Lav fødselsvægt, suttebrikker, ammestrejke, og uforstående familie medlemmer.

Hej alle som læser med Smile Smile

Vores datter blev født 12 dage over tid d. 9 oktober 15. Vi har i min familie Cøliaki, mig selv, min søster, bror og mor. Derfor var/er det utroligt vigtigt for mig at fuldamme så lang tid som overhovedet muligt.

men vi havde ikke noget helt let start, Vores datter vejede ikke ret meget ved fødsel, og vi bøvlede meget med at få hende til at amme, eller dvs, lige da hun var født, fandt hun meget hurtigt op, og frem til venstre bryst, hvor hun sugede sig fast og blev i en times tid Love Love Men av av av hun fik selvfølgelig suget hul, og mit højre bryst havde total indafvendt brystvorte, så hun kunne slet ikke få fat dér...

det første døgn måtte vi have en sygeplejerske til at hjælpe med at ligge hende til hver gang, da hun ikke kunne få fat, og bare græd og græd, og det endte med at jeg selvfølgelig også bare græd og græd, og jeg fik slet ingen søvn Sad Sad Vi blev på sygehuset i 2 døgn ekstra, på barselsafsnittet, for at få hjælp til at få amningen til at køre ordenligt! den første dag da vi kom derind, kom den vagthavende sygeplejerske og hilste på, hun kiggede kort på vores datter og spurgte om vi ikke kunne tænke os, at vi lige gav hende lidt mme i en kop, da hun jo var utrolig sulten og ked af det, og jeg var så træt og trængte til søvn. så hun fik 10 ml og så gik både hende og jeg ud som et lys og sov i knap 3 timer Sover! Sover!

Da vi vågnede igen, kom hun igen, og spurgte om vi have mod på at prøve at amme med en suttebrik, for hun kunne se at vores datter havde meget svært ved at få ordenligt fat... Suttebrikken var vores redning! hoooold nu op jeg ved ikke hvad der var sket hvis hun ikke havde foreslået dem! vi fik en god vejledning i at bruge og rengøre dem, og tog hjem da vi var sikre på at vi kunne selv.

Derhjemme gik det rigtig godt, vi ammede løs, og SP var godt tilfreds! men hun rådede os til at stoppe med suttebrikkerne hurtigst muligt, da de kunne resultere i nedsat produktion, og af samme grund fik vi købt os en elektrisk brystpumpe, så jeg kunne opretholde produktionen ( mælken løb allerede til dagen efter fødsel, og i stoooore mængder)

amningen gik godt i knap 3 mdr, og vi var begyndt at øve i at undvære suttebrikkerne, men da vi kom til dec. gik hun i total ammestrejke Sos! Sos!

hun skreg så snart jeg prøvede at ligge hende til, hun skreg når hun var sulten, hvilket jo var hele tiden, da hun heller ikke ville spise andet end måske 1-2 minutter, jeg nåede kun lige at mærke nedløbsrefleksen og så slap hun og græd! Sad jeg kunne kun amme hende hjemme i soveværelset og allerhest i total mørke, jeg følte mig som en total faliterklæring fordi jeg anede ikke hvorfor hun ikke ville spise, og jeg troede at det var mig der var noget galt med, jeg var så ked af det, og troede ikke på mig selv, hvilket resulterede i at min produktion faldt drastisk, og jeg måtte derfor malke ud efter HVER amning, også om natten, så hun kunne få noget at spise, hvilket så desværre blev på flaske men dog max 2 stk dagligt og altid kun min egen mælk. sådan kørte det hele december måned, og en smule i januar også...

kunne ikke tage nogle steder i dec, uden at folk (nogle familie medlemmer) kom med bemærkninger om at det da var synd for hende, at jeg ikke bare gav op, og gav hende mme, det var sikkert også meget bedre for hende, i og med at hun kun var en lille pige ( både min kæreste og jeg er ikke særlig store, så vi syntes at hun var en fin spejling af os) De kom med kommentarer direkte til mig, til min kæreste når jeg ikke var tilstede og så hørte vi endda af andre omveje at de talte dårligt om mig, og at det altså var helt normalt at man ikke ammede mere end de 3-4 mdr, og så derfra begyndte at give mme.... jeg følte at jeg slet ingen støtte fik fra den side af familien, men heldigvis var min kæreste en super støtte, plus min familie (Mor, søster far osv)

De første par gange lod jeg som om jeg ikke hørte hvad de sagde osv... men til sidst blev det for meget, og så svarede jeg igen, men at nu var det jo ikke deres barn, og desuden manglede hun intet, tværtimod! her var det også at jeg faldt over ammenet.dk som var en stor hjælp med alle de forskellige wiki's Big smile Big smile

Da vi endelig var overe ammestrejken, begyndte det at gå godt med amningen, og vi kom langt om længe af med suttebrikkerne, dog var de gode at ha i baghånden hvis der var dage hvor "hele verden" lige gik imod den lille Wink Wink

Da hun blev 6 mdr startede vi på BLW, sikke en fest! Party Party hun ammede stadig meget i starten som det også forventes og nu hvor hun er 9 mdr trapper hun stille og roligt ned, og lyn ammer loebeamning1 loebeamning1 når knap at få fundet brystet frem før hun har sluppet igen og vil ned og lege videre rofl rofl

Håber min beretning kan hjælpe andre der måske står i samme situation Smile