Når de kloge siger at amning ikke kan lade sig gøre

Jeg fik d. 29. juli mit 3. barn og regnede med at amningen selvfølgelig ville komme til at køre. Jeg har haft meget forskellige ammeforløb med mine børn. Med første barn opgav jeg efter sej kamp og en brystvorte der var revet halvt af og gik over til at malke ud i stedet, det gjorde jeg i knap 5 mdr. Efterfølgende har jeg altid ment, at det var dårlig vejledning der gjorde at jeg ikke kom til at amme, b.la. fik jeg af vide af personalet på sygehuset, at ammebrikker var et no go (på trods af jeg havde ekstremt flade vorter), jeg fik heller aldrig vist, hvordan hun skulle svøbe rigtigt så det var dømt til at mislykkedes.

Da jeg så fik nr. 2 VILLE jeg bare amme, så jeg startede op på brikker som jeg smed efter 14 dage. Det tog et par måneder før det var helt optimalt, men derefter ammede jeg i knap 11 mdr uden problemer.

Så med barn nr. 3 ville det jo blive nemt.....nooot! Efter 5 uger i smertehelvede, hvor min erfaring fortalte mig at der var noget der ikke var rigtigt, blev jeg henvist til en specialist på neonatal. Min søn viste sig at være født med en lidt kort tunge og et tungebånd der var 100 % integreret, hvilket betød at der ikke var noget at klippe i - og dermed ingen hjælp at hente. Han kunne simpelthen ikke svøbe ordentligt og dermed ville han konsekvent blive ved med at ødelægge mine vorter. Læger, sundhedsplejerske og ammevejleder (på hospitalet) sagde alle at det var SÅ prisværdigt at jeg havde kæmpet og at det var flot at jeg valgte at malke ud til ham, men at jeg nok måtte erkende at jeg aldrig kom til at amme ham. Citat fra hende de kaldte ammeguruen på sygehuset: "Hvis jeg ikke kan få dig til at amme, er der ingen der kan"........

Så jeg startede projekt udmalkning som bestemt ikke har været en dans på roser. Jeg har haft svamp 4 gange på 3 mdr og har flere gange været tæt på at smide det hele på gulvet. Jeg vil gerne understrege at for mig har ikke at amme overhovedet ikke været en mulighed...jeg elsker at amme og det at det ikke kunne lade sig gøre har i den grad været et slag og et nederlag for mig!!

Men nu er jeg stædig som bare pokker og med god støtte fra ammenets rådgivere har jeg igen og igen forsøgt at genetablere amningen. Jeg har konsekvent insisteret på at han mindst en gang om dagen skulle sutte hos mig og har givet flaske så ammevenligt som overhovedet muligt. Suttehovederne har jeg bibeholdt i str 1 (så det løber langsomt) og sutter har jeg købt så små som muligt således at jeg ikke har vænnet ham til at have noget stort i munden. Da jeg har flade vorter tænker jeg at det var smart.......det er min erfaring, ikke eksakt videnskab:-). Jeg har i de sidste tre uger ammet ham 2-3 gange i løbet af dagen, men stadig uden at han havde den rigtige sutteteknik og så lige pludselig skete det!! Han sutter rigtigt!! Jeg er på 3. døgn nu, hvor jeg ammer ham fuldt ud, uden smerter og det er den vildeste følelse efter 3,5 måneds insisteren på at det kan lade sig gøre! Han får aldrig den der flotte "fiskemund" når jeg ammer, men han sutter godt nok til ikke at ødelægge noget. Min skønne søn har endelig knækket koden. Nu håber jeg bare at vi får lov at nyde resten af ammetiden uden flere problemer.

Jeg håber at flere af jer der kæmper derude kan læse min beretning og vide at med stædighed og vilje er der faktisk en chance for at det lykkedes, og at en dårlig ammestart ikke nødvendigvis udelukker et ammeforløb der fungerer.