Amning fungerer bare ikke

6 posts / 0 new
Seneste indlæg
Astrid'k
Astrid'ks billede
Offline
Indmeldt: 26/12/2016
Amning fungerer bare ikke
Hej! Jeg hedder Astrid og er mor til en dejlig søn på 3 måneder og to uger. Desværre har vi et tilbagevendende problem ... amning. Det ødelægger rigtig meget for mig og skaber så mange bekymringer at jeg overvejer helt at stoppe.   Min søn blev født i akut kejsersnit i september. Han vejede 3 kilo. Han tabte allerede 300 gram i de første 1.5 dag, blev ved med at tabe og da der var ingen udsigt til mælk og han græd selvom jeg lagde ham til hele tiden, fik vi udleveret mme. Mælken kom 5 dagen. Men efter yderligere nogle dage, hvor vi troede at alt gik fint med amningen, viste det sig at han ikke tog på. Drengen havde ikke kræfter til at suge mælken ud. Herefter fulgte en måned med vejning før og efter hver amning efterfulgt af supplerede mme. Efter 2 måneder lykkedes det endelig at amme en hel uge uden mme. Herefter har jeg ammet næsten 100%. En aften flaske har dog tit været nødvendig for jeg har haft for lidt mælk (han beklager sig efter 3 timers næsten non stop spisning - og der er bare ikke mere). Det er blevet bedre efter jeg for nyligt er begyndt at tage et kost tilskud med med mælkestimulerende effekt.  Men nu har vi så spise og vægt problemer. Drengen spiser for lidt. Jeg kunne se det på bleerne. Og siden er jeg begyndt og tjekke hvor meget han får når han ammer. Det kommer sjældent over 70 ml. Han kan gå hele dagen (9-19) på 300 ml uden at bede om noget mere. Og vækker jeg ham ikke kan han sove 9 timer om natten uden at vågne og tage en eftermiddags lur på 4 eller 5 timer. Generelt er han mere interesseret i at sove end at amme.Han er ellers frisk, smiler meget, er glad for at lege og taler meget. 
  Men maden er en kamp. Jeg bruger timer på at han får lidt at spise. 70 ml kræver mellem 30 og 60 minutter. Så næsten al min tid går med at amme. I denne uge har han så tabt sig lidt. drengen vejer 5.6 kilo og er 3 mrd og 2 uger.  
 Og nu kan kan jeg snart ikke mere. Jeg vil gerne amme. det fungerer bare ikke. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at spise mere - og hurtigere. Det duer ikke at han taber sig. Jeg vil også gerne have lidt tid. Så han kan få sig en lur uden jeg vækker han. Så vi kan gå en tur uden jeg får stress over at vi skal hjem og amme.  
 Pt prøver jeg at vi lægger meget hud til hud - men det syntes ikke rigtig at hjælpe. Derfor Er der nogle gode råd her på falderebet - inden jeg smider håndklædet i ringen og går over til mme?  
 Mange tak!  Astrid  
 PS vi bruger amme brikker - han kan ikke finde ud af det uden. Jeg har prøvet at slippe af med dem.
Sisse
Sisses billede
Offline
Indmeldt: 15/03/2007

Kære Astrid,

Jeg ser først din tråd nu Sad Så jeg vil lige spørge først, inden jeg svarer en hel masse, hvordan det går nu?

Astrid'k
Astrid'ks billede
Offline
Indmeldt: 26/12/2016

Hej Sisse, 

Tak for din besked. Det går ikke særligt godt, men jeg er dog ikke stoppet med at amme. i det mindste ikke helt. Vi har været til lægen med ham da han ikke fulgte sin vægtkurve. vi fik det råd at vi skulle prøve at holde ham på amning hver 3 time, incl. spisning om natten + mme til at opfylde til så han når 85 ml minimum (det gør han aldrig kun ved amning).

Det har vi så prøvet, og det har delvist virket, men han tager stadig for lidt på til at følge sin vægtkurve. Og jeg har droppe alle forsøg på at holde ham rent på mm. Han kan ikke amme om natten. Han kan spise I søvne og for det meste tage 90 til 100 ml fra flaske (nogle gange mere andre gange mindre…. I starten mere, nu her efter nogle uger mindre). Men hvis jeg ammer tager han max 30 og så nægter han at tage mere (også fra flaske). Jeg vil ikke prøve at vække ham rigtig for at spise. Og han vågner ikke selv (han er glad for at spise når vi hiver ham op, men ikke glad nok til at vågne og bede om mad). Hvis han vågner er det for at insistere på at han ikke vil mere.

