Herunder kan du læse om os, der står bag Ammenet.dk. Først vil vi fortælle lidt om vores målsætning.

Målet med Ammenet.dk er tredelt:

Den ene del handler om at skabe kontakter mellem kvinder, der ammer og interesserer sig for amning. Det er denne del, forummet bruges til. Her er der også vores håb, at vi ikke bare kan skabe kontakter i cyberspace, men også mødes in real life gennem lokalgrupperne. Det kan være en stor hjælp at se andre amme deres større børn, hvis man selv gerne vil amme længe, og det kan være dejligt at vende forskellige spørgsmål med andre over en kop kaffe, mens ungerne leger, fremfor at finde tid ved computeren hver gang ;-) Mor-til-mor forummet har en særlig funktion, idet man her igennem kan skabe kontakt til en person i ens nærområde, der kan komme og give et bud på et evt. problem med amning, som nemmest løses ved at se problemet - fx at babyen har forkert fat i brystvorten.

Den anden del handler om at udbrede viden om amning på en let tilgængelig måde. Det har vi valgt at gøre i form af en wiki, et opslagsværk, som kan udbygges af alle brugere af Ammenet.dk. Søgning på kryds og tværs i relaterede emner o.l. er suverænt let i en wiki. Der er så meget viden om amning, og kommer så meget nyt hele tiden, at selvom bøger er dejlige, kan de være uddaterede på få år på nogle områder. Det er også svært at få alt med i en bog. Vi håber med tiden, at vores wiki kan give svar på alt, hvad man kan finde på at spørge om vedrørende amning.

Beretningerne fra brugere, der har lyst til at dele deres erfaringer, er et andet aspekt af den videns-centrerede del af amning. Her kan man læse om, hvordan kvinder løste deres problemer med forskelligt eller har haft forskellige tilgange, der kan inspirere en selv. Beretningerne tjener også til at styrke det community, som forummet skaber.

Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne forbedre forholdene for ammende mødre. Det gør vi ved at rette misforståelser om amning, når vi støder på dem. Her kommer aktivisme-delen af vores arbejde ind. Vi kontakter SST omkring sundhedsplejerskers mangelfulde og fejlagtige rådgivning om amning, skriver til vuggestuer, der forbyder amning ved afhentningstid o.a. Og så arbejder vi for at få sikret retten til at amme offentligt alle steder, hvor man ellers må færdes med små børn. Det er uforståeligt for os, at der skal tages mere hensyn til, at nogen voksne stødes på manchetterne af at se et bart bryst i forbindelse med en baby, end om denne baby er sulten og har brug for sin mad.

Denne aktivisme kræver meget arbejde af os, og vi har altid brug for frivillige til at give en hånd med

Her lidt om os redaktører:

Flavia:

Jeg hedder Flavia, 33 år, og før jeg blev gravid med min datter Emilia (født oktober 2009, og som stadig bliver ammet) havde jeg besluttede mig om, at jeg skulle amme i hvert fald i to år som WHO anbefaler. Jeg blev "forelsket" i emnet og læste alt om det - bøger, artikler, osv. Så troede jeg, at amning vil være super nemt. Men så født jeg og alt var så besværlig med amning i de første par måneder - og jeg fik meget lidt hjælpfra sundheds personalet. Jeg fuldammede i 6 måneder på trods af problemerne i starten, og lovede at jeg ville hjælpe andre mødre som meget gerne vil amme deres børn - og ikke finder støtte (eller pålidelige oplysninger).

Mia:

Jeg er mor til Thea fra juni 2004 og Mikkel, som er fra august 2007. Jeg har desværre ikke ammet min datter særlig længe, og hun fik fra starten supplering med modermælkserstatning. Min søn derimod, ammede jeg næsten problemfrit. Han blev fuldammet i omkring 1 år, og delvis ammet, i knap 3 år. Amning er blevet min store interesse og passion, hvorfor jeg har valgt at blive redaktør her på ammenet. Det skal ikke være amning for enhver pris - men jeg synes, at det er vores kvindernes ret, at få den nødvendige støtte og viden omkring amning, der hvor der er brug for den. Amning skal læres ;-)

Morten:

Jeg er gift med Sisse og står bag den tekniske del og det ydre af Ammenet.dk. Ammesagen betyder lige så meget for mig som for Sisse, og jeg er glad for den store opbakning dette initiativ allerede har fået. Som far til langtidsammende børn kan jeg kun sige til andre fædre, at de ikke skal være bange for, at der går noget fra dem, og at man sagtens kan være en stor og betydningsfuld del af sit barns liv (og sin kones), selvom han bliver ammet, så længe han selv har lyst

