Sutteblærer, amning ved kejsersnit og store bryster

Allerede inden jeg blev gravid havde jeg sat mig for at jeg ville amme mit barn, også selvom jeg vidste at der kunne komme problemer til. Da jeg så endelig havde født ved et akut kejsersnit blev min datter lagt til mit bryst ved opvågningen, men hun kunne slet ikke finde ud af hvordan man gjorde. Da vi så kom op på barselsafsnittet hjalp sygeplejersken mig igen med at prøve, og sagde hun ville blive overrasket hvis jeg kom til at amme pga jeg har flade brystvorter. Hun lagde min datter i tvilling stilling hvilket jeg først troede skyldes mit kejsersnit da jeg jo var ekstrem øm, men det var det ikke. Det var pga mine meget store (og lange) bryster. Min datter var ikke super god til at få fat i brystet de første mange mange gange pga. de flade brystvorter, og jeg fik hjælp hver eneste gang jeg skulle amme. Lige indtil det på 2. natten lykkes af mig selv! Det var som om hun pludselig forstod hvordan man skulle gøre. Efter vi kom hjem fra hospitalet var hun stadigvæk god til at hægte sig fast, faktisk lidt for god, for på 3. dagen havde hun suttet så meget at mine brystvorter var fuldkommen hudløse og ude på spidsen havde jeg fået sutteblærer der ligner en vabel, det samme havde min datter fået på læberne. Alt sammen fuldkommen normalt og smertefrit for barnet, men av hvor havde jeg ondt. Det var SÅ smertefuldt for mig de første 30 sekunder hun spiste at jeg var på randen af gråd. Heldigvis havde jeg lanolin salve hjemme som jeg smurte med efter hver amning og det hjalp virkelig meget, og efter små to uger var de hærdet og gjorde slet ikke ondt mere. Dog oplever jeg stadigvæk at få meget ømme brystvorter når hun har appetitspring, men der går ikke mere end et par dage med lidt ømhed heldigvis. Når men tilbage til tvilling stillingen, jeg fandt ud af at den stilling var den bedste da jeg kom hjem fra hospitalet fordi mine kæmpe bryster simpelthen kvalte hende i andre stillinger. Man ser de her billeder med kvinder der ammer i den "almindelige" stilling med ammepude, og det regnede jeg da også med at jeg skulle, men der tog jeg gruelig fejl. Det var simpelthen umuligt for mig, jeg måtte sande at hvid jeg skulle amme sådan så skulle jeg ofre min sidste frie hånd for at holde brystet væk fra hendes næse så hun ikke blev kvalt. Det samme gælder når man er ude, hvordan ammer man lige et barn hvor man skal støtte hovedet med den ene hånd, holde barnet oppe på skødet og sørge for barnet ikke bliver kvalt? Ja jeg er nød til at sidde på en sådan måde at jeg holder hovedet med enten venstre eller højre arm, bruger samme hånd til at holde brystet væk fra næsen og den anden arm til at holde hende oppe på skødet, det er ikke videre behageligt for ryggen, men min datter får mad og er glad. Heldigvis er det tusind gange lettere der hjemme hvor jeg i starten ammede hende i tvilling stilling, da man på den måde ikke kvæler barnet med brystet og selv kan justere hvor meget bryst barnet får i hovedet og det bedste, mor kan slappe af og ikke sidde og spænde i hele kroppen. Men hvad så når barnet bliver ældre og får for lange ben? Ja der måtte jeg jo finde en ny stilling der fungerede. Det er endt ud med at jeg sidder i den ene side af sofaen med to puder oven på hinanden, læner mig sidelæns op ad dem og har min datter liggende op ad dem så det passer med mit bryst. Jeg kan også efterhånden ligge og amme hende i vores seng nu hvor hun er 5 måneder, men da hun var helt lille var det stort set umuligt fordi mit bryst er så stort. Men nu hvor hun er større og ikke drukner helt så meget i det, så kan jeg lægge hende så hovedet er lige ud for brystet, så mindsker det risikoen for at hun får det lige i hovedet. Men hvis hun ikke har spist i lang tid kan jeg stadigvæk være nød til at holde det lidt fra hendes næse. Hold da op en masse jeg fik skrevet, og måske også en smule rodet. Men håber det kan hjælpe nogle der har haft samme problemer som mig Smile