Penicillin og udmalket mælk

3 posts / 0 new
Seneste indlæg
Steina
Steinas billede
Offline
Indmeldt: 07/01/2017
Penicillin og udmalket mælk
Jeg har en datter på 6 uger og har formået at bekæmpe intet mindre end 5 brystbetændelser på de sidste 4 uger. Jeg måtte dog på 2 omgange penicillin for at få bugt med det. Jeg har pumpet en del mælk ud i den periode og lagt i fryseren, men det er først nu, at det slår mig, at jeg har været på penicillin samtidig og er i tvivl om jeg så bør give min datter mælken fra fryseren senere hen eller om jeg skal smide det ud? Med min søn måtte jeg supplere med erstatning fra 4 måneder, så vil jo være dejligt med lageret i fryseren (har flere liter liggende), men hvis erstatning er bedre end min modermælk, hvor jeg har været på penicillin, så vil jeg selvfølgelig give erstatning, hvis behovet skulle opstå denne gang. Mon der er nogle, der kan hjælpe med en afklaring af ovenstående Smile Hilsen Christina
Elisa Luna
Elisa Lunas billede
Offline
Indmeldt: 11/11/2015

Hej Steina, 

Det lyder godt nok en rigtig hård omgang <3 Kæmpe stort kram til dig!

Jeg har ikke kunnet finde noget data der taler imod at du skulle kunne give din udmalkede mælk, på trods af at du var på penicillin på tidspunktet hvor du malkede ud. Det kan man kan opleve er, at barnet kan have løsere afføring og måske blive en smule pylret fordi penicillin ofte giver en smule knas med maven. Får hun mon probiotika?

Derudover tænker jeg om du har lyst til at se på de hyppige brystbetændelser sammen? Nogle gange kan hyppige brystbetændelser være tegn på teknik der trænger til en lille justering. Du kan læse lidt mere her: http://ammenet.dk/wiki/brystbet%C3%A6ndelse

Mange hilsner, Elisa / Redaktør på Ammenet  

Steina
Steinas billede
Offline
Indmeldt: 07/01/2017
Hej Elise, Tak for dit svar - jeg gemmer mælken til senere hen. Jeg malker stadig ud 1-2 gange i døgnet og vil langsomt skifte ud i fryseren. Vi har fundet ud af den bagvedliggende årsag til brystbetændelserne. Fødslen gik enormt stærk (1,5 time), hvilket gjorde at vores datter fik en lidt voldsomt start og blev trykket skæv i hovedet pga. det hurtige og voldsomme pres. Efter en tur til osteopat fandt vi ud af, at hun simpelthen var skæv i ganen og derfor ikke kunne sutte korrekt lige meget hvor godt hun blev lagt til. Da vi kom hjem efter behandlingen ammede jeg hende to gange og min feber faldt med det samme. Siden de behandlinger har jeg ikke haft brystbetændelse. Jeg malker ud, når jeg kan mærke at brystet er godt fyldt og hvis der er udsigt til, at der går en del timer inden næste amning (jeg tør simpelthen ikke lade være). Jeg kan dog stadig være i tvivl om hun har den helt rigtige teknik, da jeg kan se slidtage på 2 sider af min brystvorte, hvor de to andre sider ser normale ud (giver det mening?) jeg har ikke sår og rifter, men det er som om huden er lidt mere tyndslidt på to af siderne. Det er tydeligst efter amning, hvor området bliver mere hvidligt. Min datter er ikke den mest ammeglade baby og er hun bare lidt for træt, så bliver hun rigtig ked af det ved amning og jeg må opgive og lade hende sove lidt først. Ved du hvad det kan skyldes, at hun ikke altid synes det er fantastisk at blive lagt til? Tænker at ved træthed burde det netop være rart og trygt for hende at blive lagt til Vedik! Vedik! Det kan meget vel være, at jeg gerne vil sige ja tak til dit tilbud om at kigge på teknikken sammen - og tusind tak for at du vil det. Jeg tænker, at jeg lige giver det en uges tid mere og ser om der kommer helt styr på det og hvis ikke, så vil det være en stor hjælp. Hilsen Christina