Ammebrikker

Faktaboks:
  • Ammebrikker kan være nyttige ved for tidligt fødte børn, eller andre der har brug for mere stimulering i munden for at sutte.
  • Unødig brug af ammebrikker kan undgås ved at forbedre sutteteknik og ammestilling. flade brystvorter kræver sjældent brug af ammebrik.
  • Korrekt brug af ammebrik har ikke nogen påvist negativ effekt på amningen, herunder mors produktion eller barnets vægtstigning.
  • Ammebrikker skal passe i størrelsen og sidde sikkert, ellers kan de medføre smerter og utilstrækkelig tømning af brystet.
  • Hvis produktionen falder ved brug af ammebrikker, skyldes det oftest problemer med sutteteknik, som bør rettes. Supplerende udmalkning kan også være nødvendigt.
  • Det er vigtigt at have god hygiejne ved brug af ammebrikker, idet der ellers opstår risiko for svamp.
  • Fravænning fra ammebrik kan kræve tid og tålmodighed. I nogle tilfælde er brug af ammebrik nødvendig i hele ammeforløbet.
  • Det er til enhver tid bedre at amme med ammebrikker, end ikke at amme.

Hvad er en ammebrik?

En ammebrik er et fleksibelt, tyndt silikone-skjold, som kan sættes på brystvorten, når man ammer. Ammebrikker kaldes også suttebrikker, ammeskjold og brystskjold. Barnet sutter på brikken og ved hjælp af det vakuum, barnet danner, suges brystvorten ud i brikkens spids, hvor mælken passerer fra brystet og over i barnets mund ved hjælp af små huller (1,3).
I nedenstående artikel beskrives hvornår brikken anbefales, brugen af brikken, samt hvordan man fravænner baby fra brikken efter brug.

Hvornår bruges en ammebrik?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at brug af ammebrikker kun bør overvejes i samarbejde med en ammevejleder, og at de er tiltænkt brug i en kort periode. I enkelte tilfælde er ammebrikker nødvendige i længere perioder – og sjældent i hele ammeperioden (1).

Ammebrikker kan være fordelagtige i nogle situationer. I dag oplever mange mødre at få ammebrikker udleveret under deres barselsophold på sygehus eller patienthotel, med sparsom vejledning i hvordan ammebrikken bruges, hvor længe og hvordan brugen kan ophøre (1). Det kan der være forskellige grunde til.

Mange mødre har glæde af ammebrikker ved:

Fordele ved ammebrik

Nyere studier viser, at brug af ammebrik kan forebygge ophør af amning i visse tilfælde (5). Desuden viser studier at korrekt brug af ammebrik ikke har en målbar negativ effekt på mors produktion eller barnets evne til at tømme brystet tilstrækkeligt. Korrekt brug indebærer at ammebrikkerne skal være af ultratynd silicone, have den rigtige størrelse i forhold til mors brystvorte, samt placeres korrekt.

For præmature, syge eller små børn kan en ammebrik være god, fordi barnet kan holde en pause i måltidet og slappe af i munden, uden at miste vakuum og dermed taget i brystvorten. Spidsen af ammebrikken tilbyder gerne en smule mælk til barnet, så barnet får gevinst ved brystet med det samme, og derved motiveres til at sutte. Størrelsen af ammebrikken gør, at barnet stimuleres dybt i munden til at fortsætte med at sutte. Dette er en stor fordel for specielt præmature børn og børn med svage reflekser.

Forskning viser, at brug af ammebrik til svage børn øger deres mælkeindtag, vægt og trivsel, indtil barnet bliver så stærkt, at ammebrikken ikke længere er nødvendig (3).

Ulemper ved ammebrik

Anvender man ikke den rigtige størrelse, eller sidder ammebrikken ikke korrekt, kan ammebrikken gøre det sværere for barnet at malke brystet effektivt. Dette kan medføre risiko for, at barnet ikke får nok mælk ud, og at den ammende kvinde får tilstoppede mælkegange og brystbetændelse (1).

Forkert størrelse eller placering af ammebrikken, samt problemer med sutteteknik, kan være skyld i, at brystet producerer for lidt mælk (1,2,3,4,5,6).

Det kan være en stor udfordring at fravænne barn og mor fra suttebrikken igen (1).

Ammebrikken koster penge, og det kan være en udfordring at finde netop den ammebrik, der passer til mors bryst-anatomi. Yderligere tager det tid at vaske og skolde ammebrikken mellem amningerne.

Brug af ammebrik kan maskere dårlig sutteteknik. Hvis man benytter ammebrik pga. sår og revner, som er kommet pga. forkert sutteteknik, kan man opleve at få det igen, når ammebrikken fjernes efter at sårene og revnerne er helet, idet problemet ikke er løst.

Forholdsregler ved brug af ammebrik

Når der ammes med ammebrik, er det vigtigt at sikre sig, at barnet får den mælk det har behov for (3,5). Selv om mange sundhedsprofessionelle i Danmark ikke er klar over det, anbefaler IBCLC (internationalt certificerede ammekonsulenter) at brug af ammebrik kun bør benyttes med kontinuerlig kontakt med ammevejleder eller læge (3).

