Hejsa jeg er ny herinde og ville lige kort ridse min historie op...

Jeg har allerede skrevet første gang og bedt om råd og fået svar

Jeg er 24 år og indtil videre kun mor til 1, en dejlig søn på 11 måneder, som eeeeelsker at blive ammet. Jeg er gift med faren og har været det i godt 1 års tid, men vi har været sammen i 6 år.

Jeg anede ikke I eksisterede og fik et tip om siden fra en veninde. Jeg er enormt lettet over at der findes andre i vores moderne samfund der ikke er amme-forskrækkede. Jeg kender ingen andre mødre der har ammet længere end 6-7 måneder og nu hvor min søn (som indtil videre er min eneste) er 11 måneder begynder det at være hårdt at tro på at det er ok, når ingen andre synes det. Jeg ammer kun som hygge og om natten nu, men jeg fuldammede praktisk talt til han var 8½ måned, fordi han simpelthen ikke ville spise andet end smagsprøver på rigtigt mad, uanset hvad jeg gjorde. Det problem løste sig selv da jeg i december blev indlagt et par dage med en nyresten, og fik morfin og derfor ikke kunne/måtte amme. Farmand gav ham havregrød og det accepterede han umiddelbart og så skar vi ned til kun aften/nat.

Jeg er rigtigt glad for at amme og har været heldig at der aldrig har været problemer. Jeg er endnu ikke afklaret med hvor længe jeg bliver ved (hvilket mit første indlæg handler om)

Jeg tror virkeligt jeg bliver glad for at være en del af dette netværk, jeg har ihvertfald været enormt lettet over at læse alle de indlæg jeg har nået endnu... og finde ud af jeg ikke er "alene i verden".