Fortrudt ammestop

4 posts / 0 new
Seneste indlæg
Bndr
Bndrs billede
Offline
Indmeldt: 06/04/2017
Fortrudt ammestop
Efter en virkelig dårlig ammetid med min første, med fødselsdepression. Valgte jeg amning fra denne gang. Men nu her næsten 4 uhyre efter har jeg virkelig fortrudt det. Jeg har prøvet at ligge hende til, men hun vil slet ikke tag fat. Kan jeg overhoved få det i gang.?Min plan var jeg ville amme når jeg følte for det, og supplere med mme, også så far kan hjælpe. Hvad kan jeg gøre for hun vil tag fat, er min plan helt hul i hovedet og er idéen om at få amningen i gang overhovedet realistisk?
Sisse
Sisses billede
Offline
Indmeldt: 15/03/2007

Kære Bndr, tillykke med din lille pige <3 Det kan være rigtig svært at have et traumatisk ammeforløb bag sig, når man står og er gravid Kram! Men ja - man kan godt genetablere amningen! Faktisk kan man amme uden nogensinde at have født - det gør adoptivmødre somme tider - og der er flere, som stopper amningen, som vælger at genetablere med rigtig god succes. Nogle kommer op på en fuld produktion, mens andre vil skulle supplere med donormælk eller mme.

Man kan starte med at give baby flaske ved brystet - så bliver baby vant til at ligge der, hvor amningen vil komme til at foregå.

Samtidig kan man give flaske på en måde, der minder mest muligt om amningen - se denne video for tips: https://www.youtube.com/watch?v=UH4T70OSzGs

Når produktionen ikke er i gang, er det en god ide at malke ud for at få den op. Hudkontakt med baby og en god dobbelt elektrisk pumpe er nogle af de vigtige ingredienser til den proces Smile

Når baby er glad for at ligge ved brystet og få flaske, kan man prøve at lægge til. Hvis baby ikke vil tage fat, kan man bruge ammebrikker - de er helt geniale til den proces, fordi de føles mere ligesom flasken. Når baby først er helt glad ved brystet, kan man stille og roligt prøve at undvære dem, hvis man vil.

Hvis der ikke er noget videre mælk i brystet, kan baby afvise. Det kan man dog gøre noget ved - man kan bruge suppleringssystemer så baby får mælk (udmalket eller mme) igennem det, samtidig med at brystet stimuleres og baby får en god oplevelse ud af at ligge ved brystet og bliver mæt og tilpas. Lidt mælk i brikken, allerede før baby lægges til, kan også gøre det lettere.

Hvad tænker du om det?

Bndr
Bndrs billede
Offline
Indmeldt: 06/04/2017
1000 tak for svar. Det virker til at mælken ikke er der mere, hvad kan jeg gøre for at få den igang igen? Smile
Sisse
Sisses billede
Offline
Indmeldt: 15/03/2007

Mælkeproduktion handler om udbud og efterspørgsel - hvis der ikke fjernes mælk fra brystet, holder det op med at producere, indtil man igen fjerner mælk fra det.

Hudkontakt stimulerer produktionen, fordi man frigiver hormoner, som er vigtige for amning, når man har hudkontakt med sin baby Smile Der er faktisk kun gode ting at sige om hud mod hud. Derudover skal man fjerne mælk fra brystet - i starten er det ikke så meget, men mængden vil stige efterhånden. En dobbelt elektrisk pumpe er typisk det mest effektive - bemærk om tragten passer i størrelsen til brystvorten, så den ikke klemmes af, for det hæmmer produktionen.

Hvis baby ligger ved brystet med et suppleringssystem som nævnt ovenfor, bliver produktionen også stimuleret Smile