Det er vigtigt at have fokus på, at barnet har korrekt sutteteknik (3,4), da det optimerer chancen for at barnet får den mælk det har brug for.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet har 4-6 våde bleer dagligt, daglig afføring frem til 6 uger, tilstrækkelig vægtstigning og trivsel, da det er indikatorer for om barnet får nok mælk. Hvis du som mor, oplever at barnet ikke får nok mælk, kan du læse mere om for lidt mælk. Hyppig amning og udmalkning kan være nødvendigt for at opretholde god mælkeproduktion (4,5). Vægten skal gerne måles hver anden uge ved brug af ammebrik - der skal gerne bruges den samme vægt og den skal være beregnet til spædbørn (1,3). Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der høres tydeligt synkelyde fra barnet under måltidet, og om brystet bliver blødere (tømt) af amningen. Hvis de ikke bliver blødere, kan det være en god idé at malke ud for at bevare/opbygge mælkeproduktionen og undgå tilstoppede mælkegange og brystbetændelse (1,3). Barnet kan suppleres med den udmalkede mælk efter behov f.eks. via suppleringssystemer, kop, sprøjte eller ske.

Hvis du har muligheden, kan det være en fordel at konsultere med en ammevejleder ansigt-til-ansigt inden brug af ammebrik (2,3). Herved oplever mange mødre nemlig at ammebrik kan undgåes, og man slipper for de besværligheder, en ammebrik kan medføre for nogle.

Valg af ammebrik


Det er vigtigt, at den benyttede ammebrik er af tynd silikone og har korrekt størrelse (3,4,5,6,7). Forkert størrelse kan forårsage smerter, sår og revner hos moderen, og en stor brik kan gøre det svært for barnet at malke brystet effektivt og endvidere give barnet opkastfornemmelse (3,4).

Der findes mange forskellige mærker og størrelser på markedet.

Se video (på engelsk) nedenfor om størrelsesvalg og påsætning.

Hygiejne

En ammebrik skal vaskes i varmt sæbevand uden parfume efter brug, og skylles grundigt med vand. Hvis der sidder mælkerester, kan det være effektivt at gnide med køkkensalt. For at desinficere ammebrikken, skal den koges i en gryde i minimum 5 minutter eller koges i en mikrobølgeovn i 5 minutter. Her er det vigtigt, at ammebrikken er dækket af vand (5).

Under et måltid kan ammebrikken benyttes til begge bryster og derefter rengøres.
Da ammebrikker gerne skal bevare fleksibiliteten og den glatte overflade, der sikrer at brikken sidder godt fast på brystet, kan man benytte en smule eddike i vandet, når brikken koges. Dette fjerner kalk.

Rengjorte amme-hjælpemidler skal altid håndteres af rene hænder!

At påføre ammebrik

Når man skal amme med en ammebrik, er det vigtigt, at man har steriliseret ammebrikken som producenten har foreskrevet i indlægssedlen.

Når ammebrikken skal påsættes brystvorten, kan det være en fordel at vippe den del af skjoldet, der sidder på brystet ud, så ammebrikken ligner en ”mexicaner-hat”. Skjoldet sættes over brystvorten i denne position og derefter vippes kanterne ind mod brystet. Dette vil danne et lille vakuum mellem ammebrikken og brystet, og brystvorten vil blive suget en smule ud i brikken (3,4). Hvis ammebrikken har en åben kant, skal denne sidde ved barnets næse (4).

En anden måde at sætte ammebrikken på, er ved at fugte den del af brikken, der er imellem brystet og ammebrikken. Herved klistrer brikken på brystet. Udmalket modermælk kan fint benyttes.

Se en video om valg af størrelse samt påsætning her.

Fravænning fra ammebrik

På grund af de besværligheder der kan være forbundet med brug af ammebrik, er det vigtigt at mødre har adgang til information omkring fravænning af ammebrik. For nogle mødre går det nemt, for andre kan det være en stor udfordring.


Forberedelser
Der er flere ting, man kan forberede for at optimere mulighederne for succes:

Ammestilling:
Sørg for at have en god ammestilling og at barnet har godt fat om brystet. Læs evt. her om sutteteknik (1).

Det kan være en god idé at bruge en ammestilling, som barnet er bekendt med, så hans krop kender fornemmelsen af din krop. Det er vigtigt, at han ikke skal dreje sit hoved for at nå brystvorten, men at han ligger lige for (1).

Prøv forskellige ammestillinger, hvis du har mod på det. Det kan også være, at du har god erfaring med at få barnet til at falde til ro ved at gå, svaje eller rokke med barnet, og det kan man også gøre imens man lægger barnet til brystet (1).

Inden der lægges til brystet:
Når et barn sutter på ammebrik, eller sutteflaske, bruges en anden sutteteknik, end når barnet sutter på brystet. Derfor kan det være en idé at forberede barnet til at tage brystet ved hjælp af finger feeding. Dette gøres ved at tilbyde barnet en pegefinger eller lillefinger med neglen nedad (her skal tungen bevæges nedad, modsat op, som ved brik/flaske) at sutte på, for at forberede den suttemetode inden barnet lægges til brystet. Dette må gerne gøres i flere minutter inden barnet lægges til (1,4).
Se video her.