Generelt vil han max tage 65 ml fra brystet om dagen. For det meste tager han mellem 40 og 60 ml. Nogle gang vil han så slet ikke spise mere. Andre gange tager han så noget flaske når han er færdig med brystet. Nogle gange giver jeg ham rent flaske om dagen. For så kan man tit få mere i ham. Og jeg pumper en del (men ikke til fuldtidsspisning).

Jeg har læst om det med at presse på brystet mens man ammer. Jeg ved ikke om jeg gør det rigtigt, men drengen spiser hurtigere og det går meget hurtigere med at pumpe, så noget må jeg gøre rigtig. Men alså det er ikke nok til at få ham rent til at amme (eller spise nok ved mig).

Jeg er nok kommet dertil hvor jeg regner med at holde op med at amme. Jeg vil (stadig) gerne amme. Men det tager for meget på mig at drengen ikke spiser nok. Og jeg kan ikke pumpe hele tiden. og jeg er ked af der går så meget (negativ) energi med det mad.

Jeg håber at mme kan give en bedre rytme. At færre måltider måske kan give ham mere lyst til at spise. Jeg ved det ikke. Jeg er ikke en gang sikker på at jeg kan få større måltider I ham. Men jeg syntes det der synd for ham at han skal vejes hver gang han spiser (og så længe jeg ammer kan jeg ikke lade være), jeg syntes det der synd at hive ham om om natten når han helst vil sove. Og jeg er bekymret over at min stress sætter sig på ham. Han er blevet meget bestemt når han ikke vil spise mere.

Nå det var en lang historie. Måske mest for at få det ud af systemet. Nu har jeg kæmpet med hans vægt og amning I over fire måneder. Jeg ved stadig ikke hvordan jeg skal få ham til at spise og amme nok. Jeg vil selvfølgelig gerne have gode råd. Men jeg tvivler ærligt talt på at der er nogle. Så det er ok hvis du ikke svarer. 

Sisse
Sisses billede
Offline
Indmeldt: 15/03/2007

Astrid, det lyder bare rigtig hårdt Sad Hvis du synes du orker, kunne du så tænke dig at vi prøver at lede efter årsagen? Det er nemlig tit det bedste sted at starte, hvis man skal finde en løsning, for den kan jo variere meget alt efter hvad årsagen reelt er! Hvad tænker du?

En lille ting: der er ingen fordele i at strække måltiderne. Små, hyppige måltider passer mange børn bedst, og særligt i situationer med lave vægtstigninger er fri adgang til brystet det bedste. Den eneste undtagelse er faktisk syge børn, som kan hane problemer med at have nok energi, og det er jo ikke tilfældet her, tænker jeg?

Astrid'k
Astrid'ks billede
Offline
Indmeldt: 26/12/2016

Hej Sisse, 

jeg burde have svaret for længe siden, men det blev bare ikke. Tak for dit tilbud. jeg har selvfølgelig tænkt en del over hvad der mon kunne være i vejen. men jeg har også haft brug for at komme videre. jeg tog ham stort set af amning i starten af februar. Så har jeg blandet mm og mme. En 3 timers plan har fungeret godt. friaming er sikkert rigtig godt når man har et barn der er sulten. men hvis man har et barn der ikke er sultent så er det faktisk min erfaring at han spiser mindre jo mere man prøver. 

Efter jeg har snakket med nogle veninder tror jeg faktisk godt jeg ved hvad der ikke virker. der er noget med min nedløbsrefleks. Mine bryster løber aldrig over. de laver alrig en plet. Også selv om brysterne er fulde og bebs ligger og er sulten. det hjælper at presse men bare ikke nok. Så når han har spist med mig tror jeg han er blevet så udmattet at han ikke orker mere.

Og så tror jeg i øvrigt at han vendte sig til at få lidt. De første ti dage på flaske spiste han mere end almindelig, men ikke meget. og så vendte det pludselig. Nu spiser han som en hest. og selv om han får mere end nogensinde før er han begyndt at vågne om natten og bede om mad (hvis vi sover over os). og han er hoppet tilbage på en mere jævn vægtkurve. og det betyder bare mere for mig end amning.

De første uger bad han ikke videre om brystet.  Men nu er han så begyndt lidt. så nu hyggeammer vi om morgenen og om aftenen. Men det bliver ikke til mere end det og jeg vil ikke prøve. for jeg vil ikke tilbage til der hvor vi kom fra, og det er ikke til hans bedste at han spiser for lidt. 

Det var mere for at sige: tak for tilbudet, Smile Smile men jeg tror at vi bare bliver ved sådan. 

 

 

 

Sisse
Sisses billede
Offline
Indmeldt: 15/03/2007

Kære Astrid,

det lyder som om I har fundet en løsning, der fungerer for jer <3 Rigtig god vind!