Om at bruge en lille smule sut :-)

Kategori:
ammeberetning

Da Bjørn (4 år) var spæd, forsøgte jeg vist et par gange at give ham en sut - ikke så meget fordi han havde brug for den, men måske mere fordi jeg tænkte, at det jo nok var smart, når alle gjorde det. Han var dog håbløst uinteresseret i denne plast-dims, så jeg tænkte "sikke noget humbug" og smed den i skralderen smiley-smile

Da jeg 3½ år senere fødte Falke, fik jeg dog ændret min holdning til sutter en smule. Da han var omtrent 14 dage gammel, begyndte han nogle gange at blive rigtig ked af det, når han ammede og mælken kom. Han var ulykkelig og ville gerne sutte på en finger i stedet for brystet. Jeg konkluderede, at han have behov for at sutte men ikke for mælk i disse situationer.

Havde han nu været mit eneste barn, ville jeg sikkert ikke engang have tænkt på sutter og bare ladet ham sutte på min finger. Men da jeg en dag indså, at han havde suttet på min finger i sammenlagt 2 timer i løbet af dagen, hvor jeg så ikke engang havde kunnet læse en bog for min store dreng, besluttede jeg mig for at købe en sut.

Og den brugte han så i disse situationer. Jeg ammede selvfølgelig altid før jeg gav ham den, og brugte den kun i dagtimer (aldrig om natten, hvor han hellere ville amme).

Jeg syntes faktisk den var vældig praktisk til at starte med. Jeg forestillede mig bl.a. at han kunne sutte på den, mens jeg havde ham og Bjørn i ladcyklen på ture. Men det var ikke populært! Efter nogen tid opdagede jeg faktisk, at jeg nærmest stod og proppede den ind i munden på ham, når han sad der i autostolen og virkelig ikke havde brug for en sut men mere for sin mor smiley-frown Så da det stod helt klart for mig, at behovet for sutten slet ikke fandtes længere, fordi han havde grejet det med at sutte, uden at der kom mælk, smed jeg den ud.