Hvor skal vi hen? Tanker om hjælp til ammende

Vi ved det godt. Der mangler hjælp til amning. Der mangler en grundlæggende tryghed for ammende mødre, så de ikke er bange for at blive kommenteret i det offentlige rum.

Der mangler beskyttelse ammende, så man ikke kan blive smidt ud af en café for at amme. Der mangler fællesskab og gode forbilleder. Der mangler klap på skulderen. Der mangler viden og tillid til, at mødre kan ernære deres små børn ganske fint selv. Der mangler forståelse for, at små børn skal være sammen med deres forældre. Meget og længe.

Vi skal væk fra at give amning skylden for alt for manglende vækst til dårligt sexliv. Vi skal have et sundhedssystem med grundlæggende tillid til, at mødre sagtens kan og vil selv, hvis de får hjælp til selvhjælp og ikke løftede fingre.

Faktisk skal vi helst bare helt af med de løftede fingre. Så kan vi bruge tiden på at hjælpe i stedet.

Ammefrekvensen er dalet. Vi forstår det godt. For vi hjælper hver dag mødre med amning. Mødre, som har fået at vide, at de selv er skyld i, at det går galt. Mødre, som ikke kan få ordentlig hjælp i sundhedssystemet. Mødre, som er blevet bildt alt muligt ind, som undergraver deres selvtillid. Fx at deres mælk ikke er næringsrig nok, at de ikke er bygget til at amme, at de ammer for deres egen skyld etc etc.

Vi hjælper mødre, der ikke tør amme uden for hjemmet, fordi de er sårbare og ikke har lyst til at blive kommenteret og smidt væk fra caféer.

Vi hjælper mødre, der får at vide, at de bare skal væk fra amningen, så de kan komme på kærestetur med partneren i stedet. Så tidligt som muligt helst.

Vi hjælper mødre, der konstant får kommentarer af familie, venner og omverden, som alle synes at vide bedre. "Ammer du stadig?" "Nej, det kan du ikke spise, når du ammer?" "Giv en flaske, så far også kan være med. Det er da lige så godt."

Vi skaber et fristed, hvor man gerne må sige, at amning er den grundlæggende måde at ernære sit barn på uden at blive beskyldt for at give andre mødre, der giver mme, dårlig samvittighed.

Amning er ikke bedst. Amning er. Ernæring af små børn. Som børn er bygget til at blive ernæret. Alt andet end amning har risici, fordi det ikke er det, små børn er bygget til.

Men mange mødre oplever, at de ikke tør sige, at de ammer i mødregruppen, fordi de ikke må give erstatningsmødrene dårlig samvittighed.

Hvis vi skal vende ammefrekvensen, må det ikke være tabu at snakke om amning. Og risici ved ikke at amme. Mødre kan sagtens rumme at få information og foretage et oplyst valg. Hvis altså vi får informationen - i stedet for at blive forledt til at tro, at information handler om hetz mod dem, der ikke ammer.

Vi skal udbrede viden om, at fuldamning bør ske indtil omkring 6 måneders alderen. Børn bør ikke få andet end modermælk indtil fulde 6 måneder (kun erstatning, hvis amning eller udmalkning ikke kan ske). 6 måneder. Ikke 3. Ikke 4, men 6.

Vi skal udbrede viden om, at ammeproblemer kan afhjælpes med tillid til mødre og den rigtige viden og tid fra sundhedspersonale. Vi er frivillige, og vores tid er begrænset af så meget.

Vi skal sikre et trygt offentligt rum, hvor man kan amme løs.

Og det handler jo ikke bare om den enkelte mor og det enkelte barn. Det handler også om, at det er dyrt for samfundet, når ammefrekvensen går ned. Rigtigt dyrt. USA bruger 13 mia $ årligt på sundhedsudgifter forårsaget af lav ammefrekvens.

Vi skal sikre, at ingen er overladt til sig uden en hjælpende hånd indenfor rækkevidde.