Hjælp!

4 posts / 0 new
Seneste indlæg
Lillebubs16
Lillebubs16s billede
Offline
Indmeldt: 29/10/2016
Hjælp!
Kære Ammenet Jeg søger råd og hjælp her..inden jeg helt kommer til at opgive på det der ellers startede som en virkelig lovende etablering af amningen. Jeg fødte den 17. oktober den dejligste dreng. På grund af tidligere historie, blev vi igangsat på terminsdatoen med angusta piller og få timer senere blev vandet taget, hvorefter vores lille dreng blev født ved en lynfødsel på 45 min. Han var lidt sur i blodet pga den hurtige fødsel hvor han havde brugt alle sine depoter og fik derfor to ml erstatning på kop. Blodsukkeret var fint og han ville gerne sutte kort tid efter og fik rigtigt fat fra start. Jeg har en datter, som jeg også har fuldammet til ca 6 mdr - delvist til lidt over et år. Hun var lidt mindre end gennemsnittet, både under graviditeten og efter fødslen og tog stille og roligt på efter hendes egen kurve..fin men nogen basse blev hun aldrig. Lillebror var lige på gennemsnittet til termin og suttede ivrigt og ofte efter fødslen. Mælken løb til på 4 dagen, hvor han ved første sp besøg blev vejet til kun at have tabt sig 5 procent, trods mælken endnu ikke var løbet til der. Jeg har haft meget mælk. Han har spist flittigt, ofte halvandet bryst på en amning..enkelte gange har han dog gylpet efterfølgende i forbindelse med bøvs eller hikke. Den mælk der er kommet op har været gullig i farven. På 9. dagen efter fødslen udviklede jeg brystbetændelse pga tryk fra ammetop under amning, på et meget spændt og overfyldt bryst. Den krævede antibiotisk behandling som jeg stadig er i. Jeg har ammet hele tiden, der har været fint med mælk og jeg har prioriteret det betændte bryst. Vi gik udfra at det kørte og jeg blev derfor også noget nedslået, da sp kunne konstatere at han kun har taget 20g på, på den uge der er gået siden vores første sp første besøg på 4. dagen efter fødslen. Hvilket udløste stor bekymring og mismod på amningen hos mig..og bum..nu virker det som om at brysterne er flade og halvtomme. Vi forsøgte at tilbyde lidt erstatning på en sprøjte efter en amning igår, men han virkede ikke interesseret. Så jeg ammer videre. Mit ene bryst, det der ikke var betændt, er noget mindre og blødere end det andet nu..men mælken drypper stadig fra det når jeg fx ser på min dejlige dreng lige før en amning..så der må stadig være noget i det. I nat ammede han ved egen melding ca hver 3-4 time. Han bliver lagt til et bryst, indtil det er helt blødt og han suttede godt i i hvertfald 10 min sammenlagt, så blev han tilbudt det andet hvor han også suttede små ti minutter inden han faldt i søvn. Herefter sov han næsten 4 timer inden han meldte sig igen. Jeg er noget usikker på om der er nok mælk til ham nu?...om min psykiske bekymring over den sparsomme vægtøgning simpelthen er ved at spænde ben for amningen. Brystbetændelsen er ved at være væk og han er lige blevet mæt og sover på kun det ene lidt blødere brysts indhold. Så når han melder sig igen, tænker jeg at tilbyde ham det andet fra start amning?. Hvad kan jeg gøre for at fremme mælkeproduktionen og hvordan etablerer jeg et mønster der forhåbentlig bidrager til sufficient vægtøgning? Jeg vil så nødigt lade frustration og bekymring ødelægge amningen...især når han fra start bare har været så interesseret og dygtig til at sutte...og vi trives begge godt med det. Jeg håber der er gode råd og støtte at hente her..for jeg føler mig godt nok lidt opgivende lige nu...er simpelthen så ked af, at jeg ikke har kunne få ham i trivsel..trods ivrig indsats fra vores begges side. Hvad! Hvad!
sasja
sasjas billede
Offline
Indmeldt: 01/02/2008

