Min historie med amning og svamp

Jeg skriver da jeg gerne vil dele min erfaring med svampeinfektion i brystet i forbindelse med amning. Jeg støvsugede selv nettet for information om denne lidelse og synes det var svært at finde brugbare råd som virkede for mig. Jeg endte heldigvis med hen ad vejen at få stykket en ”behandlingsplan” sammen af forskellige komponenter og vil gerne dele min historie da jeg tænker den kan være brugbar for andre i samme situation.

Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af mit forløb men helt kort opsummerende kan jeg sige at et af de afgørende redskaber til at få bugt med min svampeinfektion var to tarmskylninger.

Jeg fødte min søn d. 14 juni 2013 og den første uges tid gik amningen fint. Min søn tog rigtig fint fat og jeg havde ikke problemer med sårede/revnede brystvorter som så mange andre nybagte mødre og priste mig glad over det.

Efter den første uge begyndte jeg dog at få tiltagende ondt i brystvorten når jeg ammede. Det føltes som en symaskinenål der kørte ind og ud ad brystvorten når min søn diede og det var selvsagt rigtig væmmeligt. Jeg endte med at sidde og frygte næste amning og græd nærmest af smerte når jeg ammede. Efter konsultation med sundhedsplejerske og læge fik jeg udleveret Brentan salve som jeg smurte både min søns mundhule samt mine brystvorter med. Det hjalp. Jeg kombinerede denne behandling med alle de velkendte råd om svamp i brystet – kogte sutter ofte, kogevaskede alt, gik med bomulds BH, rensede bryst og mundhule på min søn med danskvand og sørgede for at brystet fik godt med lys og luft. Jeg skar desuden drastisk ned på sukker og brød, da svamp kan være forårsaget af Candida som lever af sukker. Der blev altså sat ind på mange områder!

Bretanbehandlingen fik stort set has på smerterne i brystvorterne når jeg ammede. Jeg begyndte dog også at få en stikkende smerte ind i brystet, især mellem amningerne. Det tiltog og gjorde rigtig ondt. Jeg fik googlet mig frem til at en kur med Fluconazol kunne hjælpe og det viste sig at jeg havde en kollega som også havde døjet med svampeinfektion. Hun rådede mig til at lægge ud med den højeste dosis der anbefalet for at få has med svampen (jeg kan ikke lige huske dosis, men det kan man finde på nettet) Jeg tog denne kur – efter at min læge meget tøvende havde udskrevet den til mig, da jeg ikke havde synlige symptomer på svamp – og det hjalp i den periode jeg tog kuren. Da de stikkende smerter i brystet dog vendte tilbage igen var jeg virkelig desperat.

Det var her det gik op for mig at mit problem måske skulle anskues mere holistisk. At smerterne i brystet måske ikke var et isoleret problem, men havde noget med min almentilstand at gøre. Med til min historie hører at jeg, grundet gentagne blærebetændelser under graviditeten, fik penicilin intravenøst under fødslen. Det bliver gjort som en standart procedure på hospitalet for at sikre at man ikke smitter sit barn under fødslen. Jeg fik læst mig frem til at penicilin kan være rigtig hårdt ved hele bakteriefloraen i tarmen, hvilket kan give en overvækst at netop candidasvamp. Dette potentielle link mellem penicilinkur og svampeinfektion synes jeg var værd at udforske og jeg bestilte derfor tid til en tarmskylning for på den måde at få rettet op på min tarmflora. Jeg var noget nervøs ved det, men det forløb helt stille og roligt.

Den terapeut der behandlede mig anbefalede mig også at spise mælkesyrebakterier for på den måde at styrke tarmfloraen. Jeg mærkede en markant bedring med det samme! De stikkende smerter aftog og jeg var jublende! Når man skal amme hver 3.time dur der bare ikke at det gør ondt!

Jeg havde dog et lille tilbagefald, hvor jeg fik endnu en Fluconazolkur (dog med noget lavere dosis end den første) og hvor jeg også fik foretaget endnu en tarmskylning. Efter det var jeg helt fri for smerter!

Det er selvfølgelig svært at sige hvad der gjorde udslaget i mit tilfælde og det har sikkert været en kombination af Brentansalve, Fluconazol, god hygiejne og fornuftig kost uden hvede og sukker. Jeg føler mig dog overbevist om at de to tarmskylninger var afgørende for at få mig helt på ret køl igen ovenpå den penicilinkur jeg fik da jeg fødte min søn.

Da jeg ikke er stødt på denne behandlingsform (som, må jeg medgive, også er lidt mere drastisk end en simpel pillekur) i forbindelse med svampeinfektioner i brystet synes jeg at jeg ville dele min oplevelse. Jeg kan huske min egen afmagt da selv ikke lægens ordinerede kur virkede ordentligt. Jeg overvejede gentagne gange at stoppe med at amme min søn fordi jeg til sidst tænkte at det var den eneste vej at blive svampeinfektionen kvit. Jeg ammede min søn til han var 11 en halv måned og er lykkelig for at jeg var stædig og fandt frem til tarmskylningerne som virkede for mig.

Min historie er hermed delt i håb om at den kan hjælpe andre i samme desperate situation og jeg står gerne til rådighed hvis der skulle være nogle derude med spørgsmål.