Nedsat mælkeproduktion

7 posts / 0 new
Seneste indlæg
Lisbetjakobsen
Lisbetjakobsens billede
Offline
Indmeldt: 05/04/2017
Nedsat mælkeproduktion
Hej ammenet Jeg fødte den 2. Februar og har indtil for ca. 14 dage siden haft rigeligt med mælk. Når jeg skriver rigeligt med mælk så mener jeg at jeg altid kun har haft ammet fra et bryst af gangen og der er gået ca. 3 timer mellem at hun har meldt sig, hun har taget ca. 30g på om dagen og det er taget hende ca. 8 min at spise et fuldt måltid. Her de sidste 14 dage har hun så kun taget ca. 80 gram på om ugen og vi har indimellem haft problemer med at hun kun ville spise ved mig hvis jeg gik rundt (kun et problem når hun har været meget træt). Det har vi aldrig haft problemer med før. Når jeg ser på hende trives hun. Hun er glad og aktiv når hun er vågen og sover ikke mere end hun plejer, men sover til tider mere uroligt og aftenerne har ikke været ligeså hyggelige som tidligere. Igår aftes tænkte jeg at jeg ville malke ud og se hvor meget der var for det var tydeligt at hun de sidste dage har tømt brystet for hun bliver ked af det til sidst som om der ikke er nok til hende. Jeg kunne på 20min kun kunne pumpe 100ml ud ved at pumpe fra begge bryster i går aftes og igen her til morgen 70ml. Normalt har jeg uden problemer kunne pumpe mellem 125 og 150ml på 8-10 min fra et bryst. Jeg har en del mælk i fryseren da jeg har haft for meget i perioder og igår fik hun en flaske på 150ml om aftenen og den slugte hun i sig og var en meget mere rolig baby derefter. Jeg har her til morgen fået min menstruation for første gang efter fødslen og jeg er så bange for at min produktion er ved at gå i stå. Jeg vil give min højre arm for at kunne fuldamme hende og vi har ingen problemer haft indtil nu. Da hun hele tiden har været vant til masser mælk og et kraftigt nedløb kan jeg ikke få hende til at sutte det frem for at stimulere produktionen for hun bliver rasende hvis ikke der kommer noget med det samme. Hun har de sidste 14 dage meldt sig oftere om dagen (ca. Hver 2 time), men om natten sover hun fortsat mellem 5-6 timer første gang og ca. 3 timer anden gang. Igår aftes pumpede jeg begge bryster fri inden jeg gik i seng for at stimulere lidt ekstra når hun tager det lange træk til st starte med. Der kom kun ca. 70ml ud. Hun bliver 11 uger i morgen og vejer ca. 5300g (3410g ved fødslen og 4300g til 5 ugers). Hun har aldrig fået mme og jeg ville være meget ked af at skulle til at supplere hende. Mvh Lisbet
Julie MH
Julie MHs billede
Offline
Indmeldt: 27/01/2017

Hej Lisbet

Jeg har lige et par spørgsmål, som du måske kan være behjælpelig med at svare på. 

- Hvordan ser det ud med våde bleer, har hun 5-6 stks i døgnet? 

- Er det kun om aftenen hun er ekstra urolig? 

- Hvornår ifht. en amning pumper du? Er det lige efter, lige inden eller hvordan? Udpumpning giver sjældent det korrekte billede af hvor meget mælk der er i brystet, da en pumpe ikke kan stimulere brystet på samme måde som en baby :-) 

- Mht. din menstruation, har denne ikke en direkte betydning for mælkproduktionen. Det man ofte ser er, at mælken får en anden smag. Derfor er der mange babyer der ikke ønsker ønsker brystet fordi mælken smager anderledes. 

Jeg har fundet vores wiki omkring for lidt mælk. Måske kan den også hjælpe dig :-) 

http://www.ammenet.dk/wiki/for-lidt-mælk

Lisbetjakobsen
Lisbetjakobsens billede
Offline
Indmeldt: 05/04/2017
Hun har masser våde bleer, men har ikke haft afføring i to døgn nu og det plejer hun at have 1-2 gange dagligt. Hun prutter en del. Jeg synes at hun er glad nok, men måltiderne er lidt en kamp i de her dage. Det er som om at hun helst ikke vil have noget. Amningen har ellers altid fungeret ipåklageligt. Når jeg pumper er det fra et fyldt bryst når jeg har tilbudt hende flaske for at se hvor meget hun spiser. Jeg har aldrig haft problemer med st pumpe før.
Julie MH
Julie MHs billede
Offline
Indmeldt: 27/01/2017

Dejligt, at hun har nok med våde bleer, så tyder det på, at hun får det hun skal have :-) 

Når baby er over de 6 uger, kan man godt opleve, at der går flere dage mellem afføringerne. Jeg har fundet vores wiki om afføring, så du kan se hvad der er normalt for alderen. 

http://www.ammenet.dk/wiki/afføring

Hvor ofte giver du flaske nu? Vil hun slet ikke have brystet? 

 

Lisbetjakobsen
Lisbetjakobsens billede
Offline
Indmeldt: 05/04/2017
Tak. Hvor mange dage må der gå hvor hun ikke rigtig vil spise det som hun plejer? Og hvad hvis hun taber sig?
Julie MH
Julie MHs billede
Offline
Indmeldt: 27/01/2017
Det kan man ikke rigtig sige noget om desværre. Det er derfor vigtigt at se på outputtet (de våde bleer). Hvis hun taber sig, skal der selvfølgelig ses på, om amningen kan justeres på den ene eller den anden måde. Det lyder til, at hun får den rigtige mængde mad, men hvis du ikke ønsker en flaske med mælk i, skal vi selvfølgelig se på hvordan du kommer væk fra den. Hvor ofte giver du flaske nu?
Lisbetjakobsen
Lisbetjakobsens billede
Offline
Indmeldt: 05/04/2017
Hun har fået en om aftenen mest for hyggens skyld for far. Men det er fortsat med min mælk. Men lige nu vil hun helst ikke have den. Hun vil hellere spise hos mig. Hun spiser bare ikke nok til at vokse af det lige nu. Men hun spiser ikke mere på flaske så tror det er hende som har nedsat min produktion, ikke mælken som er forsvundet. Jeg må vente et par dage og se om det bliver bedre hvis det har noget med min menstruation at gøre.