Jeg kender alt til, hvor bekymret, man føler sig, når den vægt ikke siger det rigtige knus:knus:knus Din egen analyse lyder rigtig fornuftig - mismod og bekymring påvirker amningen, og måske fokuserer du også mere på de tegn, der peger på, at der ikke er mælk nok. Og dermed forstærkes selvfølgelig bekymringen knus

 

Derfor vil jeg allerførst sige, at det er kun een eneste vejning, der peger i en gal retning. Sådan en vejning er der en ret stor usikkerhed på, fordi sp bruger en gammeldags analog vægt, som slet ikke er et præcisionsinstrument. Derudover er der stor forskel på, om man vejer lige efter en stor amning eller lige efter en tung ble. Vægten skifter simpelt hen. Så kig på din søn om han er i trivsel: Virker han sløv om dagen? Er han vågen og græder om natten? Det kan være tegn på, at han får for lidt. Men hvis han har vågne, tilfredse perioder om dagen og godt kan falde i søvn om natten, er det rigtig gode tegn.

 

For at få helt has på bekymringen om han får nok, kan du checke, om hans sutteteknik er i orden. Han skal have så meget af det brune omkring brystvorten (areolaen) inde i munden som muligt. Brystvorten skal hvile mod ganen langt inde i munden. Prøv at checke animationen øverst på denne side: http://kellymom.com/ages/newborn/bf-basics/latch-resources/. Hvis du tror, hans sutteteknik godt kunne forbedres, kan du læse mere om sutteteknik.

 

Det hjælper også på mælkeproduktionen at lægge barnet til så ofte som muligt, men altid acceptere et nej tak. Et nyfødt barns mave er på størrelse med en valnød, så den skal fyldes tit! Hver anden time kan være en god tommelfingerregel. Hvis han sover, kan kan nogle gange give en "dream feed", hvor man ammer uden at vække ham.

 

Mht hvilket bryst, så stimulerer det mælkeproduktionen bedst at skifte, og at tilbyde det andet bryst, når han er færdig med det første. Så hvis du tror, at mælkeproduktionen trænger til et nøk opad, så skift bryst hver gang.

 

Hvad tænker du om det? knus

Lillebubs16
Lillebubs16s billede
Offline
Indmeldt: 29/10/2016
Hej Sasja Det er netop det med af være vågen og urolig om natten der gør mig bekymret...selvom han kun er lige to uger idag. Det går fint om dagen dog, så der er der i hvertfald nok til at mætte ham. Skrev et nødråb til min sundhedsplejerske idag, hun kom og var her 1 1/2 time til trøst og snak...sårbart. Hun vejede ham også på mit ønske og han har faktisk taget 180g på siden i fredags...ifølge vægten - sådan en elektronisk dims. Så det er jo flot...så ifølge hende er det ikke sult eller tørst der holder ham vågen om natten.... Så jeg ved ikke hvad det er...uanset vil jeg altså prøve at give ham noget supplerende der...bare for at se om det giver ro. Så ved vi da om det er det... Jeg kan ikke holde til de mætte i længden..ifølge Sundhedsplejersken, kan han også have byttet om på mat og dag eller..og her er det...han reagerer på minute og bekymring
sasja
sasjas billede
Offline
Indmeldt: 01/02/2008

Det er for tidligt at snakke om en egentlig døgnrytme, når han ikke er ældre. Så jeg skulle slet ikke have sagt, at han skulle sove om natten  Smile Smile Bare at han skal sove roligt i en time eller to ad gangen mellem amningerne. Dag og nat findes ikke rigtigt for ham endnu.

Dejligt, at vægten sagde noget andet denne gang  Lilledans! Nætterne bliver ikke ved med at være på denne måde, det kan jeg garantere dig for. Alt ændrer sig hele tiden det første år med en baby. "This too shall pass" er et udmærket mantra, når det ikke lige går, som man helst vil have. Og de første par uger er for mange en slags undtagelsestilstand, hvor både mor og baby skal lære rigtig, rigtig meget. Jeg synes det lyder som om du gør det super godt. 

Hvis din produktion virkelig er lidt lav, bliver den ekstra stimuleret ved natamning, så jeg synes, du skal overveje at køre på med natamningen uden supplering. I har jo styr på det knus