Inden barnet forsøges lagt til brystet, kan brystet med fordel udmalkes lidt, så brystvorten formes og nedløbsrefleksen aktiveres. Herved får barnet hurtigere gevinst ved brystet (1,4).

At lægge til brystet:
Vent på at barnet åbner munden godt op, inden du forsøger at lægge ham til brystet. Det kan godt tage tid, og det er en fordel at væbne sig med tålmodighed. Barnet lægges godt ind til kroppen, så hans mulighed for at få så meget bryst ind i munden som muligt optimeres (1).

Overvej brug af ”Deep Latch Technique”.

Barnets hage og næse skal gerne røre brystet og underlæben skal krænge ud ligesom en ”torskemund”, imens overlæben skal være neutral og altså ikke vende indad. Hvis læben ikke krænger, kan du hjælpe den manuelt ved at bruge en finger (1).

Barnet kan evt. lokkes til at tage fat i brystet, ved at blive dryppet med udmalket modermælk ved munden, når barnet ligger ved brystet. Pres ud af brystet eller brug f.eks. en engangssprøjte (1).

Andre råd:
Am så ofte du kan og læg gerne barnet til, inden det bliver for sulten. Du kan læse om barnets tegn til sult under friamning. Når barnet ikke er alt for sulten, vil det være mere tålmodigt og samarbejdsvilligt. Det kan også være en mulighed at amme barnet, når det halvsover (1). Mange mødre, som oplever at barnet har svært ved at acceptere at amme uden ammebrik, oplever deres første amning uden ammebrik om natten.

Hud-mod-hud fremmer barnets suttereflekser og lyst til at sutte på brystet. Dette sker også selvom barnet ikke er nyfødt længere. At tage en ”ammeferie” i sengen, hud-mod-hud, kan hjælpe mor og barn med ”at starte forfra” med amningen (1,3,4,5).

Hvis du oplever, at barnet er nemmere at få lagt til brystet på bestemte tidspunkter eller i bestemte stillinger, så hold fast i dem og udvid amninger uden brug af ammebrik derfra (1).

Barnet bliver ked af det:
Hvis barnet bliver ked af det, så stop og berolig ham, før du prøver igen.

Hvis du oplever at barnet sutter et par gange, slipper og bliver ked af det, kan du forsøge igen, når barnet er søvnig eller halvt sovende. Her er barnet mere roligt og vil muligvis fortsætte med at sutte uden at blive ked af det (1,5).

Hvis barnet ikke relativt nemt lader sig overtale til at tage brystet uden ammebrikken, så lad ham spise med brikken på, da barnets frustration på brystet uden brik kan resultere i ammestrejke (1).

At fjerne brikken undervejs i måltidet:
Barnet skal have opbygget tillid til, at det er okay, at amning ved brystet kan kræve arbejde og under processen er ammebrikken tryg og kendt for ham. Med tiden vil han få tillid, og her kan det lykkedes at fjerne brikken undervejs i måltidet (1).

Dette gøres f.eks. ved at barnet er blevet ammet med brik, indtil amningen er godt i gang og nedløbsrefleksen er aktiveret. Her fjernes ammebrikken hurtigt, hvorefter barnet igen lægges til (evt. samtidig med at brystvorten formes med hænderne så barnet bedre kan få fat). Når det lykkes, kan brikken fjernes tidligere og tidligere i måltidet, og hvis barnet spiser fra begge bryster i løbet af måltidet, er det ikke sikkert barnet kræver brikken, når der skiftes bryst. Til sidst kan brikken undværes helt (1,4,5).

Det kan være en idé at ikke at træne brikfravænning ved alle måltider, så både mor og barn oplever måltider, hvor de slapper af (1).

Nogle mødre bliver anbefalet at klippe mere og mere af brikken indtil den pludselig er helt væk. Dette anbefales ikke til de moderne silikone-brikker, da det kan give skarpe kanter, som kan skære både brystvorten og barnets mund (1,3).

Gør ikke brikfravænning til en kamp med barnet. Det skal endelig ikke tage glæden fra amningen væk. Så længe barnet har tilfredsstillende vægtstigning og trives, er der tid at gøre med (1).

Hav tålmodighed
Forsøg at arbejde med brikfravænning så ofte du kan og hav tålmodighed (1)!

Nogle mødre bruger ammebrik hele deres ammeperiode uden problemer (1,4). Andre bruger 2 dage til 4-5 uger for at fravænne sig fra ammebrikken. Vær tålmodig med både dig selv og dit barn i overgangsperioden (1).


Rigtig god amning <3

Relaterede beretninger:
Engelsk betegnelse:
Nipple Shields
Søg efter emnet på Ammenet:
Søg vores fora igennem for diskussioner om emnet ved at bruge søgefeltet øverst i højre hjørne.