Ammer I også hele tiden og fra begge bryster?

2 posts / 0 new
Seneste indlæg
Februar-mor
Februar-mors billede
Offline
Indmeldt: 16/03/2017
Ammer I også hele tiden og fra begge bryster?
Hej Lige et par spørgsmål/tvivl/frustrationer fra en nybagt førstegangsmor. Jeg har en søn på knap 4 uger, og jeg synes virkelig jeg har svært ved at få ham mæt. Jeg ved godt at man ammer meget og længe i starten. Men jeg ammer omkring en time hver gang, og jeg er nødt til at amme fra begge bryster for at gøre ham bare lidt tilfreds. Han bliver lagt til lige så ofte han melder sig, og jeg skifter ikke bryst før han gør tegn til at være færdig ved brystet - for det meste efter 20-30 minutter inkl bøvsepauser. Jeg skifter når jeg kan høre at han ikke synker, eller når han gentagne gange slipper det indenfor kort tid. Jeg forsøger også at holde flow i hans amning når jeg kan mærke at han begynder at hyggesutte. Efter jeg har ammet ham virker han tilfreds og mæt et kvarter til en halv times tid højest (men kun om morgenen, formiddag og tidlig eftermiddag) hvorefter han enten er træt og skal puttes/vugges i søvne eller han giver tegn til sult igen (søger til brystet og sutter på alt - men giver man en sut, spytter han den bare ud). Om morgenen og formiddag/middag sover han lur på 1,5-2 timer og om eftermiddagen mellem 2,5-3 timer. Sen eftermiddag og aften ammer jeg fra han vågner til han sover næste lur - kun afbrudt af at han skal bøvse eller skiftes eller far lige tager ham fem-ti minutter for at jeg kan komme på toilet eller spise. Sen aften står også på Marathon-amning og han er svær at få til at sove (vil kun falde til ro ved brystet eller når vi vader frem og til age med ham i lang tid - sol oftest ender han ved brystet igen) og sover herefter ikke mere end 1-1,5 timer før han melder sig igen. Til aften og natten føler jeg virkelig ikke jeg har mad til ham - mine bryster er stort set altid bløde og kan næsten ikke malke noget ud med hænderne. Nogle nætter har vi suppleret med MME (dog først efter jeg har ammet i flere timer) for at få ro på ham - og han har hver gang spist 60ml+ og har herefter sovet i 3,5-4 timer og været rolig og bare kigget sig omkring - en helt anden baby så at sige. Oplever I det samme? Er der mont bedring i sigte hvis bare jeg hænger i? Min SP mener ikke jeg vil få mere mælk af at malke ud, da han allerede lægges så meget til og da jeg ammer fra begge bryster hver gang. Jeg forsøger at hvile i løbet af dagen, jeg foretager mig ikke andet end at sidde på sofaen og se tv og amme, jeg spiser ammebombe hver dag, drikker hvidtøl og ammethe, så jeg ved snart ikke hvad jeg kan gøre!
Sisse
Sisses billede
Offline
Indmeldt: 15/03/2007

Kære Februar-mor, tillykke med din lille dreng <3 Lad os se på det du oplever!

Først vil jeg lige starte med det med at amme fra begge bryster. Det er nemlig meget forskelligt, og det afhænger særligt af 1 ting: hvor meget mælk, man kan have i brystet ad gangen, dvs. det man kalder 'lager-kapacitet'. Hvis man har stor lagerkapacitet kan det være at man oplever, at baby spiser mere ad gangen og mindre hyppigt. Har man mindre lagerkapacitet spiser baby typisk mere hyppigt. Det betyder ingenting - det er den samlede mængde mælk, der er vigtig Smile

Det er meget almindeligt, at baby vil ammes meget hyppigt i løbet af aftenen. På det tidspunkt løber mælken ofte ikke så let og hurtigt, og samtidig tanker baby op til et lidt længere søvnstræk tidligt på natten. I sig selv er det ikke et tegn på for lidt mælk.

For at finde ud af, om baby får nok mad, kan man se på 3 ting: vægt, output (våde og beskidte bleer) og trivsel. Hvordan vurderer du de ting nu?

Mange børn bruger omkring 30-45 minutter på amninger, og nogle lidt længere. Hvis der går meget længere end det, så kan det være at man skal se på om de nu også sutter effektivt. Hvad er din fornemmelse af det?

Ps. Når baby sover længere efter en flaske med mme, er det fordi det er sværere for dem at fordøje end modermælk. Det siger ikke noget om, hvorvidt man mangler mælk, eller at der er noget galt med mælken (det er der aldrig, men det er en sejlivet myte at mælk kan "mangle næring" <3