Miljøgifte i modermælk

En del debat i medierne om indholdet af miljøgifte i modersmælk får mange kvinder til at overveje om det nu er en god ide at amme deres børn - og hvis de ammer overvejer de om de skal stoppe tidligere end sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler.

Undersøgelser viser at ammebørn modtager op til 18% mere PCB end børn der får erstatning (og tilsvarende for lignende giftstoffer), men at den påvirkning barnet udsættes for i spædbarns stadiet ikke er lige så alvorlig som den påvirkning barnet udsættes for i forstertilstanden (EHP). Disse undersøgelser er primært foretaget i USA hvor PCB først for nyligt er blevet forbudt. Tilsvarende er PCBE endnu ikke forbudt i USA, men i Sverige hvor det har været forbudt siden midten af 80'erne har man observeret et markant fald i mængden af PCBE i modersmælken. I Danmark har PCB været forbud i en årrække, medens PCBE først er blevet forbudt i 2004 (LLLI 2003-2004).

6 forskellige kohorteundersøgelser viste at selvom miljøgiftene godt kunne formindske fordelene ved amning, så var dette ikke signifikant hvis man justerede for barnets miljømæssige påvirkning og moderens kost (EHP). Op imod 90% af de miljøgifte der findes i modersmælk kommer direkte fra moderens kost under amningen og at moderen ved at skære ned på indtaget af fedtholdige animalske produkter kan begrænse mængden af gifte barnet bliver udsat for. Moderen kan også mindske påvirkningen fra organiske miljøgifte som feks PCB ved at undgå store, hurtige vægttab i graviditeten og i starten af fuldamningsperioden(EHP).

Mht. modermælkens indhold af tungmetaller så advarer forskerne imod at tro at dette skulle være mindre i modersmælkserstatning. Samtidig skriver de at der er en del forskning er tyder på at modersmælk beskytter imod de negative effekter af tungmetaller i kosten – f.eks. ifht. hjernens udvikling, samt at visse stoffer i modermælken hjælper med at udrense tungmetallerne fra organismen, bl.a. ved hjælp af en bedre tarmflora. De fleste tungmetaller er bundet i knoglevævet og moderen kan afhjælpe hvor meget hun overfører til spædbarnet – både under graviditet og amning – ved at undgå afkalkning, f.eks. ved at tage dagligt kalktilskud (inkl. magnesium og D-vitamin) (EHP).

Der er nogen evidens for at fuldamning ud over 8-9 mdr. kan udgøre en helbredsrisiko fordi mængden af miljøgifte i så tilfælde bliver for stor til at modermælkens fordele opvejer risikoen (EHP).

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på området meget tæt og anbefaler fortsat at amme fuldt ud i 6 mdr. og amme supplerende til min. 12 mdr. Dette gør de fordi de fortsat mener at modersmælk giver den bedste ernæring til babyer.

Engelsk betegnelse:
Betegnelse
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.