Sasja:

Jeg er mor til tvillinger, Embla og Nemo, fra 2007, som jeg fuldammede til de var 6-7 måneder, og stadig ammer i dag. Det var en stor mundfuld at få tvillinger, og jeg var glad for at have ammenet at gå til, når der var kurrer på tråden i amningen. Her hørte jeg første gang om langtidsamning, hvilket jeg ikke havde overvejet før, men det er helt selvfølgeligt for os nu. Undervejs har jeg sat mig ind i mange detaljer og undersøgelser omkring amningen, men også oplevet den mangelfulde vejledning og de opslidende problemer mange nybagte mødre får i forhold til amningen. Jeg er derfor glad for at få chancen for at give en hjælpende hånd og at give tilbage til det fællesskab, der allerede har givet mig så meget.

Sisse:

Jeg er mor til Bjørn fra '03 og Falk fra '06. Begge er blevet ammet til omkring 5 år, hvor de selv stoppede :-)

Jeg startede Ammenet.dk, fordi jeg manglede et sted at snakke amning med andre - et sted, hvor man kunne mødes og aftale at ses; hvor man kunne starte kampagner for oplysning om amning; hvor man kunne samle en masse amme-viden, som er nemt tilgængelig; hvor man som langtidsammer ikke med det samme skulle forklare, hvorfor man har valgt at amme længe men regne med, at andre synes det var okay

Jeg ved hvor meget amning har betydet for mig, og det vil jeg gerne hjælpe andre med at opleve - hvis de har lysten :-)

Tidligere redaktører på ammenet.dk:

Irene:

Jeg er mor til 4 tøser fra 1993, 2003, 2006 og 2010. Jeg har ammet alle 4, men har haft en del problemer på grund af min manglende viden om amning med indadvendte brystvorter. Først ved tredie barn er det lykkes mig at få en problemfri amning etableret. Jeg har meldt mig som redaktør her på siden, da jeg gerne ville dele mine erfaringer med andre ammende og derfor bød Sisses initiativ velkomment.

Jeg har fulgt debatten om amning i det offentlige rum, der har huseret i medierne og på diverse fora på nettet. Jeg finder det bekymrende at så mange kvinder forbinder brysterne så entydigt med noget seksuelt, at de kan opfatte amning i det offentlige rum som grænseoverskridende. Dette kan vi selvfølgelig ikke ændre på fra dag til dag, men jeg så gerne at der blev lagt en dæmper på denne seksualisering som i den grad forskruer billedet af kvindekroppen.
Når amning ligefrem kan beskrives som en blufædighedskrænkelse der kræver forbud, så mener jeg at vi er nået lavmålet.

Ki:

Jeg er mor til Aila fra juli 2006, som jeg stadigt ammer. Jeg regner med at fortsætte med at amme hende, så længe vi begge trives ved det.

Fra min barndom/ungdom i Afrika voksede jeg op med ammende kvinder overalt og så det som en helt naturlig og uhøjtidelig del af livet og hverdagen. Det var derfor med umiddelbar overraskelse (og chok), at jeg tilbage i DK, som jordemoderstuderende, oplevede at rigtig mange kvinder havde rigtig svært ved det med amningen- og at dette oftest skyldes manglende information og støtte, især i den tidlige opstart og omkring appetitspring.
Derfor er jeg her, som redaktør på ammenet, i håbet om at kunne hjælpe flere kvinder, der ønsker at amme, til at få et godt forløb. Desuden håber jeg, at ammenet kan være med til at løsne op for den negative drejning og meget uheldige tilgang til amning der har været i medierne på det sidste, fx mht offentlig amning. Ønsker en kvinde at amme sit barn, skal hun sikres de bedst mulige forudsætninger for dette.

Dawn:

Jeg er mor til Lucas fra juli 2006 - som jeg stadig ammer. Jeg forestillede mig at jeg skulle amme Lucas 1 år da jeg var gravid og synes egentlig at folk der ammede længere var lidt underlige. Men så blev Lucas syg og det viste sig at han ikke kunne tåle komælk. Hudlægen sagde jeg skulle stoppe amningen og børnelægen sagde jeg skulle fortsætte - så jeg fortsatte. Jeg har brugt meget tid og energi på at sætte mig ind i forholdet mellem amning og allergi og vil gerne dele mine efaringer med andre. Derfor sagde jeg ja til at være redaktør.