Jeg fødte på Skejby Sygehus den 24. marts 2007. På grund af svangerskabsforgiftning blev jeg indlagt efter fødsel sammen med min kæreste og vores søn. Det betyder, at jeg ikke kom på det såkaldte patienthotel hvor antallet af personale er minimalt. På svangerskabsafdeligen var personalet meget behjælpelige. Jeg var meget opsat på at få amningen til at lykkes og de hjalp mig både med at lære at amme liggende (og tusind tak for det for det har reddet mange nætter) og siddende. Det som jeg husker mest er at de sagde at vores søn var et rigtigt brystbarn - og det gjorde mig meget stolt og gav mig en følelse af at være på rette vej. Jeg havde nemlig svært ved at fornemme om han og jeg gjorde det godt nok, om han fik nok mælk etc - det er jo svært at vide når man aldrig har prøvet det før. På trods af det er vist var fødselsboom i Århus og omegn på det tidspunkt og derfor både manglede plads og personale var alle hjælpsomme og ustressede.

Overordnet set var vi glade for vores ophold på Patienthotellet. Men at amningen kom til at fungere kan vi bestemt ikke takke personalet der for. Vil dog skynde mig at sige, at vi blot kan have været uheldige.

Da mælken løb til fik jeg kanonkugle-bryster, kæmpestore og helt hårde, ømme og spændte. Vores søn kunne slet ikke få fat på brystvorten - til begges frustration. Vi tilkaldte derfor en sygeplejerske for at få noget hjælp. Hun prøvede med vold og magt (meget hårdhændet) at tvinge ham på brystet. Det virkede selvfølgelig ikke! Derudover oplevede jeg det som en både grænseoverskridende og nedværdigende måde hun behandlede os på.

Derefter hentede hun deres malkemaskine og gik. Så måtte vi selv finde ud af resten. Efter at have malket noget ud, blev brystet mere medgørligt og han kunne få fat. Lettelsen var stor og jeg lod ham sutte ved brystet lige så længe han gad.

Dagen efter fortalte vi stolte hvor længe han havde suttet ved det ene bryst. Sygeplejerskens respons fortalte os tydeligt at vi gjorde det helt forkert. Han skulle lægges til 8 gange i døgnet og skifte bryst efter max ½ time. Jeg blev meget forskrækket over dette svar, for jeg vidste virkelig ikke hvor lang tid han suttede, eller hvor ofte han blev lagt til. Derfor startede vi med at registrere hvornår han blev lagt til, hvilket bryst han blev lagt til og hvor længe han suttede - også om natten! Det var et helvede. Tror faktisk vi forpestede vores amning med registrering hele den første måned, før jeg var så sikker på mig selv og vores amning at jeg holdt op - og fik en meget bedre nattesøvn.

Ak ja, havde man bare været mindre autoritetstro og troet mere på sig selv i stedet...