årsag til en række problemer med amning. Her mangler der også evidens endnu. Mange forældre oplever bedring af tydelige skævheder efter behandling hos fx kraniosakralterapeuter, fysioterapeuter eller kiropraktorer med speciale i spædbørn, men vi ved ikke om alm. leg på maven på gulvet også kunne have afhjulpet disse problemer effektivt. Som sagt - der mangler forskning. 

Kan stramt tungebånd ses på et billede?

På et billede vil man kunne se et stramt tungebånd helt ude ved spidsen af tungen (et såkaldt anterior tie, ATT) - men man kan ikke se, om det giver problemer ud fra et billede. Den skønne lille pige på billedet her i indlægget har helt tydeligt et stramt tungebånd. Men hun (og hendes mor) har aldrig oplevet problemer med hverken amning eller fast føde.

Det er vigtigt at understrege, at det at man kan SE et tungebånd er helt normalt - det kan man på stort set alle mennesker, og det betyder ikke, at de har stramt tungebånd.

Derfor arbejdes der meget på, at diagnosen “stramt tungebånd” stilles ud fra hvor meget tungen kan bevæge sig, og ikke bare hvordan den ser ud. De nationale kliniske retningslinjer anbefaler det værktøj, som hedder TABBY - se mere i ovennævnte blogindlæg om retningslinjerne.

Hvilke læger klipper bedst tungebånd?

Det er i Danmark øre-næse-halslæge (ØNH), der stiller diagnosen, og det er også dem, der udfører frenotomi (klip). Enkelte tandlæger klipper også. Andre sundhedsfaglige kan kun vurdere - ikke selv diagnosticere - og så henvise til ØNH for endelig diagnose. Dette gælder også jordemødre, og også selvom de er certificerede ammekonsulenter. 

Der savnes lige nu stadig forskning, som dokumenterer en konsekvent god effekt af klip. Det bedste vi har lige nu er evidens for en positiv effekt af klip af de stramme tungebånd, der går helt ud til spidsen af tungen (ATT). Der er ikke evidens for klip af såkaldt PTT (stramt tungebånd som ikke kan ses) - faktisk mangler der endnu evidens for, at PTT overhovedet findes.

Hvis du tror, at dit barn har stramt tungebånd, er det altså ØNH, som tager stilling til om det er stramt, og om det bør klippes.

Det er vigtigt at huske, at frenotomi (klip) er en operation. Alle operationer indebærer en risiko. Det betyder dog ikke, at man skal undgå dem, hvis de er nødvendige og kan gavne.

Kan det blive for sent at klippe tungebånd?

Hvis du kan se, at dit barns tungebånd er stramt, men du ikke oplever nogen gener på amningen, så er det ikke et problem at vente med at gøre noget, til du rent faktisk oplever problemer. Måske det aldrig sker. Måske det kommer, når dit barn begynder at snakke, og så kan du tage hånd om det der i samråd med en talepædagog. ØNH klipper ikke kun tungebånd hos babyer, men også hos større børn (eller voksne, for den sags skyld), som er generet af det.

Hvis du derimod oplever store gener, som medfører risiko for, at du ikke kan amme videre, så kan det være bedst at undlade at vente med at snakke med ØNH om dine bekymringer.

Hvilke bivirkninger kan der være ved et klip?

Der er altid risiko ved operationer - men det betyder ikke, at de skal vælges fra, hvis de er vigtige! Det betyder blot, at det skal overvejes grundigt, om det vil kunne hjælpe, og at man først bør overveje andre løsninger - fx ammevejledning. 

Klip under tungen kan give blødninger, særligt hvis det er de dybe “PTT” klip. Der er også set eksempler på skader på nerver, muskler og bindevæv.

Klip udføres ofte uden bedøvelse, og det indebærer en risiko for smerter og efterfølgende afvisning af brystet. De nationale kliniske retningslinjer anbefaler, at man bruger sukkervand lige før klippet som smertelindring og ammer direkte efter klippet. Hvis der er tale om meget dybe klip, bør der anvendes lokalbedøvende salve.

Det, vi på Ammenet hører mest om, er dog risikoen for ammestrejke som følge af den temmelig voldsomme aftercare (efterbehandling) af såret, mange rådes til at udføre. Denne behandling har det formål, at såret skal holdes åbent under heling for at “undgå sammenvoksning”, og den kan fx bestå af stræk af tungen samt massage af såret. Det er ofte tydeligt smertefuldt for barnet. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen evidens for positiv effekt af denne type efterbehandling. Mange eksperter tager afstand fra den og påpeger dels, at man aldrig anbefaler stræk af sår efter operationer helt generelt, og dels at de bevægelser tungen laver under amning er øvelse nok efter et klip. De nye kliniske retningslinjer siger også, at aftercare ikke bør anbefales.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du oplever problemer med sutteteknikken, som måske kan skyldes stramt tungebånd, så er der heldigvis mange ting, du selv kan gøre:

  • Sørg for at baby får bedst muligt fat i brystet, fx ved at bruge tilbagelænet amning eller koala-stilling
  • Brug hænderne til at forme brystet under amning, hvis det gør det lettere for baby at få fat
  • Brug brystkompression under amning for at få mælken til at løbe
  • Sørg for at amme, så snart baby viser interesse
  • Hold produktionen oppe ved at malke ud ved siden af amningen
  • Brug evt ammebrikker, hvis du oplever sår og smerter, og forbedret ammestilling ikke kan afhjælpe problemet
  • Opsøg vejledning - Ammenets vejledere står klar til at hjælpe på FB, mail eller ved caféer, og du finder vores liste over private certificerede ammekonsulenter i vores wiki.


I vores wiki finder du mere information om en række emner nævnt her i opslaget - se links længere nede.
 

Referencer:

  • O’Shea JE et al, Frenotomy for Tongue-tie in Newborn Infants (Cochrane review), 2017
  • Calloway C et al, Association of Feeding Evaluation With Frenotomy Rates in Infants With Breastfeeding Difficulties, 2019
  • Chinnadurai S et al, Treatment of Ankyloglossia for Reasons Other Than Breastfeeding: A Systematic Review, 2015
  • Power RF, Murphy JF, Tongue-tie and frenotomy in infants with breastfeeding difficulties: achieving a balance, 2015
  • Mills N et al, What is a Tongue Tie? Defining the anatomy of the in‐situ lingual frenulum, 2019
  • Hoffman TC, Del Mar C, Clinicians' Expectations of the Benefits and Harms of Treatments, Screening, and Tests: A Systematic Review, 2017
  • Hale M et al, Complications following frenotomy for ankyloglossia: A 24‐month prospective New Zealand Paediatric Surveillance Unit study, 2019
  • Tongue-tie Expert Roundtable Special Edition Contribution by Dr Pamela Douglas, 2017
  • Komiteen for Sundhedsoplysning, National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn, 2020