Sheehan's syndrom

Sheehan's syndrom er en tilstand, der kan forekomme efter betydelig blødning ved eller efter fødslen, ofte sammen med chok eller lavt blodtryk. Grundet blodmangel kan hypofysen få vævsskade (nekrose), hvilket kan resultere i ændringer i hypofysens hormonproduktion, f.eks. produktionen af prolaktin som er det mælkedannende hormon.

Symptomer
Symptomerne kan komme snigende eller indtræffe med det samme. Mange får først diagnosen sent, da symptomerne er uspecifikke.

Symptomerne kan være:

  • for lidt mælk, grundet manglende produktion af prolaktin
  • Lavt blodtryk
  • Træthed
  • Vægttab/-øgning
  • Tab af kønsbehåring eller hår under armene
  • Udebleven eller sjælden menstruation
  • Langsommere mental funktion
  • Svært ved at holde varmen.

Amning og Sheehan's syndrom

Mødre med Sheehan's syndrom oplever at have for lidt mælk. Desværre er der endnu ikke fundet en behandling for Sheehan's syndrom i forbindelse med lav produktion af prolaktin, hvorfor fuldamning kun sjældent kan lade sig gøre. Dette resulterer i, at supplering med donormælk eller modermælkserstatning, er nødvendigt for at barnet trives. Her er det en mulighed for moderen, der ønsker at amme, at benytte suppleringssystemer, således at barnet indtager al sin ernæring ved brystet og dermed får den mængde modermælk, der måtte være til stede, og derudover nyder godt af hudkontakten og nærværet med moderen.

Behandling

Sheehan's syndrom kræver livslang hormonbehandling, idet hypofysens hormonproduktion ikke genoprettes.

Har du mistanke om at du kunne have dette syndrom, bør du kontakte din læge. Et lavt niveau af hormonet prolaktin kan konstateres ved en blodprøve.
Er du interesseret i at læse mere, se da kildehenvisningerne.

Engelsk betegnelse:
Betegnelse
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.